For få år siden var robotternes indtog noget, der optrådte i science fiction-historier. Men robotteknologien er nu så avanceret, at det inden for overskuelig tid vil være nødvendigt at tilpasse vores samfund til de nye realiteter.

Forskere fra det private amerikanske forskningscenter National Bureau for Economic Research har med økonomiske modeller undersøgt, hvilke konsekvenser øget automatisering kan få for amerikansk økonomi og beskæftigelse. Resultaterne peger i flere retninger. Afhængigt af tidsperspektivet og den politiske håndtering kan automatiseringen skabe økonomisk elendighed eller øge den økonomiske velstand.

Grundlæggende vurderer forskerne, at konsekvensen på kort sigt vil være et boom med øget velstand og gode lønninger til især højteknologiarbejdere. Men på længere sigt vil automatiseringen sænke behovet for arbejdskraft i et omfang, der vil gå ud over den økonomiske aktivitet og dermed velstanden – i hvert fald i traditionel økonomisk forstand.

Analysen udpeger en række sandsynlige tendenser:

• Der vil ske et langvarigt fald i lønmodtagernes andel af indtægterne. Dette er allerede ved at ske i OECD-landene.
• Teknologibobler vil i stigende grad blive blæst op og briste.
• På kort sigt vil højteknologiske arbejdere med tekniske og analytiske opgaver opleve store lønstigninger, mens lønnen for lavteknologisk arbejde – ”bløde job” med personlig kontakt – kun vil stige langsomt.
• Med tiden vil lysten til at investere i nye programmer og kode falde, og man vil i stigende grad forlade sig på eksisterende løsninger.
• Efterhånden som teknologien forbedres og brugen af den på arbejdspladsen udvides, vil efterspørgslen på højteknologiarbejdere falde, og på lang sigt vil størstedelen af dem rykke over i serviceindustrien, hvilket kan påvirke lønnen for lavteknologiarbejde positivt.
• Samfundets velstand vil på kort sigt stige, men på længere sigt vil den falde til et lavere niveau end før teknologiboomet.
• Selv hvis man indregner opfindelsen af revolutionerende ny teknologi, som sænker omkostningerne og øger produktiviteten, vil velstanden på lang sigt falde.
• En sådan teknologisk revolution vil ydermere sænke vareforbruget, ligesom priserne på tjenesteydelser vil falde.

Usikre fremskrivninger

Hvorvidt fremtiden byder på velstand eller elendighed, afhænger ifølge forskerne af, om politikerne i tide tager højde for de udfordringer, teknologien fører med sig.

De fremhæver bl.a., at lovgiverne må sikre høj grad af opsparing, mens boomet varer – muligvis via beskatning. Det skal sikre, at de, der rammes af den faldende efterspørgsel på arbejdskraft eller lavere lønninger, er økonomisk polstret til at holde sig selv – og det samlede forbrug – kørende i tiden efter teknologiboomet.

Omvendt fraråder de, at man begrænser arbejdsudbuddet via politiske instrumenter for at holde lønningerne oppe. Det vil gå ud over investeringslysten, som er afgørende for lønningernes og økonomiens holdbarhed på længere sigt.

Endelig advarer forskerne mod at gå for idealistisk til værks og kræve, at programmer og kode lægges ud som open source. I så fald vil mange firmaer trække på den frit tilgængelige kodebase frem for at hyre nye programmører.

Fremskrivningerne er i sagens natur behæftet med betydelig usikkerhed, og de er dybt afhængige af de forudsætninger, der er lagt ind i simulationen. Forskernes hovedpointe er da også blot, at den teknologiske udvikling vil have så vidtrækkende konsekvenser, at lovgivningsmæssig status quo og kortsigtede lappeløsninger ikke vil være tilstrækkeligt.

”Vores simple model illustrerer omfanget af ting, smarte maskiner kan gøre for os og mod os. Modellens centrale budskab er bekymrende. Uden en passende finanspolitik, der redistribuerer fra vinderne til taberne, kan smarte maskiner på lang sigt skabe elendighed for os alle sammen,” hedder det i analysen.

Kilde — Benzell, Kotlikoff, LaGarda og Sachs: ”Robots Are Us: Some Economics of Human Replacement”, National Bureau of Economic Research, 2015