Regeringen bør rette fokus mod den virkelige deleøkonomi

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) talte ved præsentationen af regeringens nye Strategi for vækst gennem deleøkonomi om, at ”der ligger et enormt vækstpotentiale i deleøkonomien”. Men, ret beset, hvor meget betyder dele-økonomien reelt?

Hele tre ministre var mødt op for at præsentere regeringen længe ventede strategi for vækst gennem deleøkonomi. Strategien foreslår i alt 22 initiativer, og de vigtigste og mest konkrete er at hæve bundfradraget for indtægter fra at leje sine bolig eller sin bil ud - hvis udlejningen foregår gennem en platform, der sikrer at indkomsterne opgives til Skat.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) talte ved præsentationen tidligere i dag om, at ”der ligger et enormt vækstpotentiale i deleøkonomien”. Men, ret beset, hvor meget betyder dele-økonomien reelt?

Erhvervsministeriet skønner, at den samlede omsætning indenfor samkørsel, biludlejning og privat boligudlejning i 2015 lå på mellem 425 og 625 mio. kr. - omkring en halv milliard i runde tal.

Knap en femtedel af befolkningen har brugt deleøkonomiske tjenester. Sidste år voksede deleøkonomien ifølge Nordeas undersøgelser med 7,5 pct.

Lad os antage, at der virkelig kommer gang i deleøkonomien, så vi lejer værelser, biler og både fra hinanden tre gang så meget som nu. Så er der stadig kun 1,5 milliard kroner omsætning i alt - og man kan spekulere på, om vi overhovedet har så mange ledige lejligheder og biler at dele mellem hinanden på amatørbasis.

Det er også svært at forestille sig, hvilke andre former for deling, der for alvor kan skabe ”enorm vækst”. Det er muligt, vi vil begynde at bytte meget mere tøj, legetøj og værktøj - alligevel virker det tvivlsomt, om det ville kunne vokse til mere end at være en interessant og sympatisk lille niche i den store økonomi.

Potentiale forude

Når deleøkonomien får så meget opmærksomhed, er det formentlig snarere fordi man fornemmer potentialet i den bagvedliggende model, hvor en central platform med en kraftig algoritme og masser af data kan koordinere og matche ressourcer og kunder til lejligheden i meget små enheder af gangen. De digitale platforme er så effektive, at de kost-effektivt kan koordinere selv så små ressourcer som en enkelt nats overnatning i et ledigt børneværelse i Vejle eller et ledigt sæde torsdag formiddag mellem Odense og Randers.

Men platformenes virkelige styrke og potentiale er, at de radikalt kan forandre arbejdsmarkedet, fordi de gør det nemt og billigt at finde folk, der kan udføre en helt specifik opgave til en bestemt lejlighed. Dermed slipper arbejdsgiverne for at fastansatte folk, og de kan bedre kalde arbejdskraft og kompetencer ind i takt med at markedets efterspørgsel skifter - on demand.

Det er imidlertid også et arbejdsmarked, hvor de fleste af de rettigheder og forpligtelser, som er opbygget siden industrialiseringen, skal genforhandles. Centrale begreber som ”ansættelse”, ”arbejdsgiver” og ”arbejdstid” bliver udfordret, og pt. er der ikke meget klarhed over, hvordan den nye sociale kontrakt bliver. Det giver mulighed for at internationale arbejdsplatforme kan ”flyve under radaren” og sænke priserne ved at hyre løsarbejdere uden forpligtelser, og dermed har de en fordel fremfor virksomheder, der ansætter folk med den ”gammeldags” pakke af rettigheder.

Begrebsforvirring

Platforme til at udbyde og søge arbejde passer på mange måder perfekt til en økonomi, der skifter hastigt og hvor virksomheder konkurrerer på at skabe komplekse løsninger, som passer perfekt til en kundes behov nu og her. Det giver en bedre udnyttelse af ressourcerne, og det er mere fleksibelt, og derfor er der god grund til at tro, at platforms-modellen vil præge arbejdsmarkedet markant fremover. Der er et påtrængende behov for at få afklaret rettigheder og forpligtelser, og for at få justeret, hvordan velfærdsstatens sikring og sociale ydelser optjenes, når flere arbejder gennem platformene.

Dén del af ”deleøkonomien” tager regeringen strategi stort set ikke fat på, man nøjes med at sige, at det skal drøftes i disruptionsrådet. Men det er på det område, man reelt finder både det største vækstpotentiale og de største udfordringer.

Et af problemerne er, at der er en forfærdelig begrebsforvirring. Når man bruger ordet ”dele-økonomi”, er man tilbøjelig til at tænke på at borgere gør hinanden tjenester og lejer deres ledige ejendele til hinanden. Og det er bestemt godt for økonomien, for miljøet og for den sociale sammenhængskraft i samfundet.

Men deleøkonomien er reelt kun en lille del af en langt mere betydningsfuld platforms-økonomi, som ikke nødvendigvis har noget med den sociale deling af tjenester at gøre. Det er snarere ”deling” i betydningen ”koordination af arbejdskraft og produktionsudstyr i små dele til lejligheden”.

Der har været enorm opmærksomhed på deleøkonomien. Nu er det på tide, at få afklaring af spillereglerne indenfor platformsøkonomien.

 

 

 

 

 

Forrige artikel Løkke taler globalt og handler lokalt Løkke taler globalt og handler lokalt Næste artikel Løkkes timeout: Flygtninge, pensionister og det gode liv må vente Løkkes timeout: Flygtninge, pensionister og det gode liv må vente

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.