Alt for mange danske skolebørn lægger bånd på sig selv i stedet for at gå efter at indfri deres fulde potentiale.

Arbejdet med børn og unges skolegang i Danmark foregår til stadighed med Janteloven som underliggende vilkår, og det er en af Danmarks aktuelt største pædagogiske udfordringer.

Det mener Flemming Zachariasen, rektor for Herlufsholm Skole, der efterlyser en kulturændring i de danske skoler.

”Det ærgrer mig, at vi i Danmark har en kultur, hvor det at være god til noget strider mod et af budene i Janteloven: ’Du skal ikke tro, du er noget.’ For det må man godt tro. Jeg kan ikke se, hvad det gør godt for,” siger Flemming Zachariasen, da Mandag Morgen møder ham på rektorkontoret på den over 450 år gamle privatskole lidt uden for Næstved.

Dermed er det muligvis hverken læringsplaner, reformer eller udgiftsrammer, der er problemet bag det ”kollektive svigt”, som ifølge statsminister Lars Løkke Rasmussen gør, at danske unge ”forspilder muligheder, de er født med”, som han formulerede det på sidste uges kommunale topmøde i Aalborg.

I stedet kan det handle om noget så banalt, som at vi er endt med en kultur, hvor det ikke er sejt at være dygtig, og hvor der bliver set ned på stræberne og klassens nørder.

”Unge mennesker har en række kvaliteter, og dem skal vi forsøge at skubbe til og udvikle. Og derfor ærgrer det mig, at nogle lægger bånd på egen udvikling,” siger Flemming Zachariasen.

Elite som metode

Som den ældste og største kostskole i Danmark er Herlufsholm lidt af en mærkværdighed i det danske skolelandskab. I offentligheden er den mest kendt som ’elitens skole’, fordi der både er kongelige, adelige og andre børn af overklassen blandt eleverne.

En af dem er Prins Joachims ældste søn, Prins Nikolai, og det har fået de kulørte blade til at øge deres omtale af skolen, og nogle af bladenes læsere til at stå på lur for at få et glimt af prinsen på vej til frokost.

Men spørger man rektoren, så er Herlufsholm først og fremmest elite i den måde, der drives skole på. Eller som flere af de andre ansatte udtrykker det, når de bliver bedt om at beskrive, hvad der gør skolen særlig: ”Her er det bare okay at være dygtig”.

At noget så fundamentalt skulle være særligt og derfor kommer til at virke underligt provokerende i den danske debat om undervisning og folkeskoler, viser med al tydelighed, at det er en diskussion værd, mener Herlufsholm-rektoren.

”At være god eller forsøge at blive bedre, det er ilde set i Danmark. Når man taler om ’klassens nørd’, så er det jo ikke positivt ment. Men her på Herlufsholm er ’klassens nørd’ en positiv ting. Her er det okay at være meget engageret og gøre en ekstra indsats. Her er det okay at være dygtig og kæmpe hårdt for at blive bedre,” siger Flemming Zachariasen.

”Der er en fare for, at jeg lyder arrogant. Det er jeg virkelig ikke. Men jeg kunne bare godt tænke mig, at vi havde en åben og fri snak om, hvordan man bedst muligt udnytter det drive for at ville noget, der helt naturligt er hos unge mennesker, som vil forandre verden. Hvorfor skal vi lade nogen lægge låg på det gennem misundelse, fordomsfuldhed og mindreværd?"

Inspiration fra udlandet

Herlufsholm Skole har ca. 640 elever, hvoraf ca. 265 er kostskoleelever. De resterende 375 er dagelever, der møder ind om morgenen og tager hjem igen om eftermiddagen, og som derfor har valgt den relativt dyre privatskole frem for Næstveds andre folkeskoler eller det offentlige gymnasium.

En af de ansatte i administrationen fortæller, at hans egen søn for 2 år siden bad om lov til at skifte skole fra den kommunale skole til Herlufsholm for at finde et skolemiljø med lidt mere fokus på at motivere de dygtigste elever. Den historie er slet ikke unormal, bedyrer rektoren.

”Vi siger åbenlyst, at vi ikke er en skole for enhver. Men for dem, vi så er en skole for, der er vi det hele vejen, og for dem kommer der til at ske det, vi kalder 100 små mirakler,” siger Flemming Zachariasen med en reference til, at skolen ned til de helt små detaljer er opsat på at gøre ”god til bedre, og bedre til excellent”, som han udtrykker det.

Han oplever, at det er en indstilling, man i langt højere grad møder uden for Danmarks grænser, og at såvel Herlufsholm som andre danske skoler ville have nytte af at skele lidt oftere til udlandet:

”Jeg sidder nogle gange med en ærgerlig oplevelse af, at den danske ungdoms indstilling til det at være god lidt bliver trykket bagud. Jeg har megen kontakt med udenlandske skoler og udenlandske studerende qua vores internationale samarbejde, og der oplever jeg, at udenlandske elever er meget mere bevidste om, hvad de vil, og at de et eller andet sted erkender, at de har nogle unikke muligheder, som de har tænkt sig at gribe,” siger Flemming Zachariasen.

Herlufsholm er allerede – i hvert fald i dansk sammenhæng – en meget internationalt orienteret skole. Dels i kraft af det ikke ubetydelige antal udenlandske elever, ca. 10 procent, der bl.a. tager skolens internationale studentereksamen, og dels fordi Herlufsholm samarbejder med en række udenlandske skoler om bl.a. elevudveksling.

