Udflytning er planløs symbolpolitik

Udflytningen af statslige arbejdspladser redder ikke balancen imellem by og land. Det gør uddannelser, digitalisering og en effektiv erhvervspolitik, som skaber nye private arbejdspladser.

MM Special: Det skæve Uddannelsesdanmark

Efter mere end ti års helt bevidst centraliseringspolitik fra Christiansborg, der har suget alt fra politistationer, domstole, uddannelsesinstitutioner, kaserner og til sygehuse i direkte retning mod de større byer og større centrale enheder, går bevægelsen nu den anden vej. I hvert fald retorisk er København blevet yt og provinsen det nye sort.

For bare nogle få år siden handlede det ellers om at etablere København som international vækstmotor for hele hovedstadsregionen, og Skåne og Sjælland med for den sags skyld. Ministerierne kappedes om at være med på realiseringen af den plan, og der blev rakt ud til hele Øresundsområdet. Nu er der dårlig nok nogen, der tør åbne munden og sige noget til fordel for København. Nu bliver der flyttet statslige arbejdspladser fra København til Brovst, Bogense, Brønderslev, Hadsten og Nakskov.

Noget giver mening, specielt i de tilfælde, hvor større enheder flyttes ud og rodfæstes andre steder i landet, som det er tilfældet med Miljøstyrelsen, Patientklagestyrelsen og Energitilsynet, hvor der er en samlet logik i forhold til placeringen. Andet virker fuldkommen uden sans og samling og som ren symbolpolitik. Det virker sandt at sige, som om alle ministerier har fået ordre på at bidrage til at mase antallet af udflyttede arbejdspladser i vejret, og det er der kommet nogle mildt sagt underlige eksempler ud af. Det gælder flytningen af Dansk Sprognævn, Det Økonomiske Råds sekretariat, sekretariatet for Frivilligrådet og Det centrale Handicapråd, Nationalbiblioteket for mennesker med læsevanskeligheder og sekretariatet for studievalg, for nu bare at nævne nogle.

Et Danmark i ’Bedre balance’ hedder det nu med plan I fra 2015 og plan II fra 2018. I første omgang blev 3.900 arbejdspladser udflyttet, og i anden omgang godt 4.000. Samtidig etableres der i den nye runde mellem 500 og 1.000 nye uddannelsespladser i 10 såkaldte uddannelsesstationer uden for København.

Hvis man regner nettobevægelsen ud i forhold til dels de arbejdspladser, som strukturreformen, centraliseringen og effektiviseringshensyn tog ud af landdistrikterne, og holder dem op imod den udflytning, der nu er i gang, er der ikke tale om nogen relevant kompensation for det tabte rundt omkring i landet. Så skulle man måske kigge på den politireform, den domstolsreform eller den sygehussammenlægning, der har gjort det uattraktivt at bo i landets yderområder.

KIGGER MAN PÅ LEDIGHEDEN, TAGER MAN STATSLIGE arbejdspladser fra Hovedstadsområdet med den højeste ledighed i landet og flytter dem til områder i provinsen med meget lav ledighed. Det betyder, at de statslige arbejdspladser kommer til at konkurrere med private virksomheder om kvalificeret arbejdskraft, og sidstnævnte kæmper i forvejen hårdt for at få de rigtige folk. Hvordan giver det mening?

Kigger man på de nye uddannelsespladser i 10 udvalgte provinsbyer, så udgør de, som Mandag Morgen beskriver det i denne udgave, i den allermest optimistiske udgave kun godt 1 procent af det samlede antal uddannelsespladser, som udbydes. Hvad værre er: Kommunerne vil hellere have de uddannelsespladser, som kan holde på de unge i lokalområderne, end en lille snes statslige arbejdspladser tilfældigt og umotiveret placeret i den by, der nu stod for tur og havde nogle ledige lokaler. Og kommunerne vil hellere have hele uddannelser end de uddannelsesstationer, der alligevel kun holder på de unge midlertidigt, indtil de må rejse for at færdiggøre deres uddannelse. Hvordan giver det mening?

