S ender med magten i nye storregioner
Borgerlige amtsborgmestre beklager sig
Socialdemokraterne står til at erobre de fleste af de nye regionsråd, der ifølge regeringens udspil skal afløse amterne. Socialdemokraterne kan sætte sig på tre ud af fem regionsborgmesterposter. Det fremgår af en beregning, professor Søren Risbjerg Thomsen, Aarhus Universitet, har lavet for Ugebrevet. To borgerlige amtsborgmestre, Jan Boye, Fyn, og Jørgen Christensen, Frederiksborg langer hårdt ud efter regeringen. “Det amt, jeg bor i, har altid været borgerligt. Vælgerne heroppe er udtalt borgerlige. Det er noget af en forandring, at vi nu skal være en rød region, ” beklager Jørgen Christensen.