Det gik ellers lige så godt. Arbejdsløsheden var faldende på sjette måned, og både Finansministeriet og vismændene spåede økonomisk vækst. Men i sidste uge viste de foreløbige nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik, at BNP ikke er steget, men faldet i de første tre måneder af 2011. Dermed har der været negativ vækst to kvartaler i træk – det, økonomer kalder en recession.

Den faldende arbejdsløshed bliver opvejet af faldende offentligt forbrug, faldende privat forbrug og stærkt faldende investeringer. Selv om færre virksomheder går konkurs, er det stadigt tre gange flere end i de gode år før krisen. Se figur 1.

Tallene kom som “et chok”, siger tidligere overvismand Torben M. Andersen, professor ved Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet. “Den faldende arbejdsløshed tydede ellers på, at nu var vendingen kommet. Det her rejser igen spørgsmålet om, hvor sikre vi er på, at vi er på vej ud af krisen.”

Valgforskeren Rune Stubager, lektor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, forudser, at det meget vel kan koste Lars Løkke Rasmussen regeringsmagten. “Han har i måneder lagt op til et valg, der skulle afgøres på økonomisk ansvarlighed og på evnen til at håndtere krisen. Nu får regeringen meget svært ved at overbevise vælgerne,” siger Rune Stubager.

To dugfriske internationale rapporter fra hhv. EU-Kommissionen og den franske storbank BNP Paribas viser, at dansk økonomi hviler på et langt svagere fundament end hidtil antaget. BNP Paribas udnævner ligefrem Danmark til Nordens syge økonomi, først og fremmest med henvisning til de dybt forgældede danske boligejere, der i vidt omfang har finansieret deres gæld med variable lån.

De to analyser sætter et stort spørgsmålstegn ved Danmarks langsigtede økonomiske og finansielle modstandskraft over for svingninger i den globale økonomi. Og dem kommer der mange af. Vismændene, OECD og IMF spår alle, at den globale vækst vil fortsætte. Men heller ikke den er støbt på et helt stabilt fundament.

Internationalt er der, efter offentliggørelsen af vismandsrapporten og Finansministeriets økonomiske redegørelse for bare fjorten dage siden, dukket mørke skyer op over horisonten, nærmere bestemt over USA. Væksten ser godt nok ud til at holde sig over 2 pct. om året, men det halter med at skabe nye job. Sammen med faldende boligpriser og stigende oliepriser betyder det, at de amerikanske forbrugere er minde købelystne end før krisen. Deres efterspørgsel er savnet – også i resten verden. Se figur 2.

Økonomiske problemer – Made in Denmark

Sidste gang den danske økonomiske vækst var i minus, i 2008 og 2009, kunne regeringen forklare tilbageslaget med henvisning til den galopperende globale krise. Det er ikke muligt denne gang. Mens Danmark oplever økonomisk tilbagegang, vokser økonomierne omkring os: Fra Norge og Sverige til Tyskland og Polen.

Det trækker tæppet væk under statsminister Lars Løkke Rasmussens valgkampsstrategi. Ligesom andre europæiske statsministre kan han tabe valget, fordi vælgerne ikke længere tror på hans håndtering af krisen. Den skæbne mødte først Irlands konservative Brian Cowen og senest Portugals socialistiske Jose Socrates.

“Når det går frem i både Tyskland og Sverige, ser det unægtelig ud, som om tilbagegangen er ’hjemmelavet’. Valget herhjemme kommer til at minde om valget i Portugal,” siger Rune Stubager.

Tallene fra Danmarks Statistik vender ikke bare op og ned på vælgernes opfattelse af regeringens krisepolitik. Også økonomerne er tvunget til at se de politiske planer i et nyt lys. For 14 dage siden vendte de økonomiske vismænd tommelfingeren opad for regeringens økonomiske politik og dumpede S-SF’s forslag om at fremrykke offentlige investeringer for 10 milliarder kr. Et bedre udgangspunkt for en valgkamp kunne ingen regering ønske sig. Men hvis den negative vækst fortsætter et kvartal mere, kan vismændene – og måske regeringen selv – være tvunget til at revidere deres synspunkt.

