Reformer har trimmet Danmark til verdensklasse

Efter 8 år med reformer på stribe er dansk økonomi fremtidssikret og en af de mest holdbare i OECD. Før reformerne af efterløn, dagpenge og kontanthjælp var velfærden på katastrofekurs. Nu melder landets førende økonomer, at Danmark er fri af skærene. Politikerne kan nøjes med en mere almindelig prioritering mellem sundhed, uddannelse og andre opgaver for det offentlige.

Jens Reiermann

Anders Fogh, Lars Løkke og Helle Thorning-Schmidt. De seneste tre statsministre kan alle tage en del af æren for, at dansk økonomi på få år er blevet rustet til at klare en fremtid, hvor langt færre i den arbejdsduelige alder skal forsørge langt flere ældre. Det konstaterer tre af landets førende økonomer – som alle tidligere har hejst det røde flag og advaret om, at dansk økonomi var på katastrofekurs, hvis politikerne ikke greb ind. Nu roser de politikerne for at have lavet de nødvendige reformer, så Danmark står bedre rustet til de kommende årtier end næsten alle andre lande i OECD. Se figur 1.

Fra problem til bæredygtighed" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/534d6-jre_fig02_danmark-i-top-i-oecd.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/4c0fe-jre_fig02_danmark-i-top-i-oecd.png | Forstør   Luk

Dansk økonomi er en af de mest fremtidssikrede i OECD og står godt rustet til at fastholde sit velfærdsniveau i en demografi, der bliver præget af flere ældre og en mindre arbejdsstyrke.

Note: 1 Velfærdskommissionens fremskrivning fra 2005, Note: 2 Torben M. Andersens fremskrivning januar 2014 (primær budgetsaldo). Begge fremskrivninger forudsætter uændret standard for velfærden., Kilde: Torben M. Andersen, 2014. [/graph]

”Den offentlige økonomi har bevæget sig fra at være voldsomt uholdbar til at være holdbar. Det er faktisk en succeshistorie for politikerne, at Danmark er et af de få lande, der stort set har demonteret den demografiske bombe,” siger overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Han bakkes op af professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet, Torben M. Andersen, der som formand for Velfærdskommissionen i 2005 påpegede, at der ikke var råd til at betale for velfærden, når flere danskere gik på pension og færre blev tilbage på arbejdmarkedet.

Nu er der intet mindre end ”en verden til forskel”, siger Torben M. Andersen:

”Tilbage i 2005 var udviklingen klart uholdbar, og vi råbte alarm. I dag er Danmark sammen med Sverige to af de lande i hele OECD, der er længst fremme med at forberede økonomi og velfærd  på det stigende antal ældre.”

Tilbage står et påtrængende behov for at fastholde reformerne, understreger økonomerne. Men hvis finansminister Bjarne Corydon og hans efterfølgere nøjes med at lette ganske lidt på låget til de offentlige kasser, har Danmark ikke behov for flere af de sure reformer. Se figur 2.

Det er ikke kun de danske økonomer, der har ros til politikerne. Internationalt set bliver der også lagt mærke til udviklingen. I 2006 noterede OECD i sin rapport om dansk økonomi, at fremtidsudsigterne var pænt sorte og dommen derfor klar: ”... på sigt er det vanskeligt at opretholde det nuværende velfærdssystem.” I den seneste rapport, der er fra januar i år, er vurderingen vendt om: ”sammenlignet med de fleste andre OECD-lande er der ingen tvivl om bæredygtigheden af de offentlige finanser”, lyder vurderingen nu af dansk økonomis holdbarhed.

Det startede med Efterlønsreformen

Både blå og røde regeringer har de seneste otte år reageret på Torben M. Andersens og de andre økonomers alarm. I alt otte store reformer har vendt udviklingen, og den første af dem var Efterlønsreformen, der var en del af Velfærdsforliget fra 2006, i Anders Fogh Rasmussens regeringstid. Successen er opnået, fordi de følgende regeringer har fortsat og udbygget reformerne. Se tekstboks.

[graph title="Danmark i top i OECD" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: OECD Economic Outlook, juni 2013. 

