Økonomi
Forbrugernes adfærd skader dansk økonomi. . .
. . . men krisen er mere psykologisk end reel
Til gengæld er vi mere tilfredse i nedgangstider
En økonomisk krise er lige så meget psykologi som realøkonomi. Selv om den danske økonomi er trængt, har forbrugerne penge nok. Men den fortsatte omtale af nedgang og usikkerhed får danskerne til at handle mere forsigtigt. Og netop det kan udløse krisen. Tegnene viser sig ved, at ledigheden stiger, jobmobiliteten falder, og liggetiderne på ejendomsmarkedet er treboblet. “Jo mere snak om krise, jo mere reel bliver den. Krisen kommer jo udefra, men det er typisk dansk at søge i sikker havn og lade være med at gøre noget, ” siger formanden for boligadvokaterne, Henrik Høpner. Paradoksalt nok får kriser danskerne til at være mere tilfredse. Det viser undersøgelser af danskernes reaktioner på den økonomiske udvikling i 80’erne og 90’erne. Vi bliver f. eks. længere i vores parforhold. Det bekræftes bl. a. af familieretsadvokater, der melder om nedgang i antallet af sager.