Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Ledelse af følelser

Du kender sikkert de organisationer, hvor alle på forunderlig vis har travlt. Altså: alle. De iler rundt som myrer i deres tue, og de travleste er de største helte. De travleste smider flest timer på arbejdet, og derfor må de også gøre arbejdet bedst. Og så taler de ofte ret meget om, hvor evigt travlt de har.

Henrik Wellejus, partner og leder af revisionsforretningen i Deloitte Danmark, har selv været en af myrerne. Han piskede bare fra det ene møde til det andet, hans kalender var fyldt fra syv morgen til syv aften, og der var ingen pauser imellem. Hans ansatte kunne booke en tid hos ham til om tre uger, og det galt for den sags skyld også hans tre sønner. ”Der var knald på,” kalder han det selv.

”Hos os er vi vokset op med, at timer har været alt i vores organisation. Så jo flere timer man havde, desto større helt var man. Når man mødes ude ved kaffemaskinen hos os, så går den altid sådan her: ’Nå, hvordan går det?’ ’Det går godt; jeg har supertravlt’. Og så haster folk videre. Man får aldrig snakket helt i dybden.”

Henrik Wellejus har arbejdet i revisionsmastodonten i næsten 30 år, og - bortset fra at han konsekvent siger snakke og ikke tale – er han vel prototypen på en revisor. Uanset hvor godt man har redt sit hår, vil man altid føle sig nusset ved siden af den type. Der er ikke en finger at sætte på det ydre: Jakkesættet sidder virkelig ulasteligt. Skoene er pudsede, og attachetasken matcher fodtøjet.

Og indtil for kort tid siden var Wellejus altså selv ham den travle, der ikke stoppede op.

Men så skete der noget, der i Deloitte-kulturen kun kan betragtes som helt vildt. For nu gør toppen i Deloitte Danmark en dyd ud af ikke at have så fandens travlt og de er begyndt at tale om, hvordan de har det. Og i Wellejus’ egen ledergruppe, han har en ti stykker under sig, er de begyndt lige at tjekke ind hos hinanden inden hvert møde. Hvordan har du det, bliver der spurgt.  

Og ligesom det gælder mange andre gennembrud, var dette også undervejs længe og foranlediget af adskillige på hinanden følgende begivenheder. En sætning fra en 12-årig, et dødsfald, en ærlig snak med den øverste chef og sandsynligvis noget tendens i tiden.

Af børn og fulde folk …

Den gamle traver med, at det er fra børn og fulde folk, man skal høre sandheden rummer som alle myter af noget virkeligt. Og således var det også Henrik Wellejus’ dengang 12-årige søn, der for tre år siden gav ham lidt af en påtale.

Wellejus var inde i en travl periode på jobbet og var til badminton med sønnen, som ifølge faderen ikke rigtig gav sig fuldt ud. Sønnen tabte et par kampe, og burde sønnen ikke snart til at tage sig sammen, ville faderen vide. Ellers var det jo spild af tid, mente Henrik Wellejus. Men nej. Det var det ikke. For hallo – jeg spiller fordi jeg har det sjovt, ikke for at vinde, sagde drengen. ”Men jeg kan godt mærke, at jeg spilder din tid, far”.

Den gør stadig ondt, den sætning. Her havde Henrik Wellejus gået og troet, at han var en god og nærværende far, og så viste det sig, at han slet ikke havde forstået sønnens verden.

”Der blev det bare så tydeligt, at ja, fysisk var jeg der, men jeg var overhovedet ikke til stede. Og det slog mig helt vildt ud, fordi jeg syntes, jeg havde gjort alt, hvad jeg kunne for at være nærværende og til stede - både derhjemme for mine drenge og min hustru, men også i mit arbejdsliv. Jeg syntes selv, jeg var nærværende, og jeg fik egentlig også ros for på arbejdet at kunne løbe fra et møde til et andet og bare komme løbende ind og så stadig være til stede i det nye møde. Men da jeg fik den bemærkning, der begyndte jeg at kunne mærke, at det sådan set var hele vejen rundt. At jeg ikke var der, hvor jeg gerne ville være.”

Du lod bare som om?

”Jeg lod som om, ja. Og så troede jeg et eller andet sted, at det var der ikke nogen, der lagde mærke til. Han var så den første, der turde sige, at kejseren ikke havde noget tøj på.”

Henrik Wellejus drøftede det med sin ven og kollega, Rene, og de var sammen enige om, at der skulle ændres på noget. De gav hinanden håndslag og gik i gang. Prøvede at gøre møderne kortere, prøvede at uddelegere mere. Men mange bække små gjorde ingen å, og før de havde set sig om, var der fyldt på kalenderen igen og uddelegeringerne fløj tilbage som bommeranger.

Det blev sommer, og Deloitte gik på ferie. Efter ferien, aftalte de to venner, efter ferien skulle det være. Det skulle det bare.

”Jeg havde fire ugers ferie, hvor jeg havde lukket helt ned. Jeg var på Gran Canaria med familien, og da vi landede i lufthavnen, var der rigtig mange ubesvarede opkald og beskeder og budskabet var, at Rene var kørt galt på sin cykel og var afgået ved døden. Det var helt forfærdeligt.,” fortæller Henrik Wellejus.

”Der lovede jeg mig selv, at jeg ville lave om på tingene.”

Syg ledelse

Dødsfaldet tydeliggjorde et par ubehageligheder for Henrik Wellejus. Vennen sad med ansvaret for hele det faglige område i revisionsforretningen i Deloitte, uden tvivl en nøglerolle, og alle var enige om, at tabet var kritisk også for forretningen.

”Og så gik der under en uge, så var langt de fleste af hans opgaver delegeret ud. Så selv om man sidder med så vigtig en rolle, så går der altså ikke længere tid, før nogle andre tager over og organisationen kører videre. Og det var nok det, der fik mig til at tænke: ’Okay, hvis det er dét, jeg bruger hele mit liv på, og jeg alligevel ikke er til stede og alligevel ikke formår at gøre det jeg skal – er det så det værd?'”

Det syntes han ikke, det var.

”Jeg vågnede en tidlig morgen, en lørdag, og jeg tænkte: ’Nej, det skal simpelthen bare være løgn, det skal være anderledes.’ Så gik jeg med hunden og tænkte lidt, og så kom jeg på at aflyse alt. Jeg måtte bare prøve at aflyse alt.”

Risikoen for, at dette kan ende som historien om en stresset mands opgør med en stresset tilværelse, er udtalt. For Wellejus var presset, ingen tvivl om det. Men det var mange omkring ham også, og så var det nok et større problem end en enkelt mands vanvidskalender.

”Så jeg skrev til mit lederteam, at jeg havde stor tiltro til, at de sagtens kunne håndtere deres ledelsesopgaver, og at jeg ikke behøvede at være der. Og jeg skrev, at jeg på den måde ville skabe plads til, at når de havde brug for mig, så var jeg der.”

Kulturen kom også fra ham selv, det ved han godt. Kontrol. Timetælling. Travlhed. Kom nu. Hurtigere, hurtigere.

”Jeg er vokset op med en psykisk syg far, så jeg har nok også et meget udførligt kontrolgen og ville ind over alt. Og hvis tingene gik for langsomt, så tog jeg bare selv over og gjorde det, og hvis ikke tingene blev lavet, som jeg ville have det, så lavede jeg det selv om. Det var i bund og grund en syg måde at lede på,” erkender Henrik Wellejus.

Maskefaldet

Revisorstanden er nærmest født ud af et regneark, og hidtil har Deloitte primært rekrutteret efter kandidaternes høje IQ. De testede og kiggede på karakterer og det var dét. Kunne folk regne? Det var det vigtigste. Men så kom robotterne og de viste sig at have formidable evner udi udregning, og hvad skulle de ansatte så? De skulle kunne de sociale dyder, og derfor har Deloitte de seneste år også testet kandidaternes EQ – emotionel intelligens.

”Én ting er, om vi kan regne, men noget andet er, om vi kan skabe tillid hos dem, vi arbejder for. Både kunder og dem, der skal bruge det bagefter. Og det kræver mindst lige så meget EQ som IQ. Jeg tror, at fremtidens revisor vil have en højere EQ end den klassiske revisor, der netop blev rekrutteret på karaktergennemsnittet. Det med at komme ud og arbejde med mennesker betyder markant mere nu, specielt oven på halen af automatiseringer, digitaliseringer og robotter. Det, man putter på toppen af det, er endnu vigtigere nu,” siger Henrik Wellejus.

Man kan derfor sige, at det emotionelles indtog er startet for flere år siden, men det var alligevel ubekvemt for flere ledere i Deloitte, at deres chef nu ville til at tale om, hvordan det egentlig gik på et andet plan end forretning og timer og overskud.    

”Hidtil har det jo bare været paraden på, uniformen på, så kører det, jeg har travlt. Det der med at få en forståelse for hvor man er i livet: sygdom, dødsfald i familien … det har vi aldrig brugt. Altså. Det var der ikke nogen, der havde lyst til at tale om, fordi et eller andet sted så var der en risiko for at facaden faldt sammen.”

facadebåren har kulturen altså været. Det var stærk-mand-kultur og et spørgsmål om, hvem der kunne klare ikke bare maratoner men også triatloner og jernmænd. I princippet ret ligegyldige præstationer.

Inden Henrik Wellejus bad sit lederteam om at vise sig som de mennesker, de er, havde han en samtale med sin CEO, Anders Dons.

”Det gik simpelthen så stærkt og vi var alle sammen ved at falde om, men det kørte bare derudad. Det gik supergodt for forretningen, vi voksede og vi tjente penge og det var fantastisk. Og så sagde jeg: ’Anders, jeg har det ikke godt. Altså jeg kan mærke, at jeg ikke har det godt’. Og så siger Anders, at han faktisk heller ikke har det godt. Og så siger jeg: ’Tror du så ikke det også gælder for resten af lederteamet? Skulle vi ikke tage en runde for lige at mærke efter, hvordan de andre har det?’ Der var allerede sendt en invitation ud til et heldagsmøde, som gik meget på økonomiske planer og alt muligt andet, og Anders ryddede hele kalenderen og sagde, at nu skulle vi bare snakke om, hvordan vi havde det. Det startede der. Og der sad vi alle sammen og tudede, for der var ikke nogen af os, der har været vant til, at der skulle tales om følelser,” fortæller Henrik Wellejus.

Han gik videre til sit eget lederteam, sagde at nu havde de talt om det indre liv i executive-gruppen, og nu skulle det også ske her. I starten fungerede det så bare overhovedet ikke, fortæller Wellejus, for lederteamet ikke var parat til det.

”Det var og er meget grænseoverskridende for nogle. De første to gange var der meget stor forskel på hvad folk kom med. Nogle sagde bare: jeg har ikke noget at bidrage med.”

Fra timer til værdier

I efteråret 2019 påbegyndte han med sit lederteam så et Advanced Leadership Programme gennem Leith, der i løbet af to år skal ende som et ledelsesdannelsesforløb. Det forløb har sammen med de andre elementer skubbet på kulturændringen, så der nu kan tales om andet end bare hardcore resultater.

”Det er blevet obligatorisk, at vi starter alle vores ledermøder med en runde om, hvordan vi har det personligt. Vi er ti til stede, og det er blevet et lukket, trygt rum, og ingen misbruger det. Vi bruger det til at hjælpe hinanden. Vi kan også bruge det til at komme gennem mødet og forstå, hvorfor der er en, der pludselig er lidt stille, måske har personen haft en dårlig oplevelse. Så det er faktisk også rigtig godt for gruppedynamikken. Jeg synes, vi er blevet gode til at lukke op. Jeg har været i ledergruppe med nogle af dem i 6-7 år, og nu kommer der ting op, som jeg burde have vidst for 6-7 år siden. Og som de også selv siger: ’Jeg burde også bare have fortalt det’”.

Jo, men så skal kulturen også være til det.

”Ja. Man skal være tryg ved det og kunne se meningen med det. Og jeg kan mærke, at det er på vej i de andre ledelseslag, men det tager tid.”

”Mit mål er, at vi som organisation kommer over i, at jo mere værdi du skaber, jo større helt er du. Det behøver ikke hænge sammen med hvor mange timer, du propper i arbejdet. De unge gider jo heller ikke overtage, hvis det er så presset. Altså de gider ikke. Og derfor er vi nødt til at gøre op med den kultur. Skal vi virkelig have så travlt og gå og tale i telefonen hele tiden? Nej. Vi er så småt startet, og det skal nok komme, men det er et langt og sejt træk,” siger Henrik Wellejus, der ikke selv er bleg for at gå hjem klokken 14. Nogle skal jo gå forrest.

Blå bog: Henrik Wellejus

Født 1970

Siden 2010: Partner og leder af Deloitte Danmarks revisionsforretning, del af den danske og nordiske koncernledelse.

2001-2010: Partner, Deloitte Danmark

1997-2001: Manager, Deloitte Danmark

1994-1997: Senior, Deloitte Danmark

1992-1994: Assistent, Deloitte Danmark

1988-1992: Økonomichef, Skibby Jensen Smedie A/S

1999: Statsautoriseret revisor, Erhvervsministeriet

1994: Cand.merc.aud., CBS



Laura Ellemann-Jensen

Skribent på Ugebrevet Mandag Morgen. Tidligere redaktionschef samme sted. Har en fortid på bl.a. Politiken, Lederne, Berlingske, Ugebrevet A4 og DR.

LÆS MERE
Forrige artikel Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske Næste artikel Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.