Kommunikation
Politisk spin i krise
Skaber mistillid og kynisme
Britiske eksperter advarer Fogh mod at satse på spin
Taktisk politisk kommunikation, kendt som spin, er ved at spille fallit. Det er den oversete nyhed i den danske debat om spin. Britiske eksperter vurderer over for Mandag Morgen, at spinkulturen, som har slået rødder i de vestlige demokratier, står foran en alvorlig krise. Spin har svækket tilliden til Tony Blairs regering så alvorligt, at menigmand ikke længere tager myndighedernes statistikker for gode varer. “Så snart medier og borgere begynder at genkende spinteknikkerne, mister de virkningen. Eller - hvad værre er - folk vender sig mod systemet, ” siger Eddie Gibb fra tænketanken Demos. Et dansk udvalg har netop indledt sin analyse af regeringens brug af spindoktorer og skal bl. a. inddrage erfaringer fra Storbritannien. De britiske eksperter advarer samstemmende mod at lade spin danne skole for fremtidens politiske kommunikation.