”I 2005 var dansk økonomi som en stor supertanker med kurs mod klipperne. De nødvendige indgreb starter med VK-regeringens reform af efterlønnen, men Helle Thorning-Schmidts regering har drejet så meget på supertankerens ror, at retningen for den økonomiske politik nu er rigtig. Jeg synes, politikerne har gjort, hvad vi har kunnet ønske os. Vi skal ikke stoppe med at lave reformer, men det er en helt anden generation af udfordringer, vi står over for,” siger Nina Smith, medlem af Velfærdskommissionen og professor i økonomi ved Aarhus Universitet.

Selv om Anders Fogh Rasmussen tog afstand fra de fleste af  Velfærdskommissionens anbefalinger, satte han alligevel gang i reformbølgen med Velfærdsforliget. Et bredt flertal i Folketinget støttede, at efterlønsalderen blev sat op til 62 år og pensionalderen til 67, men ikke lige med det samme. Ændringerne i forliget skal først træde i kraft 13 år efter vedtagelsen, altså i 2019.

Den lange indfasningsperiode betød, at Velfærdsforliget på de to områder først og fremmest fik betydning, fordi det knæsatte, at efterlønsalderen og pensionsalderen skal sættes op for at holde flere danskere på arbejdsmarkedet.

Foghs to efterfølgere i Statsministeriet, Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt, gennemførte reformer med langt mere umiddelbare konsekvenser for danskerne. For eksempel er efterlønsalderen nu allerede hævet med et halvt år fra nytår.

Velfærd på smalhals

De otte reformer har gjort velfærden bæredygtig helt frem til midten af det næste årti. Fra og  med 2024 og de næste mange år frem vil der dog være et underskud på de offentlige finanser på ca. 0,5 pct. af BNP. Uden reformerne havde underskuddet været på 4 pct.

”Der er stadig en opgave, der skal løses, men det er mere overskueligt,” siger Torben M. Andersen.
Han pointerer, at politikerne på Christiansborg og i landets kommunalbestyrelser frem til 2024 stadig skal holde sig på den økonomiske dyds smalle sti. Hvis reformerne skal vise sig at være nok, forudsætter det nemlig, at den offentlige sektor ikke vokser med mere end de 0,6 pct. om året, som regeringen har besluttet.

“En vækst på 0,6 pct. om året er mindre end det halve af, hvad vi så i 00’erne, så der er ikke det store spillerum for politikere, der gerne vil udbygge velfærden,” siger Torben M. Andersen.

Når der er så lille et spillerum, lægger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen ekstra vægt på, at politikernes første og vigtigste opgave er at holde fast i de opnåede resultater.

”Vi har gennemført en række reformer, der har bragt udviklingen under kontrol. Jeg bliver nervøs, hvis man siger, at nu hvor det problem er klaret, så kan vi fokusere på andre politikområder. Hvis vi sætter de opnåede resultater over styr, skal vi jo bare starte forfra igen,” siger Whitta-Jacobsen.

Her nytter det ikke meget at se efter nye indtægter til staten og kommunerne. Torben M. Andersen og Nina Smith tvivler i hvert fald på, at politikerne kan hæve skatterne for at betale for mere velfærd til danskerne. Deres analyse er, at Danmark i forvejen er det EU-land, hvor skatterne udgør den største del af BNP. Stigende konkurrence fra andre EU-lande om virksomheder og job betyder, at “vi er oppe ved den øvre grænse for skattetrykket,” siger Nina Smith.

Udgifterne vil stige

Selv om en vækst på 0,6 pct. kan tilføre den offentlige sektor flere milliarder ekstra kroner om året, kan de ekstra penge hurtigt få ben at gå på. Nina Smith taler ligefrem om “velfærdsparadokset”, der betyder, at stigende velstand i særlig grad øger efterspørgslen efter tryghed, velfærd og sundhed. Den udvikling viser sig meget tydeligt på sundhedsområdet.

[graph title="Stigende udgifter til sundhed" caption="Figur 3  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/01598-jre_fig03_stigende-udgifter-til-sundhed.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/15bfc-jre_fig03_stigende-udgifter-til-sundhed.png" text="OECD-landene kan se frem til en fordobling af udgifterne til sundhed over de næste 50 år. Lægger politikerne låg på udgifterne, skal der alligevel bruges flere penge til sundhed som følge af den voksende andel af ældre borgere."]Kilde: OECD Economic Surveys Denmark, 2013. [/graph]

“Der er evidens for, at når samfundets økonomi vokser med 1 pct., så stiger udgifterne til sundhed med mere end 1 pct.,” siger hun.

