Professor: Sundhedsvæsenet drukner i middelklassens små problemer

KOMMENTAR: De fattige og kortuddannede ville ikke være nær så dyre at hjælpe, hvis sundhedsvæsenet var indrettet lige så godt til dem, som det er til de rige og veluddannede, skriver professor Morten Sodemann.

Af Morten Sodemann
Professor, global sundhed og indvandrermedicin, Syddansk Universitet, og overlæge, Indvandrermedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital

Sundhedsprofessionelle opfatter generelt psykisk syge, socialt udsatte og andre særligt sårbare patienter som et problem i sundhedsvæsenet. Men sundhedsvæsenets rolle er stiltiende defineret af flertallet – middelklassens – behov. 

Hvem siger, det ikke er omvendt, nemlig at sundhedsvæsenet primært er for de ressourcefattige, udsatte og sårbare patienter, og at det er middelklassens patienter, der forstyrrer produktionen? Hvem er det egentlig, der støjer mest?

Danske Regioner holdt 7. november 2019 den første sundhedspolitiske konference 'Sundhed for alle', hvor temaet var ulighed i sundhed. 

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) kaldte ulighed i sundhed "en sten i skoen" – et emne, som vi altid lige skal huske at nævne.

Men som professor emeritus og ekspert i ulighed i sundhed Finn Diderichsen tørt har påpeget: "Ulighed kommer op som tema cirka hvert tiende år."

Og han har ret, for Danske Regioner prøvede for præcis ti år siden, i deres første spæde år i 2008 til 2010, at gøre lighed i sundhed til deres primære opgave. 

Man dør ikke af fattigdom

Dét projekt fik Venstre-regeringen og dens daværende støtter sat en stopper for, da man afledte regionernes opmærksomhed på de udsatte ved at sætte dem til at bygge og finde penge til supersygehuse, new public management, overstrukturering, hyperdokumentation, udredningsret og diagnosegaranti. 

Men nu er det oppe igen, og sundhedsminister Magnus Heunicke har endda oprettet et kontor til bekæmpelse af ulighed i sundhed. 

Ministeren kaldte det en sten i skoen, men i virkeligheden er det den evige elefant i rummet eller, som de siger i England, gorillaen på kagebordet.

Når man taler om social ulighed i sundhed, beskriver man det ofte som en ulighed, der skyldes fattigdom, kort uddannelse og køn. Men man bliver ikke syg af at være fattig, man bliver ikke multisyg af at have kort uddannelse, og man dør ikke af at være mand. 

Man dør af årsagerne til fattigdom og kort uddannelse og af konsekvenserne af fattigdom og kort uddannelse. Der er intet magisk ved skolegang eller penge i forhold til at beskytte sig mod sygdom eller skaffe sig den bedste behandling og genoptræning. 

Forskning giver ansatte ubehag

Det betyder, at for at komme ulighed til livs er det vigtigt at forstå, hvordan ulighed virker – hvilke mekanismer der kommer i spil, som påvirker risikoen for sygdom, behandling og overlevelse. 

Vi ved, der er ulighed i sygehusbehandling på alle områder, ikke mindst kræft og hjerte-kar-sygdomme. 

Men vi ved ikke præcist hvorfor, og hvilken rolle læger og sygeplejersker spiller i denne ulighed. 

Dét skal der forskes i, men netop det fokus er ubehageligt for sygehusene og dets ansatte, der hellere så, at ulighed udelukkende var et socialt problem, som sygehusene ikke har et ansvar for. 

Sundhedspolitikerne og regionsrådene er heller ikke voldsomt begejstrede for, at kvaliteten, som de er politisk ansvarlige for, skal analyseres.

Men hvis vi vil uligheden i sundhed til livs, skal vi forstå, hvordan og hvor den virker, så vi kan sætte ind præcis der, hvor der er størst effekt.

LÆS OGSÅ: Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Politiske faktorer spiller rolle

Hvilken roller spiller politiske faktorer for ulighed i sundhed? 

Kontanthjælpsloft, integrationsydelsen, tolkegebyret, faldende antal praktiserende læger i udsatte by- og landområder og tobakspriser er oplagte eksempler på, hvordan ulighed i sundhed kan skabes af politiske beslutninger. 

Et andet eksempel var, da regionsrådet i Region Syd besluttede, at HIV-patienter i stedet for én (dyrere) pille, der indeholdt alle tre anti-HIV-medikamenter, i stedet skulle tage hver af medikamenterne i tre forskellige tabletter (billigere). 

Med det resultat, at sårbare patienter hyppigere glemte eller brugte meget energi på at være bekymrede for at glemme medicindoser. Minimalt forstyrrende behandling er et mål, men andre politiske behov kan gøre det umuligt.

Andre eksempler er, at adgangen til gratis psykologhjælp kræver både forhandlingskompetencer og et stærkt netværk. 

Fysioterapi koster det samme uanset indkomst. Patienter, der bor inden for 45 kilometer af sygehuset, skal selv betale for transporten, men det er den samme pris uanset indtægt, og 150 kroner til en returbillet for at få taget en blodprøve på nærmeste sygehus er en helt urealistisk udgift på kontanthjælp. 

Ifølge flere opgørelser kan mange danskere ikke læse. Blandt andet viser en undersøgelse fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd fra 2013, at 569.000 personer havde mindre gode læsefærdigheder

Samtidig bliver mere og mere information om for eksempel adgang til sundhedstilbud, behandling og patientoplysninger lagt på webportaler, hvor informationerne har et lixtal, der hægter de fleste patienter af.

Økonomi styres af patientfjendtlige kræfter

Patienter på kontanthjælp, der ikke har råd til deres medicin, sanktioneres af kommunen, hvis de ikke møder op på arbejde, selv om årsagen er, at de ikke har råd til den medicin, der kunne gøre det muligt for dem at møde udhvilede og smertefri uden angstsymptomer på arbejde. 

Læger udskriver medicin efter nationale retningslinjer, der ikke indeholder en vurdering af, om patienten faktisk har råd til medicinen.

En nylig undersøgelse af lægen og forfatteren Eric Topol viste, at de otte mest profitable anti-kræft-medikamenter (kemo) ikke helbreder kræft, og hans konklusion var, at det var mere økonomisk fordelagtigt for lægemiddelproducenter at sælge halvdårlige kemokure i fem år end at skabe et medikament, der helbreder kræft på to måneder. 

Så længe man sundhedspolitisk lader økonomien styre af patientfjendtlige produktionskræfter, lige så længe vil der ikke være råd til et differentieret sundhedsvæsen, der kan rumme andre patienter end middelklassens patienter.

Sårbare skubbes ud af systemet

En helt anden indflydelse er opstået efter det politiske krav om retten til at blive udredt inden 30 dage og en diagnosegaranti. 

De krav skabte tilsammen en ottesporet motorvej for patienter direkte ind i sygehusvæsenet. 

De praktiserende læger behøver ikke længere beskæftige sig med diagnostik eller "se tiden an", og det har betydet, at sygehusafdelinger er druknet i middelklassens små problemer. 

Middelklassens krav om hurtig vurdering af deres golfalbuer har skubbet sårbare, multisyge og udsatte ud af sundhedsvæsnet. 

Kravene om effektivitetsnedsættelse og tidsstyring i sygehusvæsenet har øget antallet af hurtige pakkeforløb, der tilfredsstiller veluddannede moderne patienters krav om, at udredningen og behandlingen ikke må forstyrre deres arbejds- og socialliv. 

Middelklassen er bange for at blive syge og gamle, og den angst er blevet dyr at behandle. Resultatet er, at netop de patienter, der har allermest brug for støtte og langsommere tempo i individuelt tilpassede patientforløb, ikke kan finde sig til rette i middelklassens sundhedsvæsen – de falder ud. 

Nogle mener ligefrem, at så må man øge disse patienters sundhedskompetencer, så de kan følge med – stadig ikke et ord om, at det burde være helt omvendt: Sundhedsvæsenet burde øge sine patientkompetencer.

Middelklassen og ministerium disrupter

Det er middelklassen, der har disrupted sundhedsvæsenet, godt hjulpet af Finansministeriets krav om hastighed og høj produktion samt politiske krav om, at middelklassevælgerne skal tilgodeses.

Middelklassen burde derfor have deres helt eget sundhedsvæsen med gnidningsløse pakkeforløb, høj hastighed, tonsvis af information, masser af behandlingsalternativer, sundhedsapps og fine moderne diagnoser. 

Så kan vi andre fortsætte med det oprindelige sundhedsvæsen for dem, der ikke passer i pakker, og som har brug for tid, udholdenhed og helhedsorienterede indsatser på tværs af specialer og sektorer. 

Hvis det kan hjælpe ideen med at glide ned, så kan vi jo tilbyde at kalde det sygdomsvæsenet – så kan middelklassen beholde sundhedsvæsenet. Måske skal der også en parallel sygdomsstyrelse til.

Systemet skal være stabilt

Sundhed er ikke et konstant foranderligt demokratisk projekt, der skal ændre retning hvert fjerde år.

Sygdomme elsker krig, konflikt, og uro, og sundhedsvæsnet befinder sig lige nu i en krigszone, hvor spændet mellem primærsektor og supersygehuse hver dag bliver større og større.

Forebyggelse, behandling og rehabilitering kræver fred, ro, regelmæssighed, forudsigelighed og langsigtede strategier.

Middelklassen støjer i sundhedsvæsnet, og dens sygdomsangst er vanvittigt dyr. 

De fattige og kortuddannede ville ikke være nært så dyre at hjælpe, hvis sundhedsvæsnet var indrettet lige så godt til dem, som det er til de rige og veluddannede. Som det er nu, gør vi sårbare mere sårbare og de veluddannede mere syge, end de er.

Forrige artikel Techtendenser: Køb globalt, print lokalt Techtendenser: Køb globalt, print lokalt Næste artikel Åbne breve er det nye våben i klimakampen Åbne breve er det nye våben i klimakampen

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

ANALYSE: En stribe store udfordringer venter statsminister Mette Frederiksen i det nye år. På hendes to-do-liste står blandt andet fleksibel pension, ydelser til udlændinge, 2030-plan, kommunal udligningsreform og sundhedsreform. De vil for alvor teste, hvor stærkt sammenholdet er i rød blok.

Wammen blev den rødgrønne julemand

Wammen blev den rødgrønne julemand

KOMMENTAR: Statsministeren svinger godt med Trump, og finansministeren svinger godt med støttepartierne. Oppositionen leverer resten af Fredriksens første succesfulde måneder ved at køre ukoordineret rundt på flade batterier.

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Steen Thomsen har lyttet til sigøjnerjazz og opera, set efterkrigstidsfilm og læst science fiction om en fremtid med kunstig intelligens.

Beklager, men data har også et klimaaftryk

Beklager, men data har også et klimaaftryk

TECHTENDENSER: Vi står i et digitalt dilemma. Digitaliseringen kan gøre vores byer, vores industri og landbrug langt mere effektivt og bæredygtigt. Men klimapåvirkningen fra alle de data, vi sender rundt på kloden, er et hastigt voksende problem.

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

KOMMENTAR: Der er desværre mange beslutningstagere, som ikke forstår eller anerkender den allervigtigste parameter, når der skal bygges ekstraordinært gode og nyskabende organisationer: tålmodighed.

For en leder skal alderen være usynlig

For en leder skal alderen være usynlig

Da Casper Frost Thorhauge som den yngste nogensinde blev leder af Dongs havvindmølleprojekt i Nordsøen, blev han påduttet en mentor af den øverste ledelse. Og han hadede det. Lige indtil han indså værdien i at have et ekstra ledelseshoved tæt på sig. Som ung leder har han lært at sætte sig i respekt ved at være grundigt inde i stoffet fra start.

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

KOMMENTAR: I debatten om bæredygtighed og FN’s verdensmål overser vi ofte, at det handler om meget andet og mere end klimaet. Vi skal forstå, at bæredygtighed er nødt til at være en styrende værdi på mange områder – også når det gælder politisk ømme områder som velfærdssamfundet, skriver Steen Hildebrandt.

Fremtidens design skabes af kreative computere

Fremtidens design skabes af kreative computere

Computational design ser ud til at være den næste store udvikling i design. Ved at bruge computerne som medskaber i designprocessen kan man udvikle løsninger med helt nye funktioner og en ny æstetik, der afspejler behovene og mulighederne i en intenst digital og højteknologisk tidsalder.

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

Når computerne bliver medskabere af fysiske genstande, er resultatet ofte ting, der har en meget speciel æstetik. Moderne og urgammel. High tech og organisk. Milevidt fra den stramme og forenklede geometriske stil, de klassiske danske designere som Arne Jacobsen brugte.

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

KOMMENTAR: Vi er ramt af en kollektiv apokalyptisk apati. Derfor kan klimaforskerne igen og igen ringe højere og højere med alarmklokkerne, mens livet i det store og hele går sin vante gang.

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

INTERVIEW: Ghettoplanens krav om færre almene familielejligheder kan få de mest ressourcestærke beboere til at flytte, advarer Søren Dalsgaard. Han må selv forlade sin bolig i Mjølnerparken, stik imod sit ønske. Hvis han genhuses udenfor ’ghettoen’, tager han en lang uddannelse og et job med sig. Alligevel er han langt hen ad vejen enig i de fleste af planens intentioner.

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Over hele den vestlige verden væltes boligblokke i udsatte boligområder, og beboere genhuses. Ingen ved med sikkerhed, om det virker efter hensigten. Men en ting er der dog evidens for, forklarer professor i økonomi ved Aarhus Universitet Anna Piil Damm: Børn, der er opvokset i ghettoer, kan få et bedre liv, hvis de tidligt i barndommen flytter til et mindre belastet boligområde.

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Over 180 familier fra Taastrupgaard måtte flytte ud af deres boliger, da lejlighederne skulle jævnes med jorden. Genhusningen har været mere langsommelig og dyrere end forventet og kunne kun lade sig gøre, fordi andre boligselskaber hjalp til. Erfaringerne kan komme andre boligselskaber til gode.

Højteknologisk design efter naturens principper

Højteknologisk design efter naturens principper

TECHTENDENSER: Måske vil den mest avancerede teknologi begynde at minde mere om de systemer, vi ser i naturen. Hvordan ville det se ud, hvis fremtidens smarte byer, intelligente netværker og autonome biler og apparater var designet til at være naturlige medspillere i klodens økosystemer?

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Anne-Marie Levy Rasmussen skal som ny direktør i Innovationsfonden lede 60 medarbejdere, der er splittet op på fire forskellige lokaliteter, samtidig med at fondens internationale udsyn og europæiske forankring skal styrkes.

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ghettopakken griber drastisk ind i mange menneskers liv, erkender boligminister Kaare Dybvad Bek i dette interview med Mandag Morgen. Målet er at sikre, at børn i Vollsmose, Gellerup og andre af landets hårde ghettoer ikke starter et liv bag ved startblokken, men har samme muligheder som alle andre unge.

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken lægger beslag på så mange penge, at nødvendige renoveringer i helt almindelige boligområder risikerer at blive udskudt på ubestemt tid. Det frygter boligselskaberne. Bunken af ansøgninger fra de almene boliger omfatter 60.000 boliger og løber op i over 17 milliarder kroner. 

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Danmarks 15 hårde ghettoområder kan snart blive til 19, når boligminister Kaare Dybvad om få dage offentliggør den nye ghettoliste. Fire boligområder er i farezonen. Lige nu gør de alt, hvad de kan, for at vende udviklingen.

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

Den omstridte ghettopakke betyder, at over 11.000 mennesker skal forlade deres bolig de kommende år, og yderligere 5.500 lejere skal genhuses midlertidigt, viser Mandag Morgens kortlægning. Blandt boligselskaberne er der meget delte meninger om, hvorvidt ghettopakken kan knuse de massive problemer, som det efter årtier stadig ikke er lykkedes at få bugt med.

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Trods vidt forskellige vilkår stiller ghettoplanen krav til de samme indsatser i alle landets hårde ghettoer. I Aarhus og København tror man på planen, i Vejle er man skeptisk. Forskere efterlyser systematisk viden om ghettoplanen og dens virkemidler.

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

ANALYSE: Forhandlingerne om en ny klimalov går ind i sin afsluttende fase. Der er store principper på spil, for det er nu, politikerne for første gang skal vise, om de prioriterer klimamål eller vækstmål højest.  

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Alle virksomheder risikerer at nå et punkt, hvor hele den gamle forretningsmodel fundamentalt skal udskiftes – og det er ikke givet, at man er i stand til det. Vindmølleindustrien er aktuelt et skoleeksempel på, hvordan spillereglerne og logikken skifter.

Sådan leder du mod verdensmålene

Sådan leder du mod verdensmålene

Ledelse er komplekst og krævende, men også meningsfyldt og ubetinget nødvendigt. Det samme kan siges om FN’s verdensmål. Her er ti dogmer for verdensmålsledelse, der kan hjælpe dig med at komme i gang – og med ikke at blive knust under det svulmende ansvar.

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne  i amerikansk valgkamp

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne i amerikansk valgkamp

De færreste amerikanske vælgere ved, at apps på deres mobil sender geodata til firmaer, som bruger dem til at målrette politiske kampagner mod dem. Noget, der er ulovligt i EU. Lokalitetsdata kan for eksempel afsløre, om man ofte går i kirke, til lægen eller i skydeklub.

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Arbejdsgangene og jobbeskrivelserne i retsvæsenet står over for en gennemgribende forandring, når kunstig intelligens og automatisering i de kommende år rykker ind. I første omgang vil det effektivisere sagsbehandlingen i retssystemet, der i dag er notorisk langsom og kostbar. På længere sigt vil computerne sidde med, når der skal afsiges domme.

Velkommen til den digitale advokatur

Velkommen til den digitale advokatur

Legaltech – digitale løsninger til retsvæsenet – er i hastig udvikling, og en hel lille industri af nye digitale forretningsmodeller er blomstret op de seneste to-tre år. Det åbner for et væld af nye muligheder for privatpersoner og små virksomheder. Og skaber en række nye udfordringer.

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

En informationskrig om klimaet udspiller sig på de sociale medier og i åbne breve til FN. I sidste uge trak det overskrifter verden over, da FN modtog et opråb fra 11.000 klimaeksperter. Men kort forinden landede et andet brev underskrevet af 700 mennesker, der også kalder sig klimaforskere og fagfolk med budskabet: Der er ingen klimakrise. Her får de klimaskeptiske budskaber et grundigt eftersyn.

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

KOMMENTAR: Udlændingeområdet er ved at udvikle sig til et mareridt for Venstre, og den nye formand kan ikke i længden spille på to heste, skriver Mandag Morgens chefredaktør.