Rusland har gjort Vestens frihed til sit våben

Rusland har sat turbo på sin propaganda og misinformation gennem Google, Facebook og Twitter. Og det har givet Putin-regimet opbakning i Vesten. Samfundet er blevet kognitivt sårbart. Nu opruster vestlige demokratier massivt for at stoppe Ruslands angreb på Vestens liberale værdier.

MM Special: Kampen mod løgnen

Internettet og de globale digitale kommunikationsplatforme har gjort verdens befolkninger tilgængelige for informationspåvirkning i en grad, der er uden sidestykke i verdenshistorien. Dette har Rusland på mindre end 10 år forstået at udnytte i et sådant omfang, at landet har vundet formel og særligt uformel opbakning i brede politiske kredse i en række af Vestens demokratiske lande.

Opbakningen rækker helt ind i vestlige regeringskontorer og i toppen af partier med betydelig repræsentation i vestlige parlamenter, alt imens de vestlige demokratiers regeringer fortsat opretholder omfattende økonomiske og diplomatiske sanktioner mod Rusland som straf for landets væbnede annektering af Krim-halvøen og dele af det østlige Ukraine i 2014.

Omfanget af den skjulte russiske informationskrig mod Vesten er for alvor kommet frem i lyset i løbet af 2017, hvor det er blevet klart, at de globale digitale kommunikationsplatforme Facebook, Google og Twitter i massivt omfang har været brugt til at påvirke store befolkningsgrupper i blandt andet USA, Storbritannien, Frankrig og Tyskland i forbindelse med demokratiske valghandlinger i 2016 og 2017.

Den krigeriske russiske informationsoffensiv vurderes af militære topembedsmænd og eksperter i sikkerhedspolitik at være så effektiv, at vestlige regeringer – herunder Danmarks – har gjort strategisk kommunikation og imødegåelse af misinformation til et højt prioriteret område. Dette er sket samtidig med, at de demokratiske EU-lande generelt har øget deres forsvarsbudgetter efter pres fra USA. Både NATO-lande og neutrale NATO-venlige lande som Finland, Sverige og Østrig.

”Realiteten er, at Rusland og Vesten i dag befinder sig i en situation, hvor der ikke længere er nogen skarp grænse mellem krig og fred. Der er i og for sig ikke meget nyt i, at Rusland bruger misinformation. Det havde man en lang og dyb tradition for, mens Sovjetunionen bestod. Det er Ruslands evne til at bruge internettet og de globale digitale platforme til at organisere misinformationen, der gør, at vi nu befinder os i en ekstraordinær situation,” siger Claus Mathiesen, lektor i russisk sprog, kultur og militære forhold ved Forsvarsakademiets Institut for Sprog og Kultur.

Det var også i 2017, at Ruslands forsvarsminister Sergej Shoigu åbent erkendte, at man inden for Ruslands væbnede styrker har en decideret informationshær. ”Vi har etableret operationelle informationsstyrker, som vi forventer vil blive langt mere effektive værktøjer end noget, vi tidligere har brugt til kontrapropaganda,” sagde forsvarsministeren i februar.

Tech-giganter under pres

Senere på året, i slutningen af oktober og begyndelsen af november, blev det i Washington helt klart, i hvilket omfang de ekstremt succesrige amerikanske digitale kommunikationsplatforme er blevet de omfattende befolkningsmiljøer, hvor den russiske informationskrig finder sted. Således indrømmede advokater fra Google, Twitter og Facebook hårdt presset af politikerne i Senatets retsudvalg i Washington, at deres informationskanaler er blevet brugt til at sprede misinformation til millioner af amerikanske vælgere under valgkampen i USA i 2016. Alene for Facebooks vedkommende var tallet 126 millioner mennesker. Facebooks advokat Colin Stretch brugte store ord for at markere, at man fra Facebooks side tager sagen alvorligt.

”Opdagelsen af den russiske indblanding åbner en helt ny slagmark for vores virksomhed, vores industri og for vort samfund,” sagde Stretch med en ydmyghed, der både er usædvanlig for de store tech-selskaber, og som samtidig understreger, at de samme selskaber godt ved, at hvis der er noget, der kan sætte gang i regulering af deres aktiviteter, så er det, hvis der breder sig en opfattelse af, at de medvirker til at undergrave USA’s nationale sikkerhed.

