Hun rokker båden

[graph title="Helene Bækmark" caption=" " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/be570-helenebaekmark.jpg" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/41c97-helenebaekmark.jpg" text="• Født i 1967"] [/graph]

Når medarbejdere på plejecentre over hele landet er holdt op med at give de ældre sokker på om morgenen, skyldes det i vidt omfang Helene Bækmark. 

Som direktør for pleje, sundhed og arbejdsmarked i Fredericia Kommune frem til 2011 var hun idekvinden bag den såkaldte Fredericia-model, der siden 2009 har gået sin sejrsgang i den kommunale ældrepleje over hele landet. 

For Helene Bækmark er det helt afgørende, at det offentlige hjælper borgeren til at leve et liv i uafhængighed, hvor han eller hun selv kan varetage de fleste af dagligdagens små opgaver. 

“Vi ved jo, at borgernes stærkeste ønske er at kunne klare sig selv og at kunne være sig selv,” siger hun.

I dag er denne måde at tænke og arbejde på en selvfølge for de fleste i ældreplejen. Men for bare 4 år siden var det langtfra normal praksis.

Der er tale om intet mindre end et paradigmeskifte i forhold til den forestilling om velfærd, som gennem årtier har styret udviklingen af den offentlige sektor i Danmark, vurderer en af velfærdens praktikere, Anne Sloth-Egholm. Hun er leder af Vital Horsens, et nyoprettet ”Centrum for Sundhed og Træning”, er uddannet ergoterapeut og har skrevet en masterafhandling om udviklingen af velfærden fra pleje til træning.

”I vores godhed havde vi overtaget opgaver fra borgerne. Vi ville jo gerne hjælpe folk og gerne gøre det bedste. Selvfølgelig skal vi hjælpe de borgere, der har behov, men rigtig mange gange gjorde vi borgerne afhængige af hjælpen. Vores sundhedspolitik og socialpolitik fejler, hvis ikke målet er at gøre folk uafhængige af vores hjælp,” siger hun.

Fredericia-modellens moder

Det var Fredericia, der i 2009 satte det nye samarbejde mellem plejere og ældre på dagsordenen med pilotprojektet ”Længst muligt i eget liv”. Det er siden blevet et af de mest omtalte projekter i Velfærdsdanmark. 

Projektet var et svar på en fremskrivning af befolkningens sammensætning i Fredericia, der viste, at kommunen frem mod 2020 ville få 2.000 flere ældre indbyggere over 65 år og samtidig opleve en stor stigning i antallet af indbyggere over 80 år. Fortsatte kommunens tilbud i uændret form, ville det føre til merudgifter på 40-50 millioner kr.

Økonomisk set var der gode grunde til at se de eksisterende tilbud efter i sømmene, men der var også et fagligt behov for at stille spørgsmålstegn ved, om kommunen nu også leverede de tilbud, borgerne ønskede sig.

”Man kan kun lade være med at arbejde med forandringer, hvis man tror på, at det, man laver, er perfekt. Og det er der ikke noget, der er. Som chef har jeg en forpligtelse til hele tiden at spørge, hvordan vi kan gøre det bedre,” siger Helene Bækmark.

Netop diskussionen af, hvad der kan betegnes som ”bedre” velfærd, er afgørende for Helene Bækmark. I det kommunale Danmark vidner årtiers udgiftsstigninger om, at mange har sat lighedstegn mellem bedre velfærd og flere penge.

”Hvis vi tror på, at der er en direkte sammenhæng mellem kvalitet og penge, så rokker man ikke ved det faglige paradigme for velfærden, man én gang har lagt ned over et område for år eller årtier siden,” siger hun.

Der skal altså rokkes ved selve forståelsen af ens arbejde, så ”bedre” ikke bare bliver oversat til ”mere af det samme”.

”Mange gange tror vi, at vi har fundet den rigtige måde at udføre vores arbejde på. Hvis dét er sandt, så skal vi kunne bevise eller sandsynliggøre effekten af vores indsats, og at der sker en progression,” siger Helene Bækmark.

Effekt og evidens

Hvor læger, sygeplejersker og andre professionelle inden for sundhedssektoren forventer, at deres indsats bakkes op af solid evidens, er den samme indstilling på det sociale område først nu ved at vinde frem. 

”Inden for mit område står det sløjt til med evidensen, men vi må holde fast i, at det vi gør, det skal have en effekt for borgeren. Og så bliver vi nødt til at teame op med en forskningsinstitution, når vi går i gang, så vi kan få etableret den evidens,” siger Helene Bækmark.

Tilbage i 2009 inviterede Helene Bækmark forskere fra det daværende Dansk Sundhedsinstitut til at følge pilotprojektet og dokumentere effekterne. Samarbejdet med forskerne og ikke mindst en rapport, der kunne dokumentere, at Fredericia-modellen skar 13,9 pct. af udgifterne, er en af forklaringerne på, at Fredericia-modellen er blevet så hurtigt udbredt til andre kommuner.

”Når vi arbejder med udvikling af nye løsninger, så skal vi vide, hvad der virker, og hvad der ikke virker til gavn for borgerne. Helene Bækmark har været med til at sætte hverdagsrehabilitering på dagsordenen over hele landet, og det skyldes bl.a., at hun med det samme kunne dokumentere effekterne. Evalueringen af projektet i Fredericia har haft stor betydning, og det understreger, hvor vigtigt det er at vide, hvad der virker,” siger Jakob Kyndal, direktør for sundhed og omsorg i Aabenraa Kommune.

Både for ham og for Anne Sloth-Egholm har det haft en særlig betydning, når Helene Bækmark tidligt i processen har insisteret på, at den skulle følges af et uvildigt hold af forskere.

”Evalueringen gjorde, at de andre kommuner begyndte at kigge til Fredericia. Det er et strategisk træk, andre kan lære af,” siger Anne Sloth-Egholm.

Når Helene Bækmark selv skal forklare, hvorfor modellen så hurtigt har vundet frem overalt i landet, svarer hun: ”Den er bedre, og den er billigere. Jeg tror også, vi ramte en tidsånd. Overalt i landet havde de fleste erkendt, at den model, vi leverede service efter, ikke længere gav mening. Det var også vigtigt, at vi fra starten dokumenterede effekten og derfor kunne sandsynliggøre, at det, vi gjorde, også var bedre. Det gav god mening for borgerne, vi sparede penge for kommunen, og medarbejderne var tilfredse.” 

Lige netop evnen til at ramme tidsånden fremhæver Anne Sloth-Egholm også. ”Helene Bækmark er god til at opfange strømninger og sætte dem på dagsordenen. Hun kan prioritere og kan iscenesætte sine initiativer,” siger hun.

Toplederen forstyrrer medarbejdernes vaner

Selv siger Helene Bækmark, at den første opgave som topchef er “at rokke ved båden”, at ”forstyrre” og på den baggrund udvikle en klar og tydelig vision for det offentliges møde med borgeren. Selv er hun ikke i tvivl: Målet med den offentlige sektor er at ”gøre borgeren i stand til at være borger – i morgen”.

Når hun rokker båden, og samtidig fremhæver visionen og målet for sit arbejde, sætter det forandringer i gang, som medarbejdere på alle niveauer i hendes organisation skal tage til sig. 

Og det er noget af en opgave. På hendes nuværende arbejdsplads i Odense Kommune er der 120 chefer og institutionsledere mellem hende og de medarbejdere, der møder borgerne. I alt bliver det til mange mennesker, som alle skal trække i samme retning.  

”Det er rigtig svært at skabe processer, så alle føler sig medinddraget og alle er medskabere, samtidig med at visionen bliver realiseret. Man kan ikke få folk til at ændre deres måde at tænke på med et dekret fra en leder. Men det er en balancegang, for visionen skal jo realiseres,” siger hun.

Når Helene Bækmark skal svare på, hvem hun samarbejder med for at gennemføre forandringen, bliver det til en rigtig lang liste. 

”Man bliver nødt til at afstemme, hvor radikalt man vil gå til værks med sine kollegaer. Det nytter ikke, at vi sætter gang i det hele hos os, hvis andre afdelinger slet ikke rykker. Vi skal ikke være ens, men vi skal være enige om, hvor vilde vi vil være – eller også skal vi være enige om, at nogle er mere vilde end andre,” siger hun.

Ny version af velfærden

Aabenraa er en af de mange kommuner, der har hentet inspiration fra Fredericia. Man har ikke kopieret modellen uden videre, men brugt den som brændstof til kommunens egen udvikling.

Helt som andre steder hjælper kommunens medarbejdere ældre medborgere med at udvikle eller fastholde færdigheder, der understøtter deres mestring af eget liv. Nu er kommunen klar til at tage det næste skridt, hvor det centrale element i Fredericia-modellen udbredes til andre dele af den kommunale service på tværs af sundheds-, ældre-, handicap- og arbejdsmarkedsområderne. 

”Vi er mere og mere overbeviste om, at den måde, vi har tænkt velfærd på, i sig selv er en udfordring. Den måde, vi leverede ydelserne på, har været så vigtig for os, at den i en vis forstand har skygget for forståelsen af velfærd som en fælles opgave. Det har forhindret os i at se ressourcerne hos borgerne, i deres netværk og i deres omgivelser,” siger Jakob Kyndal.

I hans øjne er der tale om radikal innovation af den måde, en kommune leverer velfærdsydelser på. ”Vores tilgang handler rigtig meget om fokus på det, vi kalder den fælles kerneopgave, nemlig at understøtte borgernes sundhed og mestringsevne – og mulighed for at indgå i fællesskaber med andre,” siger han.

Forrige artikel Tillid giver bedre ledelse Næste artikel Topledernes stille revolution af velfærden

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

POLITIK OG VELFÆRD Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

POLITIK OG VELFÆRD Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes. 

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

GRØN OMSTILLING Design kan gøre vores forbrug mere bæredygtigt ved at udforme forretningsmodeller, der knytter forbrugerne tættere til butikker og producenter, så man sammen kan forøge levetiden og forbedre genanvendelsen af produkter.

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

DIGITAL OMSTILLING En ny rapport fra FN’s udviklingsorganisation undersøger, hvordan digitalisering af det finansielle system kan hjælpe med at få investeringer og forbrug til at støtte de globale bæredygtighedsmål, snarere end at modarbejde dem.

Tre megatrends for det grønne Kina

Tre megatrends for det grønne Kina

KOMMENTAR: Via offentlige investeringer i udvikling af grønne løsninger og kommercielle incitamenter forsøger centralregeringen at styre Kina i en bæredygtig retning. Kinesiske forskere er i dag nogle af de mest kompetente inden for forskning i teknologiske, grønne løsninger skriver Innovation Centre Denmark i Shanghai.

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Sommeren har budt på surprise-opera og inspirerende udstilling om islandsk kvindesagsikon for nytiltrådt CEO i PlanBørnefonden, Dorthe Petersen.

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

POLITIK OG VELFÆRD Seniorordninger på landets arbejdspladser er blevet mere udbredt gennem de senere år. Men de fleste seniorer kender slet ikke mulighederne for at blive på arbejdsmarkedet under mere skånsomme vilkår. Det gælder særligt gruppen af ufaglærte og faglærte, der er målgruppen for regeringens nye reform om tidlig pension til nedslidte.