Regeringen har i denne uge fremlagt sin 2020-plan med hovedvægt på langsigtede reformer, der sikrer en forøgelse i arbejdsudbuddet og en meget stram prioritering i den offentlige sektor. Med planen tegner regeringen tre hovedudfordringer for dansk økonomi: 1) Danmarks konkurrenceevne skal forbedres 2) Færre borgere vil være i den arbejdsdygtige alder som følge af demografiske ændringer 3) Den offentlige økonomi skal bringes i balance i 2020.

For at tackle de tre udfordringer vil regeringen sætte gang i væksten med en række kortsigtede initiativer. Samtidig skal mere langsigtede initiativer sikre et tilstrækkeligt arbejdsudbud i de næste mange år.

Der er gode og fornuftige takter i regeringens 2020-plan, så lad os kigge lidt nærmere på selve indholdet:

På den korte bane er Finansloven for 2012, herunder kickstarten af dansk økonomi og tilbagebetalingen af efterlønsbidrag, som gerne skulle øge den økonomiske aktivitet. Også udviklingspakken, der bl.a. styrker små og mellemstore virksomheders finansieringsmuligheder og aftalen om den danske energipolitik 2012-20, som bl.a. skal styrke beskæftigelsen, er initiativer, som virker her og nu.

Endelig kunne man nævne budgetloven og ungepakken, der skal sikre flere praktikpladser og begrænse ungdomsledigheden. De kortsigtede initiativer er stort set alle på plads.

På den lange bane er fokus på reformer, der øger arbejdsudbuddet med 60.000 personer og styrker de offentlige finanser med 14 mia. kr. Her er kernen trepartsforhandlinger, skattereformen samt reform af førtidspension og ordningen for flexjob. Dertil kommer den prioritering af uddannelserne, som skal muliggøre højere produktivitetsvækst. Det indebærer bl.a. en folkeskolereform og opfyldelse af målsætningen om, at 60 pct. af alle unge gennemfører en videregående uddannelse.

Ønsker om modernisering af den offentlige sektor og produktivitetskommissionen er andre initiativer, som sammen med de øvrige tiltag vil bidrage med 22 mia. kr. til de offentlige finanser. En god klat penge vil nogen mene, men bare rolig – pengene er så godt som brugt.

Blandt andet skal 9 mia. kr. bruges til offentlig forbrugsvækst på 0,8 pct. årligt frem til 2020 og 6 mia. kr. til hvad regeringen kalder vækst, beskæftigelse, uddannelse og offentlig velfærd. 5 mia. kr. skal bruges til fremtidig modernisering af den offentlige sektor.

Det er positivt, at regeringen sætter fokus på vækstdagsordenen gennem reformtiltag. Det kan dog undre, at vækstforbedringerne primært sker gennem initiativer, der øger arbejdsudbuddet, og at regeringens forventninger til genskabelser af tidligere tiders produktivitetsvækst ikke er velargumenteret.

Det til trods, er jeg overordnet positiv over for, at der igangsættes reformer, der kan bidrage til at løse fremtidens udfordringer. Det er vigtigt, at der satses på initiativer, der på kort sigt kan kickstarte økonomien. Regeringen regner selv med, at de kommende år, hvor kickstarten ikke længere er i spil, vil være præget af stigende vækst i BNP, bl.a. drevet det private forbrug. Derfor vil regeringen også igangsætte reformer for at sikre et tilstrækkeligt udbud af arbejdskraft, der kan matche den forventede fremtidige efterspørgsel på arbejdsmarkedet.

Det er klogt, da der på sigt er behov for at sikre et både kompetent og kvalificeret arbejdsudbud. Det er en rigtig god nyhed, at der lægges afgørende vægt på at prioritere uddannelse som vækstdriver og at regeringen arbejder for at indfri målsætningen om, at 60 pct. af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse i 2020.

Det er imidlertid vigtigt, at et øget arbejdsudbud tilrettelægges, så det realiseres i takt med, at behovet for arbejdskraft opstår. Alternativet vil det blot føre til øget ledighed, hvilket vil være en katastrofe. Øget arbejdstid i 2013 og 2014 kan derfor ikke komme på tale.

Jeg støtter desuden ambitionen om en fuldt finansieret skattereform, der kan nedbringe skatten på arbejde, hvis den vel at mærke er socialt afbalanceret. Endelig giver planen om at gennemføre en modernisering af den offentlige sektor god mening. Men det er helt afgørende, at det sker med fokus på at sikre kvaliteten i de offentlige ydelser og ikke kun som en økonomisk spareøvelse.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.