Udflytning er planløs symbolpolitik

Udflytningen af statslige arbejdspladser redder ikke balancen imellem by og land. Det gør uddannelser, digitalisering og en effektiv erhvervspolitik, som skaber nye private arbejdspladser.

MM Special: Det skæve Uddannelsesdanmark

Efter mere end ti års helt bevidst centraliseringspolitik fra Christiansborg, der har suget alt fra politistationer, domstole, uddannelsesinstitutioner, kaserner og til sygehuse i direkte retning mod de større byer og større centrale enheder, går bevægelsen nu den anden vej. I hvert fald retorisk er København blevet yt og provinsen det nye sort.

For bare nogle få år siden handlede det ellers om at etablere København som international vækstmotor for hele hovedstadsregionen, og Skåne og Sjælland med for den sags skyld. Ministerierne kappedes om at være med på realiseringen af den plan, og der blev rakt ud til hele Øresundsområdet. Nu er der dårlig nok nogen, der tør åbne munden og sige noget til fordel for København. Nu bliver der flyttet statslige arbejdspladser fra København til Brovst, Bogense, Brønderslev, Hadsten og Nakskov.

Noget giver mening, specielt i de tilfælde, hvor større enheder flyttes ud og rodfæstes andre steder i landet, som det er tilfældet med Miljøstyrelsen, Patientklagestyrelsen og Energitilsynet, hvor der er en samlet logik i forhold til placeringen. Andet virker fuldkommen uden sans og samling og som ren symbolpolitik. Det virker sandt at sige, som om alle ministerier har fået ordre på at bidrage til at mase antallet af udflyttede arbejdspladser i vejret, og det er der kommet nogle mildt sagt underlige eksempler ud af. Det gælder flytningen af Dansk Sprognævn, Det Økonomiske Råds sekretariat, sekretariatet for Frivilligrådet og Det centrale Handicapråd, Nationalbiblioteket for mennesker med læsevanskeligheder og sekretariatet for studievalg, for nu bare at nævne nogle.

Et Danmark i ’Bedre balance’ hedder det nu med plan I fra 2015 og plan II fra 2018. I første omgang blev 3.900 arbejdspladser udflyttet, og i anden omgang godt 4.000. Samtidig etableres der i den nye runde mellem 500 og 1.000 nye uddannelsespladser i 10 såkaldte uddannelsesstationer uden for København.

Hvis man regner nettobevægelsen ud i forhold til dels de arbejdspladser, som strukturreformen, centraliseringen og effektiviseringshensyn tog ud af landdistrikterne, og holder dem op imod den udflytning, der nu er i gang, er der ikke tale om nogen relevant kompensation for det tabte rundt omkring i landet. Så skulle man måske kigge på den politireform, den domstolsreform eller den sygehussammenlægning, der har gjort det uattraktivt at bo i landets yderområder.

KIGGER MAN PÅ LEDIGHEDEN, TAGER MAN STATSLIGE arbejdspladser fra Hovedstadsområdet med den højeste ledighed i landet og flytter dem til områder i provinsen med meget lav ledighed. Det betyder, at de statslige arbejdspladser kommer til at konkurrere med private virksomheder om kvalificeret arbejdskraft, og sidstnævnte kæmper i forvejen hårdt for at få de rigtige folk. Hvordan giver det mening?

Kigger man på de nye uddannelsespladser i 10 udvalgte provinsbyer, så udgør de, som Mandag Morgen beskriver det i denne udgave, i den allermest optimistiske udgave kun godt 1 procent af det samlede antal uddannelsespladser, som udbydes. Hvad værre er: Kommunerne vil hellere have de uddannelsespladser, som kan holde på de unge i lokalområderne, end en lille snes statslige arbejdspladser tilfældigt og umotiveret placeret i den by, der nu stod for tur og havde nogle ledige lokaler. Og kommunerne vil hellere have hele uddannelser end de uddannelsesstationer, der alligevel kun holder på de unge midlertidigt, indtil de må rejse for at færdiggøre deres uddannelse. Hvordan giver det mening?

Regeringen og oppositionen synes lige begejstrerede for udflytningsplanerne for de statslige arbejdspladser. Det handler om stemmer og vælgerhensyn. De statslige arbejdspladser bliver så et mærkeligt plaster på såret for en kommunal og regional centralisering, som de selvsamme politikere og deres kolleger i kommuner og regioner har gennemført med rask hånd ud fra devisen, at de store enheder er billigere i drift og bedre til at udnytte viden, erfaringer og ressourcer. Mon ikke vælgerne kan gennemskue det her?

Bedre balance i Danmark fås ikke ved at lave symbolpolitik. Det fås ved at fastholde Hovedstadsområdet som vækstlokomotiv i en globaliseret verden, hvor de store byer kommer til at spille en afgørende rolle. Det fås ved, at hver eneste kommune og region arbejder sammen om at udvikle nye private arbejdspladser, og ved at satse benhårdt på at gøre Danmark til en digital førernation og en førernation på bæredygtighed. Og det fås ved at gøre op med det uddannelsesmæssigt skæve Danmark og skabe mulighed for at nytænke uddannelsesstrukturen, så de unge kan blive i lokalområderne, uddanne sig, stifte familie og få job der. Det gør vi ved at etablere stærke faglige miljøer omkring de erhvervsmæssige vækstklynger og dermed understøtte innovation og udvikling af nye forretningsmodeller i både provinsen og hovedstaden. Det gør vi ved, at det offentlige går foran og tænker digitaliseringen ind i alle processer og funktioner.

Vi er et lille land, og vi har ikke brug for den destruktive kamp mellem hovedstadsområdet og provinsen, som sikkert kun forværres yderligere om kort tid, når en udligningsreform står for døren. Det er ikke udflytningen af statslige arbejdspladser, der skaber bedre balance. Det er, at der rettes op på det skæve uddannelsesdanmark, og at der skabes flere private arbejdspladser i provinsen, så provinsen kan holde på sine unge.

Forrige artikel Udkald til ny reform af den offentlige sektor Udkald til ny reform af den offentlige sektor Næste artikel Tilskudspuljedanmark skal på skrump Tilskudspuljedanmark skal på skrump

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Verdens rigeste må finansiere opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål gennem ekstra beskatning, mener dansk-iranske Djaffar Shalchi. Han er vokset op på bunden af det danske velfærdsamfund, men er i dag mangemillionær. ”Filantropien kan ikke redde vores verden. Det kan beskatningen.”

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Valget til Europa-Parlamentet 26. maj er det vigtigste nogensinde, fordi EU er under pres både internt og eksternt. Mens Brexit-processen har ført til voldsom kritik af Underhuset i London, har Europa-Parlamentet forvandlet sig fra et Mickey Mouse-Parlament til en central aktør i europæisk politik og en lovgivende forsamling med global rækkevidde.

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Fløjpartierne med EU-skepsis på plakaten bliver stærkere i Europa-Parlamentet ved det kommende valg. Det kan i yderste konsekvens ramme centrale EU-politikker. Men også den liberale midte kommer til at stå stærkere.

EU er afgørende for danske klimaambitioner

EU er afgørende for danske klimaambitioner

Europa-Parlamentet spiller i en nøglerolle i EU’s kollektive klimapolitik – som også fastlægger Danmarks nationale klimamål. Derfor er grøn omstilling et kerneområde for alle danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Udlændingepolitikken har siden 2015 været det mest eksplosive tema i europæisk politik. EU har gennem aftaler med tredjelande og oprustet grænsekontrol reduceret antallet af illegale indvandrere, men der er fortsat ikke enighed om en fælles asyl- og indvandringspolitik.

Skat får central rolle i EP-valg

Skat får central rolle i EP-valg

Skattepolitikken er det sidste politikområde, hvor medlemslandene har fuld vetoret. Men Europa-Parlamentet har fået en vigtig skattepolitisk rolle – ikke mindst i kraft af konkurrencekommissær Margrethe Vestagers fokus på, hvordan national skattepolitik forvrider konkurrencen i EU.

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Mandag Morgen har bedt Knud Aarup om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet 'Parasitterne' på Aarhus Teater og en bog om en kærlighedshistorie fra Auschwitz.

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Statsminister Lars Løkke Rasmussen lover i et stort interview med Mandag Morgen om sundhedsreformen flere penge til sundhed, øget inddragelse af patienter i beslutningerne og flere hårde prioriteringer med oprettelsen af nyt behandlingsråd. Han freder de 21 akutsygehuse og ændrer sin fortælling af reformens konsekvenser. 

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

KOMMENTAR: Danmarks rolle som grøn frontløber er alvorlig truet. Men løsningen ligger måske i et potentielt parløb mellem erhvervslivet og Socialdemokratiet, vurderer Erik Rasmussen på baggrund af en konference, hvor Mette Frederiksen og virksomhederne fandt sammen om klimaet.

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

ANALYSE: Det britiske parlaments beslutning om at bede om en udskydelse af landets exit fra EU giver startskuddet til en ny nervekrig, både i Westminster og på et EU-topmøde 21. marts. Trods det ene nederlag efter det andet har Theresa May stadig ikke opgivet at skræmme modstanderne i sit eget parti til at stemme for sin Brexit-aftale.

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Virksomheder og myndigheder i Storbritannien og resten af Europa er i fuld gang med at forberede sig på scenariet uden en Brexit-aftale den 29. marts. Et ’no deal’-scenarie byder især på nye toldafgifter, administrative byrder og tvivl om godkendelser.

Nej tak til konkurrerende e-bokse

Nej tak til konkurrerende e-bokse

KOMMENTAR: Staten risikerer at ramme sig selv i nakken på flere måder ved udbud af en digital postløsning. Det er vigtig og velfungerende fælles infrastruktur, der nu sættes i udbud. Og fordi vi alle er medejere af e-Boks gennem statens ejerskab af Post Nord, så vil tab af indtægter til det fælles system i sidste ende koste staten – og dermed skatteyderne – dyrt.

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

KOMMENTAR: Det er aldrig nemt at vende sin organisations tænkning på hovedet. I Aarhus Kommune arbejder vi på at vende det hele fra en indefra-og-ud-tankegang til en udefra-og-ind-tankegang. Det kræver tydelige værdier, nye begreber og – naturligvis – reformer.

Bare gå efter manden

Bare gå efter manden

KOMMENTAR: Det personlige og det forretningsmæssige kan ikke skilles ad. For hvem vil følge en retning, der ikke er sat af et rigtigt menneske, en, der både kan tage ansvar for succes og fejltagelser? Dagens ledelsesskribent giver sit bud på, hvordan personligt lederskab kan leves i praksis.

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Med bred opbakning fra Folketinget skal Den Sociale Investeringsfond fremme investeringer for at undgå anbringelser af børn, forebygge livsstilssygdomme, undgå langtidssygemeldinger og hjælpe børn i familier med misbrug. "Kan ekstern kapital løfte velfærden, vil det være fantastisk," siger fondens formand, den tidligere S-minister, Karen Hækkerup.

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Forestillingen om den rationelle borger er på vej ud hos offentlige myndigheder, som i stigende grad anvender adfærdsdesign, også kaldet nudging, til at påvirke vores valg i retning af vores eget eller samfundets bedste. Men grænsen mellem et kærligt puf og manipulation kan være hårfin.

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Adfærdspsykologerne har samlet en værktøjskasse med psykologiske mekanismer, som kan anvendes til at påvirke folks handlinger. Det er virkemidler, der kan have stor indflydelse på, hvilke beslutninger vi tager, uden at vi er klar over det.

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

En gren af adfærdsdesign handler om at skabe vaner hos brugeren. Når det virker, kan det skabe en langt stærkere forbindelse mellem virksomhed og kunde. Men effekten kan også være så stærk, at det nærmer sig afhængighed.

