Erhverv Virksomheder: Reklamebureauer oversælger sig selv De magter ikke strategisk rådgivning
Grænserne mellem strategi, kommunikation og reklame bliver stadig mere udviskede. Medieturbulensen omkring Lundbeck skyldes mest af alt en sammenblanding af en kampagne og virksomhedens strategi. I et presset marked tilbyder reklamebureauer i stor stil strategisk rådgivning, mens strategibureauer også leverer kreative løsninger. Men ofte har bureauerne ikke kompetencerne til det. Dermed risikerer virksomhederne ikke bare at få dårlig rådgivning. I værste fald kan det få voldsomme konsekvenser for både brand og aktiekurs. “Man bør kun bruge ordet strategi, hvis målsætningen er funderet i virksomhedens styrker og svagheder, ” siger Lundbecks kommunikationsdirektør, Jens Gaardbo, der om to uger præsenterer virksomhedens nye brandingstrategi.