Hun rokker båden

[graph title="Helene Bækmark" caption=" " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/be570-helenebaekmark.jpg" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/41c97-helenebaekmark.jpg" text="• Født i 1967"] [/graph]

Når medarbejdere på plejecentre over hele landet er holdt op med at give de ældre sokker på om morgenen, skyldes det i vidt omfang Helene Bækmark. 

Som direktør for pleje, sundhed og arbejdsmarked i Fredericia Kommune frem til 2011 var hun idekvinden bag den såkaldte Fredericia-model, der siden 2009 har gået sin sejrsgang i den kommunale ældrepleje over hele landet. 

For Helene Bækmark er det helt afgørende, at det offentlige hjælper borgeren til at leve et liv i uafhængighed, hvor han eller hun selv kan varetage de fleste af dagligdagens små opgaver. 

“Vi ved jo, at borgernes stærkeste ønske er at kunne klare sig selv og at kunne være sig selv,” siger hun.

I dag er denne måde at tænke og arbejde på en selvfølge for de fleste i ældreplejen. Men for bare 4 år siden var det langtfra normal praksis.

Der er tale om intet mindre end et paradigmeskifte i forhold til den forestilling om velfærd, som gennem årtier har styret udviklingen af den offentlige sektor i Danmark, vurderer en af velfærdens praktikere, Anne Sloth-Egholm. Hun er leder af Vital Horsens, et nyoprettet ”Centrum for Sundhed og Træning”, er uddannet ergoterapeut og har skrevet en masterafhandling om udviklingen af velfærden fra pleje til træning.

”I vores godhed havde vi overtaget opgaver fra borgerne. Vi ville jo gerne hjælpe folk og gerne gøre det bedste. Selvfølgelig skal vi hjælpe de borgere, der har behov, men rigtig mange gange gjorde vi borgerne afhængige af hjælpen. Vores sundhedspolitik og socialpolitik fejler, hvis ikke målet er at gøre folk uafhængige af vores hjælp,” siger hun.

Fredericia-modellens moder

Det var Fredericia, der i 2009 satte det nye samarbejde mellem plejere og ældre på dagsordenen med pilotprojektet ”Længst muligt i eget liv”. Det er siden blevet et af de mest omtalte projekter i Velfærdsdanmark. 

Projektet var et svar på en fremskrivning af befolkningens sammensætning i Fredericia, der viste, at kommunen frem mod 2020 ville få 2.000 flere ældre indbyggere over 65 år og samtidig opleve en stor stigning i antallet af indbyggere over 80 år. Fortsatte kommunens tilbud i uændret form, ville det føre til merudgifter på 40-50 millioner kr.

Økonomisk set var der gode grunde til at se de eksisterende tilbud efter i sømmene, men der var også et fagligt behov for at stille spørgsmålstegn ved, om kommunen nu også leverede de tilbud, borgerne ønskede sig.

”Man kan kun lade være med at arbejde med forandringer, hvis man tror på, at det, man laver, er perfekt. Og det er der ikke noget, der er. Som chef har jeg en forpligtelse til hele tiden at spørge, hvordan vi kan gøre det bedre,” siger Helene Bækmark.

Netop diskussionen af, hvad der kan betegnes som ”bedre” velfærd, er afgørende for Helene Bækmark. I det kommunale Danmark vidner årtiers udgiftsstigninger om, at mange har sat lighedstegn mellem bedre velfærd og flere penge.

”Hvis vi tror på, at der er en direkte sammenhæng mellem kvalitet og penge, så rokker man ikke ved det faglige paradigme for velfærden, man én gang har lagt ned over et område for år eller årtier siden,” siger hun.

Der skal altså rokkes ved selve forståelsen af ens arbejde, så ”bedre” ikke bare bliver oversat til ”mere af det samme”.

”Mange gange tror vi, at vi har fundet den rigtige måde at udføre vores arbejde på. Hvis dét er sandt, så skal vi kunne bevise eller sandsynliggøre effekten af vores indsats, og at der sker en progression,” siger Helene Bækmark.

Effekt og evidens

Hvor læger, sygeplejersker og andre professionelle inden for sundhedssektoren forventer, at deres indsats bakkes op af solid evidens, er den samme indstilling på det sociale område først nu ved at vinde frem. 

”Inden for mit område står det sløjt til med evidensen, men vi må holde fast i, at det vi gør, det skal have en effekt for borgeren. Og så bliver vi nødt til at teame op med en forskningsinstitution, når vi går i gang, så vi kan få etableret den evidens,” siger Helene Bækmark.

Tilbage i 2009 inviterede Helene Bækmark forskere fra det daværende Dansk Sundhedsinstitut til at følge pilotprojektet og dokumentere effekterne. Samarbejdet med forskerne og ikke mindst en rapport, der kunne dokumentere, at Fredericia-modellen skar 13,9 pct. af udgifterne, er en af forklaringerne på, at Fredericia-modellen er blevet så hurtigt udbredt til andre kommuner.

”Når vi arbejder med udvikling af nye løsninger, så skal vi vide, hvad der virker, og hvad der ikke virker til gavn for borgerne. Helene Bækmark har været med til at sætte hverdagsrehabilitering på dagsordenen over hele landet, og det skyldes bl.a., at hun med det samme kunne dokumentere effekterne. Evalueringen af projektet i Fredericia har haft stor betydning, og det understreger, hvor vigtigt det er at vide, hvad der virker,” siger Jakob Kyndal, direktør for sundhed og omsorg i Aabenraa Kommune.

Både for ham og for Anne Sloth-Egholm har det haft en særlig betydning, når Helene Bækmark tidligt i processen har insisteret på, at den skulle følges af et uvildigt hold af forskere.

”Evalueringen gjorde, at de andre kommuner begyndte at kigge til Fredericia. Det er et strategisk træk, andre kan lære af,” siger Anne Sloth-Egholm.

Når Helene Bækmark selv skal forklare, hvorfor modellen så hurtigt har vundet frem overalt i landet, svarer hun: ”Den er bedre, og den er billigere. Jeg tror også, vi ramte en tidsånd. Overalt i landet havde de fleste erkendt, at den model, vi leverede service efter, ikke længere gav mening. Det var også vigtigt, at vi fra starten dokumenterede effekten og derfor kunne sandsynliggøre, at det, vi gjorde, også var bedre. Det gav god mening for borgerne, vi sparede penge for kommunen, og medarbejderne var tilfredse.” 

Lige netop evnen til at ramme tidsånden fremhæver Anne Sloth-Egholm også. ”Helene Bækmark er god til at opfange strømninger og sætte dem på dagsordenen. Hun kan prioritere og kan iscenesætte sine initiativer,” siger hun.

Toplederen forstyrrer medarbejdernes vaner

Selv siger Helene Bækmark, at den første opgave som topchef er “at rokke ved båden”, at ”forstyrre” og på den baggrund udvikle en klar og tydelig vision for det offentliges møde med borgeren. Selv er hun ikke i tvivl: Målet med den offentlige sektor er at ”gøre borgeren i stand til at være borger – i morgen”.

Når hun rokker båden, og samtidig fremhæver visionen og målet for sit arbejde, sætter det forandringer i gang, som medarbejdere på alle niveauer i hendes organisation skal tage til sig. 

Og det er noget af en opgave. På hendes nuværende arbejdsplads i Odense Kommune er der 120 chefer og institutionsledere mellem hende og de medarbejdere, der møder borgerne. I alt bliver det til mange mennesker, som alle skal trække i samme retning.  

”Det er rigtig svært at skabe processer, så alle føler sig medinddraget og alle er medskabere, samtidig med at visionen bliver realiseret. Man kan ikke få folk til at ændre deres måde at tænke på med et dekret fra en leder. Men det er en balancegang, for visionen skal jo realiseres,” siger hun.

Når Helene Bækmark skal svare på, hvem hun samarbejder med for at gennemføre forandringen, bliver det til en rigtig lang liste. 

”Man bliver nødt til at afstemme, hvor radikalt man vil gå til værks med sine kollegaer. Det nytter ikke, at vi sætter gang i det hele hos os, hvis andre afdelinger slet ikke rykker. Vi skal ikke være ens, men vi skal være enige om, hvor vilde vi vil være – eller også skal vi være enige om, at nogle er mere vilde end andre,” siger hun.

Ny version af velfærden

Aabenraa er en af de mange kommuner, der har hentet inspiration fra Fredericia. Man har ikke kopieret modellen uden videre, men brugt den som brændstof til kommunens egen udvikling.

Helt som andre steder hjælper kommunens medarbejdere ældre medborgere med at udvikle eller fastholde færdigheder, der understøtter deres mestring af eget liv. Nu er kommunen klar til at tage det næste skridt, hvor det centrale element i Fredericia-modellen udbredes til andre dele af den kommunale service på tværs af sundheds-, ældre-, handicap- og arbejdsmarkedsområderne. 

