Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Af Silas L. Marker, kandidatstuderende, forsker ved Center for Information og Boblestudier (CIBS), Københavns Universitet

Mandag morgen den 29. oktober dansk tid kunne den 63-årige leder af det brasilianske nationalkonservative parti Partido Social-Liberale (PSL) Jair Bolsonaro sænke skuldrene og sige goddag til valgsejren.

Med cirka 55 procent af stemmerne sikret, takkede den tidligere militærkaptajn Gud i en videostreaming fra sit hjem i Rio de Janeiro og lovede, at han nu ville gå i gang med at bekæmpe ”korruptionen, kriminaliteten og kommunismen.”

Men hvad har fået Latinamerikas største demokrati til at stemme på en højrenationalistisk kandidat, der åbent har hyldet det tidligere brasilianske militærdiktaturs torturbødler, opfordret til at skyde politiske modstandere, er kendt som mandschauvinist og homofob, og som har sagt, at han ikke vil anerkende valgresultatet, hvis han taber?

I Danmark har journalister mest fortalt om, hvordan hans løfter om at bekæmpe kriminalitet og ”få styr på tingene” tiltaler mange brasilianere.

Ganske få medier virker til at interessere sig for, hvordan Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget.

Bolsonaro er af flere blevet kaldt ”tropernes Trump,” og det er nok desværre meget rammende.

En eksplosion af falske nyheder

Ganske overraskende købte Jair Bolsonaro kun otte sekunders TV-tid op til første valgrunde – i et land, hvor fjernsynsreklamer traditionelt har haft stor indflydelse på valgets udfald. Alligevel virker Brasiliens nyvalgte præsident til bedre end nogen anden at have forstået den nye medievirkelighed.

På valgdagen gik en video viralt på Facebook og WhatsApp, der påstod at vise, at flere elektroniske valgurner afviste at kunne stemme på Jair Bolsonaro og kun kunne stemme på arbejderpartiets kandidat Fernando Herdad. Videoen blev påvist falsk, men det stoppede den ikke.

Et andet rygte spredte sig på WhatsApp om, at Jair Bolsonaros vælgere ikke skulle møde op på valgstederne iført Bolsonaro-merchandise, fordi valgstederne kunne finde på ikke at lade hans vælgere stemme.

Der skulle ifølge advarslen være tale om et kup organiseret af Brasiliens valgkomité, der ikke ville have Jair Bolsonaro valgt. Forskellige versioner af rygtet var blandt de top fem mest delte historier på tværs af 350 offentlige WhatsApp-grupper.

I august delte Jair Bolsonaro selv et billede af bevæbnede mænd bag ved et skilt med dødstrusler mod ham. Billedet viste sig hurtigt at være en redigeret udgave af et billede fra 2016, der ikke havde noget med Jair Bolsonaro at gøre. Den slags manipulerende billeder er langt fra ualmindelige i Brasilien.

Ifølge Fabrício Benevenuto, forsker i computer science på Universidade Federal de Minas Gerais, var 56 procent af de mest delte billeder op til valget misinformerende, enten ved at være decideret fake eller ved at være brugt i en hel anden kontekst, end de oprindelig var taget i.

Et af de mest delte billeder var et foto i sort-hvid af den cubanske leder Fidel Castro ved siden en ung kvinde, som beskrivelsen hævdede var Brasiliens tidligere præsident, Arbejderpartiets Dilma Roussef, og som blev beskrevet som Fidel Castros elev. Kvinden på fotoet var dog ikke Dilma Roussef, og billedet var fra 1959, hvor hun ikke var ældre end 11 år.

Med andre ord brugte Brasiliens nye stærke mand effektivt de sociale medier til at skabe et narrativ om sig selv som den svage i kamp mod det store, korrupte, socialdemokratiske/kommunistiske, etablerede system i Brasilien, der med alle midler kæmpede for at holde ham nede.

Godt hjulpet på vej af Arbejderpartiets korruptionsskandaler og kniv-attentatet imod ham (der også blev spredt vidt og diskuteret på de sociale medier) byggede Jair Bolsonaro en konspirationsteori med ham som den gode og systemet som den onde. Lyder det bekendt?

WhatsApp – et post-faktuelt drivhus

Så vidt Jair Bolsonaros narrativ. Ser man på de medier, han brugte, springer to ting i øjnene: For det første nedprioriterede han som sagt TV og derudover også offentlige optrædener generelt. Til gengæld fokuserede han på den facebookejede tjeneste WhatsApp.

Hvor WhatsApp ikke har så mange kunder i Danmark, er billedet et helt andet i Brasilien. Et studie viser, at næsten 100 procent af de brasilianske internetbrugere er på WhatsApp, hvilket vil sige 40 procent af landets 207 millioner indbyggere.

På grund af sit lave dataforbrug, og fordi den udbydes gratis i en begrænset udgave af flere teleselskaber, er tjenesten et yndet kommunikationsmiddel blandt især middel- og lavindkomsterne. Ifølge en undersøgelse fra analyseinstituttet Datavolha får 60 procent af de brasilianske vælgere de fleste af deres nyheder fra WhatsApp.

Ifølge Aimee Rinehart fra First Draft, en international organisation, der bekæmper misinformation, tror folk i overvejende grad på den information, de læser via WhatsApp og er mere tilbøjelige til at læse alle beskeder her frem for på Facebook, hvor man ofte skipper en masse af den information, der er i ens newsfeed.

Vi har altså at gøre med et socialt medie med en tårnhøj penetrationsgrad og ditto troværdighed blandt brasilianerne. Samtidig er det et arnested for fake news og misinformation: en optælling viser, at ni ud af 10 af de mest delte historier på WhatsApp på valgdagen i første valgrunde var fake, og Harvard-baserede NiemanLab har kaldt tjenesten en ”black box of viral misinformation”.

På den måde er WhatsApp et gunstigt miljø for både polarisering, filterbobler og ekkokamre, hvor ”sandheder” kan fabrikeres, og hvor man gør hinanden mere og mere ekstreme – for eksempel så ekstreme, at man tager skydevåben med til valgstederne, som flere Bolsonaro-støtter delte på de sociale medier, at de gjorde.

Når Bolso-sværmen slår til

Der virker ikke til at være nogen tvivl om, at der er tale om en ganske velkoordineret indsats fra Bolsonaro-kampagnens side.

I en dokumentar lavet af VICE Brazil i august fortæller en administrator for adskillige Bolsonaro-støttegrupper på WhatApp om, hvordan de fleste indlæg og kommentarer, Jair Bolsonaros støtter deler, kommer direkte fra Jair Bolsonaros kampagnekontorer.

Og som forsker ved University of Kentucky David Nemer har skrevet om, bruges de lukkede WhatsApp-grupper flittigt til at planlægge Bolso-sværmens fælles trolling-angreb i kommentarsporet under videoer, der udfordrer Jair Bolsonaro. 

Brasiliens største avis Folha kunne den 18. oktober afsløre, at lokale pro-Bolsonaro marketingfirmaer storindkøbte telefonnumre for at bruge dem til at bombardere WhatsApp med anti-venstreorienteret propaganda og misinformation.

Flere af firmaerne købte telefonnumre for op imod 12 millioner real (cirka 21 millioner kroner). Derefter brugte de Jair Bolsonaros database over registrerede støtter samt tredjeparts-databaser over telefonnumre, hvoraf nogen også indekserede folk efter bopæl og indkomstniveau, så de kunne målrette den rigtige misinformation mod de målgrupper, der ville reagere stærkest.

Det er bestemt ikke ufarligt at dække den slags i Brasilien. Ifølge Reporters Without Borders modtog Patrícia Campos Mello, Folha-journalisten bag afsløringen af Jair Bolsonaros brug af telefonnumre, et hav af trusselsbeskeder efter afsløringen og fik hacket sin WhatsApp-konto.

Ifølge avisen selv blev dens WhatsApp-konto spammet med 220.000 beskeder på fire dage, hvilket gjorde det umuligt for den at svare på beskeder fra dens læsere. Abraij, en brasiliansk organisation for undersøgende journalistik, har dokumenteret 141 sager om vold og trusler mod journalister, der dækkede valget, hvoraf langt de fleste gerningsmænd var Bolsonaro-støtter.

Ergo har "tropernes Trump" samme mantra som den amerikanske Trump: Analysér vælgerne og ram dem via targeting på de sociale medier med dét, de har brug for at høre for at stemme på dig – uanset om det er sandt eller ej. Hvis journalister formaster sig til at faktatjekke dig, ’beviser’ det bare, at de er en del af det korrupte system, og så skal de ned med nakken.

Når sandheden ikke betyder noget

Man skal ikke negligere, at Jair Bolsonaros løfter om at bekæmpe korruption og sikre ro i gaderne tiltaler mange brasilianere. Men med til historien hører også en massiv og velkoordineret brug af de sociale medier til at manipulere sig til sejren gennem spredning af had og misinformation.

Det er et politisk værktøj, vi kender til ukendelighed fra eksempelvis det amerikanske valg, og som bliver en stadig større del af den politiske virkelighed i Latinamerika, men også i Afrika og Asien.

Der har altid eksisteret propaganda og manipulation. Men når man kan vinde en overbevisende valgsejr, selvom man bliver taget i at lyve og manipulere, vidner det om en politisk kultur, hvor fakta betyder stadig mindre.

Ikke fordi folk er ligeglade med fakta, men fordi følelser som had, vrede og frygt har markant større effekt, og fordi sociale medier som Facebook og WhatsApp er perfekte teknologier til at fremprovokere og styrke netop disse følelser.

Valget af Jair Bolsonaro er et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet. Men hvad der er viralt, er ikke altid sandt, og det sande er ikke altid viralt.

Ud over Arbejderpartiet virker sandheden til at være den store taber i det brasilianske præsidentvalg.

---

Silas Marker er Kandidatstuderende i filosofi, forsker ved Center for Information og Boblestudier på Københavns Universitet og underviser i filosofi på Niels Brock, Copenhagen Business College. Han forsker i sociale medier, data, algoritmer og de store tech-firmaers magt, særligt med fokus på deres fremfærd i det globale syd.

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Forrige artikel Finanstilsynet foretager kun skrivebordsvurderinger af bankledelser Finanstilsynet foretager kun skrivebordsvurderinger af bankledelser Næste artikel Vi skal have en bedre diskussion om velfærden Vi skal have en bedre diskussion om velfærden
Farvel, Trump – nu er EU's demokrati på spil

Farvel, Trump – nu er EU's demokrati på spil

EU Kampen om demokratiet i EU går under radaren for de fleste, men der er afgørende ting på spil. I længden kan EU ikke acceptere at finansiere korruption og falske nyheder i Ungarn og Polen.

Hun skal skabe tillid

Hun skal skabe tillid

LEDELSE Nu var der endelig ved at være skabt ro på bassinkanten. Men så blussede balladen op igen. Derfor skal Merete Riisager få genskabt tilliden hurtigst muligt.

Regeringen spiller en grøn defensiv

Regeringen spiller en grøn defensiv

GRØN OMSTILLING Udspillet til en grøn skattereform viser med stadig større tydelighed en regering, der i klimapolitikken lytter mere til traditionalisterne i fagbevægelsen end til erhvervslivets grønne frontløbere. Måske kommer der slet ikke noget udspil til CO2-afgift i denne regeringsperiode. 

EU's ombudsmand: Kommissionen har ikke styr på interessekonflikter hos sine rådgivere

EU's ombudsmand: Kommissionen har ikke styr på interessekonflikter hos sine rådgivere

EU bør sikre sig langt bedre mod interessekonflikter, skriver EU’s ombudsmand i en afgørelse på en klage over valget af Blackrock som rådgiver om bæredygtig finans. Verdens største kapitalforvalter har indlysende egne interesser på spil i det område, som den nu skal rådgive kommissionen om. Men Kommissionens retningslinjer forhindrer i dag ikke, at Blackrock kan gå direkte fra lobbyist til rådgiver.  

Pandemi-udbrændthed og hvad du kan gøre ved det

Pandemi-udbrændthed og hvad du kan gøre ved det

LEDELSE Ledere prøver at støtte deres medarbejdere med alt fra overraskende fridage til 30 timers-uger under pandemien. Nogle gange handler det bare om at spørge ”Hvordan har du det, helt oprigtigt?”

Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

GRØN OMSTILLING Hvis det nyligt opstillingsberettigede Veganerpartiet kommer til magten i morgen, bliver Danmark over 200 millioner individer fattigere. Partiets mærkesag er at lukke det konventionelle dyrelandbrug, servere bønnepostej for leverpostejsdanskerne og sætte naturen og dyrene i centrum – på lige fod med mennesket. For nogle et skrækscenarie. For Veganerpartiets forperson Lisel Vad Olsson det eneste scenarie for et medfølende og grønt land, som kan tage kampen op med klimakrise og døende økosystemer.

Verdens rige lande hamstrer coronavacciner

Verdens rige lande hamstrer coronavacciner

POLITIK OG VELFÆRD Allerede før den første coronavaccine har ramt markedet, er kampen om doserne i fuld gang. Et studie fra Duke University viser, at USA og EU har sat sig hårdt på den forventede produktion, skarpt efterfulgt af Indien, hvilket kan betyde færre og senere vacciner til milliarder af mennesker i andre og mindre velstående lande.

Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen

Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen

GRØN OMSTILLING Vedvarende energi er ikke kun godt for klodens klima. Det er også en nødvendig vej for Europa til regulær selvstændighed i forhold til USA og Rusland. Der kan også være sikkerhedsmæssige risici ved en udvikling, der svækker oliestater som Rusland og Saudi-Arabien og efterlader afrikanske lande med fossil energi. 

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

GRØN OMSTILLING Amerikanske politikere har truet europæiske virksomheder til at stoppe byggeriet af gasrørledningen Nord Stream 2. Sagen er et voldsomt geopolitisk sammenstød mellem USA på det ene side og Tyskland, Rusland og EU på den anden side om Europas energiforsyning.

Nye energikilder forskyder verdens magtbalancer

Nye energikilder forskyder verdens magtbalancer

GRØN OMSTILLING USA er blevet selvforsynende med olie. Dét faktum kombineret med den accelererede grønne omstilling betyder, at de gamle oliegiganter som Rusland og Saudi-Arabien mister indflydelse, mens Kina og andre lande, der satser på rene energiteknologier, styrkes.

Koks i regeringens maskinrum

Koks i regeringens maskinrum

LEDELSE Minksagen kommer ikke alene til at trække dybe politiske spor. Det må også blive en anledning til et kritisk eftersyn af ministeriernes topledelser. Det er ikke kun et Fødevareministerium og en fødevareminister, der har et problem.

Velkommen til skandaleministeriet

Velkommen til skandaleministeriet

LEDELSE Rasmus Prehn overtager et ministerium, hvor den tidligere departementscchef har beklaget fejl i ministerbetjeningen. Det er ikke første gang, Fødevareministeriets sagsbehandling halter efter almindelige forvaltningsretlige standarder. Rasmus Prehn skal sørge for, at det bliver den sidste gang.

Kent Damsgaard anbefaler

Kent Damsgaard anbefaler

KULTURANBEFALING Corona kan heldigvis ikke aflyse efterårets flotte farver. Ny administrerende direktør i Forsikring & Pension, Kent Damsgaard, mærker årstiden og anbefaler filmklassiker, der i den grad tåler et gensyn – også sammen med teenagebørnene.

Macron-doktrinen: Europa skal samle koalitioner af villige

Macron-doktrinen: Europa skal samle koalitioner af villige

POLITIK OG VELFÆRD Frankrigs præsident og Tysklands kansler vil øge EU’s autonomi over for USA og Kina. EU skal stille sig i spidsen for globale koalitioner om sundhed, terror, menneskerettigheder, sådan som man har gjort det på klimaområdet.

Den næste industrielle revolution er biologisk

Den næste industrielle revolution er biologisk

DIGITAL OMSTILLING Industrialiseringen bygger på ingeniørkunst. De teknologier, vi har brugt til fremstilling, har været præget af mekanik og kemi – og drevet af fossile brændsler. Men fremtidens industriproduktion kan for en stor dels vedkommende blive baseret på et helt andet teknologisk paradigme; på biologi.

Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner

Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner

KOMMENTAR Indien har været hårdt ramt af pandemien, men indsatsen for at bekæmpe covid-19 har også udviklet det indiske sundhedssystem, forskningssystem og den medicinske industri med ekspresfart, skriver det danske innovationscenter i Indien.

Hyldest til forstyrrelsen

Hyldest til forstyrrelsen

LEDELSE Prisen for hjemmearbejdets uforstyrrede fokus er mindre innovation og færre løbende småjusteringer af mål, strategier og processer. Coronakrisen har understreget, at en vigtig ledelsesopgave er blot at være til stede og “åben for forstyrrelse”, skriver Mads Thimmer.

Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

GRØN OMSTILLING Regeringens økonomiske genstart af Danmark har indtil videre ikke formået at gribe en række grønne muligheder. Sådan lyder kritikken fra en lang række eksperter og DI, som opfordrer regeringen til at udnytte hjælpepakkernes grønne potentialer.

Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

POLITIK OG VELFÆRD Som ny kommissionsformand får økonomiprofessor Nina Smith et stort ansvar for at forme fremtidens Danmark med en ny generation af reformer, så flere borgere på kanten af arbejdsmarkedet kommer i job. I et interview med Mandag Morgen løfter hun sløret for, hvordan hun vil forberede reformerne. Det danske uddannelseslandskab kan stå over for store forandringer.

Fra dimittend til direktør

Fra dimittend til direktør

POLITIK OG VELFÆRD Den tårnhøje ledighed blandt dimittender får universitet, jobcenter og erhvervskontorer til at samarbejde om at finde job til de unge. Nu skal dimittenderne også selv tænke på jobmuligheder i små og mellemstore virksomheder – eller starte deres egen virksomhed.

Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

POLITIK OG VELFÆRD Man kan få fuld løn under et kursus, men mulighederne bliver ikke brugt. Ekspert efterlyser en personlig uddannelseskonto og et farvel til et uoverskueligt system af efteruddannelser. Jysk kommune bryder fødekæde fra fravær i folkeskolen til et liv med ufaglærte job.

Frivillige hjælper udsatte unge ud på karrieresporet

Frivillige hjælper udsatte unge ud på karrieresporet

POLITIK OG VELFÆRD Over 600 drenge fra udsatte boligområder har etableret knap 70 mikrovirksomheder i samarbejde med erhvervsfolk og andre frivillige i løbet af ti år. Skoledirektør opfordrer til at skrue ned for skoler og i stedet flytte undervisning ud, hvor borgerne er, for at få flere til at tage en uddannelse. Halvdelen af hans 3.000 kursister bliver undervist andre steder end på skolen. Men incitamenterne halter.

Netværk erstatter isolation

Netværk erstatter isolation

POLITIK OG VELFÆRD Mange års en-til-en-møder mellem jobcentre og kvinder med en ikkevestlig baggrund har ikke fået kvinderne i job eller uddannelse. Nu samler jobcentret i Svendborg kvinder i ti-personersgrupper, hvor de kan støtte hinanden. De har fejret den første mønsterbryder, der har fået et arbejde.

Regeringens nye nødvendighedens politik giver bagslag

Regeringens nye nødvendighedens politik giver bagslag

POLITIK OG VELFÆRD Minksagen har givet en gedigen forskrækkelse til en regering, der har været fristet til at lede enerådigt. Når presset øges på borgerens rettigheder, skal den demokratiske legitimitet styrkes. Den balance er tippet for regeringen, mener eksperter. 

Coronakrisen sætter fart på it-investeringer

Coronakrisen sætter fart på it-investeringer

DIGITAL OMSTILLING Under finanskrisen faldt virksomhedernes it-investeringer, men effekten af coronakrisen er en ganske anden. Trods forventet negativt BNP på næsten fire procent i 2020 forventer danske virksomheder at investere mere end 70 milliarder kroner i it i 2020, viser en rundspørge foretaget af DI.

Set, læst og hørt: Rasmus Brandt Lassen

Set, læst og hørt: Rasmus Brandt Lassen

LEDELSE Bygningsstyrelsens direktør har set, hvor vigtigt et tætnet vandrør kan være for det amerikanske valg. Og så mener han, at en svensk professor burde komme på ungdomsuddannelsernes pensum.

Panikminister Frederiksen

Panikminister Frederiksen

LEDELSE Mette Frederiksen gør en dyd ud af sit politiske lederskab. Men handlekraften stiller særlige krav til både statsministeren og hendes øverste embedsfolk. Ellers ender det med panikløsninger.

Han skal sætte strøm til klimaministeren

Han skal sætte strøm til klimaministeren

LEDELSE Klimaminister Dan Jørgensen synes at køre på flade batterier. Lars Frelle-Petersen skal som ny departementschef i Klimaministeriet forsøge at give ministeren og klimadagsordenen ny energi.

John Wagner: Uerfarne ministre kan koste Danmark dyrt

John Wagner: Uerfarne ministre kan koste Danmark dyrt

POLITIK OG VELFÆRD Statsministre forsøger at udvise handlekraft, når de hyrer og fyrer ministre, men det svækker folkestyret og medfører ringere politiske løsninger, at mange ministre kun sidder i halvandet år. Tålmodighed og ’ministeruddannelse’ er vejen frem, skriver John Wagner.

Fra nørderi på Nørrebro til milliardintroduktion på børsen i New York

Fra nørderi på Nørrebro til milliardintroduktion på børsen i New York

DIGITAL OMSTILLING Unity er en softwarevirksomhed, der blev stiftet i en lejlighed på Nørrebro i 2004. I september i år blev virksomheden introduceret på børsen i New York med en markedsværdi på 164 milliarder kroner. Men det er de færreste danskere, der har hørt om Unity – endsige forstår, hvad de laver. 

Gamingteknologi er også på vej til din branche

Gamingteknologi er også på vej til din branche

DIGITAL OMSTILLING Spil har for længst overhalet filmindustrien på omsætning, og i de kommende år kan mange af de elementer, vi kender i spilverdenen, også blive en del af den måde, vi generelt omgås digital information på i hverdagen. Spillebranchen vil brede sig til langt mere end bare spil.

Vi skal tale mere om magt og underkastelse

Vi skal tale mere om magt og underkastelse

LEDELSE Vi skal forstå krænkelser og magtmisbrug i lyset af menneskets sociale natur. Derfor må vi tale åbent og bredt om, hvad magt gør ved både dem, der har magten, og deres omgivelser, skriver psykologerne Vibeke Lunding-Gregersen og Louise Dinesen.

Biden er ingen grøn mirakelmager

Biden er ingen grøn mirakelmager

GRØN OMSTILLING Kampen mod klimaforandringerne får et moralsk rygstød, hvis Biden som lovet melder amerikanerne tilbage i Parisaftalen på sin første arbejdsdag i Det Hvide Hus. USA skal være klimadiplomatisk modvægt til Kina og lægge pres på nogle af verdens nølende nationer. Men kun en tåbe frygter ikke de gule veste. 

Danske startups skal lære at tænke stort

Danske startups skal lære at tænke stort

DIGITAL OMSTILLING Der er opstået et stort og dynamisk miljø for startups i Danmark, godt hjulpet af offentlig støtte til den tidlige finansiering og hjælp med uddannelse i kunsten at være entreprenør. Men tag ikke fejl:  Det er stadig risikabelt at starte virksomhed, og det er de færreste, der får realiseret de store ambitioner.

Man skal løse et virkeligt problem

Man skal løse et virkeligt problem

DIGITAL OMSTILLING Af de fire startups, Mandag Morgen har fulgt gennem et år, var det Streamcrux, der havde de største planer – men det var også dem, der måtte give op. Teamet bag Streamcrux er for længst i gang med en ny startup. 

Det handler om, hvor stor din virksomhed kan tænkes at blive

Det handler om, hvor stor din virksomhed kan tænkes at blive

DIGITAL OMSTILLING Man kommer ikke langt i Silicon Valley, hvis ikke ambitionerne er store. Den lektie har startuppen Vertikal AI taget med hjem til Vejle. Det går stærkt med væksten – men der er langt til at være en unicorn. 

Vil hunde spille computerspil?

Vil hunde spille computerspil?

DIGITAL OMSTILLING Idéen bag Go Dogo er en af den slags, de færreste ville have tænkt at nogen kunne have brug for, men på den anden side: You never know. Man kunne faktisk godt forestille sig, at produktet fik et gennembrud. Foreløbig lader det dog vente på sig.