Rektor på Herlufsholm: Janteloven hæmmer danske skolebørn

Janteloven hæmmer danske børn og unges uddannelsesmæssige udvikling, fordi det ikke er sejt at være dygtig. Det er en af de største pædagogiske udfordringer, når man driver skole her i landet, siger rektoren for privatskolen Herlufsholm. Selv henter han inspiration fra udlandet for at løfte elevernes perspektiv.

Alt for mange danske skolebørn lægger bånd på sig selv i stedet for at gå efter at indfri deres fulde potentiale.

Arbejdet med børn og unges skolegang i Danmark foregår til stadighed med Janteloven som underliggende vilkår, og det er en af Danmarks aktuelt største pædagogiske udfordringer.

Det mener Flemming Zachariasen, rektor for Herlufsholm Skole, der efterlyser en kulturændring i de danske skoler.

”Det ærgrer mig, at vi i Danmark har en kultur, hvor det at være god til noget strider mod et af budene i Janteloven: ’Du skal ikke tro, du er noget.’ For det må man godt tro. Jeg kan ikke se, hvad det gør godt for,” siger Flemming Zachariasen, da Mandag Morgen møder ham på rektorkontoret på den over 450 år gamle privatskole lidt uden for Næstved.

Dermed er det muligvis hverken læringsplaner, reformer eller udgiftsrammer, der er problemet bag det ”kollektive svigt”, som ifølge statsminister Lars Løkke Rasmussen gør, at danske unge ”forspilder muligheder, de er født med”, som han formulerede det på sidste uges kommunale topmøde i Aalborg.

I stedet kan det handle om noget så banalt, som at vi er endt med en kultur, hvor det ikke er sejt at være dygtig, og hvor der bliver set ned på stræberne og klassens nørder.

”Unge mennesker har en række kvaliteter, og dem skal vi forsøge at skubbe til og udvikle. Og derfor ærgrer det mig, at nogle lægger bånd på egen udvikling,” siger Flemming Zachariasen.

Elite som metode

Som den ældste og største kostskole i Danmark er Herlufsholm lidt af en mærkværdighed i det danske skolelandskab. I offentligheden er den mest kendt som ’elitens skole’, fordi der både er kongelige, adelige og andre børn af overklassen blandt eleverne.

Flemming Zachariasen

En af dem er Prins Joachims ældste søn, Prins Nikolai, og det har fået de kulørte blade til at øge deres omtale af skolen, og nogle af bladenes læsere til at stå på lur for at få et glimt af prinsen på vej til frokost.

Men spørger man rektoren, så er Herlufsholm først og fremmest elite i den måde, der drives skole på. Eller som flere af de andre ansatte udtrykker det, når de bliver bedt om at beskrive, hvad der gør skolen særlig: ”Her er det bare okay at være dygtig”.

At noget så fundamentalt skulle være særligt og derfor kommer til at virke underligt provokerende i den danske debat om undervisning og folkeskoler, viser med al tydelighed, at det er en diskussion værd, mener Herlufsholm-rektoren.

”At være god eller forsøge at blive bedre, det er ilde set i Danmark. Når man taler om ’klassens nørd’, så er det jo ikke positivt ment. Men her på Herlufsholm er ’klassens nørd’ en positiv ting. Her er det okay at være meget engageret og gøre en ekstra indsats. Her er det okay at være dygtig og kæmpe hårdt for at blive bedre,” siger Flemming Zachariasen.

”Der er en fare for, at jeg lyder arrogant. Det er jeg virkelig ikke. Men jeg kunne bare godt tænke mig, at vi havde en åben og fri snak om, hvordan man bedst muligt udnytter det drive for at ville noget, der helt naturligt er hos unge mennesker, som vil forandre verden. Hvorfor skal vi lade nogen lægge låg på det gennem misundelse, fordomsfuldhed og mindreværd?"

Herluf_skolestart

Inspiration fra udlandet

Herlufsholm Skole har ca. 640 elever, hvoraf ca. 265 er kostskoleelever. De resterende 375 er dagelever, der møder ind om morgenen og tager hjem igen om eftermiddagen, og som derfor har valgt den relativt dyre privatskole frem for Næstveds andre folkeskoler eller det offentlige gymnasium.

En af de ansatte i administrationen fortæller, at hans egen søn for 2 år siden bad om lov til at skifte skole fra den kommunale skole til Herlufsholm for at finde et skolemiljø med lidt mere fokus på at motivere de dygtigste elever. Den historie er slet ikke unormal, bedyrer rektoren.

”Vi siger åbenlyst, at vi ikke er en skole for enhver. Men for dem, vi så er en skole for, der er vi det hele vejen, og for dem kommer der til at ske det, vi kalder 100 små mirakler,” siger Flemming Zachariasen med en reference til, at skolen ned til de helt små detaljer er opsat på at gøre ”god til bedre, og bedre til excellent”, som han udtrykker det.

Herlufsholm Skole

Han oplever, at det er en indstilling, man i langt højere grad møder uden for Danmarks grænser, og at såvel Herlufsholm som andre danske skoler ville have nytte af at skele lidt oftere til udlandet:

”Jeg sidder nogle gange med en ærgerlig oplevelse af, at den danske ungdoms indstilling til det at være god lidt bliver trykket bagud. Jeg har megen kontakt med udenlandske skoler og udenlandske studerende qua vores internationale samarbejde, og der oplever jeg, at udenlandske elever er meget mere bevidste om, hvad de vil, og at de et eller andet sted erkender, at de har nogle unikke muligheder, som de har tænkt sig at gribe,” siger Flemming Zachariasen.

Herlufsholm er allerede – i hvert fald i dansk sammenhæng – en meget internationalt orienteret skole. Dels i kraft af det ikke ubetydelige antal udenlandske elever, ca. 10 procent, der bl.a. tager skolens internationale studentereksamen, og dels fordi Herlufsholm samarbejder med en række udenlandske skoler om bl.a. elevudveksling.

Det betyder, at ca. 25 af skolens egne elever hvert år er på et udvekslingsophold på forskellige samarbejdsskoler i hele verden gennem det prestigefulde Round Square-netværk. Herlufsholm er det eneste danske medlem af netværket, som tæller i alt 180 skoler, der deler samme filosofiske og pædagogiske værdier om bl.a. internationalisme, fællesskab og lederskab og samme store engagement i dygtighed og faglighed. Og i den forbindelse må rektoren erkende, at der er noget inspirerende ved at opleve skolekulturen på mange af de udenlandske skoler:

”Når vi er ude på nogle af de andre skoler i udlandet, oplever jeg ikke den her danske holden-sig-selv-tilbage-kultur. Det er virkelig noget særligt dansk. Og det vil vi gerne gå imod her på Herlufsholm,” siger han.

Selv på Herlufsholm kan de dog ikke sige sig helt fri fra Jantelovens bånd:

”Med 640 unge mennesker her og intet magisk skjold er Herlufsholm på godt og ondt en ligeså stor del af den danske ungdomskultur, som alle andre danske skoler er det. Og der må jeg sige, at Janteloven desværre nok er en præmis, når man uddanner unge i Danmark. Når jeg kan sidde her som rektor og referere så levende til Janteloven, så er det jo fordi, at den fylder noget. Det gør den da også hos vores elever. Men her har vi bare et skolemiljø, hvor den ikke nødvendigvis slår ligeså kraftigt igennem som andre steder. Og det er et miljø, vi forsøger at fremme,” siger Flemming Zachariasen.

Det er også en af grundene til, at rektoren er så glad for skolens internationale elever.

”Vi hilser internationale elever hjerteligt velkomne her på skolen, fordi de er med til at give de andre elever lidt perspektiv og forståelse for, at Danmark bare er en del af en større helhed,” siger han.

Fritid3

Fordomme fylder stadig

Da Herlufsholms tidligere rektor, Klaus Eusebius Jakobsen, tiltrådte i 1993 anskaffede han sig et antal eksemplarer af Jan Guillous bog ”Ondskaben” og bad kostskolens ledere om at læse den for at gøre sig beredt på, hvilke fordomme de ville møde.

Bogen, der siden er blevet filmatiseret, handler om den svenske forfatters forfærdelige skoleår på en svensk kostskole, hvor fascisme, vold og ondskab herskede blandt både elever og lærere.

Klaus Eusebius Jakobsen gik sidste år på pension efter 23 år som rektor for Herlufsholm. Men det er alligevel nogenlunde de samme fordomme om Herlufsholm, der møder de to rektorer selv med så mange års mellemrum.

”Fordommene møder vi hele tiden. Og det er det, der gør mig mest ked af det. Jeg kan jo se i dagligdagen, hvad det er, vi laver, som jeg synes er temmelig unikt. Nogen har beskrevet fordommene som et vilkår for lige netop denne her skole. Det er jeg ked af at acceptere. Den eneste måde, jeg tror, vi kan modgå det på, det er ved at fortælle historien om Herlufsholm, som den er. Men det er bare svært at få den historie ud over stepperne,” siger Flemming Zachariasen.

”Med internettet eksisterer der en megafon for, at hver mands mening kan være en mulig sandhed. Og det irriterer mig at læse om skolen igen og igen beskrevet af mennesker, som kun har rygter og fordomme som grundlag at udtale sig på baggrund af. Men jeg ved ikke, hvad vi kan gøre ved det andet end at være os selv og være ærlige i vores fortælling af, hvad vi er for en skole,” siger han.

”For hvis jeg lader være med at tale om det, så er jeg med til at skabe den tavshed, som får fordomme og misforståelser til at vokse. Det er en problemstilling, vi løbende adresserer. Men det er en del af medievirkeligheden, at dårlige historier spreder sig lettere end de positive historier.”

Men hvorfor forsøger I så overhovedet at rokke ved de fordomme?

”Når jeg ser, hvor mange både forældre, elever og lærere, der hver dag lægger et ekstraordinært arbejde i at skabe en god skole – en eliteskole, hvis vi nu skal bruge det ord, som jeg ellers helst undgår – at se det store arbejde blive devalueret af fordomme, ved at vi ikke forsøger at sige det imod … det gør da ondt. Det er ikke en mulighed at sige ’glem omverdenen’, for det er ikke et retfærdigt svar på, hvilken stor indsats alle her på skolen lægger på de indre linjer.”

”Den anden grund er, at jeg tror på, at vi kan gøre en forskel. Jeg tror på at gå op i tingene. Jeg tror på, at hele skolemetodikken om, at vi går op i tingene og er engagerede, at der ikke er plads til ligegyldighed – det er noget andre også kan få noget ud af. Det måtte man gerne lade sig inspirere af.”

”Jeg er ikke ude efter at slå på den ungdom, som jeg selv beskæftiger mig så meget med, men jeg bliver meget glad, når jeg går ind i en klasse her på skolen og ser, hvor stort engagementet og drivkraften mod at blive bedre er. Så tænker jeg: ’Wauw, det er da inspirerende.’ Den tænkning om, at man som elev selv tager noget med til bordet, den kunne gøre nytte alle steder, hvor man arbejder med unge mennesker. Det synes jeg faktisk, at Herlufsholm er et godt eksempel på. Men man skal kunne se gennem fordommene for at lade sig inspirere af det.”

Forrige artikel Det blå Danmark er på dybt vand Det blå Danmark er på dybt vand Næste artikel Betaling for resultater skal få udsatte i arbejde Betaling for resultater skal få udsatte i arbejde

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.