Dansk arbejdsmarkedspolitik er i dyb krise. Det vigtigste redskab - arbejdsformidlingerne - er havnet i nærmest permanent undtagelsestilstand, og der er nu alvorlig tvivl om, hvornår problemerne løses. Arbejdsformidlingerne er aldrig kommet sig oven på AMANDA-skandalen. Mere end et halvt år efter arbejder AF stadig kun på 2/3 kraft, og medarbejderne har ikke mulighed for at få nedbragt den store pukkel af ledige, der ikke fik hjælp sidste år. Færre og færre virksomheder bruger AF, og de arbejdsløse går alt for lang tid og venter på at blive vejledt og får deres aktivering udskudt. Det viser nye tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, som Ugebrevet er kommet i besiddelse af. Både når det gælder registrering af arbejdsløse og aktivering af ledige, halter AF langt bagefter niveauet fra sidste år. Målt på de sidste tre måneder ligger registreringen over en tredjedel under niveauet året før. Antallet af aktiverede ledige er 8.500 lavere end 1999. AF er også bagud med handlingsplanerne med et efterslæb på 7.000 stk. Uden forudgående drøftelser eller planer forsøgte arbejdsminister Ove Hygum fredag at vise handlekraft med et forslag om at indføre resultatløn for de ansatte på landets AF-kontorer. Men intet tyder på, at det i sig selv vil løse problemerne, og arbejdsmarkedets parter slår nu alarm: “Der er god grund til at spørge - hvad fanden er det egentlig, der foregår? Jeg er ude af stand til af vurdere, hvornår systemet kommer til at virke,” siger sekretær i LO, Harald Børsting. Også DA er overrasket over udviklingen.