Private penge holder hånden under dansk forskning

Forskning er det område, der nyder bedst af danske fondes uddelinger. Støtten til forskning overhaler uddelingerne til både kulturelle, uddannelsesmæssige og sociale formål.

70 pct. af de penge, som går til forskning herhjemme, kommer fra private kilder – heraf godt 3,7 mia. kr. om året fra private fonde. Fondsejede virksomheder som Novo Nordisk, Carlsberg, A.P. Møller og Lundbeck har i årenes løb haft mærkbar betydning for, at Danmark i dag har forskningsmiljøer i verdensklasse, særligt inden for sundhedsvidenskabelig forskning og udvikling. Det fremgår af bogen ’Dansk Fondshistorie’, som udkommer i dag.

”Dansk forskning har helt klart vundet på, at fondene har bestyret og bevilget pengene, frem for at det var det offentlige, der alene stod for bevillingerne,” siger professor Anker Brink Lund, der sammen med Christian Edelvold Berg står bag bogen.

Sammen har de undersøgt fondenes indflydelse på dansk forskning i perioden fra 1901 til 2015, og det er især i begyndelsen af perioden, at fondenes bevillinger skabte et solidt fundament for forskningen herhjemme. Men også i perioden fra 1986 til 2015 har de danske fonde bidraget massivt til at løfte og bevare dansk forskning i verdensklasse. Se figur 1.

Private penge løfter dansk forskning

Figur 1 | Forstør   Luk

I begyndelsen af 1900-tallet udgjorde investeringer fra private virksomheder og fonde mere end halvdelen af bevillingerne til forskning. Den tendens er blevet forstærket i de seneste 20 år, således at private midler i dag tegner sig for omkring 70 pct. af forskningsbevillingerne.

Kilde: “Dansk Fondshistorie”, Anker Brink Lund & Christian Edelvold Berg, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2016.

”Fondene kan sikre det langsigtede perspektiv. De bidrager til, at forskerne har flere steder at søge midler, og så har fondene typisk et patriotisk formål, så bevillingerne netop styrker dansk forskning,” fortæller Anker Brink Lund.

Fra grundforskning til excellence

Fondene støtter alt fra grundforskning til såkaldte excellence-centre som f.eks. Novo Nordisk Fondens bevilling på 3,6 mia. kr. til fire store forskningscentre og en biobank og Lundbeckfondens finansiering af en række centre inden for neurovidenskab.

”Hvis ikke vi havde fondene, ville der være markant færre penge til forskning, end vi har i dag. Det offentlige bør sikre et fornuftigt grundniveau, og så kan fondene give ekstra der, hvor vi er sat i verden for at gøre en forskel,” siger Lene Skole, adm. direktør, Lundbeckfonden.

Det er alle dog ikke enige i. Et kritikpunkt af fondenes store indflydelse på dansk forskning lyder f.eks., at fondene er med til at påvirke, hvilke områder der får mulighed for at vokse og udvikle sig, og hvilke der ikke gør, fordi de ligger uden for fondenes fokusområder. Lene Skole mener ikke, at man kan tale om, at pengene fra fondene alternativt kan uddeles af det offentlige og dermed undgå risikoen for skævvridning. For de private bevillinger er netop private penge, som ikke er underlagt de samme demokratiske principper som offentlige bevillinger.

”På sin vis forstår jeg godt kritikken. Men de her penge er ikke offentlige. Og fondene har ret til at give pengene der, hvor man mener, de gør mest gavn. Når det så er sagt, er det vigtigt, at fondene er åbne om, hvordan vi kvalitetsvurderer projekter, hvad vi håber, der kommer ud af dem, og hvordan vi måler på det,” siger hun.

”Hvis ikke de erhvervsdrivende fonde havde været der, var de familieejede virksomheder måske i stedet blevet solgt til udlandet, eller stadig være i familieeje frem for i fondseje. Så fondenes bevillinger til forskning eller andre formål er en berigelse og en gave til samfundet, som er der, fordi en stifter har valgt en gang for alle at give afkald på sin formue ved at stifte en fond. Vi skal ikke som det offentlige sikre et minimumsniveau for alle forskningsområder ved universiteterne i Danmark. Vi skal investere der, hvor vi mener, at pengene gør mest gavn i forhold til fondens fundats,” siger Lene Skole.

Også i Det Obelske Familiefond anerkender man, at det er vigtigt, at fondene er opmærksomme på, at store bevillinger trækker forskningen i bestemte retninger.

”Der er enkelte, meget store og dominerende forskningsfonde, som har en naturlig præference for at styrke forskningen i forhold til deres industrielle aktiviteter. Det er vigtigt, at netop disse fonde udviser særlig agtpågivenhed for at tænke i bredest mulige sammenhænge for ikke at anfægte legitimiteten. Men den demokratiske legitimitet opretholdes jo også af, at der netop er mange forskelligt agerende fonde, der beslutter og støtter uafhængigt af hinanden,” siger Christen Winther Obel, formand for Det Obelske Familiefond.

Sundhedsvidenskab er en darling

Ifølge en ny kortlægning fra Uddannelses- og Forskningsministeriet er det især sundhedsvidenskabelig forskning, der nyder godt af fondenes bevillinger. I perioden fra 2012 til 2014 modtog det sundhedsvidenskabelige område 4,2 mia. kr. fra private fonde ud af de i alt 9 mia. kr., som fondene samlet set bidrog til forskningen med i perioden.

Top-10-donorer til forskning

”De private fonde spiller en unik rolle for dansk forskning. De hjælper forskere med at afsøge nyt territorium og bidrager til at udvikle løsninger på morgendagens udfordringer. Fondene har vist, at de tænker langsigtet og er parate til at tage risici. Uden fondenes bidrag ville vi ikke have det samme høje forskningsniveau. Fondene støtter på tværs og supplerer de offentlige bevillinger, og kan på ingen måde undværes,” siger uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs.

De private fondes penge går især til udvikling af klinisk og basal medicin. Novo Nordisk Fonden står for næsten halvdelen af de 1,4 mia. kr., der blev bevilliget til klinisk medicin i perioden fra 2012 til 2014. Området tæller bl.a. diabetes- og kræftforskning. Også A.P. Møller Fonden har givet store beløb til området og især til partikelterapi på Aarhus Universitetshospital.

De to forfattere bag ’Dansk Fondshistorie’ har for første gang lavet en samlet oversigt over, hvilke private fonde der har bevilget flest penge til videnskabelige formål i periode fra 1986 til 2015. Se tekstboks. Her indtager Novo Nordisk Fonden en klar førsteplads efterfulgt af Kræftens Bekæmpelse og Lundbeckfonden.

”Vi kan investere, uafhængigt af hvilken regering der sidder, og hvordan man i øvrigt får finansloven til at hænge sammen. Vi kan gøre noget andet end de offentlige bevillinger. Vi kan investere med langt sigte, og vi kan bedre tage en risiko. Vi kan og skal være mere risikovillige, end man skal for de offentlige penge,” siger Lene Skole fra Lundbeckfonden.

LÆS OGSÅ:

Formand for Carlsbergfondet: Vi giver kun penge til de bedste

Fonde har gjort dansk kultur rigere

Danmarks største fonde: Gør det attraktivt at stifte nye fonde

Forrige artikel Formand for Carlsbergfondet: Vi giver kun penge til de bedste Formand for Carlsbergfondet: Vi giver kun penge til de bedste Næste artikel Mandag Morgen arbejder på Velfærdens 2025-plan Mandag Morgen arbejder på Velfærdens 2025-plan