Obligatorisk pension undergraver fællesskabet

Det er på tide at genindføre en klar skelnen mellem lønindkomst og overførselsindkomst. Den manglende forskel slører den enkeltes ansvar for sig og sine og bidrager til den individualisering, som i sidste ende ødelægger Danmark som fællesskab.

I Danmark har man siden 1994 betalt skat af de forskellige former for overførselsindkomst. Nu fortsætter regeringen med at indføre en obligatorisk pensionsindbetaling – også af overførselsindkomst. Det rejser spørgsmål ved den fremtidige universelle ret til folkepension eller pensionstillæg. Men det værste er, at det gør forskellen mellem lønindkomst og overførselsindkomst endnu mere utydelig, og det vil undergrave både fællesskabets ansvar for den enkelte og den enkeltes ansvar for fællesskabet.

Regeringen har i sin 2025-plan foreslået en såkaldt obligatorisk pensionsopsparing. Det er en ordning, som skal sikre, at alle sparer op til deres alderdom. Der skønnes at være omkring 750.000 personer, som ikke sparer op i dag, og de skal fra 2018 betale et obligatorisk pensionsbidrag på to pct. af indkomsten. Det gælder, uanset om de er lønmodtagere, selvstændige eller personer på overførselsindkomst.

Det rejser spørgsmålet, om denne ordning blot er begyndelsen på enden for folkepensionen og i hvert fald de forskellige pensionstillæg. Handler den obligatoriske pensionsopsparing i virkeligheden om at få vedtaget en ordning, som starter med en begrænset indbetaling på 2 pct., men som senere kan skrues op til 5-10-15 pct., så staten i samme takt kan skrue ned for folkepension og pensionstillæg?

Det er ikke nogen usandsynlig langsigtet plan set fra Finansministeriets side, og det vil for mange være endnu et spørgsmålstegn sat ud for velfærdssamfundets fremtid. Her og nu er det dog efter min mening ikke det mest problematiske ved regeringens forslag.

Det virkeligt problematiske er, at forslaget for alvor udvisker forskellen mellem lønindkomster og overførselsindkomst ved i en lov at behandle løn og overførselsindkomst ens.

Ved at forlange, at mennesker på overførselsindkomst skal spare op af overførselsindkomsten, på samme måde som hvis der var tale om lønindkomst, flytter man opgaven fra fællesskabet til den enkelte. Ved at skulle spare op af fællesskabets penge, der er givet til den enkelte for at skabe tryghed, lader man, som om fællesskabet ikke længere har noget ansvar for den enkelte i alderdommen.

Fællesskabets ansvar undergraves

Det konkrete forslag skaber usikkerhed om, hvorvidt fællesskabet vil sikre den enkelte. Med andre ord: ’Hvis du ikke har sparet op til din pension, uanset hvordan du har ’tjent’ pengene, er det din egen skyld.’ I den sammenhæng er indbetaling af penge fra lønindkomst eller overførselsindkomst et fedt, bare man indbetaler. Men dermed fralægger fællesskabet sig ansvaret for den enkelte på sigt.

Fra fællesskabets side kunne man, som man har gjort hidtil, vælge at tage ansvar for at løse pensionsproblemet for mennesker på overførselsindkomst. Det kunne f.eks. gøres ved en forhøjelse af pensionstillæggene eller via et særligt ’kompensationstillæg’ til mennesker, som i deres liv har været længe på overførselsindkomst og dermed ikke har været omfattet af de kollektive pensionsordninger.

Det er de virkemidler, som fællesskabet har, netop fordi det er os alle sammen. Det var det oprindelige grundlag for den almindelige universelle folkepension. Regeringens forslag til en løsning af pensionsproblemet skaber derfor usikkerhed om fællesskabets ansvar for den enkelte.

Men den obligatoriske pensionsopsparing forstærker også de negative konsekvenser af, at vi i Danmark betaler skat af overførselsindkomst. Og det er det virkeligt alvorlige.

I forbindelse med skattereformen i 1994 blev der indført skat på de sociale pensioner og kontanthjælp – de blev ’bruttoficeret’. Hidtil havde de været helt eller delvis skattefri. Synspunktet var dengang, at de sociale pensioner herved blev umiddelbart sammenlignelig med andre indkomster og fik del i skattereduktionerne i skattereformens indfasningsperiode.

Det sætter ingen i dag længere spørgsmålstegn ved. Hvorfor? For det første er det 22 år siden, at tingene var anderledes, og det er formentlig de færreste, som kan huske, da man ikke betalte skat af overførselsindkomst.

For det andet er det også noget teknik. I hvert fald var det i 1994 en måde at løse nogle overgangsproblemer på.

For det tredje er der ikke tradition for, at folketingspolitikere beskæftiger sig med forvaltningspolitik, dvs. den måde, som forvaltningsapparatet fungerer på. Det er for kompliceret og måske for teknisk. Dertil kommer, at der i en bruttoficering også ligger et element af afstigmatisering af mennesker på overførselsindkomst, og det synes umiddelbart at være et rigtigt godt argument – men holder det?

Det mener jeg ikke, nærmest tværtimod. Overførselsindkomst er ikke en løn. Overførselsindkomst er velfærdssamfundets og fællesskabets måde at sikre, at der er en tryghed for den enkelte, hvis man af den ene eller anden grund falder igennem. Det er den måde, vi i Danmark har organiseret støtten fra fællesskabet til den enkelte og dennes familie.

I andre samfund er det kun gennem forsikringer eller familien, man kan få støtte. Men i Velfærdsdanmark er det noget, som staten, vores fællesskab, sikrer for den enkelte.

Men når den enkelte betaler skat af sin overførselsindkomst, påvirker det personens forestilling om, hvor de får deres penge fra. Selve det, at man på overførselsindkomst betaler skat, gør relationen mellem det at bidrage til fællesskabet og det at modtage fra fællesskabet fuldstændigt sløret.

Mange mennesker har gået flere år på overførselsindkomst og ment, at de ligesom alle andre bidrager til samfundet via skatten. Det giver én nogle rettigheder. ’Ligesom alle de andre, som betaler skat, har jeg ret til samfundets forskellige goder: Jeg har jo selv betalt for dem,’ lyder ræsonnementet.

Forestillingen om at bidrage bliver her set gennem skattebetalingen, og det at modtage fra fællesskabet bliver skjult i noget, som ligner borgerløn. Så for den enkelte bliver det mere utydeligt, om man bidrager til fællesskabet, eller modtager fra fællesskabet.

Velfærdssamfundets præmis

Men det værste er nok, at udvandingen i synet på løn og overførselsindkomst langsomt undergraver den generelle holdning til det personlige ansvar i samfundet.

Når jeg er på overførselsindkomst, modtager jeg fra fællesskabet. Når jeg betaler skat af min løn, bidrager jeg til fællesskabet. Når jeg modtager fra fællesskabet, ved jeg, at der er andre, som bidrager til, at jeg kan føle en vis tryghed.

Det er den tryghed, som velfærdssamfundet er til for. Men når jeg nu som modtager af overførselsindkomst betaler skat, er jeg jo lige så stor bidragsyder som alle andre, og noget tyder på, at det påvirker oplevelsen af solidaritet og ansvar for fællesskabet hos dem, som modtager overførselsindkomst.

Når man udsletter forskellen mellem lønindkomst og overførselsindkomst, som regeringen tydeligvis gør med sit forslag om obligatorisk pensionsindbetaling, bidrager man både til en forstærket erodering og individualisering af det personlige ansvar. Man reducerer det personlige ansvar til kun at handle om ansvaret for sig selv.

Men Danmark er bygget på fællesskab, lighed og tillid, og det har kun kunnet lade sig gøre, fordi de fleste følte såvel et ansvar for det, som var tæt på: familien, naboerne, landsbyen, gaden. Og for det, som lå længere væk: de andre bønder, arbejdskollegerne, kvinderne og de andres børn og nød. Det var derfor, vi fik andelsbevægelsen, arbejderbevægelsen og senere kvindebevægelsen.

Det personlige ansvar rummer både et individuelt og et kollektivt ansvar. Hvis man sætter lighedstegn mellem løn og overførselsindkomst, ender det med, at begge dele af det personlige ansvar forsvinder – og så er vi for alvor ved at ødelægge velfærdssamfundet.

Forrige artikel En sygt vigtig opgave: Uddannelse skal gentænkes Næste artikel Airbnb-stifter: Fuck ikke kulturen op
Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.

Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Verdensbanken, Den Internationale Valutafond og OECD har alle fået kvindelige cheføkonomer i år. Ny forskning indikerer, at kvindelige økonomer er mindre markedsortodokse og mere positive over for lovgivning til fordel for lønmodtagere og miljøbeskyttelse end mandlige økonomer.