Clint Watts, der er ekspert i efterretningsvirksomhed og cyberkrig ved Foreign Policy Research Institute i Washington, vidnede i forbindelse med disse afhøringer. Hans advarsler var voldsomme.

”Den amerikanske regering, sociale medieselskaber og demokratier rundt om i verden har ikke mere tid at spilde. For at konkludere, så begynder borgerkrige ikke med revolverskud, de begynder med ord. Amerikas krig med sig selv er allerede begyndt. Vi må alle nu handle på den sociale medieslagmark for at nedkæmpe informationsoprør, som hurtigt kan føre til voldelige konfrontationer,” sagde Watts i sit skriftlige vidneudsagn.

Under høringerne kom det frem, at Facebook, Google og Twitter ikke alene har modtaget store pengebeløb fra russiske kunder, der har købt målrettede annoncer på de sociale medier. Google har således samtidig indgået en handel med det Kreml-styrede globale russiske medie RT, der tidligere hed Russia Today, og som mod betaling sikrede sig en privilegeret status i forbindelse visning af videoer på det Google-ejede YouTube.

Siden høringerne har de tre store selskaber gjort en del anstrengelser for at genvinde politikernes tillid i Washington. Blandt andet har Google sagt, at man vil ændre de algoritmer, der styrer søgningerne på Google, således at nyheder fra RT og fra det andet store russiske propagandamedie Sputnik sorteres fra. Dette løfte førte ganske naturligt til skarpe protester fra RT og Sputnik, som beskyldte Google for censur. Og det budskab blev så viderebragt af eksempelvis det hæderkronede britiske BBC, som samtidig i respekt for vestlige journalistiske principper understregede, at den russiske regering nægter at have blandet sig i amerikansk politik.

Dermed har de russiske informationskrigere allerede haft held til at plante den usikkerhed hos vestlige mediebrugere, der dybest set er grobunden for deres bestræbelser på at påvirke borgerne i de vestlige demokratier.

”Mediestrømmen er i dag accelereret i en grad, så det er meget svært overhovedet at finde ud af, hvad der foregår. Og det udnytter russerne. Vi ser gang på gang, at en nyhed, der er ubehagelig for Rusland, imødegås med et stort antal historier, der stiller spørgsmålstegn ved fakta, og som lancerer teorier om, at sagens sammenhæng kan være en helt anden, end man ellers skulle mene,” siger Claus Mathiesen og peger på sagen om flyet MH17 fra Malaysia Airlines, der blev skudt ned over Ukraine i 2014 med 298 personer ombord.

Samfundets kognitive sårbarhed

Rand Waltzman, der er ekspert i militær information og teknologi ved den amerikanske tænketank Rand Corporation, har gjort sig til fortaler for, at USA skal udvikle en strategi for det, han kalder kognitiv sikkerhed. En sådan strategi er der ifølge Waltzman brug for, fordi den amerikanske regering er blevet, hvad han kalder ’kognitivt sårbar’. Denne informationsmæssige sårbarhed hos befolkningens enkelte individ består af de bekymringer og konflikter, der kommer til udtryk i den offentlige debat, som den udspiller sig i traditionelle og de nye moderne medier. Ifølge Waltzman kan den kognitive sårbarhed udnyttes af fjendtligtsindede til det, han kalder kognitiv hacking. Denne form for psykologisk hacking af befolkningen er i dag blevet mulig, fordi man via sociale medieplatforme kan sprede misinformation i et omfang og med en hastighed, man ikke tidligere har set.

Waltzman nævner selv en række eksempler på, hvordan strategisk placeret misinformation kan udløse meget konkrete begivenheder. I 2013 bemægtigede hackere sig adgang til nyhedsbureauet Associated Press’ twitterkonto, hvor man skrev: ”To eksplosioner i Det Hvide Hus og Barack Obama er såret.” Nyheden udløste, fordi den så ud til at komme fra en troværdig kilde, store fald på de finansielle markeder, som på fem minutter konstaterede kursfald til en værdi af 136 mia. dollars. Et andet eksempel fra Indien i 2013 handler om stridigheder mellem hinduer og muslimer, der endte i vold, efter at anonyme personer havde lagt en video af et overfald på to mænd på de sociale medier. Videoen havde intet med sagen at gøre, men ikke desto mindre måtte de indiske myndigheder indsætte over 10.000 soldater for at skabe ro.