Her adskiller Danmark sig ikke fra andre OECD-lande. I den seneste rapport om dansk økonomi vurderer OECD, at udgifterne til sundhed i gennemsnit vil stige fra omkring 6 pct. af BNP til ca. 12 pct. af BNP frem til 2060, hvis ikke politikerne griber ind og mindsker stigningstakten. Se figur 3.

“Politikerne står over for en helt ny generation af udfordringer, hvor de skal prioritere ressourcerne som aldrig før,” siger Nina Smith.

Helt ligesom der kan være gode grunde til at bruge flere penge på sundhed, kan der være lige så gode grunde til at bruge flere penge på ældreomsorg eller på uddannelsen af børn og unge.

“Hvis vi fortsat vil tilhøre de absolut rigeste, er der ingen tvivl om, at vi også skal være verdens dygtigste,” siger hun.

Her viser udviklingen på flere områder, at det ikke altid hjælper at bevilge flere penge. Danmark bruger væsentligt mere på folkeskolen end de fleste andre lande. Det gælder også i forhold til Finland og Canada, som skiftende regeringer har hentet inspiration hos til reformer af folkeskolen. Det understreger behovet for en benhård prioritering og ikke mindst for at effektivisere den måde, det offentlige leverer sin service på.

“Pilen peger mere og mere på, at det offentlige skal løse sine opgaver bedre og smartere. Jeg tror, diskussionen om produktivitet og effektivitet vil stå meget stærkt i de kommende år,” siger Torben M. Andersen.

Tre statsministre kan dele æren

Gennem snart 8 år har tre statsministre, Anders Fogh Rasmussen, Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt gennemført reformer af velfærden for at øge antallet af danskere i arbejdsstyrken.

Fogh Rasmussen stod med Efterlønsreformen i Velfærdsforliget fra 2006 bag den første af de i alt 8 reformer. Med forliget blev Danmark et af de første lande, der forbinder pensionsalder og levetid. Når danskerne lever længere, skal de også arbejde længere. Det sker godt nok først fra 2025. Helt efter samme opskrift blev Efterlønsreformen vedtaget – den træder dog først i kraft i 2019, altså 13 år efter forliget blev underskrevet.
Velfærdsforliget udpeger retningen for de følgende forlig, mens de mærkbare konsekvenser først finder sted mere end 10 år efter.

Ud fra en holdning om, at det skal kunne betale sig at arbejde ekstra, gennemfører Fogh Rasmussens VK-regering og Dansk Folkeparti også Skattereformen i 2009, der sænker skatten for alle.

Da Lars Løkke Rasmussen afløser Anders Fogh Rasmussen, nøjes han ikke med at udstikke retning, men går mere direkte til værks. Med Dagpengereformen i 2010 forkorter han dagpengeperioden fra 4 til 2 år, og med Tilbagetrækningsreformen året efter fremrykker han beslutningerne fra Velfærdsforliget, så efterlønsalderen allerede begynder at stige fra januar i år. Reformerne af velfærden gør ondt, ikke bare engang ude i fremtiden, men her og nu.

Helle Thorning-Schmidt afløser Lars Løkke Rasmussen og skruer op for reformerne. Hendes første store reform, Skattereformen fra 2012, skal øge udbuddet af arbejdskraft ved at gøre det mere tillokkende for modtagere af kontanthjælp og andre overførsler at finde et arbejde, og for lønmodtagere at arbejde nogle ekstra timer.

Derefter følger Kontanthjælpsreformen og Reformen af førtidspensioner, der særligt reducerer unge borgeres mulighed for at modtage passiv forsørgelse. Den samtidige SU-reform tilskynder studerende til at gennemføre studierne hurtigere.

Reformerne øger arbejdsstyrken frem mod 2020 med samlet set 150.000 danskere og bidrager på den måde til økonomernes vurdering af, at velfærden i store træk kan finansieres i de kommende år.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu