Rektor på Herlufsholm: Janteloven hæmmer danske skolebørn

Janteloven hæmmer danske børn og unges uddannelsesmæssige udvikling, fordi det ikke er sejt at være dygtig. Det er en af de største pædagogiske udfordringer, når man driver skole her i landet, siger rektoren for privatskolen Herlufsholm. Selv henter han inspiration fra udlandet for at løfte elevernes perspektiv.

Alt for mange danske skolebørn lægger bånd på sig selv i stedet for at gå efter at indfri deres fulde potentiale.

Arbejdet med børn og unges skolegang i Danmark foregår til stadighed med Janteloven som underliggende vilkår, og det er en af Danmarks aktuelt største pædagogiske udfordringer.

Det mener Flemming Zachariasen, rektor for Herlufsholm Skole, der efterlyser en kulturændring i de danske skoler.

”Det ærgrer mig, at vi i Danmark har en kultur, hvor det at være god til noget strider mod et af budene i Janteloven: ’Du skal ikke tro, du er noget.’ For det må man godt tro. Jeg kan ikke se, hvad det gør godt for,” siger Flemming Zachariasen, da Mandag Morgen møder ham på rektorkontoret på den over 450 år gamle privatskole lidt uden for Næstved.

Dermed er det muligvis hverken læringsplaner, reformer eller udgiftsrammer, der er problemet bag det ”kollektive svigt”, som ifølge statsminister Lars Løkke Rasmussen gør, at danske unge ”forspilder muligheder, de er født med”, som han formulerede det på sidste uges kommunale topmøde i Aalborg.

I stedet kan det handle om noget så banalt, som at vi er endt med en kultur, hvor det ikke er sejt at være dygtig, og hvor der bliver set ned på stræberne og klassens nørder.

”Unge mennesker har en række kvaliteter, og dem skal vi forsøge at skubbe til og udvikle. Og derfor ærgrer det mig, at nogle lægger bånd på egen udvikling,” siger Flemming Zachariasen.

Elite som metode

Som den ældste og største kostskole i Danmark er Herlufsholm lidt af en mærkværdighed i det danske skolelandskab. I offentligheden er den mest kendt som ’elitens skole’, fordi der både er kongelige, adelige og andre børn af overklassen blandt eleverne.

Flemming Zachariasen

En af dem er Prins Joachims ældste søn, Prins Nikolai, og det har fået de kulørte blade til at øge deres omtale af skolen, og nogle af bladenes læsere til at stå på lur for at få et glimt af prinsen på vej til frokost.

Men spørger man rektoren, så er Herlufsholm først og fremmest elite i den måde, der drives skole på. Eller som flere af de andre ansatte udtrykker det, når de bliver bedt om at beskrive, hvad der gør skolen særlig: ”Her er det bare okay at være dygtig”.

At noget så fundamentalt skulle være særligt og derfor kommer til at virke underligt provokerende i den danske debat om undervisning og folkeskoler, viser med al tydelighed, at det er en diskussion værd, mener Herlufsholm-rektoren.

”At være god eller forsøge at blive bedre, det er ilde set i Danmark. Når man taler om ’klassens nørd’, så er det jo ikke positivt ment. Men her på Herlufsholm er ’klassens nørd’ en positiv ting. Her er det okay at være meget engageret og gøre en ekstra indsats. Her er det okay at være dygtig og kæmpe hårdt for at blive bedre,” siger Flemming Zachariasen.

”Der er en fare for, at jeg lyder arrogant. Det er jeg virkelig ikke. Men jeg kunne bare godt tænke mig, at vi havde en åben og fri snak om, hvordan man bedst muligt udnytter det drive for at ville noget, der helt naturligt er hos unge mennesker, som vil forandre verden. Hvorfor skal vi lade nogen lægge låg på det gennem misundelse, fordomsfuldhed og mindreværd?"

