Rektor på Herlufsholm: Janteloven hæmmer danske skolebørn

Janteloven hæmmer danske børn og unges uddannelsesmæssige udvikling, fordi det ikke er sejt at være dygtig. Det er en af de største pædagogiske udfordringer, når man driver skole her i landet, siger rektoren for privatskolen Herlufsholm. Selv henter han inspiration fra udlandet for at løfte elevernes perspektiv.

Alt for mange danske skolebørn lægger bånd på sig selv i stedet for at gå efter at indfri deres fulde potentiale.

Arbejdet med børn og unges skolegang i Danmark foregår til stadighed med Janteloven som underliggende vilkår, og det er en af Danmarks aktuelt største pædagogiske udfordringer.

Det mener Flemming Zachariasen, rektor for Herlufsholm Skole, der efterlyser en kulturændring i de danske skoler.

”Det ærgrer mig, at vi i Danmark har en kultur, hvor det at være god til noget strider mod et af budene i Janteloven: ’Du skal ikke tro, du er noget.’ For det må man godt tro. Jeg kan ikke se, hvad det gør godt for,” siger Flemming Zachariasen, da Mandag Morgen møder ham på rektorkontoret på den over 450 år gamle privatskole lidt uden for Næstved.

Dermed er det muligvis hverken læringsplaner, reformer eller udgiftsrammer, der er problemet bag det ”kollektive svigt”, som ifølge statsminister Lars Løkke Rasmussen gør, at danske unge ”forspilder muligheder, de er født med”, som han formulerede det på sidste uges kommunale topmøde i Aalborg.

I stedet kan det handle om noget så banalt, som at vi er endt med en kultur, hvor det ikke er sejt at være dygtig, og hvor der bliver set ned på stræberne og klassens nørder.

”Unge mennesker har en række kvaliteter, og dem skal vi forsøge at skubbe til og udvikle. Og derfor ærgrer det mig, at nogle lægger bånd på egen udvikling,” siger Flemming Zachariasen.

Elite som metode

Som den ældste og største kostskole i Danmark er Herlufsholm lidt af en mærkværdighed i det danske skolelandskab. I offentligheden er den mest kendt som ’elitens skole’, fordi der både er kongelige, adelige og andre børn af overklassen blandt eleverne.

Flemming Zachariasen

En af dem er Prins Joachims ældste søn, Prins Nikolai, og det har fået de kulørte blade til at øge deres omtale af skolen, og nogle af bladenes læsere til at stå på lur for at få et glimt af prinsen på vej til frokost.

Men spørger man rektoren, så er Herlufsholm først og fremmest elite i den måde, der drives skole på. Eller som flere af de andre ansatte udtrykker det, når de bliver bedt om at beskrive, hvad der gør skolen særlig: ”Her er det bare okay at være dygtig”.

At noget så fundamentalt skulle være særligt og derfor kommer til at virke underligt provokerende i den danske debat om undervisning og folkeskoler, viser med al tydelighed, at det er en diskussion værd, mener Herlufsholm-rektoren.

”At være god eller forsøge at blive bedre, det er ilde set i Danmark. Når man taler om ’klassens nørd’, så er det jo ikke positivt ment. Men her på Herlufsholm er ’klassens nørd’ en positiv ting. Her er det okay at være meget engageret og gøre en ekstra indsats. Her er det okay at være dygtig og kæmpe hårdt for at blive bedre,” siger Flemming Zachariasen.

”Der er en fare for, at jeg lyder arrogant. Det er jeg virkelig ikke. Men jeg kunne bare godt tænke mig, at vi havde en åben og fri snak om, hvordan man bedst muligt udnytter det drive for at ville noget, der helt naturligt er hos unge mennesker, som vil forandre verden. Hvorfor skal vi lade nogen lægge låg på det gennem misundelse, fordomsfuldhed og mindreværd?"

Herluf_skolestart

Inspiration fra udlandet

Herlufsholm Skole har ca. 640 elever, hvoraf ca. 265 er kostskoleelever. De resterende 375 er dagelever, der møder ind om morgenen og tager hjem igen om eftermiddagen, og som derfor har valgt den relativt dyre privatskole frem for Næstveds andre folkeskoler eller det offentlige gymnasium.

En af de ansatte i administrationen fortæller, at hans egen søn for 2 år siden bad om lov til at skifte skole fra den kommunale skole til Herlufsholm for at finde et skolemiljø med lidt mere fokus på at motivere de dygtigste elever. Den historie er slet ikke unormal, bedyrer rektoren.

