Reform af førtidspensionen hænger i en tynd tråd
Et af regeringens store reformprojekter hænger i en tynd tråd. I løbet af et par uger ventes beskæftigelsesminister Inger Støjberg at præsentere sit udspil til en stor førtidspensionsreform. Men trods massiv politisk enighed om behovet for en reform tyder meget på, at reformen, der reelt har været undervejs i et par år, vil lide skibbrud, stort set inden de politiske forhandlinger går i gang. Dermed er den et illustrativt eksempel på den politiske handlingslammelse, som præger Folketinget og vil gøre det frem til næste valg.
Både regeringen og oppositionen erkender blankt, at det nuværende førtidspensionssystem, som koster det offentlige ca. 50 milliarder kr. årligt, har spillet fallit, og at der er brug for at ændre på reglerne. Systemet er ikke alene blevet langt dyrere, end man regnede med, da man sidst ændrede det med virkning fra 2003. Der er også bred enighed om, at unødvendigt mange mennesker i dag bliver henvist til en permanent tilværelse på samfundets sidelinje. Politikerne har især fokus på et stigende antal unge mennesker med psykiske lidelser. De risikerer nu at blive taget som gidsler som led i en kommende valgkamp.
Vil du have adgang til Mandag Morgen?
Analytisk journalistik om samfundets omstillinger – og hvordan de former fremtiden.