Torben M. Andersen hæfter sig særligt ved udviklingen i det private forbrug og i de private investeringer. Det private forbrug er faldet med op mod 1 pct., mens investeringerne er faldet med 16 pct. og nu ligger på det laveste niveau i 30 år.

“Det offentlige forbrug falder på grund af den stramme styring af budgetterne, så det er ikke så overraskende. Desværre ser det ikke ud til, at den private sektor er i stand til at trække økonomien op. Tallene fra Danmarks Statistik efterlader os med alt for mange spørgsmålstegn,” siger Torben M. Andersen.

Han sigter til, at tallene er foreløbige. Men holder de hele vejen gennem kvalitetskontrollen hos Danmarks Statistik, mener han, at “diskussionen af den økonomiske politik står i et helt andet lys end hidtil”.

Det kan med andre ord blive nødvendigt igen at lette på låget til de offentlige kasser og fremrykke investeringer. Det gode spørgsmål er hvordan. S-SF-planen har i godt et år argumenteret for at fremrykke renovation af kloakker, veje og jernbaner eller investere i højhastighedsfibernet efter koreansk forbillede.

Torben M. Andersen stiller spørgsmålstegn ved, om dét i givet fald er den bedste måde at bruge de ekstra milliarder på. Det kan være lige så vigtigt med en model, der målrettet hjælper de mest udsatte grupper som unge arbejdsløse eller langtidsledige på arbejdsmarkedet tilbage i job, f.eks. i form af løntilskud.

Efter bølgen af 2020-aftaler har regeringen flere gange sagt, at regningen for kriseårene nu er betalt “med to streger under facit”. Selv om det er en sandhed med modifikationer, giver tilbagetrækningsreformen regeringen et stærkt kort på hånden. Jo mere orden, der er i den strukturelle del af økonomien, jo bedre muligheder har en regering for at sætte ind over for et økonomisk tilbageslag.

“Hensynet til de offentlige finanser er utrolig vigtigt. Svenskerne har gennem krisen haft godt styr på de offentlige finanser, og det har givet dem større frihedsgrader til at føre en mere ekspansiv økonomisk politik. Vi kan se, at jo mere man får bugt med de langsigtede problemer, jo bedre plads bliver der til også at løse de kortsigtede,” siger Torben M. Andersen.

Fortsætter den økonomiske udvikling i samme retning, som opgørelsen fra Danmarks Statistik viser, er der med andre ord plads til f.eks. at fremrykke offentlige investeringer, uden at det vil føre til altomfattende nedskæringer om nogle år.

Nordens syge økonomi

Under krisen fremhævede regeringen flere gange den stærke danske økonomi som forklaring på, at vi økonomisk set havde mere fast grund under fødderne end andre lande: I tiåret op til krisen havde vi store overskud på de offentlige budgetter og på betalingsbalancen.

Man kunne i stedet have hæftet sig ved, at Danmark var et af de lande, hvor krisen slog først igennem. Når Danmark også nu er først til at opleve en recession, er det ikke tilfældigt. Det er tegn på en række strukturelle problemer i økonomien.

BNP Paribas Danmark hæfter sig især ved, at danskerne både oplever en lavere vækst og har en markant højere gæld end borgere i de andre nordiske lande. Se figur 3.

Sammen med Japan har Danmark de sidste 10 år haft en af de laveste vækstrater i OECD.

Hvad (bolig)gælden angår, kompenseres den til en vis grad af høje pensionsopsparinger, hvilket gør det samlede billede mindre dystert, end den franske bank tegner. Men det rykker ikke ved, at boligmarkedet er et stort risikomoment i dansk økonomi.

I sidste uges rapport om dansk økonomi så også EU-Kommissionen med særdeles kritiske øjne på det danske boligmarked og dets betydning for dansk økonomi. Især den høje andel af lån med variabel rente er en usikkerhedsfaktor. Stiger renten i euro-området, rammer det danske boligejere med det samme.

“Der er god grund til at diskutere boligmarkedet. Vi har set prisfald på boliger, men prisniveauet er stadig meget højt i et historisk perspektiv. Det er derfor et reelt spørgsmål, om der ligger en ny tilpasning af boligpriserne lige om hjørnet,” siger Torben M. Andersen.

Det kan enten være en langsom og langvarig tilpasning, hvor priserne efterhånden falder til et mere bæredygtigt niveau, eller et hurtigt og voldsomt prisfald. BNP Paribas opererer med sidstnævnte mulighed, måske allerede i løbet af efteråret.

