Alligevel har ejerne af sygehusene, Danske Regioner, været op mod et år om at reagere på i alt 43 ekspertanbefalinger, der kunne reducere antallet af fejl. Anbefalingerne er udarbejdet af Den Nationale Arbejdsgruppe for Patientsikkerhed i Kræftforløb og afleveret til Danske Regioner i december sidste år. Se også tekstboks.

”Det undrer mig, at Danske Regioner ikke prioriterer det højere at realisere anbefalingerne. Læger, sygeplejersker og andre gode folk har brugt deres tid for at øge patienternes sikkerhed, og jeg kan ikke forstå, hvorfor Danske Regioner ikke handler på anbefalingerne. Det er beskæmmende,” siger Janne Lehmann Knudsen, kvalitetschef i Kræftens Bekæmpelse og ansvarlig for organisationens indsats i arbejdsgruppen.

”Jeg kan godt forstå, at Kræftens Bekæmpelse gerne vil have svar hurtigst muligt – og det er godt, at de bider os i haserne. Men det er ikke ligegyldigt, hvordan vi arbejder med deres anbefalinger. Vi er nødt til at prioritere, for vi kan ikke komme i gang med dem alle på én gang,” siger Per Gandrup, klinisk chef for kirurgi og onkologi, Aalborg Universitetshospital, og medlem af den ekspertgruppe, som Danske Regioner har bedt om at vurdere de 43 anbefalinger.

Ekspertgruppen skal bl.a. se på, hvordan de 43 anbefalinger kan integreres med de øvrige aktiviteter for at forbedre patienternes sikkerhed. Regionerne har f.eks. i den seneste økonomiaftale med regeringen forpligtet sig til at nedbringe såvel dødeligheden som antallet af skader.

Ekspertgruppens anbefalinger tages op på et møde mellem de fem regioners sundhedsdirektører den 22. november.

Fejl i behandlingen

Ifølge overlæge Henriette Lipczak fra Kræftens Bekæmpelse medfører fejl og utilsigtede hændelser oftere varige mén for kræftpatienter end for andre patientgrupper.

”Kræftpatienter er særligt sårbare, fordi de ofte behandles i lange, sammensatte og risikofyldte forløb. Behandlingen kan medføre voldsomme påvirkninger af organismen,” siger hun.

Foreløbige forsøg på samkørsel af data viser f.eks., at hver fjerde patient, der opereres for livmoderhalskræft, pådrager sig en infektion. Se figur 2.

”Det er svært at få et samlet overblik over omfanget af infektioner, fordi infektionerne ofte viser sig, når patienten er udskrevet. På den måde får sygehuslægerne måske slet ikke kendskab til problemet,” siger Henriette Lipczak.

Her foreslår arbejdsgruppen, at data fra egen læge og hospitalerne samkøres, så lægerne på sygehusene kan følge med i, hvad der sker med deres patienter, efter at de er udskrevet fra hospitalet.