Før regeringens reform: Jobcentre drukner i regeltyranni

Trods regeringens ønske om afbureaukratisering er der stadig 22.408 sider med love og cirkulærer, der regulerer arbejdet på landets jobcentre. ”Medarbejderne knokler, men med det forkerte,” siger borgmester, mens medarbejdernes produktivitet falder. Før sommer aftalte regeringen et opgør med regeltyranniet med fagforeninger og kommuner. Den kommende reform af jobcentrene bliver afgørende for regeringens troværdighed.

Jens Reiermann

Ida Louise Jervidalo arbejder i Jobcenter Aarhus. Hver eneste dag skal hun som socialrådgiver forene kravene i lovgivningens 22.408 sider med de ledige og kontanthjælpsmodtagernes meget forskellige behov. Hver dag bruger hun mere end fem timer på at administrere, kontrollere og gå til interne møder. Tilbage bliver omkring 1,5 time, som hun kan bruge på kontakten med de ledige og kontanthjælpsmodtagerne. 

Og Ida Louise Jervidalo er ingen undtagelse. I 2010 deltog hun sammen med 65 kollegaer i en undersøgelse, der viste samme billede for alle jobkonsulenterne. Trods massivt politisk fokus på regeltyranniet, helt tilbage fra VK-regeringens tid, har forholdene på landets jobcentre ikke ændret sig. Ida Louise Jervidalo fortæller, at hun på en normal dag stadig bruger mere end fem timer af sin arbejdsdag på afrapportering, administration og kontrol.

”Der er virkelig fjernet regler, men lige så snart der bliver fjernet én regel, kommer der bare en ny i stedet. Vi oplever et stort pres på grund af alle ændringerne og føler stadigvæk, at processerne her på jobcentret er reguleret ned i mindste detalje. Det er meget tungt,” siger hun. Se figur 1.

[graph title="Regeltyranni på jobcentrene" caption="Figur 1  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/43179-jre_fig01_miatilbureaukratipajobcentrene_0.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/f48d5-jre_fig01_miatilbureaukratipajobcentrene_0.png" text="De mere end 23.000 sider med love, cirkulærer og bekendtgørelser kræver sin bureaukrat. Administration og kontrol sluger ca. 30 pct. af de samlede udgifter knap 11,69 mia. kr. til jobcentrene (2013)."]Note: 1 Dansk Socialrådgiverforenings undersøgelse af tidsforbruget på jobcentrene er udført tre gange, i 2006, 2009 og 2010., Kilde: Beskæftigelsesministeriet (2013) og Dansk Socialrådgiverforening (2010). [/graph]

Regeltyranniet på jobcentrene skal ikke bare findes i de mange tusinde siders lovtekst, men også i en lang række meget forskellige statstilskud til de kommunale jobcentres aktiviteter. Jo længere Ida Louise Jervidalo er om at sætte gang i aktivering til den ledige, desto mindre betaler staten af udgiften til dagpenge eller kontanthjælp. Og sker aktiveringen ikke rettidigt ifølge de mange regler, som er specificeret i lovgivningen, så bortfalder statens tilskud helt.

Linje for linje er det måske til at forstå, men det samlede billede giver ikke Ida Louise Jervidalo megen plads til at tilrettelægge individuelle forløb i samarbejde med den enkelte ledige eller den enkelte kontanthjælpsmodtager.

Regeltyranni på jobcentrene

Med 22.408 siders love, regler og bekendtgørelser er indsatsen for at hjælpe ledige tilbage i job et af de hårdest regulerede områder i hele den offentlige sektor. Indsatsen på jobcentrene er så gennemreguleret, at det trækker produktiviteten i den offentlige sektor ned, påpegede regeringens egen Produktivitetskommission i juni. 

Regeltyranniet er altså ikke bare et problem for Ida Marie Jervidalo og hendes kollegaer.

”Jeg kan se, at medarbejderne på vores jobcentre knokler. Men de knokler med de forkerte ting. Selv om vi har talt og talt om, at der er for mange krav til de enkelte processer ude på jobcentrene, er der stadig for mange krav,” siger hendes politiske chef, Aarhus’ borgmester Jacob Bundsgaard (S), der også er formand for arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalget i KL, Kommunernes Landsforening.

Før forhandlingerne om en reform af arbejdet på jobcentrene er begyndt, opfordrer han sin partifælle, beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, til at tage udgangspunkt i centrenes formål om at hjælpe ledige tilbage i beskæftigelse.

Fortsætter arbejdet på jobcentrene trods jobcenterreformen med at være regelstyret ned i detaljen, vil det ifølge Bundsgaard være så som så med det politiske fokus, byrådene og borgmestrene vil give arbejdet i jobcentrene.

”Så forsvinder det politiske fokus fra vores side. Og når det forsvinder, smitter det af på ledelsen. Det er ærgerligt, fordi vi ved, at effekten af en indsats er størst, når der er fokus på opgaven fra politikere og ledelse,” siger Jacob Bundsgaard.

