Ny politisk aftale bremser privatisering af kritisk infrastruktur

Et flertal bestående af S, SF, EL, DF og ALT er enige om en aftale, som forhindrer privatisering af kritisk infrastruktur. Nye salg kan fremover kun ske, hvis køberen enten har det offentlige eller forbrugerejede selskaber som majoritetsejer.

Et flertal uden om regeringen er torsdag blevet enige om en aftale, som forhindrer privatisering af kritisk infrastruktur.

Nye salg kan fremover kun ske, hvis køberen enten har det offentlige eller forbrugerejede selskaber som majoritetsejer.

Aftalen, der blev underskrevet af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet og SF på et møde i Folketingets Finansudvalg, fremhæves af Enhedslistens Pelle Dragsted som en monumental sejr.

MM Special: Privatiseringen mister momentum

“Det her er nok en af de vigtigste sejre, jeg har været med til at sikre i Folketinget. Aftalen hegner effektivt vores kritiske infrastruktur inde, så regeringen ikke kan sælge eksempelvis vores energiinfrastuktur til kapitalfonde eller andre private kapitalinteresser,” siger han til Altinget.

Mandag Morgen har netop i denne uge beskrevet, hvordan dampen er gået af privatiseringstoget på grund af øget politisk modstand og voksende kritik af de analyser, der har dannet grundlag for privatiseringsplanerne.

Dragsted: Markant kursstifte

Aftaleteksten, som ikke fylder mere end tre afsnit, konstaterer, at Danmark har en mangeårig tradition for, at kritisk infrastruktur er ejet af fællesskabet – enten i form af offentligt ejerskab eller i form af andelsselskaber ejet af forbrugerne.

Og pålægger i forlængelse heraf “regeringen at arbejde for, at dansk kritisk infrastruktur enten har det offentlige eller et forbrugerejet andelsselskab som majoritetsejer”.

“Der er tale om et markant kursskifte efter årtier, hvor der har været en drift imod at sælge vores infrastruktur og overlade den til markedskræfterne. Siden salget af Dong har der været en voksende modstand fra borgerne, og den har nu fået politiske resultater,” forklarer Pelle Dragsted.

Enhedslistens afgående erhvervsordfører har siden julens fejlslagne salg af eldistributionsselskabet Radius spillet en aktiv rolle for at sikre, at markedet ikke åbnes for udenlandske kapitalfonde. Argumenter, som han også fremførte i et interview med Altinget, om netop frygten for, at forsyningssektoren giver slip på sit andelsbaserede ejerskab.

Men også Lisbeth Bech Poulsen fra SF har været stærkt kritisk over for regeringens ønske om at sælge frasælge Radius.

”Det her er et paradigmeskifte af den gode slags,” forklarer hun til Altinget oven på torsdagens aftale.

Hun mener, at vi med aftalen undgår, at “Danmark reduceres til et spil matador for stenrige spillere på det globale marked”.

“Det er ikke protektionisme, men sund fornuft og beskyttelse af suverænitet,” siger SF’s finansordfører.

Lilleholt: En stor misforståelse

Aftalen falder på plads i kølvandet på Altingets artikelserie om netop frivillighed og andelsejerskab i forsyningssektoren. En artikelserie, som dels beskriver arbejdsvilkårene for frivillige i forsyningssektor under økonomisk pres. Dels beskriver det stærke ønske om at holde fast i den over 100 år gamle tradition for forbrugerejerskab på vand-, varme- og elområdet.

I et nyligt interview forklarer energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V), at regeringen aldrig har haft ønske om at privatisere forsyningssektoren.

"Der er en stor misforståelse, at vi skulle være i gang med at sælge det hele til en eller anden udenlandsk kapitalfond. Det er der ikke tale om. Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande os i ejerskabet. Vi blander os i reguleringen for at sikre forbrugerne så lave priser som muligt og for at sikre, at sektoren blive drevet så effektivt som muligt,” siger han.

Aftaleteksten

Aftaleteksten i Finansudvalgets vedtagelse om frasalg af kritisk infrastruktur:

"Et flertal i Finansudvalget bestående af SF-S-Ø-Å-DF konstaterer, at kritisk infrastruktur er af vital interesse for samfundet og borgerne, ikke mindst når det gælder naturlige monopoler. 

Flertallet konstaterer ligeledes, at Danmark har en mangeårig tradition for, at kritisk infrastruktur er ejet af fællesskabet – enten i form af offentlig ejerskab eller i form af andelsselskaber ejet af forbrugerne. Og at denne ejerform har været med til at sikre en fastholdelse af dansk ejerskab over infrastrukturen, samt en høj forsyningssikkerhed. 

Flertallet pålægger i forlængelse heraf regeringen at arbejde for, at dansk kritisk infrastruktur enten har det offentlige eller et forbrugerejet andelsselskab som majoritetsejer."

Kilde: Altinget

Forrige artikel Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif Næste artikel Storhedstid for departementschefer Storhedstid for departementschefer
  • Anmeld

    Henrik

    Dagens gode nyhed;-)

    Det er en fantastisk nyhed at gå til weekend på - Siden DONG-salget har jeg været utryg ved de politiske planer med dansk infrastruktur, hvor jeg ind imellem har haft det indtryk at værdifuld infrastruktur tilsyneladende blev solgt for at finansere en politisk gavebod, der sikrede 'sælgerne' endnu 4 år på tinge - læs evt. "The Water Barons", for at se hvor galt det kan gå.
    Personligt mener jeg den ideelle løsning er at Dansk infrastruktur ejes af danske pensionskasser, gerne 50/50 med det offentlige - rimelig pris for El, vand, varme & bredbånd, som samtidig sikrer pensionen til den ældste generation.


Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Sådan vil det nye parlament  forandre EU’s klimapolitik

Sådan vil det nye parlament forandre EU’s klimapolitik

Europa-Parlamentet har fået en ny klimapolitisk akse, der strækker sig fra det yderste venstre til den liberale gruppe. Flere medlemslande presser også på for en mere ambitiøs klimapolitik. Men forvent ikke nogen klimarevolution. EU-landene overopfylder allerede de aftalte klimamål. Derfor vil der næppe komme de store systemændringer, som de mest klimabekymrede vælgere drømmer om.

10 træk der skaber en enestående medarbejder

10 træk der skaber en enestående medarbejder

KOMMENTAR: Enestående medarbejdere besidder ikke gudgivne personlighedstræk; de læner sig op ad nogle enkle hverdagsagtige følelsesmæssige kompetencer, som alle kan tage ind i deres repertoire. Her er 10 ting, det er værd at fokusere på.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.