Udflytning er planløs symbolpolitik

Udflytningen af statslige arbejdspladser redder ikke balancen imellem by og land. Det gør uddannelser, digitalisering og en effektiv erhvervspolitik, som skaber nye private arbejdspladser.

MM Special: Det skæve Uddannelsesdanmark

Efter mere end ti års helt bevidst centraliseringspolitik fra Christiansborg, der har suget alt fra politistationer, domstole, uddannelsesinstitutioner, kaserner og til sygehuse i direkte retning mod de større byer og større centrale enheder, går bevægelsen nu den anden vej. I hvert fald retorisk er København blevet yt og provinsen det nye sort.

For bare nogle få år siden handlede det ellers om at etablere København som international vækstmotor for hele hovedstadsregionen, og Skåne og Sjælland med for den sags skyld. Ministerierne kappedes om at være med på realiseringen af den plan, og der blev rakt ud til hele Øresundsområdet. Nu er der dårlig nok nogen, der tør åbne munden og sige noget til fordel for København. Nu bliver der flyttet statslige arbejdspladser fra København til Brovst, Bogense, Brønderslev, Hadsten og Nakskov.

Noget giver mening, specielt i de tilfælde, hvor større enheder flyttes ud og rodfæstes andre steder i landet, som det er tilfældet med Miljøstyrelsen, Patientklagestyrelsen og Energitilsynet, hvor der er en samlet logik i forhold til placeringen. Andet virker fuldkommen uden sans og samling og som ren symbolpolitik. Det virker sandt at sige, som om alle ministerier har fået ordre på at bidrage til at mase antallet af udflyttede arbejdspladser i vejret, og det er der kommet nogle mildt sagt underlige eksempler ud af. Det gælder flytningen af Dansk Sprognævn, Det Økonomiske Råds sekretariat, sekretariatet for Frivilligrådet og Det centrale Handicapråd, Nationalbiblioteket for mennesker med læsevanskeligheder og sekretariatet for studievalg, for nu bare at nævne nogle.

Et Danmark i ’Bedre balance’ hedder det nu med plan I fra 2015 og plan II fra 2018. I første omgang blev 3.900 arbejdspladser udflyttet, og i anden omgang godt 4.000. Samtidig etableres der i den nye runde mellem 500 og 1.000 nye uddannelsespladser i 10 såkaldte uddannelsesstationer uden for København.

Hvis man regner nettobevægelsen ud i forhold til dels de arbejdspladser, som strukturreformen, centraliseringen og effektiviseringshensyn tog ud af landdistrikterne, og holder dem op imod den udflytning, der nu er i gang, er der ikke tale om nogen relevant kompensation for det tabte rundt omkring i landet. Så skulle man måske kigge på den politireform, den domstolsreform eller den sygehussammenlægning, der har gjort det uattraktivt at bo i landets yderområder.

KIGGER MAN PÅ LEDIGHEDEN, TAGER MAN STATSLIGE arbejdspladser fra Hovedstadsområdet med den højeste ledighed i landet og flytter dem til områder i provinsen med meget lav ledighed. Det betyder, at de statslige arbejdspladser kommer til at konkurrere med private virksomheder om kvalificeret arbejdskraft, og sidstnævnte kæmper i forvejen hårdt for at få de rigtige folk. Hvordan giver det mening?

Kigger man på de nye uddannelsespladser i 10 udvalgte provinsbyer, så udgør de, som Mandag Morgen beskriver det i denne udgave, i den allermest optimistiske udgave kun godt 1 procent af det samlede antal uddannelsespladser, som udbydes. Hvad værre er: Kommunerne vil hellere have de uddannelsespladser, som kan holde på de unge i lokalområderne, end en lille snes statslige arbejdspladser tilfældigt og umotiveret placeret i den by, der nu stod for tur og havde nogle ledige lokaler. Og kommunerne vil hellere have hele uddannelser end de uddannelsesstationer, der alligevel kun holder på de unge midlertidigt, indtil de må rejse for at færdiggøre deres uddannelse. Hvordan giver det mening?

Regeringen og oppositionen synes lige begejstrerede for udflytningsplanerne for de statslige arbejdspladser. Det handler om stemmer og vælgerhensyn. De statslige arbejdspladser bliver så et mærkeligt plaster på såret for en kommunal og regional centralisering, som de selvsamme politikere og deres kolleger i kommuner og regioner har gennemført med rask hånd ud fra devisen, at de store enheder er billigere i drift og bedre til at udnytte viden, erfaringer og ressourcer. Mon ikke vælgerne kan gennemskue det her?

Bedre balance i Danmark fås ikke ved at lave symbolpolitik. Det fås ved at fastholde Hovedstadsområdet som vækstlokomotiv i en globaliseret verden, hvor de store byer kommer til at spille en afgørende rolle. Det fås ved, at hver eneste kommune og region arbejder sammen om at udvikle nye private arbejdspladser, og ved at satse benhårdt på at gøre Danmark til en digital førernation og en førernation på bæredygtighed. Og det fås ved at gøre op med det uddannelsesmæssigt skæve Danmark og skabe mulighed for at nytænke uddannelsesstrukturen, så de unge kan blive i lokalområderne, uddanne sig, stifte familie og få job der. Det gør vi ved at etablere stærke faglige miljøer omkring de erhvervsmæssige vækstklynger og dermed understøtte innovation og udvikling af nye forretningsmodeller i både provinsen og hovedstaden. Det gør vi ved, at det offentlige går foran og tænker digitaliseringen ind i alle processer og funktioner.

Vi er et lille land, og vi har ikke brug for den destruktive kamp mellem hovedstadsområdet og provinsen, som sikkert kun forværres yderligere om kort tid, når en udligningsreform står for døren. Det er ikke udflytningen af statslige arbejdspladser, der skaber bedre balance. Det er, at der rettes op på det skæve uddannelsesdanmark, og at der skabes flere private arbejdspladser i provinsen, så provinsen kan holde på sine unge.

Forrige artikel Udkald til ny reform af den offentlige sektor Udkald til ny reform af den offentlige sektor Næste artikel Tilskudspuljedanmark skal på skrump Tilskudspuljedanmark skal på skrump

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Danskerne bliver så syge, at sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. Vi lever dobbelt så mange år med sygdom som vores naboer i Norge, og de lever længere end os. Nu efterlyser sundhedseksperter initiativer, som skal forebygge vores egne dårlige livsstilsvalg.

Sundhedshuse får nøglerolle

Sundhedshuse får nøglerolle

Flere læger til yderområder, synergi mellem sundhedsfaglige grupper og flere og bedre lokale behandlingstilbud. Det er nogle af de fordele, sundhedshuse kan føre med sig. Hvis det bliver grebet rigtigt an.

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Borgere samler sundhedsdata ind i millionvis. De deler data med producenter som Apple, Google, Garmin og Samsung, men ikke med deres læge eller andre sundhedsprofessionelle. Ekspert efterlyser ny strategi for brug af patienters egne data til fremme af sundhed.

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Camilla Mordhorst, direktør for Dansk Kulturinstitut, har set Oscarnomineret dokumentar om kultursammenstødet på en kinesiskejet fabrik i USA’s hjerteland og læst forrygende russisk litteratur om djævlens visit i Moskva.

Syrien bløder, men hvad skal det nytte?

Syrien bløder, men hvad skal det nytte?

KOMMENTAR: For 20 år siden gjorde Vesten op med tanken om, at lande frit kunne mishandle deres egen befolkning. Men to årtier med kaotiske krige har vendt situationen på hovedet: EU og Nato forsøger ikke længere at standse krigsforbrydelserne med væbnet magt – vi satser bare på, det ikke betyder flere flygtninge til os.

9 veje til bedre arbejdsdage

9 veje til bedre arbejdsdage

Hovedtelefoner og gåture kan give store gevinster på arbejdspladsen, mens e-mails i weekenden er noget skidt. Det er nogle af rådene fra tidligere Twitter-topleder Bruce Daisley, der har skrevet en bog om arbejdsglæde.