Den populære stemmesluger Morten Messerschmidt udtrykte det meget bramfrit i sin tale på Dansk Folkepartis landsmøde for nylig.

”Jeg har tidligere udråbt Helle Thorning-Schmidt til løftebrudenes dronning. Nu er vi meget tæt på, at den dronning får en konge. Og det er Lars Løkke Rasmussen,” sagde Morten Messerschmidt.

Han angreb Løkke for at ville tage imod 1.000 ekstra flygtninge, når nu Venstre var gået til valg på at love færre asylansøgere i Danmark.

Nu kan man selvfølgelig vælge bare at arkivere den slags politiske angreb i boksen for almindelig drilleri. Men angrebet viser, at samarbejdet mellem de to store borgerlige partier ikke bare kører glat som i 00’ernes glade VKO-dage.

Der er stigende spændinger mellem de to partier. Hvor dybe disse spændinger er, vil få betydning for forhandlingerne om næste års finanslov, folkeafstemningen om det retlige forbehold og regeringens generelle stabilitet i den kommende folketingssæson.

Spændingerne skyldes flere forskellige forhold. Et af dem er flygtninge- og migrantkrisen.  Den har øget afstanden mellem de to partier.

Løkke har skiftet kurs efter folketingsvalget og lagt sig på den tyske kansler Angela Merkels linje. Han har erkendt, at lavere ydelser til udlændinge og et par annoncer i udenlandske aviser ikke kan bremse antallet af asylsøgere, men at der er behov for fælles europæiske løsninger, hvor alle må tage sin del af ansvaret.

En anden årsag til de stigende spændinger er Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen. Hun har nærmest gjort Dansk Folkeparti til sin hovedmodstander og har hidtil ikke villet udnytte mulighederne for alternative flertal uden om regeringen. Hvis hun skal lave aftaler med Kristian Thulesen Dahl, skal Venstre også være med.

Når hun taler varmt for at lave en stor national aftale med regeringen om udlændingepolitikken med stramme krav til familiesammenføring, asyl og statsborgerskab, tramper hun rundt på Dansk Folkepartis kerneområder. Det gør så ondt på Dansk Folkeparti, at partiets næstformand, Søren Espersen, forleden truede med at vælte regeringen, hvis den laver en aftale om udlændinge uden Dansk Folkeparti.

En tredje årsag er den kommende folkeafstemning til december om Danmarks retsforbehold. De to partier vil stå i hver sin lejr og argumentere for hver sit synspunkt. Og opvarmningen er allerede i fuld gang.

Når Løkke taler om en europæisk løsning på flygtningekrisen, taler Kristian Thulesen Dahl om svigt og tvang.

Venstre vil slå på, at tilvalgsordningen vil give politiet bedre mulighed for at bekæmpe den grænseoverskridende kriminalitet, så man kan komme narkobander, tyvebander og pædofiliringe til livs, og at udlændingepolitikken under alle omstændigheder holdes uden for EU.

Dansk Folkeparti vil slå på, at endnu en skive af Danmarks suverænitet bliver skåret fra, og at ansvaret for vores asylpolitik snart vil ligge i hænderne på en EU-kommissær, da Danmark bevæger sig i retning af fælles udlændingepolitik i EU.

De kommende måneder vil afsløre, hvor dybt spændingerne stikker mellem de to store borgerlige partier.