Det får den franske storbank til at placere Danmark i samme kategori som Irland og Spanien, hvor netop bobler på ejendomsmarkedet har været den vigtigste enkeltårsag til de økonomiske problemer. Banken skriver, at analysen kan virke “unfair”, men mener, at det er berettiget at have ekstra opmærksomhed på de danske problemer med boligmarkedet.

EU-Kommissionen noterer i sin rapport, at regering og Folketing har ignoreret store og vedvarende problemer på boligmarkedet. Det kan påvirke Danmarks økonomiske stabilitet, mener kommissærerne.

Ligesom bl.a. Nationalbanken opfordrer EU-Kommissionen til at stramme reglerne for, hvordan en bolig kan finansieres. Det kunne, som Nationalbanken foreslår,  ske ved at sænke loftet for, hvor stor en del af købsprisen der kan finansieres med realkredit fra de nuværende 80 pct. Derudover anbefaler Kommissionen også en reform af boligbeskatningen.

Her har Nationalbanken foreslået, at boligerne beskattes med en procentdel af værdien og ikke som nu med et fast beløb. I den politiske debat bliver sådanne forslag udlagt som højere boligskatter. Men faktisk vil beskatningen i kroner og øre jo falde, når ejendomsprisen falder, sådan som det vil være tilfældet i en overskuelig fremtid. Når ejendomspriserne så igen begynder at stige, følger skatten med op.  Det vil være med til at dæmpe fremtidige prisstigninger.

Selv om finansieringen af boligmarkedet i Danmark er ved at udvikle sig til et nyt strukturelt problem for den danske økonomi, er kun 13 af de 175 af Folketingets medlemmer indstillet på et indgreb: Enhedslistens 4 og De Radikales 9.

For at understrege alvoren i analysen minder EU-Kommissionen om, at de store og tilsyneladende så overbevisende overskud i dansk økonomi op til krisen i 2008, bl.a. skyldtes høje indtægter fra salg af Nordsøolien. De tørrer ud, i takt med at olieproduktionen herfra falder.

Usikre prognoser for international økonomi

Hvis det kan være en trøst, er de økonomiske vækstprognoser – positive som negative – for tiden omgærdet af ekstraordinært stor usikkerhed. Det britiske magasin The Economist beder løbende sit panel af økonomiske analytikere om at forudsige væksten for de kommende måneder. I juni er deres bud præget af stor usikkerhed og store forskelle.

Deres bud på væksten i USA spænder fra 1,2 pct. til noget, der ligner det tredobbelte, 3,3 pct. Vurderingerne af den japanske vækst svinger fra -2 pct. til +1 pct. For euro-området som helhed er spændet noget mindre (1,4-2,2 pct.). På de helt nære markeder, dvs. i både Tyskland og Sverige, forudses de høje væksttal på over 4 pct. at falde til et noget lavere niveau på 2-2,5 pct.af BNP.

“Der har været ekstraordinært høj vækst, og det vil blive normaliseret i de kommende måneder. Vi skal derfor ikke regne med det samme eksporttræk som hidtil fra de to lande,” siger Torben M. Andersen.

Samtidig synes det globale opsving langtfra stabilt. I sin analyse peger IMF på, hvordan stigende oliepriser kan trække væksten ned. I et basiscenarie regner IMF lige frem med, at de stigende oliepriser vil “spise” hele 2 pct. af BNP i 2025.

De økonomiske vismænd understreger, at “De store globale ubalancer udgør fortsat en betydelig risiko for opsvingets robusthed”. Senest har Danske Bank i en analyse fra sidste uge sagt, at det globale opsving er inde i “stærk modvind”

Sammen med de faldende vækstrater i Tyskland og Sverige understreger de mange analyser, at eksporten ikke i længden kan trække væksten i dansk økonomi, men at vækst i dansk økonomi skal bygge på en bæredygtig hjemlig efterspørgsel. Lige nu falder den.

Dermed peger endnu en pil i den forkerte retning for dansk økonomi – og gør det mere usandsynligt, at sommeren vil byde på dét vækstmirakel, der kan give statsminister Lars Løkke Rasmussen endnu fire år i jobbet.