Rusland har gjort Vestens frihed til sit våben

Rusland har sat turbo på sin propaganda og misinformation gennem Google, Facebook og Twitter. Og det har givet Putin-regimet opbakning i Vesten. Samfundet er blevet kognitivt sårbart. Nu opruster vestlige demokratier massivt for at stoppe Ruslands angreb på Vestens liberale værdier.

MM Special: Kampen mod løgnen

Internettet og de globale digitale kommunikationsplatforme har gjort verdens befolkninger tilgængelige for informationspåvirkning i en grad, der er uden sidestykke i verdenshistorien. Dette har Rusland på mindre end 10 år forstået at udnytte i et sådant omfang, at landet har vundet formel og særligt uformel opbakning i brede politiske kredse i en række af Vestens demokratiske lande.

Opbakningen rækker helt ind i vestlige regeringskontorer og i toppen af partier med betydelig repræsentation i vestlige parlamenter, alt imens de vestlige demokratiers regeringer fortsat opretholder omfattende økonomiske og diplomatiske sanktioner mod Rusland som straf for landets væbnede annektering af Krim-halvøen og dele af det østlige Ukraine i 2014.

Omfanget af den skjulte russiske informationskrig mod Vesten er for alvor kommet frem i lyset i løbet af 2017, hvor det er blevet klart, at de globale digitale kommunikationsplatforme Facebook, Google og Twitter i massivt omfang har været brugt til at påvirke store befolkningsgrupper i blandt andet USA, Storbritannien, Frankrig og Tyskland i forbindelse med demokratiske valghandlinger i 2016 og 2017.

Den krigeriske russiske informationsoffensiv vurderes af militære topembedsmænd og eksperter i sikkerhedspolitik at være så effektiv, at vestlige regeringer – herunder Danmarks – har gjort strategisk kommunikation og imødegåelse af misinformation til et højt prioriteret område. Dette er sket samtidig med, at de demokratiske EU-lande generelt har øget deres forsvarsbudgetter efter pres fra USA. Både NATO-lande og neutrale NATO-venlige lande som Finland, Sverige og Østrig.

”Realiteten er, at Rusland og Vesten i dag befinder sig i en situation, hvor der ikke længere er nogen skarp grænse mellem krig og fred. Der er i og for sig ikke meget nyt i, at Rusland bruger misinformation. Det havde man en lang og dyb tradition for, mens Sovjetunionen bestod. Det er Ruslands evne til at bruge internettet og de globale digitale platforme til at organisere misinformationen, der gør, at vi nu befinder os i en ekstraordinær situation,” siger Claus Mathiesen, lektor i russisk sprog, kultur og militære forhold ved Forsvarsakademiets Institut for Sprog og Kultur.

Det var også i 2017, at Ruslands forsvarsminister Sergej Shoigu åbent erkendte, at man inden for Ruslands væbnede styrker har en decideret informationshær. ”Vi har etableret operationelle informationsstyrker, som vi forventer vil blive langt mere effektive værktøjer end noget, vi tidligere har brugt til kontrapropaganda,” sagde forsvarsministeren i februar.

Tech-giganter under pres

Senere på året, i slutningen af oktober og begyndelsen af november, blev det i Washington helt klart, i hvilket omfang de ekstremt succesrige amerikanske digitale kommunikationsplatforme er blevet de omfattende befolkningsmiljøer, hvor den russiske informationskrig finder sted. Således indrømmede advokater fra Google, Twitter og Facebook hårdt presset af politikerne i Senatets retsudvalg i Washington, at deres informationskanaler er blevet brugt til at sprede misinformation til millioner af amerikanske vælgere under valgkampen i USA i 2016. Alene for Facebooks vedkommende var tallet 126 millioner mennesker. Facebooks advokat Colin Stretch brugte store ord for at markere, at man fra Facebooks side tager sagen alvorligt.

”Opdagelsen af den russiske indblanding åbner en helt ny slagmark for vores virksomhed, vores industri og for vort samfund,” sagde Stretch med en ydmyghed, der både er usædvanlig for de store tech-selskaber, og som samtidig understreger, at de samme selskaber godt ved, at hvis der er noget, der kan sætte gang i regulering af deres aktiviteter, så er det, hvis der breder sig en opfattelse af, at de medvirker til at undergrave USA’s nationale sikkerhed.

Clint Watts, der er ekspert i efterretningsvirksomhed og cyberkrig ved Foreign Policy Research Institute i Washington, vidnede i forbindelse med disse afhøringer. Hans advarsler var voldsomme.

”Den amerikanske regering, sociale medieselskaber og demokratier rundt om i verden har ikke mere tid at spilde. For at konkludere, så begynder borgerkrige ikke med revolverskud, de begynder med ord. Amerikas krig med sig selv er allerede begyndt. Vi må alle nu handle på den sociale medieslagmark for at nedkæmpe informationsoprør, som hurtigt kan føre til voldelige konfrontationer,” sagde Watts i sit skriftlige vidneudsagn.

Under høringerne kom det frem, at Facebook, Google og Twitter ikke alene har modtaget store pengebeløb fra russiske kunder, der har købt målrettede annoncer på de sociale medier. Google har således samtidig indgået en handel med det Kreml-styrede globale russiske medie RT, der tidligere hed Russia Today, og som mod betaling sikrede sig en privilegeret status i forbindelse visning af videoer på det Google-ejede YouTube.

Siden høringerne har de tre store selskaber gjort en del anstrengelser for at genvinde politikernes tillid i Washington. Blandt andet har Google sagt, at man vil ændre de algoritmer, der styrer søgningerne på Google, således at nyheder fra RT og fra det andet store russiske propagandamedie Sputnik sorteres fra. Dette løfte førte ganske naturligt til skarpe protester fra RT og Sputnik, som beskyldte Google for censur. Og det budskab blev så viderebragt af eksempelvis det hæderkronede britiske BBC, som samtidig i respekt for vestlige journalistiske principper understregede, at den russiske regering nægter at have blandet sig i amerikansk politik.

Dermed har de russiske informationskrigere allerede haft held til at plante den usikkerhed hos vestlige mediebrugere, der dybest set er grobunden for deres bestræbelser på at påvirke borgerne i de vestlige demokratier.

”Mediestrømmen er i dag accelereret i en grad, så det er meget svært overhovedet at finde ud af, hvad der foregår. Og det udnytter russerne. Vi ser gang på gang, at en nyhed, der er ubehagelig for Rusland, imødegås med et stort antal historier, der stiller spørgsmålstegn ved fakta, og som lancerer teorier om, at sagens sammenhæng kan være en helt anden, end man ellers skulle mene,” siger Claus Mathiesen og peger på sagen om flyet MH17 fra Malaysia Airlines, der blev skudt ned over Ukraine i 2014 med 298 personer ombord.

Samfundets kognitive sårbarhed

Rand Waltzman, der er ekspert i militær information og teknologi ved den amerikanske tænketank Rand Corporation, har gjort sig til fortaler for, at USA skal udvikle en strategi for det, han kalder kognitiv sikkerhed. En sådan strategi er der ifølge Waltzman brug for, fordi den amerikanske regering er blevet, hvad han kalder ’kognitivt sårbar’. Denne informationsmæssige sårbarhed hos befolkningens enkelte individ består af de bekymringer og konflikter, der kommer til udtryk i den offentlige debat, som den udspiller sig i traditionelle og de nye moderne medier. Ifølge Waltzman kan den kognitive sårbarhed udnyttes af fjendtligtsindede til det, han kalder kognitiv hacking. Denne form for psykologisk hacking af befolkningen er i dag blevet mulig, fordi man via sociale medieplatforme kan sprede misinformation i et omfang og med en hastighed, man ikke tidligere har set.

Waltzman nævner selv en række eksempler på, hvordan strategisk placeret misinformation kan udløse meget konkrete begivenheder. I 2013 bemægtigede hackere sig adgang til nyhedsbureauet Associated Press’ twitterkonto, hvor man skrev: ”To eksplosioner i Det Hvide Hus og Barack Obama er såret.” Nyheden udløste, fordi den så ud til at komme fra en troværdig kilde, store fald på de finansielle markeder, som på fem minutter konstaterede kursfald til en værdi af 136 mia. dollars. Et andet eksempel fra Indien i 2013 handler om stridigheder mellem hinduer og muslimer, der endte i vold, efter at anonyme personer havde lagt en video af et overfald på to mænd på de sociale medier. Videoen havde intet med sagen at gøre, men ikke desto mindre måtte de indiske myndigheder indsætte over 10.000 soldater for at skabe ro.

Ifølge Claus Mathisen fra Forsvarsakademiet har Ruslands præsident Vladimir Putin brugt medier både hjemme i Rusland og i andre lande til at skabe et helt nyt narrativ om landets situation. Til det formål har han selv brugt statspropaganda og misinformation, og samtidig beskylder han Vesten for at have gjort det samme.

”Ifølge Putin brugte Vesten ’weaponized information’ og økonomiske sanktioner til at tvinge Sovjetunionen i knæ. Han har på den måde ændret fortællingen om, at Sovjetunionen brød sammen som følge af dets egen ineffektivitet, til en fortælling om, at Vesten førte krig mod Sovjetunion. På den måde har han overbevist befolkningen om, at der er nogen, der vil dem det ondt,” siger Mathiesen.

Selvom vore dages sociale medier så at sige har sat turbo på mulighederne for at påvirke befolkningerne med misinformation, er der absolut ikke tale om noget nyt fænomen. I 1951 udgav den tyskfødte jødiske filosof Hannah Arendt bogen ’Det totalitære samfundssystems oprindelse’. Heri skriver hun:

”Den ideelle borger under et totalitært styre er ikke den overbeviste nazist eller den dedikerede kommunist, men derimod mennesker for hvem distinktionen mellem fakta og fiktion, sand og falskt ikke længere eksisterer.”

 

Forrige artikel Her er erhvervslivet bedste rådgivere Her er erhvervslivet bedste rådgivere Næste artikel Britisk franskmand valgt i Danmark til parlamentet i Paris Britisk franskmand valgt i Danmark til parlamentet i Paris

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.