Obligatorisk pension undergraver fællesskabet

Det er på tide at genindføre en klar skelnen mellem lønindkomst og overførselsindkomst. Den manglende forskel slører den enkeltes ansvar for sig og sine og bidrager til den individualisering, som i sidste ende ødelægger Danmark som fællesskab.

I Danmark har man siden 1994 betalt skat af de forskellige former for overførselsindkomst. Nu fortsætter regeringen med at indføre en obligatorisk pensionsindbetaling – også af overførselsindkomst. Det rejser spørgsmål ved den fremtidige universelle ret til folkepension eller pensionstillæg. Men det værste er, at det gør forskellen mellem lønindkomst og overførselsindkomst endnu mere utydelig, og det vil undergrave både fællesskabets ansvar for den enkelte og den enkeltes ansvar for fællesskabet.

Regeringen har i sin 2025-plan foreslået en såkaldt obligatorisk pensionsopsparing. Det er en ordning, som skal sikre, at alle sparer op til deres alderdom. Der skønnes at være omkring 750.000 personer, som ikke sparer op i dag, og de skal fra 2018 betale et obligatorisk pensionsbidrag på to pct. af indkomsten. Det gælder, uanset om de er lønmodtagere, selvstændige eller personer på overførselsindkomst.

Det rejser spørgsmålet, om denne ordning blot er begyndelsen på enden for folkepensionen og i hvert fald de forskellige pensionstillæg. Handler den obligatoriske pensionsopsparing i virkeligheden om at få vedtaget en ordning, som starter med en begrænset indbetaling på 2 pct., men som senere kan skrues op til 5-10-15 pct., så staten i samme takt kan skrue ned for folkepension og pensionstillæg?

Det er ikke nogen usandsynlig langsigtet plan set fra Finansministeriets side, og det vil for mange være endnu et spørgsmålstegn sat ud for velfærdssamfundets fremtid. Her og nu er det dog efter min mening ikke det mest problematiske ved regeringens forslag.

Det virkeligt problematiske er, at forslaget for alvor udvisker forskellen mellem lønindkomster og overførselsindkomst ved i en lov at behandle løn og overførselsindkomst ens.

Ved at forlange, at mennesker på overførselsindkomst skal spare op af overførselsindkomsten, på samme måde som hvis der var tale om lønindkomst, flytter man opgaven fra fællesskabet til den enkelte. Ved at skulle spare op af fællesskabets penge, der er givet til den enkelte for at skabe tryghed, lader man, som om fællesskabet ikke længere har noget ansvar for den enkelte i alderdommen.

Fællesskabets ansvar undergraves

Det konkrete forslag skaber usikkerhed om, hvorvidt fællesskabet vil sikre den enkelte. Med andre ord: ’Hvis du ikke har sparet op til din pension, uanset hvordan du har ’tjent’ pengene, er det din egen skyld.’ I den sammenhæng er indbetaling af penge fra lønindkomst eller overførselsindkomst et fedt, bare man indbetaler. Men dermed fralægger fællesskabet sig ansvaret for den enkelte på sigt.

Fra fællesskabets side kunne man, som man har gjort hidtil, vælge at tage ansvar for at løse pensionsproblemet for mennesker på overførselsindkomst. Det kunne f.eks. gøres ved en forhøjelse af pensionstillæggene eller via et særligt ’kompensationstillæg’ til mennesker, som i deres liv har været længe på overførselsindkomst og dermed ikke har været omfattet af de kollektive pensionsordninger.

Det er de virkemidler, som fællesskabet har, netop fordi det er os alle sammen. Det var det oprindelige grundlag for den almindelige universelle folkepension. Regeringens forslag til en løsning af pensionsproblemet skaber derfor usikkerhed om fællesskabets ansvar for den enkelte.

Men den obligatoriske pensionsopsparing forstærker også de negative konsekvenser af, at vi i Danmark betaler skat af overførselsindkomst. Og det er det virkeligt alvorlige.

I forbindelse med skattereformen i 1994 blev der indført skat på de sociale pensioner og kontanthjælp – de blev ’bruttoficeret’. Hidtil havde de været helt eller delvis skattefri. Synspunktet var dengang, at de sociale pensioner herved blev umiddelbart sammenlignelig med andre indkomster og fik del i skattereduktionerne i skattereformens indfasningsperiode.

Det sætter ingen i dag længere spørgsmålstegn ved. Hvorfor? For det første er det 22 år siden, at tingene var anderledes, og det er formentlig de færreste, som kan huske, da man ikke betalte skat af overførselsindkomst.

For det andet er det også noget teknik. I hvert fald var det i 1994 en måde at løse nogle overgangsproblemer på.

For det tredje er der ikke tradition for, at folketingspolitikere beskæftiger sig med forvaltningspolitik, dvs. den måde, som forvaltningsapparatet fungerer på. Det er for kompliceret og måske for teknisk. Dertil kommer, at der i en bruttoficering også ligger et element af afstigmatisering af mennesker på overførselsindkomst, og det synes umiddelbart at være et rigtigt godt argument – men holder det?

Det mener jeg ikke, nærmest tværtimod. Overførselsindkomst er ikke en løn. Overførselsindkomst er velfærdssamfundets og fællesskabets måde at sikre, at der er en tryghed for den enkelte, hvis man af den ene eller anden grund falder igennem. Det er den måde, vi i Danmark har organiseret støtten fra fællesskabet til den enkelte og dennes familie.

I andre samfund er det kun gennem forsikringer eller familien, man kan få støtte. Men i Velfærdsdanmark er det noget, som staten, vores fællesskab, sikrer for den enkelte.

Men når den enkelte betaler skat af sin overførselsindkomst, påvirker det personens forestilling om, hvor de får deres penge fra. Selve det, at man på overførselsindkomst betaler skat, gør relationen mellem det at bidrage til fællesskabet og det at modtage fra fællesskabet fuldstændigt sløret.

Mange mennesker har gået flere år på overførselsindkomst og ment, at de ligesom alle andre bidrager til samfundet via skatten. Det giver én nogle rettigheder. ’Ligesom alle de andre, som betaler skat, har jeg ret til samfundets forskellige goder: Jeg har jo selv betalt for dem,’ lyder ræsonnementet.

Forestillingen om at bidrage bliver her set gennem skattebetalingen, og det at modtage fra fællesskabet bliver skjult i noget, som ligner borgerløn. Så for den enkelte bliver det mere utydeligt, om man bidrager til fællesskabet, eller modtager fra fællesskabet.

Velfærdssamfundets præmis

Men det værste er nok, at udvandingen i synet på løn og overførselsindkomst langsomt undergraver den generelle holdning til det personlige ansvar i samfundet.

Når jeg er på overførselsindkomst, modtager jeg fra fællesskabet. Når jeg betaler skat af min løn, bidrager jeg til fællesskabet. Når jeg modtager fra fællesskabet, ved jeg, at der er andre, som bidrager til, at jeg kan føle en vis tryghed.

Det er den tryghed, som velfærdssamfundet er til for. Men når jeg nu som modtager af overførselsindkomst betaler skat, er jeg jo lige så stor bidragsyder som alle andre, og noget tyder på, at det påvirker oplevelsen af solidaritet og ansvar for fællesskabet hos dem, som modtager overførselsindkomst.

Når man udsletter forskellen mellem lønindkomst og overførselsindkomst, som regeringen tydeligvis gør med sit forslag om obligatorisk pensionsindbetaling, bidrager man både til en forstærket erodering og individualisering af det personlige ansvar. Man reducerer det personlige ansvar til kun at handle om ansvaret for sig selv.

Men Danmark er bygget på fællesskab, lighed og tillid, og det har kun kunnet lade sig gøre, fordi de fleste følte såvel et ansvar for det, som var tæt på: familien, naboerne, landsbyen, gaden. Og for det, som lå længere væk: de andre bønder, arbejdskollegerne, kvinderne og de andres børn og nød. Det var derfor, vi fik andelsbevægelsen, arbejderbevægelsen og senere kvindebevægelsen.

Det personlige ansvar rummer både et individuelt og et kollektivt ansvar. Hvis man sætter lighedstegn mellem løn og overførselsindkomst, ender det med, at begge dele af det personlige ansvar forsvinder – og så er vi for alvor ved at ødelægge velfærdssamfundet.

Forrige artikel En sygt vigtig opgave: Uddannelse skal gentænkes Næste artikel Airbnb-stifter: Fuck ikke kulturen op
Danskernes pensionsalder på vej mod europarekord

Danskernes pensionsalder på vej mod europarekord

Med den nuværende kurs kan pensionsalderen i 2070 lyde på 74,5 år. Sænk tempoet, lyder opfordringen nu fra fagforbundet 3F, der skeler til nabolandene. En topøkonom løfter dog en advarende pegefinger, mens en ny regeringskommission vil granske mulighederne.

Vi ser dårligt nok de grønne milepæle vi har nået

Vi ser dårligt nok de grønne milepæle vi har nået

DIGITAL OMSTILLING Jo, det går for langsomt med den grønne omstilling, men af og til er det alligevel opmuntrende at træde et skridt tilbage og se på de store forandringer, vi har nået. Bolden ruller – og den får mere fart på fremover.  

