En stribe prominente erhvervsfolk går nu sammen om en ny dansk specialfond, der skal håndplukke udfordrede virksomheder og gøre dem til en god forretning.

I front for den nye fond med navnet Greystone Capital Partners står tidligere PFA-direktør Henrik Heideby side om side med bl.a. Danske Banks mangeårige chef for corporate finance Anders Bønding, tidligere direktør og aktionær i I-data Nick Jensen, samt Christian Hassel der var med til at etablere Carnegies investeringsbank.

I en tid, hvor alle fonde står på nakken af hinanden i forsøget på at hente ny kapital fra især investeringslyste pensionskasser, er grundstenen i Greystone, at man vil gå en stor bue uden om gængse salgsprocesser, hvor rådgivere og købelystne fonde i fællesskab presser priserne op.

Fonden går primært efter virksomheder, som de selv kan finde frem til enten via de respektive parteres omfattende netværk i erhvervslivet eller i tæt dialog med landets banker, hvor der fortsat ligger spændende virksomheder, der er udfordret på én eller flere fronter.

”Vi kommer ikke til at deltage i processer og udbud, hvor flere købere står i kø. Vores mission er at finde virksomheder med et solidt potentiale, der af en eller anden grund kæmper med nogle udfordringer. En del af de sager, vi vurderer, kommer fra landets banker, der trods et opsving i erhvervslivet stadig har mange sager, hvor der er behov for nogle aktive ejere, der ikke er bange for at få snavsede fingre i maskinrummet,” siger Nick Jensen.

Han understreger, at Greystone ikke er interesseret i konkursramte selskaber, fordi man hellere vil finde sine investeringer, inden det måtte komme så vidt.

To sværvægtere i ryggen

Hos Greystone har man allerede nu sikret opbakning fra to sværvægtere i dansk erhvervsliv i form af Velux-familiens pengetank, VKR Holding, og Kraks Fond. Flere investorer er muligvis på vej, men trods opbakning fra pengestærke investorer er fonden ikke fristet af at hente mere kapital end højst nødvendigt.

”Vi har en kortere horisont end andre fonde. Vores første fond får en levetid på maksimalt fem år. Derfor er vi meget opmærksomme på at begrænse fondens størrelse, så vi ikke brænder inde med for meget kapital. Det kan meget let give et investeringspres, og det ønsker vi ikke at lide under. Samtidig vil de investeringer, vi typisk kigger på, ofte være cases, hvor der på grund af deres situation ikke nødvendigvis skal bruges store beløb på at købe sig ind,” siger Nick Jensen.

Selv har han arbejdet i udlandet i en årrække, efter at hans virksomhed I-Data gik konkurs i forlængelse af den bristede it-boble tilbage i begyndelsen af årtusindskiftet.

I Greystone har man valgt en anden aflønningsmodel, end de klassiske kapitalfonde benytter sig af. Netop den model, hvor partnere aflønnes med et fast honorar, inklusive ’carry’ oveni, har gennem flere år været under pres fra især pensionskasserne. Blandt disse har opfattelsen således været, at aflønningsformen simpelthen var for dyr set i forhold til resultaterne.

Med de lave renter og det enorme investeringspres har mange pensionskasser alligevel været tvunget til at se gennem fingre med formaninger om for høje afgifter, da presset for at få placeret penge i dag er enormt.

Nick Jensen og hans tre partnere og medinvestorer tror dog på, at både de og investorerne har større glæde af en model, hvor partnerne i højere grad har hånden på kogepladen.

”Vi har valgt at gøre det sådan, at vi selv investerer betydeligt mere, end man normalt ville gøre. Samtidig får vi ikke et fast honorar, men til gengæld får vi en større andel, når vi forhåbentlig skaber gode resultater. Vi tror, at det især i en fond som vores er med til at skabe værdi,” siger Nick Jensen.

Forsøgte at redde Fona

Ud over selv at foretage investeringer vil Greystone også tilbyde rådgivning inden for corporate finance, hvor man blandt andet kan udnytte, at både Anders Bønding og Christian Hassel hver især har arbejdet indgående med både køb og salg af virksomheder samt kapitalfremskaffelse i henholdsvis Danske Bank og Carnegie.

At etablere en selvstændig rådgiver, der skal kæmpe om de prestigefyldte salgsmandater med banker som FIH, Danske Bank og andre af de førende aktører herhjemme, har vist sig som en stort set umulig opgave for de få, der har forsøgt. Derfor vil Greystone slet ikke kæmpe om den type mandater, hvor en perlerække af banker møder op for at pitche på en sag. Igen er det netværket, der skal skabe forretning i butikken.

”Vores opgave bliver at rådgive virksomhedsejere, der i forvejen er i vores netværk. Vi skal ikke ud og deltage i store udbud, hvor vi kæmper med banker fra både ind- og udland. I stedet dedikerer vi vores tid til at hjælpe virksomhedsejere med forskellige problemstillinger, hvor vi tror på, at vores baggrund med en kombination af det finansielle og det industrielle gør os i stand til at løse nogle vanskelige problemer for vores kunder. Vi skal have en særlig vinkel på tingene, der giver os en fordel,” siger Anders Bønding.

En af de opgaver, som Greystone ifølge InsideBusiness’ oplysninger allerede har arbejdet med, var et forsøg på at redde den nu lukkede detailkæde F Group A/S, der drev Fona og Elektronik-Centret, og som i sidste ende blev opslugt af Elgiganten. Partnerne i Greystone ønsker dog ikke at kommentere, hvorvidt de var involveret i sagen.

Store spillere har brændt nallerne

Det er langtfra en ukompliceret øvelse, som Greystone nu kaster sig ud i. Disciplinen med at overtage kriseramte virksomheder og skabe en fornuftig forretning har gennem tiden vist sig som yderst vanskelig for de kapitalfonde, der har forsøgt.

Et af skrækeksemplerne er giganten EQT’s såkaldte Opportunity-fond, der blev stiftet i december 2005. Opbakningen fra investorerne var overvældende, og det lykkedes svenskerne at hente over 2,5 milliarder kroner, tre gange så meget som oprindelig planlagt.

Opgaven med at vende udviklingen i kriseramte virksomheder viste sig dog at være en alt for krævende opgave, der slet ikke passede til en fond som EQT, der blandt andet opkøbte Cimbria herhjemme samt Bodilsen, der gik konkurs.

EQT valgte da også at lukke sin fond, før man nogensinde var nået i mål med at investere investorernes penge, og siden da havde fonden stort besvær med at slippe ud af de resterende investeringer.

Også kapitalfonden Triton har med blandet held gennem årene jagtet samme model. Herhjemme har især de sløje opkøb trukket overskrifter de senere år. I DSVM måtte man overdrage nøglerne til tidligere EQT-chef Peter Korsholm under store protester fra småaktionærerne, ligesom opkøbene af henholdsvis rederierne Nordic Tanker og Herning Shipping samt investeringen i britiske Montagus kriseramte rørfabrikant Logstor har vist sig særdeles problematiske.

Flere kilder peger over for InsideBusiness på, at hele øvelsen med at få et kriseramte selskab tilbage på sporet slet ikke passer ind i kapitalfondenes måde at arbejde på.

Det kræver nemlig, at man bruger enorme ressourcer på at være helt nede i driften af virksomheden, og det passer sjældent godt til de klassiske fonde, der typisk har investeret i en bred vifte af selskaber og derfor skal dosere tiden nøje mellem de enkelte investeringer.