Private penge holder hånden under dansk forskning

Forskning er det område, der nyder bedst af danske fondes uddelinger. Støtten til forskning overhaler uddelingerne til både kulturelle, uddannelsesmæssige og sociale formål.

70 pct. af de penge, som går til forskning herhjemme, kommer fra private kilder – heraf godt 3,7 mia. kr. om året fra private fonde. Fondsejede virksomheder som Novo Nordisk, Carlsberg, A.P. Møller og Lundbeck har i årenes løb haft mærkbar betydning for, at Danmark i dag har forskningsmiljøer i verdensklasse, særligt inden for sundhedsvidenskabelig forskning og udvikling. Det fremgår af bogen ’Dansk Fondshistorie’, som udkommer i dag.

”Dansk forskning har helt klart vundet på, at fondene har bestyret og bevilget pengene, frem for at det var det offentlige, der alene stod for bevillingerne,” siger professor Anker Brink Lund, der sammen med Christian Edelvold Berg står bag bogen.

Sammen har de undersøgt fondenes indflydelse på dansk forskning i perioden fra 1901 til 2015, og det er især i begyndelsen af perioden, at fondenes bevillinger skabte et solidt fundament for forskningen herhjemme. Men også i perioden fra 1986 til 2015 har de danske fonde bidraget massivt til at løfte og bevare dansk forskning i verdensklasse. Se figur 1.

Private penge løfter dansk forskning

Figur 1 | Forstør   Luk

I begyndelsen af 1900-tallet udgjorde investeringer fra private virksomheder og fonde mere end halvdelen af bevillingerne til forskning. Den tendens er blevet forstærket i de seneste 20 år, således at private midler i dag tegner sig for omkring 70 pct. af forskningsbevillingerne.

Kilde: “Dansk Fondshistorie”, Anker Brink Lund & Christian Edelvold Berg, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2016.

”Fondene kan sikre det langsigtede perspektiv. De bidrager til, at forskerne har flere steder at søge midler, og så har fondene typisk et patriotisk formål, så bevillingerne netop styrker dansk forskning,” fortæller Anker Brink Lund.

Fra grundforskning til excellence

Fondene støtter alt fra grundforskning til såkaldte excellence-centre som f.eks. Novo Nordisk Fondens bevilling på 3,6 mia. kr. til fire store forskningscentre og en biobank og Lundbeckfondens finansiering af en række centre inden for neurovidenskab.

”Hvis ikke vi havde fondene, ville der være markant færre penge til forskning, end vi har i dag. Det offentlige bør sikre et fornuftigt grundniveau, og så kan fondene give ekstra der, hvor vi er sat i verden for at gøre en forskel,” siger Lene Skole, adm. direktør, Lundbeckfonden.

Det er alle dog ikke enige i. Et kritikpunkt af fondenes store indflydelse på dansk forskning lyder f.eks., at fondene er med til at påvirke, hvilke områder der får mulighed for at vokse og udvikle sig, og hvilke der ikke gør, fordi de ligger uden for fondenes fokusområder. Lene Skole mener ikke, at man kan tale om, at pengene fra fondene alternativt kan uddeles af det offentlige og dermed undgå risikoen for skævvridning. For de private bevillinger er netop private penge, som ikke er underlagt de samme demokratiske principper som offentlige bevillinger.

”På sin vis forstår jeg godt kritikken. Men de her penge er ikke offentlige. Og fondene har ret til at give pengene der, hvor man mener, de gør mest gavn. Når det så er sagt, er det vigtigt, at fondene er åbne om, hvordan vi kvalitetsvurderer projekter, hvad vi håber, der kommer ud af dem, og hvordan vi måler på det,” siger hun.

”Hvis ikke de erhvervsdrivende fonde havde været der, var de familieejede virksomheder måske i stedet blevet solgt til udlandet, eller stadig være i familieeje frem for i fondseje. Så fondenes bevillinger til forskning eller andre formål er en berigelse og en gave til samfundet, som er der, fordi en stifter har valgt en gang for alle at give afkald på sin formue ved at stifte en fond. Vi skal ikke som det offentlige sikre et minimumsniveau for alle forskningsområder ved universiteterne i Danmark. Vi skal investere der, hvor vi mener, at pengene gør mest gavn i forhold til fondens fundats,” siger Lene Skole.

Også i Det Obelske Familiefond anerkender man, at det er vigtigt, at fondene er opmærksomme på, at store bevillinger trækker forskningen i bestemte retninger.

”Der er enkelte, meget store og dominerende forskningsfonde, som har en naturlig præference for at styrke forskningen i forhold til deres industrielle aktiviteter. Det er vigtigt, at netop disse fonde udviser særlig agtpågivenhed for at tænke i bredest mulige sammenhænge for ikke at anfægte legitimiteten. Men den demokratiske legitimitet opretholdes jo også af, at der netop er mange forskelligt agerende fonde, der beslutter og støtter uafhængigt af hinanden,” siger Christen Winther Obel, formand for Det Obelske Familiefond.

Sundhedsvidenskab er en darling

Ifølge en ny kortlægning fra Uddannelses- og Forskningsministeriet er det især sundhedsvidenskabelig forskning, der nyder godt af fondenes bevillinger. I perioden fra 2012 til 2014 modtog det sundhedsvidenskabelige område 4,2 mia. kr. fra private fonde ud af de i alt 9 mia. kr., som fondene samlet set bidrog til forskningen med i perioden.

Top-10-donorer til forskning

”De private fonde spiller en unik rolle for dansk forskning. De hjælper forskere med at afsøge nyt territorium og bidrager til at udvikle løsninger på morgendagens udfordringer. Fondene har vist, at de tænker langsigtet og er parate til at tage risici. Uden fondenes bidrag ville vi ikke have det samme høje forskningsniveau. Fondene støtter på tværs og supplerer de offentlige bevillinger, og kan på ingen måde undværes,” siger uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs.

De private fondes penge går især til udvikling af klinisk og basal medicin. Novo Nordisk Fonden står for næsten halvdelen af de 1,4 mia. kr., der blev bevilliget til klinisk medicin i perioden fra 2012 til 2014. Området tæller bl.a. diabetes- og kræftforskning. Også A.P. Møller Fonden har givet store beløb til området og især til partikelterapi på Aarhus Universitetshospital.

De to forfattere bag ’Dansk Fondshistorie’ har for første gang lavet en samlet oversigt over, hvilke private fonde der har bevilget flest penge til videnskabelige formål i periode fra 1986 til 2015. Se tekstboks. Her indtager Novo Nordisk Fonden en klar førsteplads efterfulgt af Kræftens Bekæmpelse og Lundbeckfonden.

”Vi kan investere, uafhængigt af hvilken regering der sidder, og hvordan man i øvrigt får finansloven til at hænge sammen. Vi kan gøre noget andet end de offentlige bevillinger. Vi kan investere med langt sigte, og vi kan bedre tage en risiko. Vi kan og skal være mere risikovillige, end man skal for de offentlige penge,” siger Lene Skole fra Lundbeckfonden.

LÆS OGSÅ:

Formand for Carlsbergfondet: Vi giver kun penge til de bedste

Fonde har gjort dansk kultur rigere

Danmarks største fonde: Gør det attraktivt at stifte nye fonde

Forrige artikel Formand for Carlsbergfondet: Vi giver kun penge til de bedste Formand for Carlsbergfondet: Vi giver kun penge til de bedste Næste artikel Mandag Morgen arbejder på Velfærdens 2025-plan Mandag Morgen arbejder på Velfærdens 2025-plan
En million lønmodtagere kræver pensionsreform for nedslidte kolleger

En million lønmodtagere kræver pensionsreform for nedslidte kolleger

Nedslidte lønmodtagere skal kunne trække sig tidligere tilbage fra arbejdslivet, lyder opfordringen fra en stribe af LO-fagbevægelsens topfolk. De frygter, at Folketinget i den kommende valgperiode endnu engang vil sætte pensionsalderen op, uden samtidig at indrette arbejdslivet så danskerne kan holde til det.

7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

Nye generationer kan koste S og V magten

Nye generationer kan koste S og V magten

Den kommende valgperiode bliver en af de sidste, hvor Socialdemokratiet og Venstre er de toneangivende partier i dansk politik. Danmarks yngste vælgere vil halvere de to store partier. Deres foretrukne partier er Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet. Danmark er i gang med et markant generationsopgør, en revolution, der vender op og ned på de politiske partiers styrkeforhold.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

KOMMENTAR: Det kan være svært at forsvare en prioritering af udsmykning og arkitektur på et hospital, når budgetterne er stramme. Men det skal vi. For det er godt for patienterne. På Nordsjællands nye superhospital kæmper vi for at udvikle en helt ny type velfærdsbygning, skriver projektdirektør Henrik Schødts.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark skraber bunden, når det gælder beskyttelse af whistleblowere. Det viser en undersøgelse af whistleblowerlovgivningen i samtlige EU-lande, hvor Irland lægger sig i top. Europa-Parlamentet kræver minimumsregler.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Guide til den gode whistleblowerordning

Guide til den gode whistleblowerordning

Overvejer du, om der er brug for en whistleblowerordning i din virksomhed eller på din arbejdsplads? Her er 7 af de vigtigste spørgsmål, du skal tage stilling til, før du går i gang.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

INTERVIEW: Kapitalismen mangler at tage hensyn til den kompleksitet, der er kommet i vores samfund. Nationalstaten og internationale organisationer kan ikke alene løse nogle af de store udfordringer, vi står overfor. Virksomhederne er nødt til at tage et ansvar, mener den tidligere topchef i Novo Nordisk.

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

I sine mange år i ATP stod nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen for talrige aktieudlån, hvor landets største pensionskasse ikke havde nogen kontrol med, hvad deres aktier blev brugt til. En stor del af de mange udlån foregik via en konstruktion i Luxembourg, som ATP selv betegner som kreativ.

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Fire kommuner tester lige nu, om det kan betale sig at investere i et bedre liv for langtidsledige og socialt udsatte med 50.000 kr., som de selv råder over. Erfaringerne fra et lignende projekt i Aarhus er gode, men lovgivning kan stoppe yderligere udbredelse af de gode erfaringer.

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Aldrig før har meningsmålinger vist så få vælgere vandre over midten som nu. Men blandt partierne internt i både blå og rød blok er der gang i vælgerstrømmen. Hele 37 pct. af vælgerne vil stemme på et andet parti. Det er ikke vælgerne, som har flyttet sig. Det er partierne, siger valgekspert.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

KOMMENTAR: Vi har alle mødt en dårlig leder, der kun er leder for magtens og pengenes skyld. Men er det et retvisende billede af den danske lederstab? Og hvis ja, skaber vi så bedre ledelse ved at fremhæve de dårlige eksempler?

Sådan organiserer du den digitale innovation

Sådan organiserer du den digitale innovation

KOMMENTAR: For at få succes i den digitale æra er organisationer nødt til at skabe både inkrementel og radikal innovation – med brugeren i centrum. Ved at bruge to forskellige typer innovationsenheder kan organisationer parallelt optimere kerneforretningen og udforske radikale innovationer, der kan sikre fremtidens succes.

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

KOMMENTAR: Ikke kun jordens klima bliver varmere og tvinger virksomhederne til at omstille sig til et markant anderledes erhvervssamfund. Forretningsklimaet bliver også varmere og kræver et nyt ledelsesparadigme. Her er portrættet af en 'hot' leder.

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Udflytninger af statslige arbejdspladser har ikke hentet vælgerne "hjem" til Venstre. Ved det kommende valg står Venstre til at gentage det historisk dårlige resultat fra valget i 2015.