Regelfnidder og opfindersyge svækker dansk konkurrenceevne
Jens Reiermann
Velfærdsredaktør, Mandag Morgen
Bjarke Wiegand
Chefkonsulent, ATV, fhv. erhvervsredaktør, Mandag Morgen
Det er ikke bare høje lønninger og høje priser, der svækker Danmarks vækstmuligheder. Den største barriere for at forbedre konkurrenceevnen skal findes i institutionerne. Danmark er blevet et driftssamfund, som styres af komplekse regler og præges af langsommelige beslutningsprocesser frem for innovation, hurtig eksekvering og langsigtede målsætninger om, hvor vi gerne vil hen. Samtidig skyder vi os gang på gang i foden ved at gå enegang i udviklingen af nye offentlige systemer og store infrastrukturprojekter frem for at trække på udenlandske erfaringer. Det trækker unødigt på de offentlige ressourcer og bidrager til at sætte Danmarks produktivitetsvækst i slæbegear. Det er endt med at blive en alvorlig væksthæmmer for dansk økonomi.
Det viser Mandag Morgens analyse af de bagvedliggende årsager til Danmarks stigende konkurrenceevneproblemer. Ifølge professor Bent Flyvbjerg, centerleder på det velansete britiske University of Oxford, lider dansk konkurrenceevne under et vi-vil-selv-syndrom. “Vi vil opfinde alting selv, og vi er ikke ret gode til at tage ved lære af andres erfaringer. Det duer ikke i et land med 5 millioner indbyggere,” siger Bent Flyvbjerg.
Vil du have adgang til Mandag Morgen?
Analytisk journalistik om samfundets omstillinger – og hvordan de former fremtiden.




