Robotklyngen på Fyn er et nyt vækstlokomotiv

Danmark har for få virksomheder, der præsterer høj værditilvækst. Robotklyngen på Fyn er et eksempel på, at det lader sig gøre at skabe nye højteknologiske industrivirksomheder, der giver genlyd globalt. Klyngen har rod i private og offentlige initiativer, som går 30 år tilbage. Det kan vi lære af i erhvervspolitikken.

Forleden måtte finansminister Claus Hjort Frederiksen endnu en gang nedjustere skønnet over den økonomiske vækst til sølle 1 procent i 2016. Danmark befinder sig på syvende år efter finanskrisen i en vækstkrise. Vækstkrisen har mange årsager, men en af dem er, at der investeres for lidt i erhvervslivet. Kapitalapparatet forfalder, og produktiviteten stagnerer. Vi har brug for nye sektorer i erhvervslivet, der præsterer en høj værditilvækst. Vi har mange iværksættervirksomheder, men for få af dem vokser og bliver store.

Men alt er ikke sort. Der er eksempler på, at vi herhjemme kan skabe klynger af virksomheder, der brillerer globalt og skaber høj værdi.

Den stærke klynge af robotvirksomheder, som i dag findes på Fyn, er en udviklingshistorie, vi kan lære af.

Robotklyngen består af veludviklede forsknings- og uddannelsesinstitutioner, som besidder en dyb viden om automation, og af mere end 80 virksomheder, hvor automation er omdrejningspunktet for forretningen. Klyngen beskæftiger 2.300 personer – de fleste af dem højtuddannede – og ventes at vokse kraftigt i de kommende år. Tilsammen præsterede virksomhederne i 2015 en bruttoavance på 1,9 mia. kr.

Et gennembrud for robotklyngen kom med den globale salgsvækst hos klyngens flagskib, Universal Robots, der i 2015 blev solgt til amerikanske Teradyne for 2 mia. kr. Salget gjorde robotmiljøet kendt uden for Danmarks grænser, og på europæisk plan fremstår Odense i dag som et kraftcenter inden for automation.

Erfaringer fra andre lande med etablering af økosystemer omkring teknologibaserede vækstvirksomheder viser, at enkelte, markante succeser er afgørende for en klynges gennembrud. Uden et sådant gennembrud opnår klyngen ikke den nødvendige tiltrækning af investorer og kommercielle ressourcer.

Det har været debatteret, om Universal Robots blev solgt for tidligt, og om man med salget afskar sig fra muligheden for at skabe en ny stor dansk virksomhed i stil med kendte danske industrilokomotiver som LEGO, Danfoss og Grundfos.

I den forbindelse skal man huske, at industrilokomotiver som de nævnte blev grundlagt for næsten 70 år siden. Dengang var det muligt at skabe fundamentet for stærke industrivirksomheder i ly af toldmure. I dag lever vi i en åben verden, hvor konkurrencen kun er et klik væk.

Dertil kommer, at der tidligt i forløbet var udenlandske investorer, der ville købe Odense-virksomheden. Men det danske ejerskab blev trods alt fastholdt i mere end ti afgørende år.

Det vejede desuden tungt, at Universal Robots for at tage de næste skridt op ad den globale vækststige ville have gavn af at få en industriel partner, som kunne bidrage med nye salgskanaler, viden om kunderne og et globalt servicenet. En sådan partner ville det ikke have været muligt at finde i Danmark.

Det har desuden været afgørende, at Teradyne allerede ved opkøbet tilkendegav, at man ville videreudvikle Universal Robots på dansk grund og investere i yderligere vækst.

Dette er siden blevet bekræftet med planerne om at udvide virksomhedens udviklingsafdeling i Odense og ansætte et stort tocifret antal nye ingeniører.

20 nye Universal Robots

Da debatten om salget opstod, pegede Universal Robots’ adm. direktør, Enrico Krog Iversen, på, at vi i Danmark skulle koncentrere os om at skabe ”20 Universal Robots-virksomheder” snarere end at fokusere på, at en af dem ville vokse sig stor under et rent dansk ejerskab.