Herluf_skolestart

Inspiration fra udlandet

Herlufsholm Skole har ca. 640 elever, hvoraf ca. 265 er kostskoleelever. De resterende 375 er dagelever, der møder ind om morgenen og tager hjem igen om eftermiddagen, og som derfor har valgt den relativt dyre privatskole frem for Næstveds andre folkeskoler eller det offentlige gymnasium.

En af de ansatte i administrationen fortæller, at hans egen søn for 2 år siden bad om lov til at skifte skole fra den kommunale skole til Herlufsholm for at finde et skolemiljø med lidt mere fokus på at motivere de dygtigste elever. Den historie er slet ikke unormal, bedyrer rektoren.

”Vi siger åbenlyst, at vi ikke er en skole for enhver. Men for dem, vi så er en skole for, der er vi det hele vejen, og for dem kommer der til at ske det, vi kalder 100 små mirakler,” siger Flemming Zachariasen med en reference til, at skolen ned til de helt små detaljer er opsat på at gøre ”god til bedre, og bedre til excellent”, som han udtrykker det.

Herlufsholm Skole

Han oplever, at det er en indstilling, man i langt højere grad møder uden for Danmarks grænser, og at såvel Herlufsholm som andre danske skoler ville have nytte af at skele lidt oftere til udlandet:

”Jeg sidder nogle gange med en ærgerlig oplevelse af, at den danske ungdoms indstilling til det at være god lidt bliver trykket bagud. Jeg har megen kontakt med udenlandske skoler og udenlandske studerende qua vores internationale samarbejde, og der oplever jeg, at udenlandske elever er meget mere bevidste om, hvad de vil, og at de et eller andet sted erkender, at de har nogle unikke muligheder, som de har tænkt sig at gribe,” siger Flemming Zachariasen.

Herlufsholm er allerede – i hvert fald i dansk sammenhæng – en meget internationalt orienteret skole. Dels i kraft af det ikke ubetydelige antal udenlandske elever, ca. 10 procent, der bl.a. tager skolens internationale studentereksamen, og dels fordi Herlufsholm samarbejder med en række udenlandske skoler om bl.a. elevudveksling.

Det betyder, at ca. 25 af skolens egne elever hvert år er på et udvekslingsophold på forskellige samarbejdsskoler i hele verden gennem det prestigefulde Round Square-netværk. Herlufsholm er det eneste danske medlem af netværket, som tæller i alt 180 skoler, der deler samme filosofiske og pædagogiske værdier om bl.a. internationalisme, fællesskab og lederskab og samme store engagement i dygtighed og faglighed. Og i den forbindelse må rektoren erkende, at der er noget inspirerende ved at opleve skolekulturen på mange af de udenlandske skoler:

”Når vi er ude på nogle af de andre skoler i udlandet, oplever jeg ikke den her danske holden-sig-selv-tilbage-kultur. Det er virkelig noget særligt dansk. Og det vil vi gerne gå imod her på Herlufsholm,” siger han.

Selv på Herlufsholm kan de dog ikke sige sig helt fri fra Jantelovens bånd:

”Med 640 unge mennesker her og intet magisk skjold er Herlufsholm på godt og ondt en ligeså stor del af den danske ungdomskultur, som alle andre danske skoler er det. Og der må jeg sige, at Janteloven desværre nok er en præmis, når man uddanner unge i Danmark. Når jeg kan sidde her som rektor og referere så levende til Janteloven, så er det jo fordi, at den fylder noget. Det gør den da også hos vores elever. Men her har vi bare et skolemiljø, hvor den ikke nødvendigvis slår ligeså kraftigt igennem som andre steder. Og det er et miljø, vi forsøger at fremme,” siger Flemming Zachariasen.

Det er også en af grundene til, at rektoren er så glad for skolens internationale elever.

”Vi hilser internationale elever hjerteligt velkomne her på skolen, fordi de er med til at give de andre elever lidt perspektiv og forståelse for, at Danmark bare er en del af en større helhed,” siger han.

Fritid3

Fordomme fylder stadig

Da Herlufsholms tidligere rektor, Klaus Eusebius Jakobsen, tiltrådte i 1993 anskaffede han sig et antal eksemplarer af Jan Guillous bog ”Ondskaben” og bad kostskolens ledere om at læse den for at gøre sig beredt på, hvilke fordomme de ville møde.

Bogen, der siden er blevet filmatiseret, handler om den svenske forfatters forfærdelige skoleår på en svensk kostskole, hvor fascisme, vold og ondskab herskede blandt både elever og lærere.

Klaus Eusebius Jakobsen gik sidste år på pension efter 23 år som rektor for Herlufsholm. Men det er alligevel nogenlunde de samme fordomme om Herlufsholm, der møder de to rektorer selv med så mange års mellemrum.

”Fordommene møder vi hele tiden. Og det er det, der gør mig mest ked af det. Jeg kan jo se i dagligdagen, hvad det er, vi laver, som jeg synes er temmelig unikt. Nogen har beskrevet fordommene som et vilkår for lige netop denne her skole. Det er jeg ked af at acceptere. Den eneste måde, jeg tror, vi kan modgå det på, det er ved at fortælle historien om Herlufsholm, som den er. Men det er bare svært at få den historie ud over stepperne,” siger Flemming Zachariasen.

”Med internettet eksisterer der en megafon for, at hver mands mening kan være en mulig sandhed. Og det irriterer mig at læse om skolen igen og igen beskrevet af mennesker, som kun har rygter og fordomme som grundlag at udtale sig på baggrund af. Men jeg ved ikke, hvad vi kan gøre ved det andet end at være os selv og være ærlige i vores fortælling af, hvad vi er for en skole,” siger han.

”For hvis jeg lader være med at tale om det, så er jeg med til at skabe den tavshed, som får fordomme og misforståelser til at vokse. Det er en problemstilling, vi løbende adresserer. Men det er en del af medievirkeligheden, at dårlige historier spreder sig lettere end de positive historier.”

Men hvorfor forsøger I så overhovedet at rokke ved de fordomme?

”Når jeg ser, hvor mange både forældre, elever og lærere, der hver dag lægger et ekstraordinært arbejde i at skabe en god skole – en eliteskole, hvis vi nu skal bruge det ord, som jeg ellers helst undgår – at se det store arbejde blive devalueret af fordomme, ved at vi ikke forsøger at sige det imod … det gør da ondt. Det er ikke en mulighed at sige ’glem omverdenen’, for det er ikke et retfærdigt svar på, hvilken stor indsats alle her på skolen lægger på de indre linjer.”

”Den anden grund er, at jeg tror på, at vi kan gøre en forskel. Jeg tror på at gå op i tingene. Jeg tror på, at hele skolemetodikken om, at vi går op i tingene og er engagerede, at der ikke er plads til ligegyldighed – det er noget andre også kan få noget ud af. Det måtte man gerne lade sig inspirere af.”

”Jeg er ikke ude efter at slå på den ungdom, som jeg selv beskæftiger mig så meget med, men jeg bliver meget glad, når jeg går ind i en klasse her på skolen og ser, hvor stort engagementet og drivkraften mod at blive bedre er. Så tænker jeg: ’Wauw, det er da inspirerende.’ Den tænkning om, at man som elev selv tager noget med til bordet, den kunne gøre nytte alle steder, hvor man arbejder med unge mennesker. Det synes jeg faktisk, at Herlufsholm er et godt eksempel på. Men man skal kunne se gennem fordommene for at lade sig inspirere af det.”

Forrige artikel Det blå Danmark er på dybt vand Det blå Danmark er på dybt vand Næste artikel Betaling for resultater skal få udsatte i arbejde Betaling for resultater skal få udsatte i arbejde

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.