Regeringen må bringe pensionsformuerne i spil

Efter sommerferien må regeringen begynde på en frisk og formulere en ny økonomisk politik. Den bør bl.a. inddrage de svulmende pensionsformuer, som kan sikre det afgørende kapitalgrundlag for en ny og bæredygtig vækst.

Da den nuværende økonomiske politik blev fastlagt, var det en almindelig opfattelse, at den økonomiske krise nok var alvorlig, men dog forbigående.

Regeringen besluttede derfor en finanspolitisk kick-start af økonomien, som i 2010 og 2011 blev stimuleret med godt 1 pct. af BNP, men herefter skulle der ske en konsolidering. Trepartsforhandlinger, skattereform og reformen af overførselsindkomsterne var alle led i konsolideringen.

I dag forekommer det helt urealistisk at basere den økonomiske politik på forventninger om ny økonomisk fremgang. Det forekommer f.eks. helt surrealistisk, når regeringspartiernes ordførere taler om, at skattereformen vil skabe 7000 nye jobs. Hvis skattereformen får flere til at arbejde mere, vil skattereformen snarere skabe 7000 flere arbejdsløse.

Udsigterne for verdensøkonomien er blevet mere dystre. USA kan ikke trække sig selv ud af den høje arbejdsløshed, og udsigterne til at blive en global motor for bæredygtig økonomisk udvikling synes endnu mere urealistiske.

Den overdrevne tro på de frie finansielle markeders evne til at skabe en sund økonomi udløste den økonomiske krise. En af de primære aktører fra Wall Street er i dag direktør for den amerikanske nationalbank, en anden er finansminister. Og der er ikke udsigt til, at der genindføres en forsvarlig regulering af de finansielle markeder.

[quote align="left" author=""]I de sydeuropæiske lande har man i generationer stemt på politikere, der gav løfter, som kun kunne holdes, hvis landene gældsatte sig.[/quote]

USA synes også at negligere klima- og ressourcekrisen, og har ingen planer om at omstille den amerikanske økonomi i en mere bæredygtig retning. Samtidig har landet et betydeligt underskud på både statsfinanser og betalingsbalance over for udlandet og har i mange år været afhængig af at låne penge af udlandet. Det er hidtil gået, fordi mange overskudslande gerne vil have dollar, men det er begyndt at vende.

Præsidenten og politikerne i Washington har længe haft svært ved at blive enige om de nødvendige reformer, men der har været en grundlæggende tro på dna’et i amerikansk økonomi. En tro på at amerikanerne hele tiden kan skabe globalt førende virksomheder, der holder økonomien i gang og trækker landet ud af økonomiske kriser. Den tro har fået et knæk, og flere og flere både i USA i resten af verden tvivler på, at USA er på rette kurs.

Europa uden økonomiske kræfter

Samtidig står Europa over for nogle meget svære beslutninger, som gør det helt usandsynligt, at Europa skulle blive motoren i en bæredygtig økonomisk fremgang. I de sydeuropæiske lande har man i generationer stemt på politikere, der gav løfter, som kun kunne holdes, hvis landene gældsatte sig. Og når underskuddene blev for store, faldt valutaen i værdi, eksporten blev billigere og en traditionel industri kunne klare sig lidt endnu. Importpriserne steg og reallønnen tilpassede sig landets formåen.

Den svikmølle har holdt de sydeuropæiske økonomier flydende, men også forhindret dem i at få samme levestandard, som i de nordeuropæiske lande. Det gælder dog ikke den rige overklasse i Sydeuropa, der i generationer haft betydelige formuer placeret i stabile økonomier og faktisk tjent på nedskrivningen af deres egne landes valutaer.

[quote align="right" author=""]Med svækket økonomi i både USA og Europa, er det ikke længere realistisk at tro på, at dansk økonomi får en håndsrækning udefra.[/quote]

Selv om de sydeuropæiske lande kom med i euroen og skulle indføre budgetdisciplin, skete det ikke. Og da landene ikke længere kunne nedskrive valutaen, endte de i den nuværende gældskrise. Om nogle af landene forlader euroen, eller om de bliver og får den nødvendige hjælp, kan man ikke forudsige. Men lige meget hvilken vej det går, forekommer det helt urealistisk, at Europa inden for interessant tid skulle blive motoren i en bæredygtig økonomisk fremgang.

