Regioner sylter kræftpatienters sikkerhed

Jens Reiermann

For mange kokke ..." caption="Figur 1  

Figur 2  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/771f3-jre_figur02_infektioner-rammer-hver-tiende.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/1f3af-jre_figur02_infektioner-rammer-hver-tiende.png | Forstør   Luk

Omkring hver fjerde kvinde, der bliver opereret for livmoder- eller livmoderhalskræft, pådrager sig en infektion.

Note: 1 N=2.087, Kilde: Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, 2011. [/graph]

Kræftpatienter er en af de mest udsatte patientgrupper i det danske sygehusvæsen. Op til hver anden patient oplever fejl i den behandling, de modtager på et sygehus – især når mange sygehusafdelinger er involveret i forløbet. Se figur 1.

Alligevel har ejerne af sygehusene, Danske Regioner, været op mod et år om at reagere på i alt 43 ekspertanbefalinger, der kunne reducere antallet af fejl. Anbefalingerne er udarbejdet af Den Nationale Arbejdsgruppe for Patientsikkerhed i Kræftforløb og afleveret til Danske Regioner i december sidste år. Se også tekstboks.

”Det undrer mig, at Danske Regioner ikke prioriterer det højere at realisere anbefalingerne. Læger, sygeplejersker og andre gode folk har brugt deres tid for at øge patienternes sikkerhed, og jeg kan ikke forstå, hvorfor Danske Regioner ikke handler på anbefalingerne. Det er beskæmmende,” siger Janne Lehmann Knudsen, kvalitetschef i Kræftens Bekæmpelse og ansvarlig for organisationens indsats i arbejdsgruppen.

”Jeg kan godt forstå, at Kræftens Bekæmpelse gerne vil have svar hurtigst muligt – og det er godt, at de bider os i haserne. Men det er ikke ligegyldigt, hvordan vi arbejder med deres anbefalinger. Vi er nødt til at prioritere, for vi kan ikke komme i gang med dem alle på én gang,” siger Per Gandrup, klinisk chef for kirurgi og onkologi, Aalborg Universitetshospital, og medlem af den ekspertgruppe, som Danske Regioner har bedt om at vurdere de 43 anbefalinger.

Arbejdsgruppe skal forbedre patientsikkerhed

Den Nationale Arbejdsgruppe for Patientsikkerhed i Kræftforløb blev nedsat for at styrke sikkerheden for kræftpatienter.

På tværs af arbejdsgruppens anbefalinger går en række overordnede temaer.

  • Bedre brug af og adgang til eksisterende data
  • Patientadgang til egen journal
  • Bedre it-understøttelse af behandlingen
  • Information og støtte til patient og pårørende
  • Stærkere forankring af indsatsen for patienternes sikkerhed
  • Anvendelse af patientrapporterede oplysninger på tværs
  • Behov for mere viden om sikkerhedsproblemer og -løsninger.

Gruppen består af repræsentanter for:

  • Kræftpatienter: Enkeltpersoner samt Danske Multidisciplinære Cancer Grupper og Kræftens Bekæmpelse.
  • Myndigheder: Kommunernes Landsforening, de fem regioner, Danske Regioner og Sundhedsstyrelsen.
  • Faglige selskaber: Bl.a. Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker, Dansk Selskab for Klinisk Onkologi og Onkologisk Ledelsesforum.
  • Derudover deltager Dansk Selskab for Patientsikkerhed samt Patientombuddet.

Ekspertgruppen skal bl.a. se på, hvordan de 43 anbefalinger kan integreres med de øvrige aktiviteter for at forbedre patienternes sikkerhed. Regionerne har f.eks. i den seneste økonomiaftale med regeringen forpligtet sig til at nedbringe såvel dødeligheden som antallet af skader.

Ekspertgruppens anbefalinger tages op på et møde mellem de fem regioners sundhedsdirektører den 22. november.

Fejl i behandlingen

Ifølge overlæge Henriette Lipczak fra Kræftens Bekæmpelse medfører fejl og utilsigtede hændelser oftere varige mén for kræftpatienter end for andre patientgrupper.

”Kræftpatienter er særligt sårbare, fordi de ofte behandles i lange, sammensatte og risikofyldte forløb. Behandlingen kan medføre voldsomme påvirkninger af organismen,” siger hun.

Foreløbige forsøg på samkørsel af data viser f.eks., at hver fjerde patient, der opereres for livmoderhalskræft, pådrager sig en infektion. Se figur 2.

”Det er svært at få et samlet overblik over omfanget af infektioner, fordi infektionerne ofte viser sig, når patienten er udskrevet. På den måde får sygehuslægerne måske slet ikke kendskab til problemet,” siger Henriette Lipczak.

Her foreslår arbejdsgruppen, at data fra egen læge og hospitalerne samkøres, så lægerne på sygehusene kan følge med i, hvad der sker med deres patienter, efter at de er udskrevet fra hospitalet.

[graph title="Infektioner rammer kræftpatienter" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: Kræftens Bekæmpelse på baggrund af foreløbige samkørsler af data fra Mikrobiologisk Afdelings Datasystem, MADS. 

En vigtig fejlkilde er mangelfuld overførsel af information. Hver sjette patient oplever, at sygehuset mangler informationer, når han eller hun møder op på sygehuset til samtale, undersøgelse eller behandling. Se figur 3.

”Det er risikabelt, hvis lægen ikke har alle oplysninger om patienten til sin rådighed i forbindelse med undersøgelse og behandling. Det kan betyde, at oplysninger om f.eks. allergier, nedsat nyrefunktion eller patientpræferencer overses, med risiko for skade på patienten,” siger Henriette Lipczak.

Data er fundamentet for god behandling

Flere af de 43 anbefalinger fokuserer på at sikre adgang til de rigtige data om patienten og patientens sygdom, når der er brug for det.

Det lyder som en selvfølge, men i virkelighedens verden er netop overlevering af relevant information en akilleshæl. Patienter oplever i vidt omfang, at data ikke følger dem på deres vej mellem forskellige afdelinger, mellem forskellige hospitaler og mellem hospital og praktiserende læge eller hjemmesygeplejerske.

[graph title="Sygehuse overser information om hver sjette patient" caption="Figur 3  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/68816-jre_figur03_sygehuse-overser-information-om-hver-sjette-patient.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/b4e27-jre_figur03_sygehuse-overser-information-om-hver-sjette-patient.png" text="Omkring hver sjette patient oplever, at vigtig information om deres sygdomsforløb mangler, når de møder op på sygehuset."]Note: 1 N=4.130., Kilde: Kræftens Bekæmpelse: Barometerundersøgelse 2013. [/graph]

”Patienterne ved godt, at der sker fejl, når mange mennesker arbejder sammen om komplekse opgaver. Hvis de selv skal have en mulighed for at opdage nogle af disse fejl og bedst muligt kunne følge med i eget forløb, må de have indsigt i deres egne data. I sidste ende er ansvaret for patienternes sikkerhed selvfølgelig sundhedsvæsenets, men patienterne kan i nogle tilfælde udgøre en ekstra sikkerhedsbarriere, hvis ellers de får muligheden for det,” siger Henriette Lipczak.

Lige netop den mulighed får patienterne på Per Gandrups afdeling fra nytår, hvor man i samarbejde med et amerikansk hospital afprøver de såkaldte åbne noter, der giver større mulighed for patienter for at følge med og selv notere i journalerne.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Mandag Morgen logo

Læs mindre - forstå mere

  • ChefredaktørAndreas Baumann
  • Adm DirektørAnne Marie Kindberg
  • CFOAnders Jørning
  • Ansv. ChefredaktørJakob Nielsen
  • Kommerciel direktørMichael Thomsen
  • Formand og udgiverRasmus Nielsen
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 93 93 23[email protected]CVR nr.: 38253395

Mandag Morgen leveres af Mandag Morgen ApS, der ejes af Alrow Media ApS.

Copyright © Mandag Morgen, 2024