Regelfnidder og opfindersyge svækker dansk konkurrenceevne

Danmark er blevet et driftssamfund, som styres af komplekse regler og præges af langsommelige beslutningsprocesser. Samtidigt bruger vi unødig tid og ressourcer på at udvikle store infrastrukturprojekter og offentlige systemer fra grunden i stedet for at trække på udenlandske erfaringer. Det er blandt de væsentligste årsager til de seneste 10 års dalende produktivitetsvækst i Danmark. “Vi har et eksekveringsproblem,” konstaterer centerleder på det velansete britiske University of Oxford, Bent Flyvbjerg. Hans internationalt anerkendte forskning i megaprojekter viser, at Danmark i dag  indtager en topplacering, hvad angår budgetoverskridelser på store IT- og infrastrukturprojekter, som Metrobyggeri, broprojekter og IT systemer. ”Vi tror, vi kan styre store komplekse projekter alene med regler. Det er en fejlantagelse,” siger Flyvbjerg. Mandag Morgens analyse af de bagvedliggende årsager til Danmarks dalende konkurrenceevne viser, at det stigende regelbureaukrati truer med at holde væksten i slæbegear mange år frem. Det gælder ifølge professor i miljøret ved Aarhus Universitet, Ellen Margrethe Basse ikke mindst  Danmarks ambitioner om at bruge “grøn vækst” som økonomisk motor. “Lovgivningen er så rodet, at du tror det er løgn. Den er ikke kun ualmindeligt uoverskuelig. Dele af den er også meget kortsigtet og derfor vanskelig og usikker at manøvrere i for de danske virksomheder, der ønsker at udnytte vækstpotentialet inden for vedvarende energi,” siger Ellen Margrethe Basse.