Regeringens nye disruptionchef: De digitale skyggesider skal med i ligningen

Borgerne skal føle, at de er med i den digitale udvikling. Teknologien skal tjene folket og ikke omvendt, mener den tidligere Uber-direktør Kåre Riis Nielsen, der skal stå i spidsen for Erhvervsministeriets disruption-taskforce.

Klaus Dalgas

I september 2017 fik London sin første digitale bychef, en såkaldt Chief Digital Officer, CDO, der skal gøre millionbyen til verdens ’smarteste’ by – rent digitalt.

I januar 2018 fik svenskerne også deres helt egen CDO, da den svenske digitaliseringsminister kunne meddele, at man havde afsat midler til at ansætte en Chief Digital Officer, der skal sætte fart på regeringens digitaliseringsstrategi, som blev præsenteret sidste forår.

Og i februar var det så Danmarks tur, da erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) kunne løfte sløret for, at tidligere Uber-direktør Kåre Riis Nielsen fra 1. marts skal stå i spidsen for regeringens nye disruption-taskforce. Kåre Riis Nielsen skal ligesom sin britiske og svenske kollega sætte fart på den digitaliseringsstrategi, som regeringen lancerede i slutningen af januar.

Kåre Riis Nielsen

48 år, Cand.scient.pol. fra KU i 1998.

2018-: Chef for regeringens disruption-taskforce.

2017: Politisk direktør for Uber, Norden og Baltikum.

2016-2017: Direktør for Innovation Centre Denmark i Tel Aviv, Israel.

2008-2014: Chef for public affairs i Novozymes.

2006-2007: Kommunikationschef for Nordisk Ministerråd.

1998-2006: Verdensbanken, FN og CBS.

Netop hjemvendt fra skiferie med en omgang influenza i håndbagagen er Kåre Riis Nielsen klar til at fokusere på regeringens og Erhvervsministeriets ambitioner om Danmark som global digital frontløber i de kommende år.

”Jeg glæder mig. Vi skal blive konkrete så hurtigt som muligt for at kunne hjælpe danske virksomheder og ministeriet til at høste de mange fordele, der er ved ny teknologi,” siger Kåre Riis Nielsen.

Danmark kan lære af Uber

Der findes endnu ingen officiel, ministeriel beskrivelse af, hvad opgaven som taskforcechef præcis går ud på, eller hvad taskforcen præcis skal foretage sig. Derfor handler det i første omgang om at opbygge et nyt team, der sammen med chefen skal udgøre den nye enhed. Herefter skal der sættes gang i konkrete projekter og handlinger, der kan skabe værdi for erhvervslivet og samfundet som et hele.

”Vi arbejder i første omgang med en horisont på to år. Men jeg mener, at vi skal være klar med konkrete resultater tidligere. Præcis hvilke resultater, det handler om, er umuligt at sige lige nu – vi er jo en taskforce. Men vi skal udfordre de nuværende regler, processer og arbejdsmetoder, så vi får mere ud af digitaliseringen, både samfundsmæssigt og hos virksomhederne. Vi skal arbejde med nye måder at se regulering og lovgivning på, så vi kan drage mest mulig nytte af digitaliseringen. Digitaliseringen skaber store muligheder, som vi skal udnytte mere effektivt. Men heldigvis har Danmark et godt udgangspunkt og er blandt de bedste i klassen,” siger Kåre Riis Nielsen.

Som direktør for privatkørselstjenesten Uber ramlede Kåre Riis Nielsen sidste år frontalt ind i netop de værdier, som den danske samfundsmodel, velfærdssamfundet, er rundet af. Den teknologiske platform var nytænkende og innovativ, mens forretningsmodellen blev hældt ned ad brættet.

”Danmark kan bestemt lære noget af Uber, lige som Uber kan lære noget af Danmark,” siger Kåre Riis Nielsen og peger på, at Ubers teknologiske platform var rettet mod fremtiden, og at også andre, for eksempel Airbnb, arbejder i samme univers.

”Spørgsmålet er, på hvilke vilkår og hvordan man fremadrettet kan blive klogere på at navigere i det digitale univers, hvor der er databeskyttelse, skattebetaling, arbejdsforhold og meget andet, der skal tages hensyn til,” siger Kåre Riis Nielsen.

Teknologiens skyggesider

Den nye taskforcechef lægger stor vægt på, at teknologiens skyggesider skal indtænkes i den digitale satsning. Den teknologiske udvikling skal så at sige styres til glæde for mennesker og ikke omvendt.

”Der er en teknologisk skyggeside, som mange er begyndt at snakke om,” siger Kåre Riis Nielsen og peger på begrebet ’techlash’, hvor de store globale og monopollignende foretagender som Facebook, Google, Amazone, Microsoft og Apple i stigende grad underlægges politisk styring.

”Der sker noget globalt, men også noget lokalt,” siger Kåre Riis Nielsen og fortsætter:

”Den teknologiske udvikling er kommet for at blive, og vi kan få stort udbytte ved at være på forkant med udviklingen herhjemme. Men der er en også en skyggeside ved den nye teknologi, som vi kan blive klogere på. En skyggeside, som vi skal tænke med ind i den teknologiske udvikling. Det går ikke, at større grupper i samfundet føler, at de ikke er med i udviklingen og føler sig marginaliseret. Vi skal styre den teknologiske udvikling, så den er til gavn for alle. Men her står vi godt rustet herhjemme med en fleksibel og rummelig arbejdsmarkedsmodel til at absorbere teknologiske skift.”

Kan du give et eksempel på en skyggeside?

”Der kom for eksempel en reaktion på alle de gode historier om automatisering, at vi kan erstatte alle de hårde, fysiske job med robotter. Det er jo i princippet godt og positivt, men nogle føler, at det går ud over dem og deres job. Utrygheden breder sig, og det kan få menneskelige og politiske konsekvenser, som vi skal indregne i de planer, vi ruller ud på det teknologiske område. Den blinde teknologifetichisme, som har hersket de seneste ti år, hvor al teknologisk udvikling har skabt ubetinget begejstring, er ved at blive udfordret, og det er fint. Den teknologiske udvikling skal tjene samfundet og borgerne uden at skabe for meget utryghed og mistro,” siger han.

Famler i blinde

Kåre Riis Nielsen mener, at både den offentlige og den private sektor famler lidt i blinde, når det handler om at bruge digitaliseringen konstruktivt og effektivt.

”Alle gør noget og kaster ufatteligt mange ressourcer efter digitaliseringen. Vi ser, hvordan kommuner har kastet milliarder efter at digitalisere folkeskolen med computere og iPads, og vi ser det samme i det private, hvordan man prøver at optimere og gøre det mere effektivt ved at bruge digitaliseringen, for eksempel inden for værdikædestyring og udvikling af nye digitale platforme. Jeg tror, at alle ser ud på den der fagre nye verden, som de ved, at de skal være på forkant med, men endnu ikke er helt skarpe på, hvordan de skal gøre det. I den forstand er der stor lighed mellem det offentlige og det private. Der er kastet mange penge efter digitaliseringen begge steder, men man ved ikke helt, hvor og hvordan man høster gevinsterne endnu,” siger han.

Kåre Riis Nielsen mener, at der er store gevinster at hente i det offentlige ved at bruge ny teknologi på en bedre måde.

”Digitalisering kan for eksempel bruges til at sagsbehandle og udnytte data på en mere effektiv måde til gavn for virksomheder og borgere. Og så tror jeg, at blockchain-teknologien – som vi alle er meget begejstrede for uden helt at vide, hvad den kan og ikke kan – kan udnyttes til at effektivisere dokumentation og handel i shippingbranchen. Hertil kommer, at der i uddannelsessystemet er mange områder, hvor vi kan bruge teknologien mere effektivt,” siger han.

Kåre Riis Nielsen mener, at der allerede er mange gode initiativer i gang på det digitale område, hvilket viser, at myndighederne arbejder seriøst med at høste fordelene ved ny teknologi.

”Jeg har ikke løsningen på, hvordan man håndterer det fra dag ét, og det tror jeg heller ikke, der er andre, der har. Kunsten er hele tiden at se det nye og prøve at navigere i det, lære af sine fejl og så tage bestik af, hvordan teknologien modnes og udvikler sig. Det handler om hele tiden at teste og afprøve og ikke naivt at tro, at man har løsningen med det samme,” siger Kåre Riis Nielsen.

Faldgruber

Teknologi har historisk været helt afgørende for det danske samfund, mener Kåre Riis Nielsen og peger på Industri 4.0 som den fjerde industrielle og teknologiske etape.

”Digitalisering og ny teknologi kan løfte et samfund på mange områder og give enorme gevinster. Samtidig skal man som samfund være klogere, når det gælder om at imødegå de mere kortsigtede faldgruber, der er deri. Det er, når ny teknologi møder borgerne, det bliver interessant, og hvor der kan komme nogle reaktioner fra grupper, der berettiget eller uberettiget føler sig udenfor og ikke mener, at det drypper på netop dem. Det lyder banalt, men jeg tror, at det er ekstremt vigtigt, at teknologi er til for at fremme mennesket og ikke for teknologiens egen skyld,” siger Kåre Riis Nielsen.

”Der er mange rigtig dygtige ingeniører, der kan det hele. Og STEM-kompetencer (Science, Technology, Engineering, Mathematics, red.) bliver et centralt parameter i fremtidens samfund. Men der er også en anden side af teknologien, og det er, at vi skal huske humanvidenskaben og de kreative fag til at kvalificere og løfte teknologien og dens muligheder, så det ikke bliver for endimensionelt,” siger den nyudnævnte chef for regeringens disruption-taskforce.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu