Rusland har gjort Vestens frihed til sit våben

Rusland har sat turbo på sin propaganda og misinformation gennem Google, Facebook og Twitter. Og det har givet Putin-regimet opbakning i Vesten. Samfundet er blevet kognitivt sårbart. Nu opruster vestlige demokratier massivt for at stoppe Ruslands angreb på Vestens liberale værdier.

MM Special: Kampen mod løgnen

Internettet og de globale digitale kommunikationsplatforme har gjort verdens befolkninger tilgængelige for informationspåvirkning i en grad, der er uden sidestykke i verdenshistorien. Dette har Rusland på mindre end 10 år forstået at udnytte i et sådant omfang, at landet har vundet formel og særligt uformel opbakning i brede politiske kredse i en række af Vestens demokratiske lande.

Opbakningen rækker helt ind i vestlige regeringskontorer og i toppen af partier med betydelig repræsentation i vestlige parlamenter, alt imens de vestlige demokratiers regeringer fortsat opretholder omfattende økonomiske og diplomatiske sanktioner mod Rusland som straf for landets væbnede annektering af Krim-halvøen og dele af det østlige Ukraine i 2014.

Omfanget af den skjulte russiske informationskrig mod Vesten er for alvor kommet frem i lyset i løbet af 2017, hvor det er blevet klart, at de globale digitale kommunikationsplatforme Facebook, Google og Twitter i massivt omfang har været brugt til at påvirke store befolkningsgrupper i blandt andet USA, Storbritannien, Frankrig og Tyskland i forbindelse med demokratiske valghandlinger i 2016 og 2017.

Den krigeriske russiske informationsoffensiv vurderes af militære topembedsmænd og eksperter i sikkerhedspolitik at være så effektiv, at vestlige regeringer – herunder Danmarks – har gjort strategisk kommunikation og imødegåelse af misinformation til et højt prioriteret område. Dette er sket samtidig med, at de demokratiske EU-lande generelt har øget deres forsvarsbudgetter efter pres fra USA. Både NATO-lande og neutrale NATO-venlige lande som Finland, Sverige og Østrig.

”Realiteten er, at Rusland og Vesten i dag befinder sig i en situation, hvor der ikke længere er nogen skarp grænse mellem krig og fred. Der er i og for sig ikke meget nyt i, at Rusland bruger misinformation. Det havde man en lang og dyb tradition for, mens Sovjetunionen bestod. Det er Ruslands evne til at bruge internettet og de globale digitale platforme til at organisere misinformationen, der gør, at vi nu befinder os i en ekstraordinær situation,” siger Claus Mathiesen, lektor i russisk sprog, kultur og militære forhold ved Forsvarsakademiets Institut for Sprog og Kultur.

Det var også i 2017, at Ruslands forsvarsminister Sergej Shoigu åbent erkendte, at man inden for Ruslands væbnede styrker har en decideret informationshær. ”Vi har etableret operationelle informationsstyrker, som vi forventer vil blive langt mere effektive værktøjer end noget, vi tidligere har brugt til kontrapropaganda,” sagde forsvarsministeren i februar.

Tech-giganter under pres

Senere på året, i slutningen af oktober og begyndelsen af november, blev det i Washington helt klart, i hvilket omfang de ekstremt succesrige amerikanske digitale kommunikationsplatforme er blevet de omfattende befolkningsmiljøer, hvor den russiske informationskrig finder sted. Således indrømmede advokater fra Google, Twitter og Facebook hårdt presset af politikerne i Senatets retsudvalg i Washington, at deres informationskanaler er blevet brugt til at sprede misinformation til millioner af amerikanske vælgere under valgkampen i USA i 2016. Alene for Facebooks vedkommende var tallet 126 millioner mennesker. Facebooks advokat Colin Stretch brugte store ord for at markere, at man fra Facebooks side tager sagen alvorligt.

