Rekruttering Virksomheder tjekker Facebook før jobsamtalen Eksperter advarer om etisk gråzone Internettet er blevet den vigtigste arena for talentrekruttering. Arbejdsgivere og rekrutteringsfirmaer søger systematisk oplysninger om potentielle kandidater på nettet. Flere bruger sociale netværkssider som Facebook og LinkedIn til at spotte fremtidige medarbejdere. Og digitale søgninger spiller faktisk en større rolle, jo tungere poster der skal besættes. Det er blevet stadig vanskeligere at skjule belastende oplysninger fra fortiden, og eksperter advarer om de etiske konsekvenser. “Alle mennesker har en iboende fordomsfuldhed, der gør, at viden om en ansøgers religiøse, politiske eller seksuelle orientering ikke kan undgå at spille ind, når først man kender til det, ” siger Thomas Ploug, forsker i etik på internettet.