CO2 kvoter og skatter dækker kun en lille del af kloden

På verdensplan førte handel med CO₂-kvoter i 2020 til en omsætning på 53 milliarder amerikanske dollars, viser en ny rapport fra Verdensbanken. I dag er 21,5 procent af verdens udledning af drivhusgasser omfattet af enten en CO₂-skat eller et CO₂-kvotesystem. Det er en stigning siden 2020, hvor kun 15 procent af verdens udledning var omfattet. Udviklingen skyldes primært Kinas opstart af et nationalt kvotesystem. Det seneste år er 20 procent flere virksomheder desuden begyndt at medregne prisen på CO₂-udledning i deres virksomhedsstrategi, og priserne på CO₂-kvoter er steget på de fleste markeder. Der er dog stadig lang vej igen. Eksperter vurderer, at prisen på et ton CO₂ skal op på 40-80 amerikanske dollars, hvis verden skal nå Parisaftalens mål.
Vil du have adgang til Mandag Morgen?
Analytisk journalistik om samfundets omstillinger – og hvordan de former fremtiden.




