Chefredaktørens blog 
Tanja Nyrup Madsen

Sådan har krigen forandret Danmark

Ruslands invasion af Ukraine er ved at transformere det danske samfund fra fredstid til krigstid. Det skaber en ny nødvendighedens politik, hvor selv store beslutninger og omprioriteringer sker uden store sværdslag eller offentlig debat.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Fjorten måneders krig i Europa har skabt en ny normal i dansk politik, hvor troen på fred er trådt i baggrunden, og vi i stedet har krigen som præmis for fremtiden. Selvom vi endnu ikke har haft den store debat om det, så er vi i fuld gang med at omstille vores samfund til krigstid.

For det første er det nu definitivt slut med at hæve den fredsdividende, der siden murens fald har givet os et ekstraordinært overskud til at udbygge vores velfærdssamfund. Milliarder af skattekroner må nu i stedet investeres i oprustning og sikkerhed. Det vil skærpe prioriteringerne i et i forvejen presset velfærdsrivegilde, hvor både kommuner og regioner har tiltagende vanskeligt ved at få pengene til at slå til.

Som udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) forsigtigt bemærkede ved et arrangement torsdag her på matriklen, så ”er vi ikke for alvor kommet dertil, hvor vi rigtig har skullet prioritere udgifter til sikkerhed overfor alle de andre ting, vi gerne vil bruge penge til. Men det kommer vi til.”

Men denne direkte økonomiske effekt er langt fra den eneste kontante omstilling af samfundet fra freds- til krigstid.

Sikkerhedspolitikken ligger som en uomgængelig gamechanger under alle udenrigspolitiske beslutninger, og det tegner helt nye linjer på globaliseringens verdenskort. Også når det gælder handelssamarbejder. Det betyder ikke kun, at vi rykker tættere på vores europæiske allierede, men også at vi rykker længere væk fra vores egen kultur- og værdikreds for at søge nye alliancer. Israel, Saudi-Arabien og Indien er bare tre eksempler.

Den værdibaserede udenrigspolitik, der byggede på en grundlæggende tro på, at vi kunne fremme demokrati og menneskerettigheder i verden, afløses af det, Lars Løkke Rasmussen først kaldte pragmatisk realisme og siden omdøbte til ’pragmatisk idealisme’.

I et interview med Altingets chefredaktør Jakob Nielsen i Altingets og Mandag Morgens gård i torsdags forklarede udenrigsministeren, at det kort sagt betyder, at idealerne nogle gange må vige for verdens realiteter i almindelighed og Danmarks egeninteresser i særdeleshed.

Lars Løkke Rasmussen brugte ikke ordet merkantilistisk udenrigspolitik – men det er måske, hvad man vil kalde det, når historiebøgerne skal skrives. Som en lille, åben økonomi i et fredeligt hjørne af kloden har Danmark gode muligheder for at tjene penge på den nye efterspørgsel på energi, våben og grøn teknologi, og det er SVM-regeringen målrettet i gang med at geare Danmark til.

 

KLIMA- OG ENERGIPOLTIKKEN har været igennem en hastig genfortolkning, så vi kan forsyne vores allierede med gas fra nye felter i Nordsøen. Mens Dan Jørgensen (S) for kort tid siden stod på den globale scene som fortaler for, at vi må lade store mængder fossil energi blive i undergrunden for at redde klimaet, så afviser hans afløser Lars Aagaard (M) ikke en budrunde på et nyt gasfelt i Nordsøen, som norske Noreco er interesseret i at åbne. Også her må idealismen vige for pragmatismen.

Med tiden skal kæmpemøller snurre over hele 30 procent af Danmarks havareal. Den plan er ikke ny, men den blev sat på turbo, da Putin gik ind i Ukraine og de facto satte en prop i gasledningen vestpå og igen gjorde gas og olie til en god forretning i mange år frem.

Selvom det på ingen måde er hemmeligt, vil det måske alligevel stadig komme bag på en del danskere, at de mange kæmpemøller ikke skal forsyne danskerne med strøm, men primært er tænkt som et nyt eksporteventyr for Danmark, når vindenergien efter planen omdannes til grøn brint og flydende brændstof til Europas industrivirksomheder, fly og skibe. Konsekvenserne af den enorme industrialisering af havet er vi endnu ikke begyndt at forstå eller diskutere i den brede offentlighed.

Måske er det også på høje tid, regeringen for alvor får taget dialogen med befolkningen om de mange direkte og indirekte forandringer, som krigen fører med sig. 

 

VORES MORALSKE KODEKS er vi også i fuld gang med at rekalibrere på andre områder. Hvor et flertal af pensionssparerne tidligere anså det som uetisk at tjene penge på våbenproduktion, opfattes det nu i flere pensionsselskaber som en patriotisk og samfundsgavnlig investering. Industriens Pension er en af de pensionskasser, der er klar til at sætte flere danske pensionskroner i spil for at gribe den mulighed, som de boomende forsvarsbudgetter i hele verden giver de danske virksomheder, hvis de kan udbygge produktionskapaciteten hurtigt nok. Også Danmarks største pensionsselskab, Pensiondanmark, satser stort på væksten i våbenindustrien, foreløbig med en milliard pensionskroner. Fremover skal en ny investeringsrådgiver, tidligere forsvarschef Bjørn Bisserup, dog hjælpe med at få det beløb til at vokse betydeligt.

Afgående direktør for Pensiondanmark, Torben Möger Pedersen, argumenterer i Insidebusiness for, at ESG (Environment, Social, Governance) skal have tilføjet et nyt bogstav: ”Når vi i fremtiden taler om ESG, så skal vi sætte et D på bagefter, som står for Defence og Democracy. Det betyder, at når vi vurderer virksomheder ud fra miljøbelastning, social ansvarlighed og good governance, så vil vi nu også se på, om de leverer et positivt bidrag til at beskytte og forsvare vores verdensorden.”

En nyorientering af 800.000 danske pensionskunders investeringer, der er sket uden den store debat med medlemmerne. Investeringer i en potentielt voksende dansk våbenindustri hører for Torben Möger til nødvendighedens politik i krigstider og er også sund økonomisk fornuft, understregede han forleden i Politiken, hvor han samtidig satte ord på den omstilling af dansk erhvervsliv, som krigen også skaber:

»Mange virksomheder, der i dag leverer til civile formål, kan se frem til et nyt interessant marked. Vi skal naturligvis være der, hvor der er vækst.”

Også beslutninger, der af magthaverne opleves som nødvendighedens politik, fortjener en åben debat.

”DET ER VIGTIGT, AT VI KOLLEKTIVT FORSTÅR, hvad det er for en virkelighed, vi befinder os i,” sagde Udenrigsministeren i samtalen med Altingets chefredaktør. ”Uanset hvad, kommer vi til at være i det her rigtig længe. Det er noget, jeg tror, det er vigtigt, vi danskere forstår.”

Måske er det også på høje tid, regeringen for alvor får taget dialogen med befolkningen om de mange direkte og indirekte forandringer, som krigen fører med sig. Også beslutninger, der af magthaverne opleves som nødvendighedens politik, fortjener en åben debat. Særligt, når det har så store konsekvenser, som de forandringer, der mere eller mindre umærkeligt sker med vores samfund lige nu i krigens skygge og i ly af den overraskende sejlivede danske højkonjunktur.

Omtalte personer

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

Jakob Nielsen

Ansv. chefredaktør, Altinget
journalist (DMJX 1998)

Lars Aagaard Møller

Klima-, energi- og forsyningsminister (M)
cand.scient.adm. (Roskilde Uni. 1994)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu