Vælgerne mere indvandrer-venlige end regeringen
Vil bløde op på stramme udlændingeregler
Tilgengæld stor opbakning bag ny skatteminister
Statsministerens nedtoning af udlændingepolitikken i sidste uges åbningstale falder godt i tråd med vælgernes holdninger. For første gang er en dansk regering i den situation, at vælgerne er mere liberale end regeringen i indvandrerspørgsmål. Danskernes holdning til indvandring er den mest positive i ti år. VK-regeringen har endda fået et lille
flertal imod sig, når det gælder reglerne om familiesammenføring, som vælgerne ønsker lempet. Det fremgår af en undersøgelse af vælgernes holdninger til de vigtigste politiske
stridsspørgmål i en kommende valgkamp, som Ugebrevet har lavet i samarbejde med professor Jørgen Goul Andersen, Aalborg Universitet. Alt tyder dermed på, at nye løfter
om stramninger næppe vil have vælgertække. Til gengæld viser undersøgelsen, at skattestoppet er et af VK-regeringens stærkeste kort i den kommende valgkamp -og at udskiftningen af Hans Christian Schmidt med Connie Hedegaard på miljøministerposten var på høje tid. Serie | Opskrift på en valgsejr