Med svækket økonomi i både USA og Europa, er det ikke længere realistisk at tro på, at dansk økonomi får en håndsrækning udefra. Det forekommer derfor helt verdensfjernt at tilrettelægge den økonomiske politik efter, at det største økonomiske problem i de kommende år skulle være manglen på arbejdskraft.

Pensionsformue som norsk oliefond

Grundlaget for den økonomiske politik må være at skabe nye jobs. Det vil også være vejen til at skabe sunde offentlige finanser.

Danmark kan lige så lidt som andre lande komme ud af den økonomiske krise ved at øge de offentlige udgifter eller sænke skatterne. Det er fornuftigvis forsøgt med de sidste års kick-start af økonomien, men man kan i dag konstatere, at krisen er dybere og længere end antaget. Derfor må nye midler tages i brug.

Her kunne man med fordel kigge på de danske pensionsopsparinger, for Danmark er et af de lande, hvor indbyggerne sparer mest op til pension. Den danske pensionsformue er i dag af samme størrelse som den norske oliefond, og pensionsopsparingen vil stige mærkbart i de kommende mange år.

[quote align="left" author=""]Regeringen har hidtil været tilbageholdende med at give pensionskasserne bedre muligheder for at foretage samfundsmæssige investeringer til en rimelig forrentning.[/quote]

Formuen er allerede så stor, at en stor del må placeres i udlandet for at opnå et rimeligt afkast. Hvis pensionsfondene køber endnu flere danske aktier, stiger værdien udover den reelle værdi. Samtidig er de danske obligationer allerede så billige, at det er en dårlig forretning at drive renten endnu længere ned.

Pensionsformuen må derfor i stigende grad placeres i udlandet, men spørgsmålet er, hvor der er et nogenlunde sikkert afkast? Er det i amerikanske obligationer eller aktier? Er det i europæiske eller kinesiske?

Midlerne skal spredes og bliver det også, men pensionskasserne vil meget gerne placere flere penge i en bæredygtig omstilling af dansk økonomi. Det kan kun ske, hvis regeringen vil være med. Men vil den det?

Brug for ny 2020-plan

Regeringen har hidtil været tilbageholdende med at give pensionskasserne bedre muligheder for at foretage samfundsmæssige investeringer til en rimelig forrentning. Argumentet har været, at regeringen kunne låne til en lavere rente på de internationale kapitalmarkeder. De er i princippet rigtigt, men hvis regeringen ønsker at overholde EU’s budgetregler, kan det i praksis ikke lade sig gøre.

Derfor bør regeringen bruge sommeren til at genoverveje grundlaget for den økonomiske politik. Den kunne passende begynde efterårssæsonen med at få udarbejdet en ny 2020-plan, der baserer sig på, at den store danske pensionsopsparing medvirker til at omstille det danske samfund til fremtidens globale udfordringer.

Der er brug for massive investeringer, hvis Danmark skal blive uafhængig af fossile brændsler inden 2050, og hvis vi skal blive tilstrækkeligt dygtige til at genbruge knappe ressourcer. Der skal også gennemføres massive investeringer i ny velfærdsteknologi, hvis vi skal bevare et godt velfærdssamfund.

Der er nok at tage fat på. Først og fremmest skal der udvikles nye finansieringsmodeller, hvor risikoen er begrænset og afkastet rimeligt sikkert. Men det forekommer ikke som en uoverkommelig opgave, selvom det er nyt og uprøvet land.

Pensionskasserne vil gerne, så det gælder om at få regeringen med. Det burde være en regerings pligt, at udnytte det store økonomiske råderum til at fremtidssikre dansk økonomi og skabe et bæredygtigt økonomisk grundlag for kommende generationer.

Læs flere af Jørgen Rosteds indlæg her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Økonomernes kamp om den sunde fornuft Næste artikel Gælder friheden kun for arbejdsgiverne?

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.