Ifølge Claus Mathisen fra Forsvarsakademiet har Ruslands præsident Vladimir Putin brugt medier både hjemme i Rusland og i andre lande til at skabe et helt nyt narrativ om landets situation. Til det formål har han selv brugt statspropaganda og misinformation, og samtidig beskylder han Vesten for at have gjort det samme.

”Ifølge Putin brugte Vesten ’weaponized information’ og økonomiske sanktioner til at tvinge Sovjetunionen i knæ. Han har på den måde ændret fortællingen om, at Sovjetunionen brød sammen som følge af dets egen ineffektivitet, til en fortælling om, at Vesten førte krig mod Sovjetunion. På den måde har han overbevist befolkningen om, at der er nogen, der vil dem det ondt,” siger Mathiesen.

Selvom vore dages sociale medier så at sige har sat turbo på mulighederne for at påvirke befolkningerne med misinformation, er der absolut ikke tale om noget nyt fænomen. I 1951 udgav den tyskfødte jødiske filosof Hannah Arendt bogen ’Det totalitære samfundssystems oprindelse’. Heri skriver hun:

”Den ideelle borger under et totalitært styre er ikke den overbeviste nazist eller den dedikerede kommunist, men derimod mennesker for hvem distinktionen mellem fakta og fiktion, sand og falskt ikke længere eksisterer.”

 

Forrige artikel Her er erhvervslivet bedste rådgivere Her er erhvervslivet bedste rådgivere Næste artikel Britisk franskmand valgt i Danmark til parlamentet i Paris Britisk franskmand valgt i Danmark til parlamentet i Paris

Kasper Holten: Jeg burde have været mere stolt af mit talent som leder

Kasper Holten: Jeg burde have været mere stolt af mit talent som leder

Han blev født ind i en familie befolket med ledere, men selv ville han være kunstner. Splittelsen har han kæmpet med, siden han som niårig blev suget ind i operaens univers og begyndte at frekventere det hus, han nu sidder som øverste leder for. Først som 45-årig accepterede Kasper Holten, at ledelse måtte blive hans skæbne.

Brexit er for evigt

Brexit er for evigt

KOMMENTAR: Johnson lovede at få Brexit overstået. Men Brexit er først lige begyndt. Og når briterne opdager det, kan det føre til nye jordskred. 

Hatten af for politikerne

Hatten af for politikerne

KOMMENTAR: Klimaloven illustrerer politisk lederskab, når det er bedst. Det er virkelig grund til at lette på hatten. Nu skal politikerne bevise, hvad det kræver at være rollemodel og tage "et historisk og moralsk og ansvar for at gå forrest".

Set, læst og hørt: Stefan Hermann

Set, læst og hørt: Stefan Hermann

Stefan Hermann har hørt børnevenlig opera, set velfærdsstaten igennem kunstens øjne og anbefaler en udstilling om fremtidens kæledyr.

Hvordan forestiller man sig en bedre verden?

Hvordan forestiller man sig en bedre verden?

TECHTENDENSER: Et nyt sæt scenarier for verden i 2050, som den globale ingeniørvirksomhed Arup står bag, viser både en inspirerende vision om en bedre verden – og en skræmmende fortælling om miljømæssigt og socialt sammenbrud. Tør vi tro, at de positive scenarier får lov at præge fremtiden?

Det er de ’bløde’ kriterier der skal redde verden

Det er de ’bløde’ kriterier der skal redde verden

KOMMENTAR: Der er brug for drastiske ændringer, hvis vi skal væk fra den klima- og miljømæssige katastrofekurs. Det kan måske friste nogen til at gribe til hårde, mekaniske og optimerende styringsværktøjer for at rette skuden op. Men pas på, for det er de selvsamme værktøjer, der har bragt os i det nuværende uføre.

Nyt job: Tre tidligere folkevalgte i nye roller

Nyt job: Tre tidligere folkevalgte i nye roller

Hvad har Christina Egelund, Joachim B. Olsen og Kenneth Kristensen Berth til fælles? De er alle gået fra at være folkevalgte folketingsmedlemmer til at være ansatte i egne partier.

Kinas sociale pointsystemer – nu for virksomheder

Kinas sociale pointsystemer – nu for virksomheder

De omdiskuterede kinesiske sociale pointsystemer følges fra næste år op af et langt mere avanceret pointbaseret monitoreringssystem for virksomheder – det såkaldte corporate social credit system. Systemet skal overvåge, styre og offentliggøre virksomheders adfærd – også udenlandske selskaber.

EU satser lige så meget på våben som på vindmøller

EU satser lige så meget på våben som på vindmøller

EU’s sikkerhedspolitiske ambitioner kan vise sig at blive en lige så væsentlig driver for EU’s kommende industri- og erhvervspolitik, som klimakrisen er det. EU-Kommissionen vil bruge 150 milliarder kroner på militære projekter. EU skal være strategisk autonomt og teknologisk suverænt, lyder visionen, som ikke længere kun er fransk.

Forsvarsboom i EU kan gå uden om Danmark

Forsvarsboom i EU kan gå uden om Danmark

EU er i gang med en historisk milliardsatsning på at skabe en europæiske forsvarsindustri. Danske virksomheder har på grund af forsvarsforbeholdet svært ved at få adgang til de mange udviklingsprojekter.

EU’s dansk-franske akse

EU’s dansk-franske akse

Margrethe Vestager og Thierry Breton er de to stjerner i den nye EU-Kommission. Den dansk-franske akse skal bane vejen for Europas strategiske industriers fremdrift på den globale scene. Men det kommer til at slå gnister mellem den frihandelsorienterede konkurrencekommissær og den franske industrikommissær, der advarer mod ”naivitet” over for kinesisk og amerikansk konkurrence.

Kære politikere, fortæl nu sandheden om, hvad klimakampen koster

Kære politikere, fortæl nu sandheden om, hvad klimakampen koster

Verden har ifølge fremtrædende forskere totalt undervurderet omkostningerne ved at løse klimaproblemerne. Det gælder også danske politikere, som knytter helt urealistiske forventninger til prisen på den grønne omstilling. Vi må indse, at vi ikke undgår at træffe svære økonomiske valg.

En glemt dansk succeshistorie

En glemt dansk succeshistorie

Demokratiske virksomheder sender ofte flere penge i omløb i deres lokalsamfund og er bedre rustet til at tage hensyn til det omgivende samfund. De overlever bedre i krisetider og står faktisk for en betydelig del af de danske arbejdspladser. Alligevel er ejerformen en næste glemt størrelse i den offentlige samtale.

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

2019 har været et år med store følelser og mange ord om klimaet, men uden meget handling. Det samme gælder FN’s klimakonference COP25 i Madrid. Virksomheder ser dog i stigende grad økonomiske gevinster i grønne tiltag. FLSmidth og Landbrug & Fødevarer bruger topmødet til at spotte nye forretningsmuligheder.

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

ANALYSE: En stribe store udfordringer venter statsminister Mette Frederiksen i det nye år. På hendes to-do-liste står blandt andet fleksibel pension, ydelser til udlændinge, 2030-plan, kommunal udligningsreform og sundhedsreform. De vil for alvor teste, hvor stærkt sammenholdet er i rød blok.

Wammen blev den rød-grønne julemand

Wammen blev den rød-grønne julemand

KOMMENTAR: Statsministeren svinger godt med Trump, og finansministeren svinger godt med støttepartierne. Oppositionen leverer resten af Fredriksens første succesfulde måneder ved at køre ukoordineret rundt på flade batterier.

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Steen Thomsen har lyttet til sigøjnerjazz og opera, set efterkrigstidsfilm og læst science fiction om en fremtid med kunstig intelligens.

Beklager, men data har også et klimaaftryk

Beklager, men data har også et klimaaftryk

TECHTENDENSER: Vi står i et digitalt dilemma. Digitaliseringen kan gøre vores byer, vores industri og landbrug langt mere effektivt og bæredygtigt. Men klimapåvirkningen fra alle de data, vi sender rundt på kloden, er et hastigt voksende problem.

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

KOMMENTAR: Der er desværre mange beslutningstagere, som ikke forstår eller anerkender den allervigtigste parameter, når der skal bygges ekstraordinært gode og nyskabende organisationer: tålmodighed.

For en leder skal alderen være usynlig

For en leder skal alderen være usynlig

Da Casper Frost Thorhauge som den yngste nogensinde blev leder af Dongs havvindmølleprojekt i Nordsøen, blev han påduttet en mentor af den øverste ledelse. Og han hadede det. Lige indtil han indså værdien i at have et ekstra ledelseshoved tæt på sig. Som ung leder har han lært at sætte sig i respekt ved at være grundigt inde i stoffet fra start.

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

KOMMENTAR: I debatten om bæredygtighed og FN’s verdensmål overser vi ofte, at det handler om meget andet og mere end klimaet. Vi skal forstå, at bæredygtighed er nødt til at være en styrende værdi på mange områder – også når det gælder politisk ømme områder som velfærdssamfundet, skriver Steen Hildebrandt.

Fremtidens design skabes af kreative computere

Fremtidens design skabes af kreative computere

Computational design ser ud til at være den næste store udvikling i design. Ved at bruge computerne som medskaber i designprocessen kan man udvikle løsninger med helt nye funktioner og en ny æstetik, der afspejler behovene og mulighederne i en intenst digital og højteknologisk tidsalder.

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

Når computerne bliver medskabere af fysiske genstande, er resultatet ofte ting, der har en meget speciel æstetik. Moderne og urgammel. High tech og organisk. Milevidt fra den stramme og forenklede geometriske stil, de klassiske danske designere som Arne Jacobsen brugte.

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

KOMMENTAR: Vi er ramt af en kollektiv apokalyptisk apati. Derfor kan klimaforskerne igen og igen ringe højere og højere med alarmklokkerne, mens livet i det store og hele går sin vante gang.

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

INTERVIEW: Ghettoplanens krav om færre almene familielejligheder kan få de mest ressourcestærke beboere til at flytte, advarer Søren Dalsgaard. Han må selv forlade sin bolig i Mjølnerparken, stik imod sit ønske. Hvis han genhuses udenfor ’ghettoen’, tager han en lang uddannelse og et job med sig. Alligevel er han langt hen ad vejen enig i de fleste af planens intentioner.

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Over hele den vestlige verden væltes boligblokke i udsatte boligområder, og beboere genhuses. Ingen ved med sikkerhed, om det virker efter hensigten. Men en ting er der dog evidens for, forklarer professor i økonomi ved Aarhus Universitet Anna Piil Damm: Børn, der er opvokset i ghettoer, kan få et bedre liv, hvis de tidligt i barndommen flytter til et mindre belastet boligområde.

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Over 180 familier fra Taastrupgaard måtte flytte ud af deres boliger, da lejlighederne skulle jævnes med jorden. Genhusningen har været mere langsommelig og dyrere end forventet og kunne kun lade sig gøre, fordi andre boligselskaber hjalp til. Erfaringerne kan komme andre boligselskaber til gode.

Højteknologisk design efter naturens principper

Højteknologisk design efter naturens principper

TECHTENDENSER: Måske vil den mest avancerede teknologi begynde at minde mere om de systemer, vi ser i naturen. Hvordan ville det se ud, hvis fremtidens smarte byer, intelligente netværker og autonome biler og apparater var designet til at være naturlige medspillere i klodens økosystemer?

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Anne-Marie Levy Rasmussen skal som ny direktør i Innovationsfonden lede 60 medarbejdere, der er splittet op på fire forskellige lokaliteter, samtidig med at fondens internationale udsyn og europæiske forankring skal styrkes.

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ghettopakken griber drastisk ind i mange menneskers liv, erkender boligminister Kaare Dybvad Bek i dette interview med Mandag Morgen. Målet er at sikre, at børn i Vollsmose, Gellerup og andre af landets hårde ghettoer ikke starter et liv bag ved startblokken, men har samme muligheder som alle andre unge.

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken lægger beslag på så mange penge, at nødvendige renoveringer i helt almindelige boligområder risikerer at blive udskudt på ubestemt tid. Det frygter boligselskaberne. Bunken af ansøgninger fra de almene boliger omfatter 60.000 boliger og løber op i over 17 milliarder kroner. 

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Danmarks 15 hårde ghettoområder kan snart blive til 19, når boligminister Kaare Dybvad om få dage offentliggør den nye ghettoliste. Fire boligområder er i farezonen. Lige nu gør de alt, hvad de kan, for at vende udviklingen.

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

Den omstridte ghettopakke betyder, at over 11.000 mennesker skal forlade deres bolig de kommende år, og yderligere 5.500 lejere skal genhuses midlertidigt, viser Mandag Morgens kortlægning. Blandt boligselskaberne er der meget delte meninger om, hvorvidt ghettopakken kan knuse de massive problemer, som det efter årtier stadig ikke er lykkedes at få bugt med.

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Trods vidt forskellige vilkår stiller ghettoplanen krav til de samme indsatser i alle landets hårde ghettoer. I Aarhus og København tror man på planen, i Vejle er man skeptisk. Forskere efterlyser systematisk viden om ghettoplanen og dens virkemidler.