Regeringen må bringe pensionsformuerne i spil

Efter sommerferien må regeringen begynde på en frisk og formulere en ny økonomisk politik. Den bør bl.a. inddrage de svulmende pensionsformuer, som kan sikre det afgørende kapitalgrundlag for en ny og bæredygtig vækst.

Da den nuværende økonomiske politik blev fastlagt, var det en almindelig opfattelse, at den økonomiske krise nok var alvorlig, men dog forbigående.

Regeringen besluttede derfor en finanspolitisk kick-start af økonomien, som i 2010 og 2011 blev stimuleret med godt 1 pct. af BNP, men herefter skulle der ske en konsolidering. Trepartsforhandlinger, skattereform og reformen af overførselsindkomsterne var alle led i konsolideringen.

I dag forekommer det helt urealistisk at basere den økonomiske politik på forventninger om ny økonomisk fremgang. Det forekommer f.eks. helt surrealistisk, når regeringspartiernes ordførere taler om, at skattereformen vil skabe 7000 nye jobs. Hvis skattereformen får flere til at arbejde mere, vil skattereformen snarere skabe 7000 flere arbejdsløse.

Udsigterne for verdensøkonomien er blevet mere dystre. USA kan ikke trække sig selv ud af den høje arbejdsløshed, og udsigterne til at blive en global motor for bæredygtig økonomisk udvikling synes endnu mere urealistiske.

Den overdrevne tro på de frie finansielle markeders evne til at skabe en sund økonomi udløste den økonomiske krise. En af de primære aktører fra Wall Street er i dag direktør for den amerikanske nationalbank, en anden er finansminister. Og der er ikke udsigt til, at der genindføres en forsvarlig regulering af de finansielle markeder.

[quote align="left" author=""]I de sydeuropæiske lande har man i generationer stemt på politikere, der gav løfter, som kun kunne holdes, hvis landene gældsatte sig.[/quote]

USA synes også at negligere klima- og ressourcekrisen, og har ingen planer om at omstille den amerikanske økonomi i en mere bæredygtig retning. Samtidig har landet et betydeligt underskud på både statsfinanser og betalingsbalance over for udlandet og har i mange år været afhængig af at låne penge af udlandet. Det er hidtil gået, fordi mange overskudslande gerne vil have dollar, men det er begyndt at vende.

Præsidenten og politikerne i Washington har længe haft svært ved at blive enige om de nødvendige reformer, men der har været en grundlæggende tro på dna’et i amerikansk økonomi. En tro på at amerikanerne hele tiden kan skabe globalt førende virksomheder, der holder økonomien i gang og trækker landet ud af økonomiske kriser. Den tro har fået et knæk, og flere og flere både i USA i resten af verden tvivler på, at USA er på rette kurs.

Europa uden økonomiske kræfter

Samtidig står Europa over for nogle meget svære beslutninger, som gør det helt usandsynligt, at Europa skulle blive motoren i en bæredygtig økonomisk fremgang. I de sydeuropæiske lande har man i generationer stemt på politikere, der gav løfter, som kun kunne holdes, hvis landene gældsatte sig. Og når underskuddene blev for store, faldt valutaen i værdi, eksporten blev billigere og en traditionel industri kunne klare sig lidt endnu. Importpriserne steg og reallønnen tilpassede sig landets formåen.

Den svikmølle har holdt de sydeuropæiske økonomier flydende, men også forhindret dem i at få samme levestandard, som i de nordeuropæiske lande. Det gælder dog ikke den rige overklasse i Sydeuropa, der i generationer haft betydelige formuer placeret i stabile økonomier og faktisk tjent på nedskrivningen af deres egne landes valutaer.

[quote align="right" author=""]Med svækket økonomi i både USA og Europa, er det ikke længere realistisk at tro på, at dansk økonomi får en håndsrækning udefra.[/quote]

Selv om de sydeuropæiske lande kom med i euroen og skulle indføre budgetdisciplin, skete det ikke. Og da landene ikke længere kunne nedskrive valutaen, endte de i den nuværende gældskrise. Om nogle af landene forlader euroen, eller om de bliver og får den nødvendige hjælp, kan man ikke forudsige. Men lige meget hvilken vej det går, forekommer det helt urealistisk, at Europa inden for interessant tid skulle blive motoren i en bæredygtig økonomisk fremgang.

Med svækket økonomi i både USA og Europa, er det ikke længere realistisk at tro på, at dansk økonomi får en håndsrækning udefra. Det forekommer derfor helt verdensfjernt at tilrettelægge den økonomiske politik efter, at det største økonomiske problem i de kommende år skulle være manglen på arbejdskraft.

Pensionsformue som norsk oliefond

Grundlaget for den økonomiske politik må være at skabe nye jobs. Det vil også være vejen til at skabe sunde offentlige finanser.

Danmark kan lige så lidt som andre lande komme ud af den økonomiske krise ved at øge de offentlige udgifter eller sænke skatterne. Det er fornuftigvis forsøgt med de sidste års kick-start af økonomien, men man kan i dag konstatere, at krisen er dybere og længere end antaget. Derfor må nye midler tages i brug.

Her kunne man med fordel kigge på de danske pensionsopsparinger, for Danmark er et af de lande, hvor indbyggerne sparer mest op til pension. Den danske pensionsformue er i dag af samme størrelse som den norske oliefond, og pensionsopsparingen vil stige mærkbart i de kommende mange år.

[quote align="left" author=""]Regeringen har hidtil været tilbageholdende med at give pensionskasserne bedre muligheder for at foretage samfundsmæssige investeringer til en rimelig forrentning.[/quote]

Formuen er allerede så stor, at en stor del må placeres i udlandet for at opnå et rimeligt afkast. Hvis pensionsfondene køber endnu flere danske aktier, stiger værdien udover den reelle værdi. Samtidig er de danske obligationer allerede så billige, at det er en dårlig forretning at drive renten endnu længere ned.

Pensionsformuen må derfor i stigende grad placeres i udlandet, men spørgsmålet er, hvor der er et nogenlunde sikkert afkast? Er det i amerikanske obligationer eller aktier? Er det i europæiske eller kinesiske?

Midlerne skal spredes og bliver det også, men pensionskasserne vil meget gerne placere flere penge i en bæredygtig omstilling af dansk økonomi. Det kan kun ske, hvis regeringen vil være med. Men vil den det?

Brug for ny 2020-plan

Regeringen har hidtil været tilbageholdende med at give pensionskasserne bedre muligheder for at foretage samfundsmæssige investeringer til en rimelig forrentning. Argumentet har været, at regeringen kunne låne til en lavere rente på de internationale kapitalmarkeder. De er i princippet rigtigt, men hvis regeringen ønsker at overholde EU’s budgetregler, kan det i praksis ikke lade sig gøre.

Derfor bør regeringen bruge sommeren til at genoverveje grundlaget for den økonomiske politik. Den kunne passende begynde efterårssæsonen med at få udarbejdet en ny 2020-plan, der baserer sig på, at den store danske pensionsopsparing medvirker til at omstille det danske samfund til fremtidens globale udfordringer.

Der er brug for massive investeringer, hvis Danmark skal blive uafhængig af fossile brændsler inden 2050, og hvis vi skal blive tilstrækkeligt dygtige til at genbruge knappe ressourcer. Der skal også gennemføres massive investeringer i ny velfærdsteknologi, hvis vi skal bevare et godt velfærdssamfund.

Der er nok at tage fat på. Først og fremmest skal der udvikles nye finansieringsmodeller, hvor risikoen er begrænset og afkastet rimeligt sikkert. Men det forekommer ikke som en uoverkommelig opgave, selvom det er nyt og uprøvet land.

Pensionskasserne vil gerne, så det gælder om at få regeringen med. Det burde være en regerings pligt, at udnytte det store økonomiske råderum til at fremtidssikre dansk økonomi og skabe et bæredygtigt økonomisk grundlag for kommende generationer.

Læs flere af Jørgen Rosteds indlæg her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Økonomernes kamp om den sunde fornuft Næste artikel Gælder friheden kun for arbejdsgiverne?

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

POLITIK OG VELFÆRD Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

POLITIK OG VELFÆRD Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes. 

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

GRØN OMSTILLING Design kan gøre vores forbrug mere bæredygtigt ved at udforme forretningsmodeller, der knytter forbrugerne tættere til butikker og producenter, så man sammen kan forøge levetiden og forbedre genanvendelsen af produkter.

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

DIGITAL OMSTILLING En ny rapport fra FN’s udviklingsorganisation undersøger, hvordan digitalisering af det finansielle system kan hjælpe med at få investeringer og forbrug til at støtte de globale bæredygtighedsmål, snarere end at modarbejde dem.

Tre megatrends for det grønne Kina

Tre megatrends for det grønne Kina

KOMMENTAR: Via offentlige investeringer i udvikling af grønne løsninger og kommercielle incitamenter forsøger centralregeringen at styre Kina i en bæredygtig retning. Kinesiske forskere er i dag nogle af de mest kompetente inden for forskning i teknologiske, grønne løsninger skriver Innovation Centre Denmark i Shanghai.

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Sommeren har budt på surprise-opera og inspirerende udstilling om islandsk kvindesagsikon for nytiltrådt CEO i PlanBørnefonden, Dorthe Petersen.

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

POLITIK OG VELFÆRD Seniorordninger på landets arbejdspladser er blevet mere udbredt gennem de senere år. Men de fleste seniorer kender slet ikke mulighederne for at blive på arbejdsmarkedet under mere skånsomme vilkår. Det gælder særligt gruppen af ufaglærte og faglærte, der er målgruppen for regeringens nye reform om tidlig pension til nedslidte.