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Mandag Morgen har spurgt GoMore-stifter Matias Møl Dalsgaard om, hvad han har set, læst og hørt for nylig. Han anbefaler den afdøde musiker Jeff Buckley og en bog, der får ham til at mindes en tid, hvor hans liv drejede sig mere om kunst end om business.

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Da stemmeslugeren Jørgen Gaarde pludselig har valgt at trække sig fra borgmesterposten i Skanderborg, overtager socialdemokraten Frands Fischer snart kæderne. Frands Fischers største udfordring bliver at sikre fortsat vækst i en af landets mest fremgangsrige kommuner.

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Mandag Morgen er i forårshumør og deler denne uges nummer med alle, der er nysgerrige efter at se, hvad ugebrevet har at byde på. Du er også velkommen til at dele med dit netværk. Hent ugebrevet som PDF her. 

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP-formand erkender udfordringer med fair fordeling af pensionspenge. Pensionsgigantens modeller tilgodeser nemlig de længstlevende, og det har de svageste grupper ikke nødvendigvis så megen gavn af, bekræfter Torben M. Andersen. At opdele pensionssparerne i risikogrupper kunne være en løsning, mener eksperter.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

KOMMENTAR: Konkurrencen med Nye Borgerlige om en endnu strammere udlændingepolitik trækker DF væk fra positionen på midten af dansk politik. Duellen mellem Vermund og Thulesen Dahl torsdag syntes at foregå i sin helt egen politiske parallelverden. En verden langt fra kongemagerpositionen og regeringsmagten.  

Macron træder frem som Europas politiske leder

Macron træder frem som Europas politiske leder

ANALYSE: Statsministeriet var orienteret i forvejen, da Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, mandag aften fremlagde sine ambitiøse visioner for EU-samarbejdet. Udspillet er først og fremmest et oplæg til europaparlamentsvalget 26. maj, hvor Macron vil samarbejde med den liberale gruppe, hvor både Lars Løkke Rasmussen og Margrethe Vestager er forankret.

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

Ved de sidste ti valg i Estland har det været muligt at afgive sin stemme elektronisk fra sin computer. Ved valget i søndags benyttede næsten halvdelen af vælgerne sig af muligheden.

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

KOMMENTAR: Med inspiration fra den såkaldte Heckman-kurve er der bred enighed om, at jo tidligere i livet sociale indsatser sker, jo bedre. Det har haft stor indflydelse på dansk velfærdspolitik. Men resultaterne af en empirisk efterprøvning foretaget af to newzealandske forskere stemmer ikke overens med Heckman-kurven. Langtfra.

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

Moderate miljøorganisationer og demokratiske seniorpolitikere lægger luft til den plan for USA's grønne omstilling, The Green New Deal, som den nye unge stjerne i amerikansk politik, demokraten Alexandria Ocasio-Cortez, netop har fremlagt.

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Med syv partiledere i blå blok og fem i rød har danskerne udsigt til en af de mest kaotiske valgkampe i nyere tid. Det gør det svært for Lars Løkke og Mette Frederiksen at udstede konkrete løfter. Mandag Morgens analyse baseret på samtaler med centrale politikere og embedsfolk viser store forskelle mellem S og V på otte konkrete områder. Et centralt spørgsmål kan afgøre valget.

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

Det kan nogle gange virke, som om man skal have luppen frem for at se forskellen på Socialdemokratiets og Venstres politik. Men Mandag Morgens gennemgang viser, at Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen på otte afgørende politikområder anviser to meget forskellige veje for Danmark. Se forskellene her.

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Mandag Morgen har bedt Årets Leder 2018 Lasse Rich Henningsen om tre kulturanbefalinger. Han nævner blandt andet en fem år gammel Oscartale, der har gjort stort indtryk på ham.

Pas på den neutrale embedsmand

Pas på den neutrale embedsmand

KOMMENTAR: Forundersøgelser før en undersøgelseskommission kan være en god ting. Vel at mærke med en neutral, ekstern udspørger. Vi skal holde fast i, at ansvaret er ministerens og den neutrale embedsmand handler på ministerens ansvar.