Best practice Danmark har verdensrekord i energiforbedringer Bred politisk indsats har skabt forudsætningerne Økonomien er vokset med 75 pct. på 25 år . . . . . . men energiforbruget er det samme Danmark har en opsigtsvækkende verdensrekord: De sidste 25 år er den samlede økonomi vokset med omkring 75 pct. , mens det er lykkedes at holde energiforbruget konstant. Hemmeligheden er en bredspektret miljø- og energipolitisk indsats, der går helt tilbage til 70’ernes oliekriser. Den spænder fra opstilling af vindmøller og etablering af et effektivt kraftvarmenet over grønne afgifter og energistandarder til udviklingsincitamenter for erhvervslivets frontløbere. Klimaøkonomen Anders Chr. Hansen, lektor ved RUC, mener, at verden har meget at lære af den danske case. Men han advarer mod at hvile på laurbærrene. “I de senere år er det gået tilbage med både energiproduktivitet, nedskæring af CO2-udslip og omstilling til vedvarende energi, ” siger han. “Men den nye politiske enighed om energiaftalen og energibesparelser lover godt for nye aftaler. ” Danmarks første klimaminister, Connie Hedegaard, er stolt over de danske resultater, men vil hellere se fremad. “Det gælder nu om at fastholde vores forspring, ” siger hun.