Polen efter Kaczynski

Den polske nationaltragedie, som hele verdens politiske overhoveder markerede i går, rejser et uundgåeligt spørgsmål: Hvad bliver de politiske konsekvenser af præsident Lech Kaczynskis dødsfald – for Polen og for den omgivende verden?

At konsekvenserne, især de udenrigspolitiske, bliver betydelige, kan der ikke være tvivl om. 

I nabolandet Rusland, som Kaczynksi til det sidste nærede dyb mistro til, har man sat alle sejl til for at begrænse de diplomatiske skader og forbedre forholdet til den største og vigtigste nation i Europas gamle østblok.

Ikke mindst i Bruxelles krydser man fingre for, at forbrødringen mellem Polen og Rusland lykkes. De to landes forhold er langtfra et internt anliggende. Det er også af vital strategisk betydning for hele EU.

Forholdet mellem Rusland og EU  er reguleret i den såkaldte “partnerskabs- og samarbejdsaftale”, der trådte i kraft i 1997. Den skulle egentlig være genforhandlet for længst, men forhandlingerne er gentagne gange sat på standby. Ved flere lejligheder er det Polen, der har blokeret.

En ny aftale er af stor vigtighed for både Rusland og EU. Ikke mindst på energiområdet, hvor de to bliver stadig vigtigere partnere.

I Polen er parlamentets formand, den midtersøgende og pragmatiske Bronislaw Komorowski, konstitueret præsident. Hvis han formår at vinde det kommende præsidentvalg, som skal afholdes inden to måneder, vil det sandsynligvis også medføre et bedre forhold til den store nabo i øst. 

Der er selvfølgelig også risiko for en “Kaczynski-effekt”. Men præsidentens tvillingebroder, tidligere ministerpræsident Jaroslaw Kaczynski, bliver stadig mindre populær og vil få vanskeligt ved at erobre posten.