Regeringen bremser for socialøkonomiske virksomheder

Regeringen har en klar mission. Den vil måles på, at færre danskere skal være på offentlig forsørgelse.

Alligevel ruller regeringen nogle af de initiativer tilbage, der i de senere år er sat i værk for at styrke de socialøkonomiske virksomheder og dermed hjælpe blinde, autister, udviklingshæmmede og andre udsatte grupper ind på arbejdsmarkedet.

Det får nu branchen til at slå alarm. Den frygter, at nogle af de op imod 300 socialøkonomiske virksomheder i Danmark må lukke, og at det fremover bliver sværere at få udsatte eller utilpassede ind på en arbejdsplads.

Branchedirektør Jon Krog fra Selveje Danmark – brancheforeningen for selvejende nonprofit-organisationer – efterlyser, at politiske partier tager ejerskab til de socialøkonomiske virksomheder.

”Det er jo absurd, at alle de politiske partier støtter socialøkonomiske virksomheder. Men ingen har dem som deres største ønske. De kigger på hinanden, og derfor kan virksomheder ende med at dø. Ikke fordi partierne vil dem til livs, men fordi ingen føler et ejerskab,” siger Jon Krog.

Brobygger nedlægges

Regeringen vil bl.a. stoppe for bevillingerne til det forholdsvis nyoprettede Vækstcenter for Socialøkonomiske Virksomheder. Centret blev etableret sidste år. Det har hjulpet og vejledt socialøkonomiske virksomheder, så de kan vokse og stå på egne ben. Og det har bygget bro mellem virksomheder, væksthuse, jobcentre, kommunale erhvervs- og beskæftigelsesudvalg og andre relevante parter.

Det skønnes, at centret kunne fortsætte med en årlig bevilling på godt otte millioner kr. Og tanken var, at det bl.a. skulle hjælpe til at udbrede socialøkonomiske virksomheder i landdistrikter og udsatte boligområder.

[quote align="right" author="Jon Krog, branchedirektør i Selveje Danmark"]Risikoen er, at denne form for virksomheder vil glide tilbage som et nicheområde, og at man ikke kan få det fulde potentiale ud af dem[/quote]

Derudover er en særlig arbejdsgruppe, der skal undersøge muligheden for, at socialøkonomiske virksomheder kan fravige rimelighedskravet, nu nedlagt. Det såkaldte rimelighedskrav betyder, at virksomheder i dag skal have mindst fem ansatte på ordinære vilkår for hver ansat i løntilskud eller virksomhedspraktik. Denne regel kan være en hindring for socialøkonomiske virksomheder, hvis primære formål er at skabe arbejdspladser til dem, der ikke passer ind på det normale arbejdsmarked.

Begge disse initiativer har deres rødder i et ekspertudvalg med den tidligere Novo Nordisk-direktør Mads Øvlisen i spidsen. Det blev sat i verden af Thorning-regeringen for at komme med anbefalinger til at gøre det lettere og mere attraktivt at etablere, drive og udvikle socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Men nu bliver nogle af disse initiativer altså rullet tilbage.

En god forretning

Socialøkonomiske virksomheder som Specialisterne, Telehandelshuset og Glad Fonden kan ellers spare samfundet for kæmpemæssige udgifter og blive en vigtig byggesten i fremtidens velfærdssamfund. De kan rumme folk, som har svært ved at få et normalt job pga. af handicap, misbrug eller andre sociale årsager. Derfor kan de være solide byggesten i et rummeligt arbejdsmarked og bidrage til at få gjort store beskæftigelsesreformer af førtidspension, fleksjob og kontanthjælp til en succes.

Landets måske mest kendte og succesrige socialøkonomiske virksomhed – Specialisterne – har dokumenteret, hvordan den skaber stor værdi for samfundet. Den beskæftiger folk med autismespektrum-forstyrrelser og sælger på helt normale markedsvilkår konsulentydelser inden for bl.a. test af it-systemer og programmering.

Specialisterne har på 5 år skabt en værdi på godt 49 millioner kr. i form af sparede offentlige udgifter og øgede skatteindtægter. Når de offentlige udgifter til f.eks. fleksjobydelse og løntilskud bliver trukket fra, er nettogevinsten 13,5 millioner kr. Det svarer til, at det danske velfærdssamfund tjener godt 87.000 kr. om året for hver eneste ansat i Specialisterne.

Det viser en cost-benefit-analyse foretaget af analytiker Bryan Dufour fra Specialist People Foundation med reviewers fra partnere som Socialstyrelsen, Center for Socialøkonomi og Den Sociale Kapitalfond.

Eller sagt på en anden måde: Hver gang samfundet investerer 1.000 kr. i virksomheden – bl.a. i form af fleksjobydelse og løntilskud – får det 1.375 kr. igen i form af sparede udgifter til f.eks. aktivering og kontanthjælp samt via øgede skatteindtægter.

Branchedirektør Jon Krog opfordrer de politiske partier til at have et stærkt fokus på socialøkonomiske virksomheder:

”Risikoen er, at denne form for virksomheder vil glide tilbage som et nicheområde, og at man ikke kan få det fulde potentiale ud af dem i forhold til den beskæftigelsesopgave, vi står over for.”