Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Af Søren Paaske Johnsen, professor ved Dansk Center for Klinisk Sundhedstjenesteforskning, Aalborg Universitetshospital og Aalborg Universitet

I Danmark er vi alle lige på sygehuset. Det skulle man i hvert fald mene. Men det er bare ikke sikkert, at det forholder sig sådan.

En netop offentliggjort beretning fra Rigsrevisionen synes at bekræfte et problem, som en voksende mængde forskning igennem de senere år har vist eksempler på: At ulighed også kan forekomme i mødet mellem borger og sundhedsvæsen.

Det er ingen nyhed, at der er betydelige forskelle i befolkningens sundhedstilstand og middellevetid afhængig af bl.a. køn, socioøkonomisk baggrund og etnisk oprindelse. Dele af befolkningen har således en særlig høj risiko for at udvikle f.eks. kræft, hjertekarsygdomme, diabetes og kronisk obstruktiv lungesygdom og også en højere risiko for efterfølgende at dø af disse sygdomme.

Forskelle i livsstil, eksempelvis rygning, alkoholindtag, kost og motion, udgør en vigtig del af forklaringen på disse forskelle. Og heraf følger en udbredt opfattelse af, at ansvaret for uligheden i sundhed udelukkende er placeret hos det enkelte individ.

Men med Rigsrevisionens nye beretning er der nu øget dokumentation for, at der rent faktisk også kan forekomme ulighed i sundhedsvæsenet, som relaterer til alder, køn, geografi, socioøkonomisk baggrund osv. Og vel at mærke ulighed, som ikke kan begrundes med forskelle i patienternes behov.

Uligheden kan komme til udtryk i en behandling, som ikke er optimal eller endog direkte mangelfuld, med risiko for at nogle patienter kan opleve sygdomsforløb, som bliver unødigt alvorlige. Det må siges at være et væsentligt samfundsproblem, al den stund at lighed i behandlingen har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier.

Problemet kan være voksende

Rigsrevisionens beretning indeholder en registeranalyse baseret på data fra landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser inden for en række store folkesygdomme som hjertesvigt, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), slagtilfælde og hoftenære lårbensbrud.

Registeranalysen viser på den ene side, at sygehusenes behandlingskvalitet på de udvalgte sygdomsområder overordnet er blevet klart forbedret igennem de sidste 10 år, og at det primært er faktorer, som ligger uden for sygehusenes kontrol, der forklarer forskelle i patienternes risiko for genindlæggelse og død.

På den anden side var der inden for alle fire sygdomsområder tilsyneladende væsentlige forskelle i behandlingskvaliteten afhængig af patienternes profil. Disse uligheder blev ikke reduceret i perioden 2007-2016 og voksede endog blandt patienter med hjertesvigt og hoftenære lårbensbrud.

Analysen viser endvidere, at forskellene i behandlingskvalitet med stor sandsynlighed kan forklare en del af forskellene i risikoen for genindlæggelse og død for tre af sygdomsområderne. Det vil sige, at forskellene i prognoserne mellem de bedst og værst stillede patienter muligvis er større, end de burde være, såfremt at alle patienter havde samme sandsynlighed for at få den optimale behandling.

Med andre ord tyder noget på, at forskelle i sundhedsvæsenets behandling af forskellige samfundsgrupper bidrager til den sundhedsmæssige ulighed mellem dem.

Vi har værktøjerne, hvis vi vil

Rigsrevisionens beretning efterlader os med en række spørgsmål, hvoraf de vigtigste er: Hvorfor er der forskelle i behandlingskvaliteten? Og hvordan sikrer vi som samfund fremadrettet bedst en ensartet høj behandlingskvalitet til alle patienter?

Beretningen indeholder ikke nogle svar på disse store spørgsmål, hvilket nok også ville være for meget forlangt. Der luftes dog en kritik af, at Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne ikke hidtil i tilstrækkelig grad har taget initiativ til at sikre sig viden om problemets omfang og dermed heller ikke har haft mulighed for at monitorere effekten af diverse kvalitetsudviklingstiltag.

Med andre ord: Hvis man ikke leder, så opdager man heller ikke problemerne i sundhedsvæsenet.

Uanset om man er tilhænger eller ej af den netop lancerede strukturreform på sundhedsområdet, vil det givetvis være naivt at tro, at organisatoriske ændringer med et snuptag alene vil kunne løse problemerne. Det er bl.a. værd at bemærke, at Rigsrevisionens beretning påviser, at der ikke er nogle væsentlige forskelle i omfanget af ulighed mellem regionerne. Problemet er til stede i hele landet. 

Omvendt kan det give grund til en vis optimisme, at Danmark har et relativt enstrenget offentligt sundhedsvæsen, god datainfrastruktur, stærke myndigheder og patientorganisationer samt en lang tradition for tværfagligt samarbejde på sundhedsområdet.  