”Vi siger åbenlyst, at vi ikke er en skole for enhver. Men for dem, vi så er en skole for, der er vi det hele vejen, og for dem kommer der til at ske det, vi kalder 100 små mirakler,” siger Flemming Zachariasen med en reference til, at skolen ned til de helt små detaljer er opsat på at gøre ”god til bedre, og bedre til excellent”, som han udtrykker det.

Herlufsholm Skole

Han oplever, at det er en indstilling, man i langt højere grad møder uden for Danmarks grænser, og at såvel Herlufsholm som andre danske skoler ville have nytte af at skele lidt oftere til udlandet:

”Jeg sidder nogle gange med en ærgerlig oplevelse af, at den danske ungdoms indstilling til det at være god lidt bliver trykket bagud. Jeg har megen kontakt med udenlandske skoler og udenlandske studerende qua vores internationale samarbejde, og der oplever jeg, at udenlandske elever er meget mere bevidste om, hvad de vil, og at de et eller andet sted erkender, at de har nogle unikke muligheder, som de har tænkt sig at gribe,” siger Flemming Zachariasen.

Herlufsholm er allerede – i hvert fald i dansk sammenhæng – en meget internationalt orienteret skole. Dels i kraft af det ikke ubetydelige antal udenlandske elever, ca. 10 procent, der bl.a. tager skolens internationale studentereksamen, og dels fordi Herlufsholm samarbejder med en række udenlandske skoler om bl.a. elevudveksling.

Det betyder, at ca. 25 af skolens egne elever hvert år er på et udvekslingsophold på forskellige samarbejdsskoler i hele verden gennem det prestigefulde Round Square-netværk. Herlufsholm er det eneste danske medlem af netværket, som tæller i alt 180 skoler, der deler samme filosofiske og pædagogiske værdier om bl.a. internationalisme, fællesskab og lederskab og samme store engagement i dygtighed og faglighed. Og i den forbindelse må rektoren erkende, at der er noget inspirerende ved at opleve skolekulturen på mange af de udenlandske skoler:

”Når vi er ude på nogle af de andre skoler i udlandet, oplever jeg ikke den her danske holden-sig-selv-tilbage-kultur. Det er virkelig noget særligt dansk. Og det vil vi gerne gå imod her på Herlufsholm,” siger han.

Selv på Herlufsholm kan de dog ikke sige sig helt fri fra Jantelovens bånd:

”Med 640 unge mennesker her og intet magisk skjold er Herlufsholm på godt og ondt en ligeså stor del af den danske ungdomskultur, som alle andre danske skoler er det. Og der må jeg sige, at Janteloven desværre nok er en præmis, når man uddanner unge i Danmark. Når jeg kan sidde her som rektor og referere så levende til Janteloven, så er det jo fordi, at den fylder noget. Det gør den da også hos vores elever. Men her har vi bare et skolemiljø, hvor den ikke nødvendigvis slår ligeså kraftigt igennem som andre steder. Og det er et miljø, vi forsøger at fremme,” siger Flemming Zachariasen.

Det er også en af grundene til, at rektoren er så glad for skolens internationale elever.

”Vi hilser internationale elever hjerteligt velkomne her på skolen, fordi de er med til at give de andre elever lidt perspektiv og forståelse for, at Danmark bare er en del af en større helhed,” siger han.

Fritid3

Fordomme fylder stadig

Da Herlufsholms tidligere rektor, Klaus Eusebius Jakobsen, tiltrådte i 1993 anskaffede han sig et antal eksemplarer af Jan Guillous bog ”Ondskaben” og bad kostskolens ledere om at læse den for at gøre sig beredt på, hvilke fordomme de ville møde.

Bogen, der siden er blevet filmatiseret, handler om den svenske forfatters forfærdelige skoleår på en svensk kostskole, hvor fascisme, vold og ondskab herskede blandt både elever og lærere.

Klaus Eusebius Jakobsen gik sidste år på pension efter 23 år som rektor for Herlufsholm. Men det er alligevel nogenlunde de samme fordomme om Herlufsholm, der møder de to rektorer selv med så mange års mellemrum.

”Fordommene møder vi hele tiden. Og det er det, der gør mig mest ked af det. Jeg kan jo se i dagligdagen, hvad det er, vi laver, som jeg synes er temmelig unikt. Nogen har beskrevet fordommene som et vilkår for lige netop denne her skole. Det er jeg ked af at acceptere. Den eneste måde, jeg tror, vi kan modgå det på, det er ved at fortælle historien om Herlufsholm, som den er. Men det er bare svært at få den historie ud over stepperne,” siger Flemming Zachariasen.

”Med internettet eksisterer der en megafon for, at hver mands mening kan være en mulig sandhed. Og det irriterer mig at læse om skolen igen og igen beskrevet af mennesker, som kun har rygter og fordomme som grundlag at udtale sig på baggrund af. Men jeg ved ikke, hvad vi kan gøre ved det andet end at være os selv og være ærlige i vores fortælling af, hvad vi er for en skole,” siger han.

”For hvis jeg lader være med at tale om det, så er jeg med til at skabe den tavshed, som får fordomme og misforståelser til at vokse. Det er en problemstilling, vi løbende adresserer. Men det er en del af medievirkeligheden, at dårlige historier spreder sig lettere end de positive historier.”

Men hvorfor forsøger I så overhovedet at rokke ved de fordomme?

”Når jeg ser, hvor mange både forældre, elever og lærere, der hver dag lægger et ekstraordinært arbejde i at skabe en god skole – en eliteskole, hvis vi nu skal bruge det ord, som jeg ellers helst undgår – at se det store arbejde blive devalueret af fordomme, ved at vi ikke forsøger at sige det imod … det gør da ondt. Det er ikke en mulighed at sige ’glem omverdenen’, for det er ikke et retfærdigt svar på, hvilken stor indsats alle her på skolen lægger på de indre linjer.”

”Den anden grund er, at jeg tror på, at vi kan gøre en forskel. Jeg tror på at gå op i tingene. Jeg tror på, at hele skolemetodikken om, at vi går op i tingene og er engagerede, at der ikke er plads til ligegyldighed – det er noget andre også kan få noget ud af. Det måtte man gerne lade sig inspirere af.”

”Jeg er ikke ude efter at slå på den ungdom, som jeg selv beskæftiger mig så meget med, men jeg bliver meget glad, når jeg går ind i en klasse her på skolen og ser, hvor stort engagementet og drivkraften mod at blive bedre er. Så tænker jeg: ’Wauw, det er da inspirerende.’ Den tænkning om, at man som elev selv tager noget med til bordet, den kunne gøre nytte alle steder, hvor man arbejder med unge mennesker. Det synes jeg faktisk, at Herlufsholm er et godt eksempel på. Men man skal kunne se gennem fordommene for at lade sig inspirere af det.”

Forrige artikel Det blå Danmark er på dybt vand Det blå Danmark er på dybt vand Næste artikel Betaling for resultater skal få udsatte i arbejde Betaling for resultater skal få udsatte i arbejde

Fik du læst? Tommy Ahlers: Det handler om at prøve ting af

Fik du læst? Tommy Ahlers: Det handler om at prøve ting af

SOMMERLÆSNING: I starten af 2019 satte vi på Ugebrevet Mandag Morgen fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der har bidt sig fast hos særligt de unge. Det kan aflæses i stress, selvværdsproblemer psykiske nedbrud og generel mistrivsel. Der er desværre over lang tid blevet skabt et forvrænget billede af det gode liv, som skal være fejlfrit og fyldt med høje karakterer. Men sådan ér livet jo ikke, og det satte jeg mig for at illustrere gennem en interviewserien 'Uperfekte Interview', hvor jeg udfordrede forbilleder, der i mediebilledet kan virke perfekt, til at blotte deres mere uperfekte sider. Første modige person var daværende uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers, der tilbage i december fortalte mig om en lang række af mindre perfekte episoder i sit liv. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene.

Fik du læst? Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene.

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er et interview med millionæren fra Brønshøj, Djaffar Shalchi. Selv siger han, at hans succes skyldes det danske velfærdssamfund og grundtanken om, at de bredeste skuldre skal løfte mest. Derfor arbejder han for, at verdens rigeste mennesker, det vil sige folk som ham selv, beskattes hårdere på deres formuer. Pengene skal bruges til opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål. Han er selv godt i gang ved at have doneret over halvdelen af sin formue til velgørende formål.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? ”Jeg opsøger ikke kolbøtter, det virker som om de opsøger mig”

Fik du læst? ”Jeg opsøger ikke kolbøtter, det virker som om de opsøger mig”

SOMMERLÆSNING: Stort set enhver branche står overfor det, vi for et par år siden kaldte disruption. Men hvordan er det sådan helt personligt at leve et liv i hastig og radikal forandring? I april talte jeg med Erick Thürmer, som har taget flere kolbøtter end de fleste, og han fortæller meget personligt om at lede en gammel familieejet produktionsvirksomhed på den snoede vej mod den digitale fremtid. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.