Det betyder, at ca. 25 af skolens egne elever hvert år er på et udvekslingsophold på forskellige samarbejdsskoler i hele verden gennem det prestigefulde Round Square-netværk. Herlufsholm er det eneste danske medlem af netværket, som tæller i alt 180 skoler, der deler samme filosofiske og pædagogiske værdier om bl.a. internationalisme, fællesskab og lederskab og samme store engagement i dygtighed og faglighed. Og i den forbindelse må rektoren erkende, at der er noget inspirerende ved at opleve skolekulturen på mange af de udenlandske skoler:

”Når vi er ude på nogle af de andre skoler i udlandet, oplever jeg ikke den her danske holden-sig-selv-tilbage-kultur. Det er virkelig noget særligt dansk. Og det vil vi gerne gå imod her på Herlufsholm,” siger han.

Selv på Herlufsholm kan de dog ikke sige sig helt fri fra Jantelovens bånd:

”Med 640 unge mennesker her og intet magisk skjold er Herlufsholm på godt og ondt en ligeså stor del af den danske ungdomskultur, som alle andre danske skoler er det. Og der må jeg sige, at Janteloven desværre nok er en præmis, når man uddanner unge i Danmark. Når jeg kan sidde her som rektor og referere så levende til Janteloven, så er det jo fordi, at den fylder noget. Det gør den da også hos vores elever. Men her har vi bare et skolemiljø, hvor den ikke nødvendigvis slår ligeså kraftigt igennem som andre steder. Og det er et miljø, vi forsøger at fremme,” siger Flemming Zachariasen.

Det er også en af grundene til, at rektoren er så glad for skolens internationale elever.

”Vi hilser internationale elever hjerteligt velkomne her på skolen, fordi de er med til at give de andre elever lidt perspektiv og forståelse for, at Danmark bare er en del af en større helhed,” siger han.

Fordomme fylder stadig

Da Herlufsholms tidligere rektor, Klaus Eusebius Jakobsen, tiltrådte i 1993 anskaffede han sig et antal eksemplarer af Jan Guillous bog ”Ondskaben” og bad kostskolens ledere om at læse den for at gøre sig beredt på, hvilke fordomme de ville møde.

Bogen, der siden er blevet filmatiseret, handler om den svenske forfatters forfærdelige skoleår på en svensk kostskole, hvor fascisme, vold og ondskab herskede blandt både elever og lærere.

Klaus Eusebius Jakobsen gik sidste år på pension efter 23 år som rektor for Herlufsholm. Men det er alligevel nogenlunde de samme fordomme om Herlufsholm, der møder de to rektorer selv med så mange års mellemrum.

”Fordommene møder vi hele tiden. Og det er det, der gør mig mest ked af det. Jeg kan jo se i dagligdagen, hvad det er, vi laver, som jeg synes er temmelig unikt. Nogen har beskrevet fordommene som et vilkår for lige netop denne her skole. Det er jeg ked af at acceptere. Den eneste måde, jeg tror, vi kan modgå det på, det er ved at fortælle historien om Herlufsholm, som den er. Men det er bare svært at få den historie ud over stepperne,” siger Flemming Zachariasen.

”Med internettet eksisterer der en megafon for, at hver mands mening kan være en mulig sandhed. Og det irriterer mig at læse om skolen igen og igen beskrevet af mennesker, som kun har rygter og fordomme som grundlag at udtale sig på baggrund af. Men jeg ved ikke, hvad vi kan gøre ved det andet end at være os selv og være ærlige i vores fortælling af, hvad vi er for en skole,” siger han.

”For hvis jeg lader være med at tale om det, så er jeg med til at skabe den tavshed, som får fordomme og misforståelser til at vokse. Det er en problemstilling, vi løbende adresserer. Men det er en del af medievirkeligheden, at dårlige historier spreder sig lettere end de positive historier.”

Men hvorfor forsøger I så overhovedet at rokke ved de fordomme?

”Når jeg ser, hvor mange både forældre, elever og lærere, der hver dag lægger et ekstraordinært arbejde i at skabe en god skole – en eliteskole, hvis vi nu skal bruge det ord, som jeg ellers helst undgår – at se det store arbejde blive devalueret af fordomme, ved at vi ikke forsøger at sige det imod … det gør da ondt. Det er ikke en mulighed at sige ’glem omverdenen’, for det er ikke et retfærdigt svar på, hvilken stor indsats alle her på skolen lægger på de indre linjer.”

”Den anden grund er, at jeg tror på, at vi kan gøre en forskel. Jeg tror på at gå op i tingene. Jeg tror på, at hele skolemetodikken om, at vi går op i tingene og er engagerede, at der ikke er plads til ligegyldighed – det er noget andre også kan få noget ud af. Det måtte man gerne lade sig inspirere af.”

”Jeg er ikke ude efter at slå på den ungdom, som jeg selv beskæftiger mig så meget med, men jeg bliver meget glad, når jeg går ind i en klasse her på skolen og ser, hvor stort engagementet og drivkraften mod at blive bedre er. Så tænker jeg: ’Wauw, det er da inspirerende.’ Den tænkning om, at man som elev selv tager noget med til bordet, den kunne gøre nytte alle steder, hvor man arbejder med unge mennesker. Det synes jeg faktisk, at Herlufsholm er et godt eksempel på. Men man skal kunne se gennem fordommene for at lade sig inspirere af det.”