Regeringen og oppositionen synes lige begejstrerede for udflytningsplanerne for de statslige arbejdspladser. Det handler om stemmer og vælgerhensyn. De statslige arbejdspladser bliver så et mærkeligt plaster på såret for en kommunal og regional centralisering, som de selvsamme politikere og deres kolleger i kommuner og regioner har gennemført med rask hånd ud fra devisen, at de store enheder er billigere i drift og bedre til at udnytte viden, erfaringer og ressourcer. Mon ikke vælgerne kan gennemskue det her?

Bedre balance i Danmark fås ikke ved at lave symbolpolitik. Det fås ved at fastholde Hovedstadsområdet som vækstlokomotiv i en globaliseret verden, hvor de store byer kommer til at spille en afgørende rolle. Det fås ved, at hver eneste kommune og region arbejder sammen om at udvikle nye private arbejdspladser, og ved at satse benhårdt på at gøre Danmark til en digital førernation og en førernation på bæredygtighed. Og det fås ved at gøre op med det uddannelsesmæssigt skæve Danmark og skabe mulighed for at nytænke uddannelsesstrukturen, så de unge kan blive i lokalområderne, uddanne sig, stifte familie og få job der. Det gør vi ved at etablere stærke faglige miljøer omkring de erhvervsmæssige vækstklynger og dermed understøtte innovation og udvikling af nye forretningsmodeller i både provinsen og hovedstaden. Det gør vi ved, at det offentlige går foran og tænker digitaliseringen ind i alle processer og funktioner.

Vi er et lille land, og vi har ikke brug for den destruktive kamp mellem hovedstadsområdet og provinsen, som sikkert kun forværres yderligere om kort tid, når en udligningsreform står for døren. Det er ikke udflytningen af statslige arbejdspladser, der skaber bedre balance. Det er, at der rettes op på det skæve uddannelsesdanmark, og at der skabes flere private arbejdspladser i provinsen, så provinsen kan holde på sine unge.

Forrige artikel Udkald til ny reform af den offentlige sektor Udkald til ny reform af den offentlige sektor Næste artikel Tilskudspuljedanmark skal på skrump Tilskudspuljedanmark skal på skrump
Bilens tid som byens konge rinder ud

Bilens tid som byens konge rinder ud

Den måde, vi færdes i byerne på, vil forandres væsentligt. Nye, små elektriske køretøjer er begyndt at dukke op, og samtidig bliver mobilitet i stigende grad en tjeneste; en løsning, som sammensættes til lejligheden alt efter den enkeltes behov. Bytrafikken kan blive mere effektiv, fleksibel og klimavenlig. Det er der hårdt brug for.

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Teknologien bag nye avancerede løsninger til at organisere persontransport er langt fremme i Finland. Siden 2011 har den finske regering arbejdet på at tilpasse lovgivningen til en ny transportæra. Og det er ekstremt vigtigt at have lovgiverne med på sidelinjen i en af de næste store digitale revolutioner, siger administrerende direktør og stifter af virksomheden MaaS Global, Sampo Hietanen.

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

En ny trafikhandlingsplan i Aalborg Kommune gør op med gamle trafikdogmer og gør dermed klar til at favne de mange nye typer af køretøjer, der åbnes for i en forsøgsordning fra nytår. Men især i Århus og København volder den nye lov også kvaler.

Tyrkiet i global jagt på kritikere

Tyrkiet i global jagt på kritikere

Tyrkiske modstandere af Erdogans regering fortæller om tortur i hemmelige fængsler og kidnapninger på åben gade. Et internationalt journalistsamarbejde, som Mandag Morgen er en del af, har undersøgt, hvordan Tyrkiets efterretningstjeneste jagter Erdogans kritikere på tværs af landegrænser. Også i Danmark har PET måttet beskytte en journalist, der er på Erdogans ’terrorliste’.

Europa hænger på autoritær Erdogan

Europa hænger på autoritær Erdogan

Præsident Erdogan krænker menneskerettigheder og ytringsfrihed og afvikler skridt for skridt demokratiet i Tyrkiet. Alligevel tager EU med fløjlshandsker på det store naboland, der på EU’s regning har over 3,5 mio. syriske flygtninge boende.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.

Nyt job: Thor Möger Pedersen bliver chef i COWI

Nyt job: Thor Möger Pedersen bliver chef i COWI

Thor Möger Pedersen forlader Socialdemokratiet og bliver chef for Economics and Management i COWI. Her skal han skabe motivation og teamspirit blandt de ansatte i en branche, hvor konkurrencen om arbejdskraften er benhård.

Set, læst og hørt: Hjalte Wieth

Set, læst og hørt: Hjalte Wieth

Mandag Morgen har bedt iværksætter Hjalte Wieth om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om eventet "Unleash the Power Within" med coach Tony Robbins.

Topembedsmand slår alarm:

Topembedsmand slår alarm: "Den offentlige sektor er ramt af en demokratisk krise"

Hjalte Aaberg stopper som regionsdirektør for Region Hovedstaden til nytår for at blive selvstændig. Han mener, at den offentlige sektor er ved at sande til i retningslinjer og vejledninger, der ikke skaber værdi for borgerne. Samtidig bliver diskussionen om udviklingen af sundhedsvæsenet mere og mere fragmenteret, hvor der findes en mediemæssig og politisk verden, som er helt forskellig fra den virkelige verden i den offentlige sektor.

Whistleblowerens bedste ven under anklage

Whistleblowerens bedste ven under anklage

KOMMENTAR: Hvis en retsstat vælger at gå efter undersøgende journalister, der bærer whistlebloweres væsentlige afsløringer af svindel og magtmisbrug videre, så lukker man ikke alene munden på pressen men også på de whistleblowere, der ikke har andre steder at gå hen.

To islamister kæmper om magten i Tyrkiet

To islamister kæmper om magten i Tyrkiet

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdoğan, har siden 2013 ført en skånselsløs kamp mod sin gamle politiske mentor og islamistiske allierede, Fethullah Gülen. Mandag Morgens europaredaktør giver her et overblik og en forklaring på de to politikeres ærkefjendskab.

En million lønmodtagere kræver pensionsreform for nedslidte kolleger

En million lønmodtagere kræver pensionsreform for nedslidte kolleger

Nedslidte lønmodtagere skal kunne trække sig tidligere tilbage fra arbejdslivet, lyder opfordringen fra en stribe af LO-fagbevægelsens topfolk. De frygter, at Folketinget i den kommende valgperiode endnu engang vil sætte pensionsalderen op, uden samtidig at indrette arbejdslivet så danskerne kan holde til det.

7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

KOMMENTAR: Det kan være svært at forsvare en prioritering af udsmykning og arkitektur på et hospital, når budgetterne er stramme. Men det skal vi. For det er godt for patienterne. På Nordsjællands nye superhospital kæmper vi for at udvikle en helt ny type velfærdsbygning, skriver projektdirektør Henrik Schødts.

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Den tidligere Mærsk-laborant Dorte Jensen blev whistleblower i 2010, da hun gik til pressen med en optagelse, der afslørede, hvordan Mærsk pressede ansatte til at fuske med målinger af spildevand og oliespildsrapporter. Det har haft store konsekvenser for hende, men hun ville gøre det igen.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark skraber bunden, når det gælder beskyttelse af whistleblowere. Det viser en undersøgelse af whistleblowerlovgivningen i samtlige EU-lande, hvor Irland lægger sig i top. Europa-Parlamentet kræver minimumsregler.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Guide til den gode whistleblowerordning

Guide til den gode whistleblowerordning

Overvejer du, om der er brug for en whistleblowerordning i din virksomhed eller på din arbejdsplads? Her er 7 af de vigtigste spørgsmål, du skal tage stilling til, før du går i gang.

Nye generationer kan koste S og V magten

Nye generationer kan koste S og V magten

Den kommende valgperiode bliver en af de sidste, hvor Socialdemokratiet og Venstre er de toneangivende partier i dansk politik. Danmarks yngste vælgere vil halvere de to store partier. Deres foretrukne partier er Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet. Danmark er i gang med et markant generationsopgør, en revolution, der vender op og ned på de politiske partiers styrkeforhold.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.