At der kan komme om ikke 20, så i hvert fald adskillige nye Universal Robots-kloner ud af den fynske robotklynge, forekommer sandsynligt.

Universal Robots succes skyldes naturligvis især ejerkredsens og medarbejdernes indsats. Se figur 1. Men at virksomheden er vokset så stærkt, og at der samtidig er opstået en klynge af robotvirksomheder, har rod i, at der igennem 30 år er taget væsentlige initiativer af private og offentlige aktører for skabe det robotmiljø på Fyn, som nu er i kraftig vækst.

Grundlaget for klyngen blev lagt helt tilbage i 1980’erne, hvor A.P. Møllers skibsværft i Odense og Odense Universitet fandt sammen om at udvikle avanceret software til styring af selvprogrammerende robotter.

Dengang var det usædvanligt, at virksomheder og universiteter arbejdede sammen. Studentermarxismen prægede endnu universitetsverdenen. Der skulle forskes for folket – ikke for profitten. Ikke desto mindre kom samarbejdet i gang, og det affødte den største private donation til et dansk universitet nogensinde, da A.P. Møllers Almenfond i 1997 bevilgede 80 mio. kr. til et nyt videnskabeligt forskningsinstitut inden for robotteknologi på SDU.

Ud af samarbejdet opstod AMROSE, der er et softwareselskab ejet af A.P. Møller og universitetet, som arbejdede videre med at udvikle avancerede programmer til styring af robotter. I dag kan alle se, at robotter og software fra AMROSE var 20 år forud for sin tid, og at den software, der blev udviklet dengang, er grundlaget for de robotter, Odense er kendt for i dag.

Det handlede om at gøre robotterne intelligente, selvprogrammerende.

Amt og kommune greb ind på et vitalt tidspunkt

Efter at have investeret store millionbeløb i robotforskning opgav A.P. Møller i 2001 at videreudvikle robotterne. Stærke kræfter i koncernen slog bremserne i, med det resultat at det lovende robotmiljø var på nippet til at gå i opløsning.

Men så greb Fyns Amt og Odense Kommune ind og skabte klyngeorganisationen Robocluster. Den samlede resterne af robotmiljøet i Odense op, og siden fortsatte forskningen på det, der nu hed Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet, med betydelige midler fra det offentlige og EU.

Ud af den forskning opstod blandt andre Universal Robots, som udviklede små, fleksible robotter, prisbillige såkaldte cobots, eller collaborative robots (samarbejdende robotter, red.). De var velegnede til brug i danske industrivirksomheder, der i vid udstrækning levede af fleksibel produktion i små serier.

Men der var også et stort globalt marked, som efterspurgte prisbillige fleksible robotter. Det var dette marked, Universal Robots så og evnede at betjene.

Universal Robots med de to stiftere Kristian Kassow og Esben Østergaard blev finansieret af innovationsmiljøet Syddansk Teknologisk Innovation med en oprindelig investering på 1,2 mio. kr. De to iværksættere var dog tæt ved at kuldsejle med deres projekt, da deres selskab i 2008 blev reddet af statens Vækstfond og tilført ny kapital og ny ledelse.

I dag, otte år senere, er Universal Robots et af Danmarks hurtigst voksende selskaber med et globalt potentiale.

Klynge som rollemodel

Sideløbende er en række nye robot-relaterede virksomheder ved at skyde op på Fyn med aktører fra det fynske robotmiljø som projektudviklere og investorer. Det gælder en virksomhed som MIR, Mobile Industrial Robots, der har udviklet en transportrobot, som kan tjene sig selv hjem på mindre end 12 måneder, hvis den får lov at udføre interne transportopgaver i industrivirksomheder eller på sygehuse.

MIR er stiftet af civilingeniør Niels Jul Jacobsen, veteran fra Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet og AMROSE. Siden har Universal Robot-stifteren Esben Østergaard skudt penge i virksomheden, der senest i 2017 skal omsætte for 110 mio. kr.

