Obligatorisk pension undergraver fællesskabet

Det er på tide at genindføre en klar skelnen mellem lønindkomst og overførselsindkomst. Den manglende forskel slører den enkeltes ansvar for sig og sine og bidrager til den individualisering, som i sidste ende ødelægger Danmark som fællesskab.

I Danmark har man siden 1994 betalt skat af de forskellige former for overførselsindkomst. Nu fortsætter regeringen med at indføre en obligatorisk pensionsindbetaling – også af overførselsindkomst. Det rejser spørgsmål ved den fremtidige universelle ret til folkepension eller pensionstillæg. Men det værste er, at det gør forskellen mellem lønindkomst og overførselsindkomst endnu mere utydelig, og det vil undergrave både fællesskabets ansvar for den enkelte og den enkeltes ansvar for fællesskabet.

Regeringen har i sin 2025-plan foreslået en såkaldt obligatorisk pensionsopsparing. Det er en ordning, som skal sikre, at alle sparer op til deres alderdom. Der skønnes at være omkring 750.000 personer, som ikke sparer op i dag, og de skal fra 2018 betale et obligatorisk pensionsbidrag på to pct. af indkomsten. Det gælder, uanset om de er lønmodtagere, selvstændige eller personer på overførselsindkomst.

Det rejser spørgsmålet, om denne ordning blot er begyndelsen på enden for folkepensionen og i hvert fald de forskellige pensionstillæg. Handler den obligatoriske pensionsopsparing i virkeligheden om at få vedtaget en ordning, som starter med en begrænset indbetaling på 2 pct., men som senere kan skrues op til 5-10-15 pct., så staten i samme takt kan skrue ned for folkepension og pensionstillæg?

Det er ikke nogen usandsynlig langsigtet plan set fra Finansministeriets side, og det vil for mange være endnu et spørgsmålstegn sat ud for velfærdssamfundets fremtid. Her og nu er det dog efter min mening ikke det mest problematiske ved regeringens forslag.

Det virkeligt problematiske er, at forslaget for alvor udvisker forskellen mellem lønindkomster og overførselsindkomst ved i en lov at behandle løn og overførselsindkomst ens.

Ved at forlange, at mennesker på overførselsindkomst skal spare op af overførselsindkomsten, på samme måde som hvis der var tale om lønindkomst, flytter man opgaven fra fællesskabet til den enkelte. Ved at skulle spare op af fællesskabets penge, der er givet til den enkelte for at skabe tryghed, lader man, som om fællesskabet ikke længere har noget ansvar for den enkelte i alderdommen.

Fællesskabets ansvar undergraves

Det konkrete forslag skaber usikkerhed om, hvorvidt fællesskabet vil sikre den enkelte. Med andre ord: ’Hvis du ikke har sparet op til din pension, uanset hvordan du har ’tjent’ pengene, er det din egen skyld.’ I den sammenhæng er indbetaling af penge fra lønindkomst eller overførselsindkomst et fedt, bare man indbetaler. Men dermed fralægger fællesskabet sig ansvaret for den enkelte på sigt.

Fra fællesskabets side kunne man, som man har gjort hidtil, vælge at tage ansvar for at løse pensionsproblemet for mennesker på overførselsindkomst. Det kunne f.eks. gøres ved en forhøjelse af pensionstillæggene eller via et særligt ’kompensationstillæg’ til mennesker, som i deres liv har været længe på overførselsindkomst og dermed ikke har været omfattet af de kollektive pensionsordninger.

Det er de virkemidler, som fællesskabet har, netop fordi det er os alle sammen. Det var det oprindelige grundlag for den almindelige universelle folkepension. Regeringens forslag til en løsning af pensionsproblemet skaber derfor usikkerhed om fællesskabets ansvar for den enkelte.

Men den obligatoriske pensionsopsparing forstærker også de negative konsekvenser af, at vi i Danmark betaler skat af overførselsindkomst. Og det er det virkeligt alvorlige.

I forbindelse med skattereformen i 1994 blev der indført skat på de sociale pensioner og kontanthjælp – de blev ’bruttoficeret’. Hidtil havde de været helt eller delvis skattefri. Synspunktet var dengang, at de sociale pensioner herved blev umiddelbart sammenlignelig med andre indkomster og fik del i skattereduktionerne i skattereformens indfasningsperiode.

Det sætter ingen i dag længere spørgsmålstegn ved. Hvorfor? For det første er det 22 år siden, at tingene var anderledes, og det er formentlig de færreste, som kan huske, da man ikke betalte skat af overførselsindkomst.

For det andet er det også noget teknik. I hvert fald var det i 1994 en måde at løse nogle overgangsproblemer på.

For det tredje er der ikke tradition for, at folketingspolitikere beskæftiger sig med forvaltningspolitik, dvs. den måde, som forvaltningsapparatet fungerer på. Det er for kompliceret og måske for teknisk. Dertil kommer, at der i en bruttoficering også ligger et element af afstigmatisering af mennesker på overførselsindkomst, og det synes umiddelbart at være et rigtigt godt argument – men holder det?

Det mener jeg ikke, nærmest tværtimod. Overførselsindkomst er ikke en løn. Overførselsindkomst er velfærdssamfundets og fællesskabets måde at sikre, at der er en tryghed for den enkelte, hvis man af den ene eller anden grund falder igennem. Det er den måde, vi i Danmark har organiseret støtten fra fællesskabet til den enkelte og dennes familie.

I andre samfund er det kun gennem forsikringer eller familien, man kan få støtte. Men i Velfærdsdanmark er det noget, som staten, vores fællesskab, sikrer for den enkelte.

Men når den enkelte betaler skat af sin overførselsindkomst, påvirker det personens forestilling om, hvor de får deres penge fra. Selve det, at man på overførselsindkomst betaler skat, gør relationen mellem det at bidrage til fællesskabet og det at modtage fra fællesskabet fuldstændigt sløret.

Mange mennesker har gået flere år på overførselsindkomst og ment, at de ligesom alle andre bidrager til samfundet via skatten. Det giver én nogle rettigheder. ’Ligesom alle de andre, som betaler skat, har jeg ret til samfundets forskellige goder: Jeg har jo selv betalt for dem,’ lyder ræsonnementet.

Forestillingen om at bidrage bliver her set gennem skattebetalingen, og det at modtage fra fællesskabet bliver skjult i noget, som ligner borgerløn. Så for den enkelte bliver det mere utydeligt, om man bidrager til fællesskabet, eller modtager fra fællesskabet.

Velfærdssamfundets præmis

Men det værste er nok, at udvandingen i synet på løn og overførselsindkomst langsomt undergraver den generelle holdning til det personlige ansvar i samfundet.

Når jeg er på overførselsindkomst, modtager jeg fra fællesskabet. Når jeg betaler skat af min løn, bidrager jeg til fællesskabet. Når jeg modtager fra fællesskabet, ved jeg, at der er andre, som bidrager til, at jeg kan føle en vis tryghed.

Det er den tryghed, som velfærdssamfundet er til for. Men når jeg nu som modtager af overførselsindkomst betaler skat, er jeg jo lige så stor bidragsyder som alle andre, og noget tyder på, at det påvirker oplevelsen af solidaritet og ansvar for fællesskabet hos dem, som modtager overførselsindkomst.

Når man udsletter forskellen mellem lønindkomst og overførselsindkomst, som regeringen tydeligvis gør med sit forslag om obligatorisk pensionsindbetaling, bidrager man både til en forstærket erodering og individualisering af det personlige ansvar. Man reducerer det personlige ansvar til kun at handle om ansvaret for sig selv.

Men Danmark er bygget på fællesskab, lighed og tillid, og det har kun kunnet lade sig gøre, fordi de fleste følte såvel et ansvar for det, som var tæt på: familien, naboerne, landsbyen, gaden. Og for det, som lå længere væk: de andre bønder, arbejdskollegerne, kvinderne og de andres børn og nød. Det var derfor, vi fik andelsbevægelsen, arbejderbevægelsen og senere kvindebevægelsen.

Det personlige ansvar rummer både et individuelt og et kollektivt ansvar. Hvis man sætter lighedstegn mellem løn og overførselsindkomst, ender det med, at begge dele af det personlige ansvar forsvinder – og så er vi for alvor ved at ødelægge velfærdssamfundet.

Forrige artikel En sygt vigtig opgave: Uddannelse skal gentænkes Næste artikel Airbnb-stifter: Fuck ikke kulturen op

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

KOMMENTAR: Regeringens forslag til sundhedsreform skal sætte patienten i centrum, men det ligner desværre en bureaukratisk øvelse, hvor ansvaret nemt kan falde ned mellem alt for mange stole. 

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

KOMMENTAR: Det kan være en udfordring at holde fokus og retning, når man samtidig gerne vil pleje en åben og eksperimenterende tilgang til sin i virksomhed. Det afgørende er at fremelske og pleje en virksomhedskultur, der understøtter begge dele. Her er, hvordan vi gør det i Milestone Systems.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Ledelsesprofessor Steen Hildebrandt har flittigt beskrevet, analyseret og diskuteret FN's 17 verdensmål i sine indlæg i Ugebrevet Mandag Morgen. Nu er en række af de bedste indlæg samlet i hæftet 'Verdensmålene - det vigtigste punkt på dagsordenen!'. Læs hans julehilsen, og hent hæftet her.

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om whistleblowere fra starten af december. Whistleblowere bliver kaldt helte, men ordningerne bag er påfaldende lovløst land. Datatilsynet holdt indtil maj styr på, om de private whistleblowerordninger overholdt reglerne for persondata, men i fremtiden er det op til virksomhederne selv at overholde den nye persondataforordning. Ordningerne kan i værste fald ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem, lyder kritikken.

God læselyst og glædelig jul,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

Har du brug for en blockchain? Svaret er nok nej. I lang tid blev jeg som erhvervsredaktør overdynget med konsulentberetninger om teknologien blockchain som det nye og nærmest oversete guld. Men hvad er realiteterne egentlig? Det satte vi os for at undersøge i et tema i efteråret, og sandheden er mere nuanceret. 

God læselyst og glædelig jul,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

I dagens anbefalede historie ser jeg nærmere på den industrielle økonomis logik, som vi har levet med i snart 200 år. Masseproduktion af ensartede varer, global outsourcing og et knivskarpt fokus på lave priser. Men modellen er udfordret fra mange sider: Forbrugerne efterspørger personligt tilpassede produkter, og nye funktioner og stilarter veksler hurtigere og hurtigere.

Fleksibilitet og individualisering er nøgleord, og derfor skifter fokus fra produkter til løsninger til lejligheden. Ganske praktisk passer det fint med den teknologiske udvikling: 3D print, fleksible robotter og digitale platforme gør det muligt at organisere værdiskabelsen, så den kan levere varen i den økonomi, der kommer efter industrisamfundet.

God læselyst og glædelig jul,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

Dagens anbefalede historie er en, der desværre vil være relevant længe endnu. 2018 har vist, hvordan sociale medier gør det let at støtte politisk virksomhed, uden at støtten kan spores.

I Tyskland har partiet AfD’s kandidater tilsammen modtaget mellem 150 og 250 mio. kr. i små, ikke sporbare donationer. Det samme finder sted i Danmark, USA, Storbritannien og andre lande. Det svækker Europas nationale demokratier, og det svækker det europæiske samarbejde. De danske myndigheder er derfor på vagt i forbindelse med forårets valg til hhv. Folketinget og Europa-Parlamentet.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

Forskningsprojekt skal undersøge, om såkaldt studiobaseret undervisning påvirker studerendes karrierevalg. Den projektorienterede metode er udbredt på designuddannelserne, men ikke på de danske universiteter. Det kan ændre sig i takt med, at erhvervslivet efterspørger nye kompetencer, mener forskningsleder Bo Christensen.

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

KOMMENTAR: Har du Brexit-blues og drømmer om, at briterne besinder sig og afholder en ny folkeafstemning? Og til sidst ender med at blive i EU? Mandag Morgens europaredaktør Claus Kragh kan godt genkende følelsen. Men han mener også, at Danmark og resten af EU reelt er bedst tjent med, at Storbritannien forlader EU.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.