Regeringen bør rette fokus mod den virkelige deleøkonomi

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) talte ved præsentationen af regeringens nye Strategi for vækst gennem deleøkonomi om, at ”der ligger et enormt vækstpotentiale i deleøkonomien”. Men, ret beset, hvor meget betyder dele-økonomien reelt?

Hele tre ministre var mødt op for at præsentere regeringen længe ventede strategi for vækst gennem deleøkonomi. Strategien foreslår i alt 22 initiativer, og de vigtigste og mest konkrete er at hæve bundfradraget for indtægter fra at leje sine bolig eller sin bil ud - hvis udlejningen foregår gennem en platform, der sikrer at indkomsterne opgives til Skat.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) talte ved præsentationen tidligere i dag om, at ”der ligger et enormt vækstpotentiale i deleøkonomien”. Men, ret beset, hvor meget betyder dele-økonomien reelt?

Erhvervsministeriet skønner, at den samlede omsætning indenfor samkørsel, biludlejning og privat boligudlejning i 2015 lå på mellem 425 og 625 mio. kr. - omkring en halv milliard i runde tal.

Knap en femtedel af befolkningen har brugt deleøkonomiske tjenester. Sidste år voksede deleøkonomien ifølge Nordeas undersøgelser med 7,5 pct.

Lad os antage, at der virkelig kommer gang i deleøkonomien, så vi lejer værelser, biler og både fra hinanden tre gang så meget som nu. Så er der stadig kun 1,5 milliard kroner omsætning i alt - og man kan spekulere på, om vi overhovedet har så mange ledige lejligheder og biler at dele mellem hinanden på amatørbasis.

Det er også svært at forestille sig, hvilke andre former for deling, der for alvor kan skabe ”enorm vækst”. Det er muligt, vi vil begynde at bytte meget mere tøj, legetøj og værktøj - alligevel virker det tvivlsomt, om det ville kunne vokse til mere end at være en interessant og sympatisk lille niche i den store økonomi.

Potentiale forude

Når deleøkonomien får så meget opmærksomhed, er det formentlig snarere fordi man fornemmer potentialet i den bagvedliggende model, hvor en central platform med en kraftig algoritme og masser af data kan koordinere og matche ressourcer og kunder til lejligheden i meget små enheder af gangen. De digitale platforme er så effektive, at de kost-effektivt kan koordinere selv så små ressourcer som en enkelt nats overnatning i et ledigt børneværelse i Vejle eller et ledigt sæde torsdag formiddag mellem Odense og Randers.

Men platformenes virkelige styrke og potentiale er, at de radikalt kan forandre arbejdsmarkedet, fordi de gør det nemt og billigt at finde folk, der kan udføre en helt specifik opgave til en bestemt lejlighed. Dermed slipper arbejdsgiverne for at fastansatte folk, og de kan bedre kalde arbejdskraft og kompetencer ind i takt med at markedets efterspørgsel skifter - on demand.

Det er imidlertid også et arbejdsmarked, hvor de fleste af de rettigheder og forpligtelser, som er opbygget siden industrialiseringen, skal genforhandles. Centrale begreber som ”ansættelse”, ”arbejdsgiver” og ”arbejdstid” bliver udfordret, og pt. er der ikke meget klarhed over, hvordan den nye sociale kontrakt bliver. Det giver mulighed for at internationale arbejdsplatforme kan ”flyve under radaren” og sænke priserne ved at hyre løsarbejdere uden forpligtelser, og dermed har de en fordel fremfor virksomheder, der ansætter folk med den ”gammeldags” pakke af rettigheder.

Begrebsforvirring

Platforme til at udbyde og søge arbejde passer på mange måder perfekt til en økonomi, der skifter hastigt og hvor virksomheder konkurrerer på at skabe komplekse løsninger, som passer perfekt til en kundes behov nu og her. Det giver en bedre udnyttelse af ressourcerne, og det er mere fleksibelt, og derfor er der god grund til at tro, at platforms-modellen vil præge arbejdsmarkedet markant fremover. Der er et påtrængende behov for at få afklaret rettigheder og forpligtelser, og for at få justeret, hvordan velfærdsstatens sikring og sociale ydelser optjenes, når flere arbejder gennem platformene.

Dén del af ”deleøkonomien” tager regeringen strategi stort set ikke fat på, man nøjes med at sige, at det skal drøftes i disruptionsrådet. Men det er på det område, man reelt finder både det største vækstpotentiale og de største udfordringer.

Et af problemerne er, at der er en forfærdelig begrebsforvirring. Når man bruger ordet ”dele-økonomi”, er man tilbøjelig til at tænke på at borgere gør hinanden tjenester og lejer deres ledige ejendele til hinanden. Og det er bestemt godt for økonomien, for miljøet og for den sociale sammenhængskraft i samfundet.

Men deleøkonomien er reelt kun en lille del af en langt mere betydningsfuld platforms-økonomi, som ikke nødvendigvis har noget med den sociale deling af tjenester at gøre. Det er snarere ”deling” i betydningen ”koordination af arbejdskraft og produktionsudstyr i små dele til lejligheden”.

Der har været enorm opmærksomhed på deleøkonomien. Nu er det på tide, at få afklaring af spillereglerne indenfor platformsøkonomien.

 

 

 

 

 

Forrige artikel Løkke taler globalt og handler lokalt Løkke taler globalt og handler lokalt Næste artikel Løkkes timeout: Flygtninge, pensionister og det gode liv må vente Løkkes timeout: Flygtninge, pensionister og det gode liv må vente
Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er ikke noget nyt fænomen i Danmark. Alligevel aner ingen, hvor udbredte de er. Ny tænketank skal afdække omfanget af virksomhedsformen, der ifølge forskningen er mere stabil og kan skabe højere produktivitet.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.