En anden lovende robotvirksomhed er Scape, der har udviklet en robotløsning, der kan samle komponenter op fra en kasse og sætte dem på et transportbånd. Det lyder simpelt, men det er noget af det sværeste at lave i robotindustrien, hvor den helt store udfordring er at få mekanik, elektronik og software til at spille sammen. Scape er grundlagt af professor Ivar Balslev og ph.d. Rene Dencker Eriksen, også med en fortid på Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet. Senest har kinesiske investorer indskudt et større beløb i virksomheden.

En tredje lovende robotvirksomhed i Odense er Blue Ocean Robotics, stiftet af de to ingeniører Claus Risager og Rune K. Larsen fra henholdsvis AMROSE og Lindø, der har været aktive på flere felter i det fynske robotmiljø.

Blue Ocean Robotics er inkubator for en portefølje af robotvirksomheder med mange forskellige formål. Blue Ocean Robotics har netop annonceret, at virksomheden stiler efter en børsnotering i Sverige.

Disse og de øvrige virksomheder i det fynske robotmiljø beskæftiger ingeniører og andre højtuddannede med ekspertise i robotteknologi, som er uddannet på Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet, der i 2015 havde et rekordoptag af nye studerende.

Samtidig er der siden 2006 forsket indgående i robotudvikling på Teknologisk Instituts Robotcenter i Odense.

Samlet set har det skabt et vækstmiljø, der er ved at få kritisk masse og i dag fremstår som rollemodel for andre erhvervsklynger i Danmark. Robotklyngen har opnået det, der også kaldes ”Tryghed for talent”. Det indebærer, at hvis det for eksempel lykkes at trække en japansk robotingeniør til Odense, så kan han være sikker på at finde et interessant job lige om hjørnet, hvis han rager uklar med den første virksomhed, han finder ansættelse i.

Erhvervspolitikken spillede en vigtig rolle

Robotindustrien i Odense er først og fremmest skabt af initiativrige enkeltpersoner, som har villet noget med automation.

Men erhvervspolitikken har også spillet en rolle.

Uden en statslig Vækstfond til at samle klyngens flagskib Universal Robots op, da det kneb, var virksomheden aldrig blevet den succes, som vi nu oplever. Og uden statslige innovationsmiljøer, der kunne spotte forretningsideer i universitetsmiljøet og investere i deres tidlige etablering, var Universal Robots næppe blevet til en virksomhed.

Uden Højteknologifonden, som blev oprettet i 2005 for at øge forskning og udvikling og styrke samspillet mellem universiteter og virksomheder, var flere af de forskningsprogrammer, som blev afgørende for virksomhedsudviklingen i den fynske robotklynge, heller aldrig blevet til noget.

Og uden et amt og en kommune, der havde en erklæret erhvervspolitisk målsætning om at få udviklet nye arbejdspladser til højtuddannede på Fyn, var robotmiljøet i Odense formentlig smuldret væk af mangel på penge og opmærksomhed.

Derfor kan vi lære af det fynske robotmiljøs udviklingshistorie i erhvervspolitikken. Det tætte samspil mellem højere læreanstalter, offentlige aktører og virksomheder er afgørende, når der skal skabes virksomheder af høj værdi. I processen er det vigtigt ikke at ryste på hånden.

Som fhv. dekan ved det Naturvidenskabelige Fakultet og tidlige rektor ved SDU Jens Oddershede siger:

”Nye initiativer omkring samarbejde mellem universiteter og virksomheder om forskning skal bygge på høj kvalitet og ikke altid være møntet på en helt specifik anvendelse. Man skal tro på sine ideer og være tålmodig. Der kan ofte gå 5-10 år, før man ser resultaterne.

Carsten Steno er business-journalist og forfatter til flere bøger. Senest har han udgivet bogen ”En klynge, der virker – Universal Robots og det fynske robotmiljø 1986-2016”, der netop er udkommet og kan købes hos Underskoven.dk og andre internetboghandlere. Pris 150 kr., e-bog 100 kr.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu