Private penge holder hånden under dansk forskning

Forskning er det område, der nyder bedst af danske fondes uddelinger. Støtten til forskning overhaler uddelingerne til både kulturelle, uddannelsesmæssige og sociale formål.

70 pct. af de penge, som går til forskning herhjemme, kommer fra private kilder – heraf godt 3,7 mia. kr. om året fra private fonde. Fondsejede virksomheder som Novo Nordisk, Carlsberg, A.P. Møller og Lundbeck har i årenes løb haft mærkbar betydning for, at Danmark i dag har forskningsmiljøer i verdensklasse, særligt inden for sundhedsvidenskabelig forskning og udvikling. Det fremgår af bogen ’Dansk Fondshistorie’, som udkommer i dag.

”Dansk forskning har helt klart vundet på, at fondene har bestyret og bevilget pengene, frem for at det var det offentlige, der alene stod for bevillingerne,” siger professor Anker Brink Lund, der sammen med Christian Edelvold Berg står bag bogen.

Sammen har de undersøgt fondenes indflydelse på dansk forskning i perioden fra 1901 til 2015, og det er især i begyndelsen af perioden, at fondenes bevillinger skabte et solidt fundament for forskningen herhjemme. Men også i perioden fra 1986 til 2015 har de danske fonde bidraget massivt til at løfte og bevare dansk forskning i verdensklasse. Se figur 1.

Private penge løfter dansk forskning

Figur 1 | Forstør   Luk

I begyndelsen af 1900-tallet udgjorde investeringer fra private virksomheder og fonde mere end halvdelen af bevillingerne til forskning. Den tendens er blevet forstærket i de seneste 20 år, således at private midler i dag tegner sig for omkring 70 pct. af forskningsbevillingerne.

Kilde: “Dansk Fondshistorie”, Anker Brink Lund & Christian Edelvold Berg, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2016.

”Fondene kan sikre det langsigtede perspektiv. De bidrager til, at forskerne har flere steder at søge midler, og så har fondene typisk et patriotisk formål, så bevillingerne netop styrker dansk forskning,” fortæller Anker Brink Lund.

Fra grundforskning til excellence

Fondene støtter alt fra grundforskning til såkaldte excellence-centre som f.eks. Novo Nordisk Fondens bevilling på 3,6 mia. kr. til fire store forskningscentre og en biobank og Lundbeckfondens finansiering af en række centre inden for neurovidenskab.

”Hvis ikke vi havde fondene, ville der være markant færre penge til forskning, end vi har i dag. Det offentlige bør sikre et fornuftigt grundniveau, og så kan fondene give ekstra der, hvor vi er sat i verden for at gøre en forskel,” siger Lene Skole, adm. direktør, Lundbeckfonden.

Det er alle dog ikke enige i. Et kritikpunkt af fondenes store indflydelse på dansk forskning lyder f.eks., at fondene er med til at påvirke, hvilke områder der får mulighed for at vokse og udvikle sig, og hvilke der ikke gør, fordi de ligger uden for fondenes fokusområder. Lene Skole mener ikke, at man kan tale om, at pengene fra fondene alternativt kan uddeles af det offentlige og dermed undgå risikoen for skævvridning. For de private bevillinger er netop private penge, som ikke er underlagt de samme demokratiske principper som offentlige bevillinger.

”På sin vis forstår jeg godt kritikken. Men de her penge er ikke offentlige. Og fondene har ret til at give pengene der, hvor man mener, de gør mest gavn. Når det så er sagt, er det vigtigt, at fondene er åbne om, hvordan vi kvalitetsvurderer projekter, hvad vi håber, der kommer ud af dem, og hvordan vi måler på det,” siger hun.

”Hvis ikke de erhvervsdrivende fonde havde været der, var de familieejede virksomheder måske i stedet blevet solgt til udlandet, eller stadig være i familieeje frem for i fondseje. Så fondenes bevillinger til forskning eller andre formål er en berigelse og en gave til samfundet, som er der, fordi en stifter har valgt en gang for alle at give afkald på sin formue ved at stifte en fond. Vi skal ikke som det offentlige sikre et minimumsniveau for alle forskningsområder ved universiteterne i Danmark. Vi skal investere der, hvor vi mener, at pengene gør mest gavn i forhold til fondens fundats,” siger Lene Skole.

Også i Det Obelske Familiefond anerkender man, at det er vigtigt, at fondene er opmærksomme på, at store bevillinger trækker forskningen i bestemte retninger.

”Der er enkelte, meget store og dominerende forskningsfonde, som har en naturlig præference for at styrke forskningen i forhold til deres industrielle aktiviteter. Det er vigtigt, at netop disse fonde udviser særlig agtpågivenhed for at tænke i bredest mulige sammenhænge for ikke at anfægte legitimiteten. Men den demokratiske legitimitet opretholdes jo også af, at der netop er mange forskelligt agerende fonde, der beslutter og støtter uafhængigt af hinanden,” siger Christen Winther Obel, formand for Det Obelske Familiefond.

Sundhedsvidenskab er en darling

Ifølge en ny kortlægning fra Uddannelses- og Forskningsministeriet er det især sundhedsvidenskabelig forskning, der nyder godt af fondenes bevillinger. I perioden fra 2012 til 2014 modtog det sundhedsvidenskabelige område 4,2 mia. kr. fra private fonde ud af de i alt 9 mia. kr., som fondene samlet set bidrog til forskningen med i perioden.

Top-10-donorer til forskning

”De private fonde spiller en unik rolle for dansk forskning. De hjælper forskere med at afsøge nyt territorium og bidrager til at udvikle løsninger på morgendagens udfordringer. Fondene har vist, at de tænker langsigtet og er parate til at tage risici. Uden fondenes bidrag ville vi ikke have det samme høje forskningsniveau. Fondene støtter på tværs og supplerer de offentlige bevillinger, og kan på ingen måde undværes,” siger uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs.

De private fondes penge går især til udvikling af klinisk og basal medicin. Novo Nordisk Fonden står for næsten halvdelen af de 1,4 mia. kr., der blev bevilliget til klinisk medicin i perioden fra 2012 til 2014. Området tæller bl.a. diabetes- og kræftforskning. Også A.P. Møller Fonden har givet store beløb til området og især til partikelterapi på Aarhus Universitetshospital.

De to forfattere bag ’Dansk Fondshistorie’ har for første gang lavet en samlet oversigt over, hvilke private fonde der har bevilget flest penge til videnskabelige formål i periode fra 1986 til 2015. Se tekstboks. Her indtager Novo Nordisk Fonden en klar førsteplads efterfulgt af Kræftens Bekæmpelse og Lundbeckfonden.

”Vi kan investere, uafhængigt af hvilken regering der sidder, og hvordan man i øvrigt får finansloven til at hænge sammen. Vi kan gøre noget andet end de offentlige bevillinger. Vi kan investere med langt sigte, og vi kan bedre tage en risiko. Vi kan og skal være mere risikovillige, end man skal for de offentlige penge,” siger Lene Skole fra Lundbeckfonden.

LÆS OGSÅ:

Formand for Carlsbergfondet: Vi giver kun penge til de bedste

Fonde har gjort dansk kultur rigere

Danmarks største fonde: Gør det attraktivt at stifte nye fonde

,

Forrige artikel Formand for Carlsbergfondet: Vi giver kun penge til de bedste Formand for Carlsbergfondet: Vi giver kun penge til de bedste Næste artikel Mandag Morgen arbejder på Velfærdens 2025-plan Mandag Morgen arbejder på Velfærdens 2025-plan

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

ANALYSE: En af de vigtigste lektioner fra coronakrisen er, at politikerne kan utrolig meget, når de virkelig skal. Når den store genopretning begynder, står de europæiske regeringer med en historisk mulighed og et helt nyt værktøj til at stimulere grønne investeringer. Men den bedste vej er den sværeste. 

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Gennem to år har EU arbejdet på et nyt redskab, der skal give investorer en større sikkerhed for, at det, der sælges som bæredygtige investeringer, rent faktisk gavner miljø og klima. Men den grønne taksonomi, der skulle modvirke greenwashing, kan ligne grøn elastik i metermål. Det kan få enorme konsekvenser for effekten af kommende grønne investeringer. 

Arbejdspladsen bliver virtuel og arbejdet bliver ”distribueret”

Arbejdspladsen bliver virtuel og arbejdet bliver ”distribueret”

At arbejde hjemmefra er måske blot en forsmag på en ny måde at organisere arbejde og virksomheder på, når man mere konsekvent bruger digitale værktøjer. Den amerikanske designer John Maeda fortæller i en ny rapport om at gå skridtet videre fra distancearbejde til distribueret arbejde.

Silicon Valley er også central for den grønne omstilling

Silicon Valley er også central for den grønne omstilling

Danmark arbejder på højtryk for at udvikle løsninger til den grønne omstilling, og danske virksomheder og forskning kan få en førende position i fremtidens klimavenlige økonomi. Men hvis man vil op i global skala, kan der være inspiration og investeringer at finde i Silicon Valley. Også på det grønne område har det enestående miljø for innovation noget at byde på.

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

I marts er prisen på EU’s CO2-kvoter raslet ned. Tre klimaorganisationer efterspørger politiske indgreb, der skal sikre fortsat fremdrift i den grønne omstilling, mens eksperter fra Københavns og Aarhus Universitet opfordrer til at slå koldt vand i blodet. 

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.