”Opdagelsen af den russiske indblanding åbner en helt ny slagmark for vores virksomhed, vores industri og for vort samfund,” sagde Stretch med en ydmyghed, der både er usædvanlig for de store tech-selskaber, og som samtidig understreger, at de samme selskaber godt ved, at hvis der er noget, der kan sætte gang i regulering af deres aktiviteter, så er det, hvis der breder sig en opfattelse af, at de medvirker til at undergrave USA’s nationale sikkerhed.

Clint Watts, der er ekspert i efterretningsvirksomhed og cyberkrig ved Foreign Policy Research Institute i Washington, vidnede i forbindelse med disse afhøringer. Hans advarsler var voldsomme.

”Den amerikanske regering, sociale medieselskaber og demokratier rundt om i verden har ikke mere tid at spilde. For at konkludere, så begynder borgerkrige ikke med revolverskud, de begynder med ord. Amerikas krig med sig selv er allerede begyndt. Vi må alle nu handle på den sociale medieslagmark for at nedkæmpe informationsoprør, som hurtigt kan føre til voldelige konfrontationer,” sagde Watts i sit skriftlige vidneudsagn.

Under høringerne kom det frem, at Facebook, Google og Twitter ikke alene har modtaget store pengebeløb fra russiske kunder, der har købt målrettede annoncer på de sociale medier. Google har således samtidig indgået en handel med det Kreml-styrede globale russiske medie RT, der tidligere hed Russia Today, og som mod betaling sikrede sig en privilegeret status i forbindelse visning af videoer på det Google-ejede YouTube.

Siden høringerne har de tre store selskaber gjort en del anstrengelser for at genvinde politikernes tillid i Washington. Blandt andet har Google sagt, at man vil ændre de algoritmer, der styrer søgningerne på Google, således at nyheder fra RT og fra det andet store russiske propagandamedie Sputnik sorteres fra. Dette løfte førte ganske naturligt til skarpe protester fra RT og Sputnik, som beskyldte Google for censur. Og det budskab blev så viderebragt af eksempelvis det hæderkronede britiske BBC, som samtidig i respekt for vestlige journalistiske principper understregede, at den russiske regering nægter at have blandet sig i amerikansk politik.

Dermed har de russiske informationskrigere allerede haft held til at plante den usikkerhed hos vestlige mediebrugere, der dybest set er grobunden for deres bestræbelser på at påvirke borgerne i de vestlige demokratier.

”Mediestrømmen er i dag accelereret i en grad, så det er meget svært overhovedet at finde ud af, hvad der foregår. Og det udnytter russerne. Vi ser gang på gang, at en nyhed, der er ubehagelig for Rusland, imødegås med et stort antal historier, der stiller spørgsmålstegn ved fakta, og som lancerer teorier om, at sagens sammenhæng kan være en helt anden, end man ellers skulle mene,” siger Claus Mathiesen og peger på sagen om flyet MH17 fra Malaysia Airlines, der blev skudt ned over Ukraine i 2014 med 298 personer ombord.

Samfundets kognitive sårbarhed

Rand Waltzman, der er ekspert i militær information og teknologi ved den amerikanske tænketank Rand Corporation, har gjort sig til fortaler for, at USA skal udvikle en strategi for det, han kalder kognitiv sikkerhed. En sådan strategi er der ifølge Waltzman brug for, fordi den amerikanske regering er blevet, hvad han kalder ’kognitivt sårbar’. Denne informationsmæssige sårbarhed hos befolkningens enkelte individ består af de bekymringer og konflikter, der kommer til udtryk i den offentlige debat, som den udspiller sig i traditionelle og de nye moderne medier. Ifølge Waltzman kan den kognitive sårbarhed udnyttes af fjendtligtsindede til det, han kalder kognitiv hacking. Denne form for psykologisk hacking af befolkningen er i dag blevet mulig, fordi man via sociale medieplatforme kan sprede misinformation i et omfang og med en hastighed, man ikke tidligere har set.

Waltzman nævner selv en række eksempler på, hvordan strategisk placeret misinformation kan udløse meget konkrete begivenheder. I 2013 bemægtigede hackere sig adgang til nyhedsbureauet Associated Press’ twitterkonto, hvor man skrev: ”To eksplosioner i Det Hvide Hus og Barack Obama er såret.” Nyheden udløste, fordi den så ud til at komme fra en troværdig kilde, store fald på de finansielle markeder, som på fem minutter konstaterede kursfald til en værdi af 136 mia. dollars. Et andet eksempel fra Indien i 2013 handler om stridigheder mellem hinduer og muslimer, der endte i vold, efter at anonyme personer havde lagt en video af et overfald på to mænd på de sociale medier. Videoen havde intet med sagen at gøre, men ikke desto mindre måtte de indiske myndigheder indsætte over 10.000 soldater for at skabe ro.

Ifølge Claus Mathisen fra Forsvarsakademiet har Ruslands præsident Vladimir Putin brugt medier både hjemme i Rusland og i andre lande til at skabe et helt nyt narrativ om landets situation. Til det formål har han selv brugt statspropaganda og misinformation, og samtidig beskylder han Vesten for at have gjort det samme.

”Ifølge Putin brugte Vesten ’weaponized information’ og økonomiske sanktioner til at tvinge Sovjetunionen i knæ. Han har på den måde ændret fortællingen om, at Sovjetunionen brød sammen som følge af dets egen ineffektivitet, til en fortælling om, at Vesten førte krig mod Sovjetunion. På den måde har han overbevist befolkningen om, at der er nogen, der vil dem det ondt,” siger Mathiesen.

Selvom vore dages sociale medier så at sige har sat turbo på mulighederne for at påvirke befolkningerne med misinformation, er der absolut ikke tale om noget nyt fænomen. I 1951 udgav den tyskfødte jødiske filosof Hannah Arendt bogen ’Det totalitære samfundssystems oprindelse’. Heri skriver hun:

”Den ideelle borger under et totalitært styre er ikke den overbeviste nazist eller den dedikerede kommunist, men derimod mennesker for hvem distinktionen mellem fakta og fiktion, sand og falskt ikke længere eksisterer.”

 

Forrige artikel Her er erhvervslivet bedste rådgivere Her er erhvervslivet bedste rådgivere Næste artikel Britisk franskmand valgt i Danmark til parlamentet i Paris Britisk franskmand valgt i Danmark til parlamentet i Paris

Er du agil nok til agil ledelse?

Er du agil nok til agil ledelse?

Samarbejde i højt tempo kan øge produktiviteten, men risikerer også at skade karrieren for de mennesker, der er generte eller mangler selvtillid.

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Der er efterhånden så meget ’ledelsesbullshit’ i omløb, at vi fuldstændig glemmer, at der foreligger grundig videnskabelig viden om, hvad der virker, og omvendt. Det er tid til en oprydning i junglen og ikke mindst til, at evidensbaseret ledelse bliver forankret i virksomheder og organisationer, mener forskere.

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om en ureguleret og forurenende modeindustri, som står for ikke mindre end ti procent af verdens udledning af drivhusgasser. Mens det lykkes andre brancher at begrænse udledningen af drivhusgasser, så stiger udledningen fra tøjindustrien år for år. FN forventer, at modeindustriens udledninger stiger med over 60 procent frem mod 2030. En regulær bombe under verdens anstrengelser for at få klimaet under kontrol.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

SOMMERLÆSNING: Kun Finland har i dag en mere ambitiøs klimapolitik end Danmarks 70 procent reduktion i 2030. Det kommer til at gribe ind i alle områder af samfundet – og dybt ind i vores hverdag. Og det kan skabe mere ulighed i samfundet. Det skrev vi om i januar.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør