Hun rokker båden

[graph title="Helene Bækmark" caption=" " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/be570-helenebaekmark.jpg" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/41c97-helenebaekmark.jpg" text="• Født i 1967"] [/graph]

Når medarbejdere på plejecentre over hele landet er holdt op med at give de ældre sokker på om morgenen, skyldes det i vidt omfang Helene Bækmark. 

Som direktør for pleje, sundhed og arbejdsmarked i Fredericia Kommune frem til 2011 var hun idekvinden bag den såkaldte Fredericia-model, der siden 2009 har gået sin sejrsgang i den kommunale ældrepleje over hele landet. 

For Helene Bækmark er det helt afgørende, at det offentlige hjælper borgeren til at leve et liv i uafhængighed, hvor han eller hun selv kan varetage de fleste af dagligdagens små opgaver. 

“Vi ved jo, at borgernes stærkeste ønske er at kunne klare sig selv og at kunne være sig selv,” siger hun.

I dag er denne måde at tænke og arbejde på en selvfølge for de fleste i ældreplejen. Men for bare 4 år siden var det langtfra normal praksis.

Der er tale om intet mindre end et paradigmeskifte i forhold til den forestilling om velfærd, som gennem årtier har styret udviklingen af den offentlige sektor i Danmark, vurderer en af velfærdens praktikere, Anne Sloth-Egholm. Hun er leder af Vital Horsens, et nyoprettet ”Centrum for Sundhed og Træning”, er uddannet ergoterapeut og har skrevet en masterafhandling om udviklingen af velfærden fra pleje til træning.

”I vores godhed havde vi overtaget opgaver fra borgerne. Vi ville jo gerne hjælpe folk og gerne gøre det bedste. Selvfølgelig skal vi hjælpe de borgere, der har behov, men rigtig mange gange gjorde vi borgerne afhængige af hjælpen. Vores sundhedspolitik og socialpolitik fejler, hvis ikke målet er at gøre folk uafhængige af vores hjælp,” siger hun.

Fredericia-modellens moder

Det var Fredericia, der i 2009 satte det nye samarbejde mellem plejere og ældre på dagsordenen med pilotprojektet ”Længst muligt i eget liv”. Det er siden blevet et af de mest omtalte projekter i Velfærdsdanmark. 

Projektet var et svar på en fremskrivning af befolkningens sammensætning i Fredericia, der viste, at kommunen frem mod 2020 ville få 2.000 flere ældre indbyggere over 65 år og samtidig opleve en stor stigning i antallet af indbyggere over 80 år. Fortsatte kommunens tilbud i uændret form, ville det føre til merudgifter på 40-50 millioner kr.

Økonomisk set var der gode grunde til at se de eksisterende tilbud efter i sømmene, men der var også et fagligt behov for at stille spørgsmålstegn ved, om kommunen nu også leverede de tilbud, borgerne ønskede sig.

”Man kan kun lade være med at arbejde med forandringer, hvis man tror på, at det, man laver, er perfekt. Og det er der ikke noget, der er. Som chef har jeg en forpligtelse til hele tiden at spørge, hvordan vi kan gøre det bedre,” siger Helene Bækmark.

Netop diskussionen af, hvad der kan betegnes som ”bedre” velfærd, er afgørende for Helene Bækmark. I det kommunale Danmark vidner årtiers udgiftsstigninger om, at mange har sat lighedstegn mellem bedre velfærd og flere penge.

”Hvis vi tror på, at der er en direkte sammenhæng mellem kvalitet og penge, så rokker man ikke ved det faglige paradigme for velfærden, man én gang har lagt ned over et område for år eller årtier siden,” siger hun.

Der skal altså rokkes ved selve forståelsen af ens arbejde, så ”bedre” ikke bare bliver oversat til ”mere af det samme”.

”Mange gange tror vi, at vi har fundet den rigtige måde at udføre vores arbejde på. Hvis dét er sandt, så skal vi kunne bevise eller sandsynliggøre effekten af vores indsats, og at der sker en progression,” siger Helene Bækmark.

Effekt og evidens

Hvor læger, sygeplejersker og andre professionelle inden for sundhedssektoren forventer, at deres indsats bakkes op af solid evidens, er den samme indstilling på det sociale område først nu ved at vinde frem. 

”Inden for mit område står det sløjt til med evidensen, men vi må holde fast i, at det vi gør, det skal have en effekt for borgeren. Og så bliver vi nødt til at teame op med en forskningsinstitution, når vi går i gang, så vi kan få etableret den evidens,” siger Helene Bækmark.

Tilbage i 2009 inviterede Helene Bækmark forskere fra det daværende Dansk Sundhedsinstitut til at følge pilotprojektet og dokumentere effekterne. Samarbejdet med forskerne og ikke mindst en rapport, der kunne dokumentere, at Fredericia-modellen skar 13,9 pct. af udgifterne, er en af forklaringerne på, at Fredericia-modellen er blevet så hurtigt udbredt til andre kommuner.

”Når vi arbejder med udvikling af nye løsninger, så skal vi vide, hvad der virker, og hvad der ikke virker til gavn for borgerne. Helene Bækmark har været med til at sætte hverdagsrehabilitering på dagsordenen over hele landet, og det skyldes bl.a., at hun med det samme kunne dokumentere effekterne. Evalueringen af projektet i Fredericia har haft stor betydning, og det understreger, hvor vigtigt det er at vide, hvad der virker,” siger Jakob Kyndal, direktør for sundhed og omsorg i Aabenraa Kommune.

Både for ham og for Anne Sloth-Egholm har det haft en særlig betydning, når Helene Bækmark tidligt i processen har insisteret på, at den skulle følges af et uvildigt hold af forskere.

”Evalueringen gjorde, at de andre kommuner begyndte at kigge til Fredericia. Det er et strategisk træk, andre kan lære af,” siger Anne Sloth-Egholm.

Når Helene Bækmark selv skal forklare, hvorfor modellen så hurtigt har vundet frem overalt i landet, svarer hun: ”Den er bedre, og den er billigere. Jeg tror også, vi ramte en tidsånd. Overalt i landet havde de fleste erkendt, at den model, vi leverede service efter, ikke længere gav mening. Det var også vigtigt, at vi fra starten dokumenterede effekten og derfor kunne sandsynliggøre, at det, vi gjorde, også var bedre. Det gav god mening for borgerne, vi sparede penge for kommunen, og medarbejderne var tilfredse.” 

Lige netop evnen til at ramme tidsånden fremhæver Anne Sloth-Egholm også. ”Helene Bækmark er god til at opfange strømninger og sætte dem på dagsordenen. Hun kan prioritere og kan iscenesætte sine initiativer,” siger hun.

Toplederen forstyrrer medarbejdernes vaner

Selv siger Helene Bækmark, at den første opgave som topchef er “at rokke ved båden”, at ”forstyrre” og på den baggrund udvikle en klar og tydelig vision for det offentliges møde med borgeren. Selv er hun ikke i tvivl: Målet med den offentlige sektor er at ”gøre borgeren i stand til at være borger – i morgen”.

Når hun rokker båden, og samtidig fremhæver visionen og målet for sit arbejde, sætter det forandringer i gang, som medarbejdere på alle niveauer i hendes organisation skal tage til sig. 

Og det er noget af en opgave. På hendes nuværende arbejdsplads i Odense Kommune er der 120 chefer og institutionsledere mellem hende og de medarbejdere, der møder borgerne. I alt bliver det til mange mennesker, som alle skal trække i samme retning.  

”Det er rigtig svært at skabe processer, så alle føler sig medinddraget og alle er medskabere, samtidig med at visionen bliver realiseret. Man kan ikke få folk til at ændre deres måde at tænke på med et dekret fra en leder. Men det er en balancegang, for visionen skal jo realiseres,” siger hun.

Når Helene Bækmark skal svare på, hvem hun samarbejder med for at gennemføre forandringen, bliver det til en rigtig lang liste. 

”Man bliver nødt til at afstemme, hvor radikalt man vil gå til værks med sine kollegaer. Det nytter ikke, at vi sætter gang i det hele hos os, hvis andre afdelinger slet ikke rykker. Vi skal ikke være ens, men vi skal være enige om, hvor vilde vi vil være – eller også skal vi være enige om, at nogle er mere vilde end andre,” siger hun.

Ny version af velfærden

Aabenraa er en af de mange kommuner, der har hentet inspiration fra Fredericia. Man har ikke kopieret modellen uden videre, men brugt den som brændstof til kommunens egen udvikling.

Helt som andre steder hjælper kommunens medarbejdere ældre medborgere med at udvikle eller fastholde færdigheder, der understøtter deres mestring af eget liv. Nu er kommunen klar til at tage det næste skridt, hvor det centrale element i Fredericia-modellen udbredes til andre dele af den kommunale service på tværs af sundheds-, ældre-, handicap- og arbejdsmarkedsområderne. 

”Vi er mere og mere overbeviste om, at den måde, vi har tænkt velfærd på, i sig selv er en udfordring. Den måde, vi leverede ydelserne på, har været så vigtig for os, at den i en vis forstand har skygget for forståelsen af velfærd som en fælles opgave. Det har forhindret os i at se ressourcerne hos borgerne, i deres netværk og i deres omgivelser,” siger Jakob Kyndal.

I hans øjne er der tale om radikal innovation af den måde, en kommune leverer velfærdsydelser på. ”Vores tilgang handler rigtig meget om fokus på det, vi kalder den fælles kerneopgave, nemlig at understøtte borgernes sundhed og mestringsevne – og mulighed for at indgå i fællesskaber med andre,” siger han.

Forrige artikel Tillid giver bedre ledelse Næste artikel Topledernes stille revolution af velfærden

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

2019 har været et år med store følelser og mange ord om klimaet, men uden meget handling. Det samme gælder FN’s klimakonference COP25 i Madrid. Virksomheder ser dog i stigende grad økonomiske gevinster i grønne tiltag. FLSmidth og Landbrug & Fødevarer bruger topmødet til at spotte nye forretningsmuligheder.

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

ANALYSE: En stribe store udfordringer venter statsminister Mette Frederiksen i det nye år. På hendes to-do-liste står blandt andet fleksibel pension, ydelser til udlændinge, 2030-plan, kommunal udligningsreform og sundhedsreform. De vil for alvor teste, hvor stærkt sammenholdet er i rød blok.

Wammen blev den rødgrønne julemand

Wammen blev den rødgrønne julemand

KOMMENTAR: Statsministeren svinger godt med Trump, og finansministeren svinger godt med støttepartierne. Oppositionen leverer resten af Fredriksens første succesfulde måneder ved at køre ukoordineret rundt på flade batterier.

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Steen Thomsen har lyttet til sigøjnerjazz og opera, set efterkrigstidsfilm og læst science fiction om en fremtid med kunstig intelligens.

Beklager, men data har også et klimaaftryk

Beklager, men data har også et klimaaftryk

TECHTENDENSER: Vi står i et digitalt dilemma. Digitaliseringen kan gøre vores byer, vores industri og landbrug langt mere effektivt og bæredygtigt. Men klimapåvirkningen fra alle de data, vi sender rundt på kloden, er et hastigt voksende problem.

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

KOMMENTAR: Der er desværre mange beslutningstagere, som ikke forstår eller anerkender den allervigtigste parameter, når der skal bygges ekstraordinært gode og nyskabende organisationer: tålmodighed.

For en leder skal alderen være usynlig

For en leder skal alderen være usynlig

Da Casper Frost Thorhauge som den yngste nogensinde blev leder af Dongs havvindmølleprojekt i Nordsøen, blev han påduttet en mentor af den øverste ledelse. Og han hadede det. Lige indtil han indså værdien i at have et ekstra ledelseshoved tæt på sig. Som ung leder har han lært at sætte sig i respekt ved at være grundigt inde i stoffet fra start.

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

KOMMENTAR: I debatten om bæredygtighed og FN’s verdensmål overser vi ofte, at det handler om meget andet og mere end klimaet. Vi skal forstå, at bæredygtighed er nødt til at være en styrende værdi på mange områder – også når det gælder politisk ømme områder som velfærdssamfundet, skriver Steen Hildebrandt.

Fremtidens design skabes af kreative computere

Fremtidens design skabes af kreative computere

Computational design ser ud til at være den næste store udvikling i design. Ved at bruge computerne som medskaber i designprocessen kan man udvikle løsninger med helt nye funktioner og en ny æstetik, der afspejler behovene og mulighederne i en intenst digital og højteknologisk tidsalder.

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

Når computerne bliver medskabere af fysiske genstande, er resultatet ofte ting, der har en meget speciel æstetik. Moderne og urgammel. High tech og organisk. Milevidt fra den stramme og forenklede geometriske stil, de klassiske danske designere som Arne Jacobsen brugte.

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

KOMMENTAR: Vi er ramt af en kollektiv apokalyptisk apati. Derfor kan klimaforskerne igen og igen ringe højere og højere med alarmklokkerne, mens livet i det store og hele går sin vante gang.

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

INTERVIEW: Ghettoplanens krav om færre almene familielejligheder kan få de mest ressourcestærke beboere til at flytte, advarer Søren Dalsgaard. Han må selv forlade sin bolig i Mjølnerparken, stik imod sit ønske. Hvis han genhuses udenfor ’ghettoen’, tager han en lang uddannelse og et job med sig. Alligevel er han langt hen ad vejen enig i de fleste af planens intentioner.

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Over hele den vestlige verden væltes boligblokke i udsatte boligområder, og beboere genhuses. Ingen ved med sikkerhed, om det virker efter hensigten. Men en ting er der dog evidens for, forklarer professor i økonomi ved Aarhus Universitet Anna Piil Damm: Børn, der er opvokset i ghettoer, kan få et bedre liv, hvis de tidligt i barndommen flytter til et mindre belastet boligområde.

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Over 180 familier fra Taastrupgaard måtte flytte ud af deres boliger, da lejlighederne skulle jævnes med jorden. Genhusningen har været mere langsommelig og dyrere end forventet og kunne kun lade sig gøre, fordi andre boligselskaber hjalp til. Erfaringerne kan komme andre boligselskaber til gode.

Højteknologisk design efter naturens principper

Højteknologisk design efter naturens principper

TECHTENDENSER: Måske vil den mest avancerede teknologi begynde at minde mere om de systemer, vi ser i naturen. Hvordan ville det se ud, hvis fremtidens smarte byer, intelligente netværker og autonome biler og apparater var designet til at være naturlige medspillere i klodens økosystemer?

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Anne-Marie Levy Rasmussen skal som ny direktør i Innovationsfonden lede 60 medarbejdere, der er splittet op på fire forskellige lokaliteter, samtidig med at fondens internationale udsyn og europæiske forankring skal styrkes.

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ghettopakken griber drastisk ind i mange menneskers liv, erkender boligminister Kaare Dybvad Bek i dette interview med Mandag Morgen. Målet er at sikre, at børn i Vollsmose, Gellerup og andre af landets hårde ghettoer ikke starter et liv bag ved startblokken, men har samme muligheder som alle andre unge.

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken lægger beslag på så mange penge, at nødvendige renoveringer i helt almindelige boligområder risikerer at blive udskudt på ubestemt tid. Det frygter boligselskaberne. Bunken af ansøgninger fra de almene boliger omfatter 60.000 boliger og løber op i over 17 milliarder kroner. 

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Danmarks 15 hårde ghettoområder kan snart blive til 19, når boligminister Kaare Dybvad om få dage offentliggør den nye ghettoliste. Fire boligområder er i farezonen. Lige nu gør de alt, hvad de kan, for at vende udviklingen.

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

Den omstridte ghettopakke betyder, at over 11.000 mennesker skal forlade deres bolig de kommende år, og yderligere 5.500 lejere skal genhuses midlertidigt, viser Mandag Morgens kortlægning. Blandt boligselskaberne er der meget delte meninger om, hvorvidt ghettopakken kan knuse de massive problemer, som det efter årtier stadig ikke er lykkedes at få bugt med.

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Trods vidt forskellige vilkår stiller ghettoplanen krav til de samme indsatser i alle landets hårde ghettoer. I Aarhus og København tror man på planen, i Vejle er man skeptisk. Forskere efterlyser systematisk viden om ghettoplanen og dens virkemidler.

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

ANALYSE: Forhandlingerne om en ny klimalov går ind i sin afsluttende fase. Der er store principper på spil, for det er nu, politikerne for første gang skal vise, om de prioriterer klimamål eller vækstmål højest.  

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Alle virksomheder risikerer at nå et punkt, hvor hele den gamle forretningsmodel fundamentalt skal udskiftes – og det er ikke givet, at man er i stand til det. Vindmølleindustrien er aktuelt et skoleeksempel på, hvordan spillereglerne og logikken skifter.

Sådan leder du mod verdensmålene

Sådan leder du mod verdensmålene

Ledelse er komplekst og krævende, men også meningsfyldt og ubetinget nødvendigt. Det samme kan siges om FN’s verdensmål. Her er ti dogmer for verdensmålsledelse, der kan hjælpe dig med at komme i gang – og med ikke at blive knust under det svulmende ansvar.

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne  i amerikansk valgkamp

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne i amerikansk valgkamp

De færreste amerikanske vælgere ved, at apps på deres mobil sender geodata til firmaer, som bruger dem til at målrette politiske kampagner mod dem. Noget, der er ulovligt i EU. Lokalitetsdata kan for eksempel afsløre, om man ofte går i kirke, til lægen eller i skydeklub.

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Arbejdsgangene og jobbeskrivelserne i retsvæsenet står over for en gennemgribende forandring, når kunstig intelligens og automatisering i de kommende år rykker ind. I første omgang vil det effektivisere sagsbehandlingen i retssystemet, der i dag er notorisk langsom og kostbar. På længere sigt vil computerne sidde med, når der skal afsiges domme.

Velkommen til den digitale advokatur

Velkommen til den digitale advokatur

Legaltech – digitale løsninger til retsvæsenet – er i hastig udvikling, og en hel lille industri af nye digitale forretningsmodeller er blomstret op de seneste to-tre år. Det åbner for et væld af nye muligheder for privatpersoner og små virksomheder. Og skaber en række nye udfordringer.

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

En informationskrig om klimaet udspiller sig på de sociale medier og i åbne breve til FN. I sidste uge trak det overskrifter verden over, da FN modtog et opråb fra 11.000 klimaeksperter. Men kort forinden landede et andet brev underskrevet af 700 mennesker, der også kalder sig klimaforskere og fagfolk med budskabet: Der er ingen klimakrise. Her får de klimaskeptiske budskaber et grundigt eftersyn.

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

KOMMENTAR: Udlændingeområdet er ved at udvikle sig til et mareridt for Venstre, og den nye formand kan ikke i længden spille på to heste, skriver Mandag Morgens chefredaktør.