ICDK: Flere kvindelige iværksættere er en gevinst for samfundet

ICDK: Flere kvindelige iværksættere er en gevinst for samfundet

I USA er der meget fokus på inkluderende entreprenørskab. Der er opmærksomhed på, om forskellige grupper er underrepræsenteret blandt iværksættere, og hvordan man kan rette op på de skævheder. Det gælder både i forhold til køn og forskellige etniske grupper, fortæller det danske innovationscenter i Boston.

Hvis coronabesættelsen varer fem år

Hvis coronabesættelsen varer fem år

LEDELSE Mange ledere har trykket pause på medarbejderseminarer, udviklingsprojekter og workshops, til vi kan være sammen igen. Men hvad hvis nedlukningerne trækker ud? Elize Dimare og Johnny Sørensen guider dig til corona- og fremtidssikring af din organisation.

Søren Brostrøm: Uden åbenhed mister du autoriteten

Søren Brostrøm: Uden åbenhed mister du autoriteten

INTERVIEW Ekstremt mediepres. Stram politisk styring. Uenighed, fejl og beklagelser. For Søren Brostrøm er det en del af gamet, når man som moderne autoritet i en krisetid står fast på stærk faglighed og stor åbenhed. Han ærgrer sig bare over, at han snublede i risikokommunikationen. Og så er forsigtighed og proportionalitet i hans øjne ikke modsætninger.

Kun 23 kommuner har whistleblowerordninger

Kun 23 kommuner har whistleblowerordninger

LEDELSE Det er generelt forbundet med stor usikkerhed og utryghed for offentligt ansatte at ytre sig om kritisable forhold på arbejdspladsen, skriver tænketanken Justitia i en analyse.

Jeppe Christiansen anbefaler

Jeppe Christiansen anbefaler

KULTURANBEFALING Maj Invests administrerende direktør, Jeppe Christiansen, beundrer Rane Willerslev for hans indsats på Nationalmuseet og anbefaler tankevækkende bøger om stilhed og livsfilosofi.

En lukket valgfest: Hvorfor stemmer de ikke?

En lukket valgfest: Hvorfor stemmer de ikke?

POLITIK OG VELFÆRD Danskerne har noget nær verdensrekord i demokratisk deltagelse. Men fire grupper holder sig alt for ofte væk fra stemmeboksen: unge, indvandrere og efterkommere, kortuddannede og personer uden for arbejdsmarkedet. Her kommer deres egne forklaringer på hvorfor. De kan måske rumme nøglen til en løsning. 

Fest, fællesskab og nålestikskampagner skal få flere ind i valglokalet

Fest, fællesskab og nålestikskampagner skal få flere ind i valglokalet

POLITIK OG VELFÆRD Der er mangel på viden om, hvad der virker, når regioner og kommuner forsøger at gøre en indsats for at få alle med til de lokale valg. Tænketanken Mandag Morgen har samlet en stribe gode ideer og konkrete tiltag, der har vist sig at virke. De fleste tiltag er både enkle og billige.

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

GRØN OMSTILLING Der er et evindeligt dilemma: Hvis man skal producere grøn brint i stor skala, kræver det, at der er et marked og en bekostelig infrastruktur. I Neom, en fremtidig megaby i Saudi-Arabien, tror investorer, at de kan levere både hønen og ægget med et projekt, der minder meget om de danske power-to-x-planer. 

Direktør for patienternes gode liv

Direktør for patienternes gode liv

POLITIK OG VELFÆRD Godt 36.000 medarbejdere i Region H har på 11 sygehuse sat lighedstegn mellemsundhed og behandling. Det har reduceret dødeligheden efter kræft og hjertesygdomme. Nu skal de også hjælpe patienterne tilat leve gode liv - nogle endda med kroniske sygdomme. Den kulturændring skal regionens nye direktør stå i spidsen for.

Nu skal teknikken designes modulært

Nu skal teknikken designes modulært

DIGITAL OMSTILLING B&O har netop lanceret en ny mobil højttaler, der er designet til at holde mange år – selvom den teknologiske udvikling løber hastigt videre. Apparatet er modulært opbygget, så delene let kan repareres eller udskiftes i takt med, at nye digitale formater og software stiller andre krav til elektronikken.

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

I Kina er det gode børneliv kommet på dagsordenen. Det giver forretningsmuligheder for en bred vifte af danske virksomheder – fra legetøjsproducenter over arkitekter til spiludviklere. Danske forskere kan være med til at åbne dørene, da der trækkes på en solid tradition for at undersøge tingene i børnehøjde, skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

LEDELSE Corona har naturligt nok farvet lederes syn på verden det sidste år. Men hvis man vil fremtidssikre virksomheden, må klimaet nu udgøre en fremtrædende del af lederens mindset, skriver Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund.

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

LEDELSE Virksomheder skal vænne sig til at udarbejde samfundsregnskaber, hvor virksomheden nøje vurderer og redegør for, hvordan den bidrager positivt, og hvordan den belaster samfundet. Det bliver et krav fra myndigheder, investorer, långivere, partnere og kunder, skriver Steen Hildebrandt.

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

DIGITAL OMSTILLING Siger man ”grøn og digital omstilling”, så har man dækket de to måske væsentligste dagsordener de kommende ti år. Digitaliseringen og en bæredygtig økonomi kan støtte hinanden – men det er ikke sikkert, at de gør det. Vi ser på, hvad der skal til for at få de to udviklinger til at trække i samme retning.

Grøn + Digital = Danmarks store chance

Grøn + Digital = Danmarks store chance

DIGITAL OMSTILLING Grøn teknologi og digitale offentlige tjenester er begge danske styrkeområder. Men der er brug for koordinering og samarbejde på tværs af det offentlige og det private, hvis Danmark skal udnytte mulighederne for at bruge digital teknologi til at nå klimamålene. KMD’s direktør, Eva Berneke, opfordrer regeringen til at bringe parterne sammen. 

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

POLITIK OG VELFÆRD Fundamentet under den berømmede danske model på arbejdsmarkedet slår dybe revner. Medlemsflugten fra fagbevægelsen er langt større og mere dramatisk end hidtil antaget, viser ny opsigtsvækkende forskning. Fagbevægelsens topfolk ser dybt alvorligt på udviklingen og arbejdsmarkedsforsker opfordrer til politisk handling.

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

POLITIK OG VELFÆRD De klassiske fagforbund forhandler overenskomster på stribe men organiserer en stadig mindre del af de danske lønmodtagere. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, vil finde nye måder at organisere lønmodtagerne på for at vende udviklingen.

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

POLITIK OG VELFÆRD Den kendte økonom Branko Milanovic har sammenlignet landenes vurderede pandemiparathed i rapporten ‘Global Health Security Index’ fra 2019 med de faktiske corona-dødstal. GHS-indekset var ikke bare ude af stand til at forudsige udfaldet – tendensen har nærmest været det modsatte af det forventede.

10 trends for sociale investeringer i 2021

10 trends for sociale investeringer i 2021

KOMMENTAR Det er svært at spå, især om en fremtid præget af coronakrisens uforudsigelige dønninger. Den Sociale Kapitalfond vover alligevel pelsen og giver her 10 uvidenskabelige men dog kvalificerede bud på trends, der vil kendetegne markedet for sociale impact-investeringer i 2021.

Anders Dybdal anbefaler

Anders Dybdal anbefaler

KULTURANBEFALING CEO i konsulentbureauet Operate, Anders Dybdal, dykker ned i systemisk tænkning og holder sig opdateret med Altingets nyhedspodcast, Altinget Ajour.

Støtten til systemet vakler

Støtten til systemet vakler

VINTERLÆSNING: Støtten til systemet vakler.

Mistroen og frustrationerne bobler frem fra neden.

Vi ser det i form af romerlys og sortklædte demonstranter i danske byer. Eller som et stormløb på Kongressen i Washington. Og som en endeløs strøm af vrede på sociale medier.

Vi har samlet artikler fra Mandag Morgens arkiv, der ser nærmere på den udfordring, vores demokrati står overfor.

Bliver økonomien ramt af senfølger?

Bliver økonomien ramt af senfølger?

VINTERLÆSNING: Økonomien får lige nu en ordentlig rusketur af coronakrisen.

Vil den være alvorligt forslået, når pandemien gradvist slipper sit tag i vores samfund?

Vi har samlet en række af Mandag Morgens artikler fra det seneste halvår, der ser på, hvilken vej de økonomiske tendenser peger.

Vær en ny leder efter krisen

Vær en ny leder efter krisen

VINTERLÆSNING: På mange arbejdspladser har coronakrisen på rekordtid knust vaner og principper, der ellers virkede som støbt i beton.

Meget er nyt, og vi famler os frem. Vi er i færd med at genskrive manualen.

I den forstand er coronakrisen også en invitation til fornyelse af ledelsesgerningen.

Det er ikke en nem proces. Her finder du fire ledelsesindlæg med hjælp og inspiration til opgaven.

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

VINTERLÆSNING: Algoritmer er ved at indtage den offentlige forvaltning.

På Mandag Morgen har vi gennem længere tid undersøgt, hvad der sker, når big data og kunstig intelligens kan blive hverdag i socialarbejdet, ved domstolene og fastsættelsen af vores ejendomsskat.

Det kan betyde bedre service til den enkelte og bedre udnyttelse af offentligt ansattes tid.

Men det kan også resultere i et koldt og kafkask system, hvor algoritmens uperfekte data vinder over det menneskelige skøn.

Så hvordan sikrer man, at den nye teknologi bruges til borgerne – og ikke blot til systemets – fordel?

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

POLITIK OG VELFÆRD Danmark er blevet et mindre omfordelende land, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Uligheden er voksende, men der er lange udsigter til en ny politisk kurs. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard maner til tålmodighed. 

2021 kan blive vendepunktet

2021 kan blive vendepunktet

POLITIK OG VELFÆRD Vi har alt for længe stået handlingslammede overfor globale kriser, som vi ved, kræver handling. Klimakrise. Mistillid til demokratiet. Global ulighed. Erfaringerne med at tackle pandemien har skabt et unikt momentum. Måske er 2021 det vindue for forandring, vi har ventet på.

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

DIGITAL OMSTILLING Blockchain, virtual reality og DNA-baseret hukommelse er blandt de stadig noget eksotiske teknologier, som vil brede sig i de kommende år, og som udmærker sig ved at være langt bedre redskaber til at gøre økonomien mere effektiv og mindre ressourcekrævende. 

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

DIGITAL OMSTILLING Med en stigende mangel på praktiserende læger kan nye teknologiske løsninger være med til at afhjælpe situationen i Danmark. Der er meget inspiration at hente i Silicon Valley, hvor konsultation via nettet, og selvbetjeningsløsninger til måling af helbredet, er blevet en del af hverdagen for mange. Det skriver Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Gør klar til de arbejdende seniorer

Gør klar til de arbejdende seniorer

LEDELSE Den aldrende arbejdsstyrke betyder, at ledere vil skulle håndtere en voksende gruppe af aktive seniorer, og det stiller nye krav. Den klassiske aldersbaserede formular for afslutning af arbejdslivet kan ikke længere bruges, skriver Jesper Brask Fischer.

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

ØKONOMI Coronakrisen har forværret vilkårene for økonomisk pressede folk, der havde nok at slås med i forvejen. Højlydt utilfredshed og massedemonstrationer mod systemet er brudt ud og eskaleret i årets første uger. For at stoppe vredens vækstvilkår er politikerne nødt til at bevæge sig mentalt ud af 1980’erne og vende sig mod en ny økonomisk virkelighed, mener den britisk-amerikanske økonomiprofessor Mark Blyth.

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

KULTURANBEFALING Fra historiepodcast om mongolernes hærgen i Østeuropa til fantastiske fortællinger fra det enorme russiske grænseland. Ung frontperson bag nyt ukrainsk-dansk ungdomshus giver et indblik i hendes kulturelle forberedelser til jobbet.

Krisestyring for 31 milliarder:  Historisk mange trepartsaftaler under corona

Krisestyring for 31 milliarder: Historisk mange trepartsaftaler under corona

POLITIK OG VELFÆRD Det seneste år har budt på hele 15 trepartsaftaler, som har kostet milliarder af kroner og har reddet tusindvis af arbejdspladser. Coronakrisen har pustet nyt liv i selve hjertet af den berømmede danske model, treparts-institutionen. Førende forskere forudser, at trepartsfesten vil forsætte med aftaler om blandt andet grøn omstilling og de såkaldte andengenerationsreformer.

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

POLITIK OG VELFÆRD Efter 15 trepartsaftaler på et år har lønmodtagernes og arbejdsgivernes topfolk fået sult på mere. De er klar til at hjælpe regeringen med nye type af reformer. Lizette Risgaard og Jacob Holbraad har også andre ting på ønskesedlen til nye aftaler.

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

DIGITAL OMSTILLING Brug af algoritmer og prædiktive data i det borgernære velfærdsarbejde kræver, at vi overvejer nøje, hvordan det forandrer samarbejdet med de berørte familier. Faren er, at vi sætter systemet over borgerne, hvilket er det, vi netop prøver at komme væk fra, skriver Robin Vickery.

S fører klimakamp med skarp gul profil

S fører klimakamp med skarp gul profil

POLITIK Regeringen har gjort sin håndtering af den grønne omstilling til et centralt element i en værdipolitik, der handler om at være tæt på produktions- og provins-Danmark og at lægge afstand til det radikale storby-Danmark.