Det gør, at vi i et globalt perspektiv formentlig har nogle af de bedste forudsætninger for at løse problemet. Hvis vi altså accepterer, at der er et problem.

 

Søren Paaske Johnsen er professor på Dansk Center for Klinisk Sundhedstjenesteforskning, Aalborg Universitetshospital og på Aalborg Universitet. Han har sammen med forskere fra Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitet, og Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, bidraget med dataanalyser til Rigsrevisionens beretning.

Forrige artikel Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1 Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1 Næste artikel Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

KOMMENTAR: Omfattende undersøgelse fra UN Global Compact beskriver både en realistisk selverkendelse hos verdens førende topchefer og er samtidig et fælles opråb til at sætte ny turbo på en forsinket grøn omstilling.

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

TECHTENDENSER: Vi ville stå bedre rustet i en kompleks og omskiftelig verden, hvis vi lærte at forstå de generelle mekanismer, der præger udviklingen af alle systemer – fra biologi, økonomi og til internettet. Men mærkværdigvis er systemforståelse slet ikke på skemaet.

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

KOMMENTAR: Kinas internet domineres af Alibaba og Tencent. I begge selskaber har der netop været rokader i topledelsen, muligvis som følge af pres fra den kinesiske stat, der ønsker mere kontrol med de to giganter.

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Engang blev det anset som løssluppent, men nu er brugen af emojis essentiel for klar og tydelig kommunikation, for holdånden, og så er de med til at skabe en fælles virksomhedskultur. 

Nød lærer byer at tænke grønt

Nød lærer byer at tænke grønt

Når 94 af verdens mest klimaambitiøse byer mødes til C40 World Mayors Summit i København i denne uge, gør de det ikke kun, fordi de vil gøre kloden grønnere. De gør det, fordi de er nødt til det. De gør det for at kunne trække vejret.

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

KOMMENTAR: Mange byer er i fuld gang med at implementere klimatiltag med voksende ambitioner. Flere og flere af verdens storbyer har nu som officielt mål at gøre deres for at holde jorden under 1,5 graders temperaturstigning, men flere skal i gang – også i Danmark.

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Gassen er ved at gå af verdensøkonomien. Samtidig skal der investeres store milliardbeløb i at redde klimaet. Kan de to ting forenes? Mandag Morgen har spurgt en dansk minister, en EU-kommissær, en pensionsdirektør og to økonomiske chefanalytikere.

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Dampen er ved at gå af den globale økonomi, og centralbankerne har snart ikke mere tørt krudt at understøtte økonomien med. Spørgsmålet er, om vi er på vej mod en egentlig nedtur, eller om vi blot oplever omstillingen til et nyt lavvækstparadigme.

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

De finansielle markeder indregner ikke altid omkostningerne ved at udlede drivhusgasser, og det kan have været med til at styre den private kapital i klimaskadelig retning. Det vurderer chef for afdeling for Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken Signe Krogstrup. Hun mener, det i visse tilfælde kan ligge inden for nationalbankers mandat at handle for at imødegå klimakrisen.  

Centralbanker står foran klimarevolution

Centralbanker står foran klimarevolution

Markedsfejl er medskyldige i klimakrisen. Det udgør − sammen med indgribende klimapolitikker – store risici for samfundsøkonomien og for det finansielle system. Den Europæiske Centralbanks kommende chef vil gribe ind.

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Knap halvdelen af danskerne mener, at de afviste asylbørn på Sjælsmark skal have bedre vilkår. Kun hver femte dansker er imod. Selv Venstre har flere tilhængere end modstandere af at hjælpe børnene. Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) forudser en løsning for børnefamilierne inden påske. Vælgerne er også klar til at droppe det omstridte udrejsecenter på Lindholm.

Verdens kedeligste udlændingepolitik

Verdens kedeligste udlændingepolitik

KOMMENTAR: Hvis Tesfaye lykkes med sin ambition om at afdramatisere udlændingepolitikken, kan det blive et opgør med den logik, der har defineret dansk politik i 20 år.

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

250 kroner per person om måneden. Det er – groft sagt - prisen for clickbaits, virale meningsløsheder, kunstigt skabt mobil-afhængighed, et vingeskudt demokrati og et pivåbent privatliv på de centrale tjenester i vores liv.

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

Silicon Valley er hjemsted for klodens førende tech-virksomheder, succesrige acceleratorer, enorme mængder venturekapital, og universiteter i den absolutte topklasse. Innovation Centre Denmarks kontor i Silicon Valley præsenterer et par af hovedattraktionerne i et enestående innovationsmiljø.

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Arbejdsgivere går ofte efter at ansætte folk, som de tror vil passe godt ind. Men det kan let ende med, at alle nyansatte ligner hinanden og handler og tænker ens. 

Set, læst og hørt: Nana Bule

Set, læst og hørt: Nana Bule

Nana Bule har set en larmende fotoudstilling om forbrugssamfundet på Louisiana og kommer igennem morgenlogistikken til lyden af den franske komponist Erik Satie.  

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mandag Morgen har samlet alle brikkerne i Mette Frederiksens politiske program. Kortlægningen viser, at regeringen har overraskende mange forslag i pipelinen, og at statsministeren skal levere på utroligt mange fronter, hvis hun skal undgå anklager om løftebrud.

Socialdemokratiets politiske supermarked

Socialdemokratiets politiske supermarked

Her er Mette Frederiksens politiske pipeline. Socialdemokratiet har de sidste to år fremlagt 25 politiske udspil, der tilsammen gemmer på mindst 340 forslag, som nu skal føres ud i livet.

Frederiksens røde kursskifter

Frederiksens røde kursskifter

KOMMENTAR: Statsministerens manual til den nye folketingssamling er fyldt med røde tiltag. Men der skal manøvreres dygtigt for at få resultaterne hentet hjem.

V-politikere borer i ministrenes løfter

V-politikere borer i ministrenes løfter

Venstre bombarderer lige nu S-ministrene med spørgsmål om, hvorvidt regeringen vil gennemføre de forslag, Socialdemokratiet er gået til valg på. Mandag Morgens opgørelse viser, at den flittigste spørgejørgen er Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Nye beregninger viser, at regeringen har mange flere milliarder at fordele, end økonomerne regnede med for blot få måneder siden. Det ændrer fundamentalt på regeringens muligheder for at indfri løfterne om bedre velfærd, mener cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

For at kunne samarbejde må vi vise tillid. For at komme videre må vi kunne lægge fortiden bag os. Innovation og kreativitet stivner, hvis vi ikke kan tilgive hinandens fejltagelser. Det kan være svært – men for computere er det decideret unaturligt.

Ledere lever livet farligt

Ledere lever livet farligt

KOMMENTAR: ”Du skal afklare dit mandat og ledelsesrum”, lyder en velkendt anbefaling. Det lyder besnærende at kunne gå i enerum med sin opdragsgiver og få sat rammerne på plads. Én gang for alle. Men det er langtfra en ukompliceret øvelse. Og den kan være farlig.

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Aaja Chemnitz Larsen har over sommeren læst ’Drømmen om frihed’, der med den tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist i centrum belyser en række aktuelle emner i dagens Grønland. Og så har hun set en grønlandsk gyser, som ikke har noget med Trump at gøre.

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Landets borgmestre har svært ved at få enderne til at mødes i budgettet. I Odense har politikerne nu bedt både eksperter og borgere om at komme med ideer til, hvordan kommunen kan sikre velfærden frem mod 2030. Professor forudser en helt ny form for demokratisk samspil, hvor borgerne ikke længere er kunder i butikken, men selv bidrager til at skabe bedre livsvilkår.

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

I mere end ti år har reformer af velfærden handlet om, at danskerne skulle arbejde mere. Alligevel kæmper kommunerne med at finde pengene til velfærden i de kommende ti år. Med udgangspunkt i Odense Kommune peger førende eksperter på seks kæmpestore udfordringer for velfærden. De har også en palet af nye og kontroversielle ideer til at løse dem.

Velfærdens seks store udfordringer

Velfærdens seks store udfordringer

Kommunerne fattes penge. Og der er ingen nemme veje ud af det stadigt større velfærdspres, der tegner sig i alle landets kommuner de kommende år. Eksperter har udpeget de seks største udfordringer for Odense frem mod 2030. Udfordringer, som borgmestre i andre kommuner også har tæt inde på livet.

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

INTERVIEW: Omkring 1.800 borgere i Odense har stået i kø for at diskutere kommunens udfordringer. Samtidig har et særligt borgerråd på 100 personer fremlagt ni anbefalinger til byrådet som optakt til velfærdens 2030-plan, den første af sin art i Danmark. Borgmesteren mener, at borgerne anbefaler ting, som politikerne ikke selv har haft fokus på.

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Knap halvdelen af befolkningen er klar til at betale klimaafgifter, når de rejser med fly. De mener, at der skal ske noget på klimaområdet og er klar til selv at bidrage. Skatteministeriets afvisning af en CO2-afgift på brændstof hviler på en misforståelse, lyder det fra forskere.

Ronkedorernes efterår

Ronkedorernes efterår

KOMMENTAR: Det er ikke kun i Venstre, at hanelefanterne gungrer på vej ud ad døren. Lykketoft og Sass beskylder hinanden for at være ”fejlcastede” – men mener samtidig begge to at have trukket Mette Frederiksen i den helt rigtige retning: den ene mod Radikale og den anden mod DF.