”Vi er mere og mere overbeviste om, at den måde, vi har tænkt velfærd på, i sig selv er en udfordring. Den måde, vi leverede ydelserne på, har været så vigtig for os, at den i en vis forstand har skygget for forståelsen af velfærd som en fælles opgave. Det har forhindret os i at se ressourcerne hos borgerne, i deres netværk og i deres omgivelser,” siger Jakob Kyndal.

I hans øjne er der tale om radikal innovation af den måde, en kommune leverer velfærdsydelser på. ”Vores tilgang handler rigtig meget om fokus på det, vi kalder den fælles kerneopgave, nemlig at understøtte borgernes sundhed og mestringsevne – og mulighed for at indgå i fællesskaber med andre,” siger han.

Forrige artikel Tillid giver bedre ledelse Næste artikel Topledernes stille revolution af velfærden

Faldende renter er en historisk megatrend

Faldende renter er en historisk megatrend

NY VIDEN: Bank of England har gennemgået den globale renteudvikling gennem de sidste 700 år, og trenden er for nedadgående. Forskerne bag peger på, at renten sagtens kan fortsætte ind i det negative territorie.

Europas magthavere er historisk unge

Europas magthavere er historisk unge

Mens gennemsnitsalderen for politiske magthavere stiger globalt, bliver de i Europas bare yngre og yngre. Flere europæiske lande har sat historiske rekorder, senest i Østrig med valget af den 33-årige Sebastian Kurz som kansler. Det kan betyde, at Europa vil blive ledet mere visionært og mindre ud fra gamle ideologier.

Alderen er dalet på Slotsholmen

Alderen er dalet på Slotsholmen

Da Mette Frederiksen som 41-årig blev den yngste danske statsminister nogensinde, fulgte hun en alderskurve, der i forvejen var på vej nedad. Også ministre og folketingsmedlemmer bliver gennemsnitligt yngre. De dage, hvor politikere og partiledere døde med arbejdstøjet på, er forbi.

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

ANALYSE: EU-Kommissionen vil i denne uge forsøge at overbevise de europæiske regeringsledere om, at hver fjerde euro i det nye budget skal gå til grøn omstilling. 340 milliarder kroner om året fra EU skal trigge lokale, nationale og private investeringer i den grønne omstilling i 27 lande. Der er lagt op til et gigantisk partnerskab på tværs af den offentlige og private sektor som – hvis det lykkes – kan give et effektivt boost til den grønne økonomi.

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

KOMMENTAR: Glem Det Vilde Vesten. USA er ved at gro fast i gamle måder at tænke på og en insisterende modstand mod at tænke nyt. Det er en mulighed for Europa, hvis kontinentets unge ledere tør gribe den.

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØNT LANDBRUG:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ENERGI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ØKONOMI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN POLITIK:

Skal robotterne betale skat?

Skal robotterne betale skat?

Virksomheder skal punge ud, når de erstatter medarbejdere med maskiner, mener nogle forskere og politikere. Andre frygter, at det vil hæmme innovationen uden at have den ønskede effekt.

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

TECHTENDENSER: Udviklingen accelererer. Nye teknologier breder sig hurtigere, forholdene skifter, og det virker aldeles uforudsigeligt, hvad der sker om blot få år. Både professionelt og privat er vi nødt til at reagere hurtigere og hurtigere. Alligevel er der også hårdt brug for at lære at tænke mere langsigtet. Det kan scenarier og fortællinger om fremtiden hjælpe os med.

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

KOMMENTAR: Danmark har fået en statsminister, som har gjort det klart, at Danmark skal drejes i en ny retning. Forankret i Statsministeriet er regeringen lige nu i en proces med at fastlægge strategien. Det er en opgave, der indebærer en række velkendte udfordringer.

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Robert Olsen har oplevet dette århundredes måske bedste kunstværk og er kommet igennem vintermørket med hjælp fra den svenske rockgruppe Kent.

Mere fryns, mindre plads

Mere fryns, mindre plads

Udendørs wi-fi, ildsteder og varmestyrings-apps er nye tiltag på virksomheders hovedsæder: ”Det skal være rart at gå på arbejde”

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. ”Begynd med de unges behov og ønsker,” siger sociolog, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Udsatte unge har svært ved at holde fast i et job eller en uddannelse. Nu arbejder jobcentre og andre aktører over hele landet på at udvikle de unges sociale og menneskelige kompetencer lidt ad gangen. Fremskridtene bliver målt og sat i system.

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Motivationen hos udsatte unge stiger, når de selv får ansvar for deres praktik. Det er rationalet bag en ny indsats, der placerer de unge i netværk og lader dem træffe de afgørende beslutninger selv.

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. "Begynd med de unges behov og ønsker," siger adfærdsdesigner, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Robin Hood på overarbejde

Robin Hood på overarbejde

KOMMENTAR: Det kommunale udligningssystem skal gøres mere retfærdigt, mener regeringen. Men hvor ligger den højere retfærdighed mellem 98 kommuner med vidt forskellige grundvilkår og også forskellige politiske prioriteringer.

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

I Nairobi i Kenya er der utallige små startups og håbefulde iværksættere. Ligesom i Danmark eller USA er fokus på avancerede digitale løsninger. Men hverdagen for en almindelig kenyaner skaber andre behov – og løsninger, en dansker næppe ville forestille sig.

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

Når de europæiske regeringsledere gennem det næste halve år samles til EU-topmøder i Zagreb, står et nyt emne øverst på dagsordenen for værtslandet: affolkningen af økonomisk trængte lande i EU. Flere årtier med konstant udvandring fra Øst- og Sydeuropa mod Vest- og Nordeuropa tvinger flere af Unionens medlemslande til at genoverveje, om de kan overleve det grænseløse arbejdsmarked.

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

TECHTENDENSER: Takket være den mobile betalingsløsning M-pesa er Kenya blevet et samfund, hvor selv de mindste forretninger er trådt ind i den digitale økonomi. Spørgsmålet er nu, om Kenyas tech-startups formår at bygge videre på succesen. Desværre lader det meste af den digitale udvikling til at fokusere på kviklån og onlinespil. 

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

KOMMENTAR: Nogle af Silicon Valleys selskaber når dårligt nok at disrupte en branche, før de må i gang med at disrupte sig selv, hvis de skal holde sig på omgangshøjde. Når ledere i Silicon Valley taler om  digital omstilling er det i en ganske radikal udgave, sammenlignet med danske forhold.

Klima og miljø har overtaget den globale risikoagenda

Klima og miljø har overtaget den globale risikoagenda

NY VIDEN: World Economic Forums 'Risk Report' sætter hvert år dagsordenen i Davos. Mens det for 10 år siden var den finansielle og økonomiske krise, der dominerede, er det nu klima- og miljørisici, der har overtaget dagsordenen.

Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

INTERVIEW: En ændret økonomi, begrænsede ressourcer og voksende krav om global omfordeling vil i de kommende årtier lægge en dæmper på de rige landes økonomiske vækstmuligheder. Det skal politikerne forberede deres befolkninger på, ellers underminerer vi tilliden til det politiske system, advarer tidligere departementschef Jørgen Ørstrøm Møller. Samfundets næste fase kræver en helt ny social kontrakt.

Set, læst og hørt: Katrine Lester

Set, læst og hørt: Katrine Lester

Katrine Lester har set Det Kongelige Teaters uhyggelige opsætning af ’Riget’, lyttet til indsigtsfuld podcast fra Altinget Sundhed og læst en voldsom og velskrevet roman om Det Arabiske Forår.

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

Selvom det globale system for kvotehandel ligger helt stille hos FN, så er handlen med kvoter i vækst på andre markeder. Flere stater har ligesom EU oprettet sine egne klimakvoter, og udbydere af klimaprojekter nyder godt af den stigende efterspørgsel på CO2-aflad på et privat marked helt uden regulering.

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Klimakvoterne skulle begrænse landenes udledning af CO2, men systemet skævvrides af det, eksperterne kalder “perverse økonomiske incitamenter”. Her er de to FN-modeller, der fik selv de største kvoteoptimister til at gå nedtrykte hjem fra COP25.

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Både det gamle CO2-kvotemarked under FN og forhandlingerne om det nye system er brudt sammen. Hverken FN's eller EU's kvoter nyder stor tillid i regeringens støttepartier, og dermed er køb og salg af klimakvoter reelt ude af dansk politik. I hvert fald indtil skoen begynder at trykke.

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Unit 8200 under det israelske militær har gjort Israel til en af verdens absolutte hotspots for udvikling af cybersikkerhedsløsninger. Danske virksomheder kan med fordel lade danske it-ansvarlige træne i Israel, skriver Innovation Center Denmark.

Nu lurer frygten for klimapopulisme

Nu lurer frygten for klimapopulisme

KOMMENTAR: Målsætningen om at reducere udledningerne med 70 procent vil kræve enorme beløb og drastiske tiltag. Hvornår siger politikerne sandheden om den danske klimaplan?