Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Af Søren Paaske Johnsen, professor ved Dansk Center for Klinisk Sundhedstjenesteforskning, Aalborg Universitetshospital og Aalborg Universitet

I Danmark er vi alle lige på sygehuset. Det skulle man i hvert fald mene. Men det er bare ikke sikkert, at det forholder sig sådan.

En netop offentliggjort beretning fra Rigsrevisionen synes at bekræfte et problem, som en voksende mængde forskning igennem de senere år har vist eksempler på: At ulighed også kan forekomme i mødet mellem borger og sundhedsvæsen.

Det er ingen nyhed, at der er betydelige forskelle i befolkningens sundhedstilstand og middellevetid afhængig af bl.a. køn, socioøkonomisk baggrund og etnisk oprindelse. Dele af befolkningen har således en særlig høj risiko for at udvikle f.eks. kræft, hjertekarsygdomme, diabetes og kronisk obstruktiv lungesygdom og også en højere risiko for efterfølgende at dø af disse sygdomme.

Forskelle i livsstil, eksempelvis rygning, alkoholindtag, kost og motion, udgør en vigtig del af forklaringen på disse forskelle. Og heraf følger en udbredt opfattelse af, at ansvaret for uligheden i sundhed udelukkende er placeret hos det enkelte individ.

Men med Rigsrevisionens nye beretning er der nu øget dokumentation for, at der rent faktisk også kan forekomme ulighed i sundhedsvæsenet, som relaterer til alder, køn, geografi, socioøkonomisk baggrund osv. Og vel at mærke ulighed, som ikke kan begrundes med forskelle i patienternes behov.

Uligheden kan komme til udtryk i en behandling, som ikke er optimal eller endog direkte mangelfuld, med risiko for at nogle patienter kan opleve sygdomsforløb, som bliver unødigt alvorlige. Det må siges at være et væsentligt samfundsproblem, al den stund at lighed i behandlingen har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier.

Problemet kan være voksende

Rigsrevisionens beretning indeholder en registeranalyse baseret på data fra landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser inden for en række store folkesygdomme som hjertesvigt, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), slagtilfælde og hoftenære lårbensbrud.

Registeranalysen viser på den ene side, at sygehusenes behandlingskvalitet på de udvalgte sygdomsområder overordnet er blevet klart forbedret igennem de sidste 10 år, og at det primært er faktorer, som ligger uden for sygehusenes kontrol, der forklarer forskelle i patienternes risiko for genindlæggelse og død.

På den anden side var der inden for alle fire sygdomsområder tilsyneladende væsentlige forskelle i behandlingskvaliteten afhængig af patienternes profil. Disse uligheder blev ikke reduceret i perioden 2007-2016 og voksede endog blandt patienter med hjertesvigt og hoftenære lårbensbrud.

Analysen viser endvidere, at forskellene i behandlingskvalitet med stor sandsynlighed kan forklare en del af forskellene i risikoen for genindlæggelse og død for tre af sygdomsområderne. Det vil sige, at forskellene i prognoserne mellem de bedst og værst stillede patienter muligvis er større, end de burde være, såfremt at alle patienter havde samme sandsynlighed for at få den optimale behandling.

Med andre ord tyder noget på, at forskelle i sundhedsvæsenets behandling af forskellige samfundsgrupper bidrager til den sundhedsmæssige ulighed mellem dem.

Vi har værktøjerne, hvis vi vil

Rigsrevisionens beretning efterlader os med en række spørgsmål, hvoraf de vigtigste er: Hvorfor er der forskelle i behandlingskvaliteten? Og hvordan sikrer vi som samfund fremadrettet bedst en ensartet høj behandlingskvalitet til alle patienter?

Beretningen indeholder ikke nogle svar på disse store spørgsmål, hvilket nok også ville være for meget forlangt. Der luftes dog en kritik af, at Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne ikke hidtil i tilstrækkelig grad har taget initiativ til at sikre sig viden om problemets omfang og dermed heller ikke har haft mulighed for at monitorere effekten af diverse kvalitetsudviklingstiltag.

Med andre ord: Hvis man ikke leder, så opdager man heller ikke problemerne i sundhedsvæsenet.

Uanset om man er tilhænger eller ej af den netop lancerede strukturreform på sundhedsområdet, vil det givetvis være naivt at tro, at organisatoriske ændringer med et snuptag alene vil kunne løse problemerne. Det er bl.a. værd at bemærke, at Rigsrevisionens beretning påviser, at der ikke er nogle væsentlige forskelle i omfanget af ulighed mellem regionerne. Problemet er til stede i hele landet. 

Omvendt kan det give grund til en vis optimisme, at Danmark har et relativt enstrenget offentligt sundhedsvæsen, god datainfrastruktur, stærke myndigheder og patientorganisationer samt en lang tradition for tværfagligt samarbejde på sundhedsområdet.  

Det gør, at vi i et globalt perspektiv formentlig har nogle af de bedste forudsætninger for at løse problemet. Hvis vi altså accepterer, at der er et problem.

 

Søren Paaske Johnsen er professor på Dansk Center for Klinisk Sundhedstjenesteforskning, Aalborg Universitetshospital og på Aalborg Universitet. Han har sammen med forskere fra Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitet, og Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, bidraget med dataanalyser til Rigsrevisionens beretning.

Forrige artikel Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1 Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1 Næste artikel Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.