Regeringens udspil om Danmark som fore-gangsland kan lægge kimen til meget vidtgående foran-dringsprocesser i sam-fundets organisering, konkluderer Mandag Morgen i en analyse af regeringens oplæg. Den socialdemokratiske partitop har således i stilhed relanceret den offentlige moderniseringspolitik, som skabte det voldsomme oprør fra partiets traditionalister. Samtidig tager regeringen et måske betydnings-fuldt skridt i det skifte fra udgifts- til strukturpolitik, som er undervejs i international politisk tænkning. Til gengæld er udspillet ikke egnet som valggrundlag. Dertil er kampagnens hidtil offentliggjorte elementer for højstemte og for upræcise, vurderer Mandag Morgen i en ledende artikel. Allerede nu kan regeringen notere international støtte til sin strategi. Ifølge den tidligere svenske finansminister Allan Larsson er Danmark et forbillede for andre velfærdssamfund. “Hvad Danmark har demonstreret er, at den europæiske strategi for økonomi og beskæftigelse kan virke,” siger Allan Larsson, der taler på regeringens konference onsdag.