Regeringen og tillid

Kort før sommer indgik regeringen, kommunerne og regionerne en aftale med tre store faglige organisationer for offentligt ansatte – Akademikerne, FTF og Organisationen af Offentligt Ansatte (OOA) – om i alt syv nye principper for indretningen af den offentlige sektor. Se tekstboks.

Opgør med regeltyranni

Kort før sommer indgik regeringen, kommunerne, regionerne og en række faglige organisationer på det offentlige arbejdsmarked en aftale om modernisering af den offentlige sektor. Det første og vigtigste af aftalens i alt 7 principper vil erstatte regler og regelstyring med klare og tydelige mål for indsatsen:

  1. Styring i den offentlige sektor skal fokusere på mål og resultater og ikke på regler og procedurer.
  2. Der skal være åbenhed om prioriteringer og klare mål for opgaveløsningen.
  3. Ledelse og styring skal tage afsæt i tillid og ansvar. 
  4. Arbejde og udvikling bygger på dokumentation. 
  5. Opgaveløsningen skal baseres på viden om, hvad der virker.
  6. Ledelse og engagement skal fremme innovation.
  7. Offentlig service skal inddrage borgernes ressourcer.

En udtalelse fra Kommunaldirektørforeningen i Danmark fra april udpeger beskæftigelsesområdet som et eksempel på, hvad direktørerne opfatter som ”et oplagt eksempel på overstyring”. 

Note: Aftalen blev indgået i juni mellem regeringen, Akademikerne, Danske Regioner, KL, FTF og OAO. 

Det første af de syv principper gør op med regeltyranniet og erstatter detailstyringen med styring efter klart definerede mål, helt som Aarhus’ borgmester, Jacob Bundsgaard, ønsker det.

Aftalen ligger i forlængelse af regeringens erklærede mål om at gennemføre en tillidsreform, som fastlagt i det to år gamle regeringsgrundlag. I forbindelse med offentliggørelsen af de syv principper sagde økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R):

”Vi har frasagt os en gold topstyring og mestertænkning på Slotsholmen. Vi kommer til at have robuste diskussioner også internt i regeringen om lovforslag og detaljer omkring, om vi skal styre alt muligt, eller om vi skal give et andet rum og sætte mål på en anderledes måde.”

Aftalen om de syv principper skabte splittelse i fagbevægelsen, fordi FOA, der bl.a. organiserer social- og sundhedsassistenter, valgte at stå udenfor. Splittelsen gør det ekstra vigtigt for de deltagende organisationer, at de syv principper omsættes til virkelighed.

”Vi ved, at samtalerne med de ledige virker, og derfor må politikerne afgøre med sig selv, om de vil lave et system for de få, der snyder, eller for de mange, der søger at komme i job igen. Den helt store udfordring bliver, hvordan de syv principper omsættes. Regeringen kan tale herfra og til juleaften om tillid. Nu skal de til at vise, at de har tillid til de ansatte på jobcentrene og andre steder i den offentlige sektor,” siger Majbritt Berlau, der er formand for Dansk Socialrådgiverforening, som er medlem af FTF, der var med i aftalen om de syv principper.

Rådet fra forskerne

På universiteterne har eksperter for længst udredt diagnosen for den overregulerede offentlige sektor: Et stigende antal regler fjerner mere og mere opmærksomhed fra det egentlige mål med den offentlige indsats.

”Vores forskning viser, at medarbejdernes motivation og engagement falder, jo mere de oplever, at de bliver reguleret og kontrolleret. Det er alvorligt, fordi langt de fleste offentligt ansatte har et højt ønske om at bidrage til at hjælpe borgerne og løse vigtige samfundsopgaver – det vi kalder public service-motivation,” siger Jacob Torfing, professor i offentlig forvaltning ved Roskilde Universitet.

Sammen med en stribe andre fremtrædende professorer og forskere fra landets universiteter opfordrede han sidste år politikere og regering til at sænke tempoet i lov- og regelmaskinen på Christiansborg og i stedet tydeliggøre målene for de offentligt ansattes arbejde. 

”Det er betænkeligt, når man måler og dokumenterer på processer og metoder og glemmer målet. Vi ved jo, at hvis man måler på en detalje på et jobcenter, så bruger medarbejderne kræfterne lige netop der, frem for at fokusere på at få flere i arbejde. Det skævvrider indsatsen,” siger Torfing.

Hans kollega på Copenhagen Business School Niels Thyge Thygesen, der er ekspert i offentlig ledelse, siger det på en anden måde:

”Når medarbejderne går mere op i, hvornår den ledige skal komme til en aftale, end i at få ham eller hende i et varigt job, så er det rigtige – nemlig at hjælpe den ledige i beskæftigelse – blevet til det forkerte. Det er kontraproduktivt,” siger han.

For de to forskere bliver reformen af jobcentrene den helt store test på, om regeringen står fast på den erklærede hensigt om at erstatte regelstyring – det Margrethe Vestager kalder for ”den golde topstyring” – med tillid, eller om reformen blot bliver endnu en finjustering af bureaukratiet.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu