Forslag om personlig uddannelseskonto deler arbejdsmarkedets parter

Mindst 60 procent af alle voksne bør deltage i efteruddannelse hvert år inden år 2030, lyder EU-Kommissionens mål. Nu opfordrer Kommissionen Danmark og andre lande til at indføre en personlig uddannelseskonto for at styrke livslang læring. Men især arbejdsgiverne er kritiske.

Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Torben K. AndersenJens Reiermann

Ligesom vi i dag sætter penge ind på vores pensionsopsparing hver måned for at spare op til vores alderdom, skal vi også i fremtiden kunne spare op til vores løbende efteruddannelse ved hjælp af en personlig uddannelseskonto.

Forslaget om en personlig uddannelseskonto kommer fra EU-Kommissionen, og målet er at få flere voksne til at uddanne sig gennem hele livet.

Der er tale om et utraditionelt forslag, der på mange måder bryder med den danske tradition for voksen- og efteruddannelser, som bygger på et tæt samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter. EU-Kommissionens forslag splitter da også parterne på det danske arbejdsmarked. Og især arbejdsgiverne er kritiske.

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu