Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Af Silas L. Marker, kandidatstuderende, forsker ved Center for Information og Boblestudier (CIBS), Københavns Universitet

Mandag morgen den 29. oktober dansk tid kunne den 63-årige leder af det brasilianske nationalkonservative parti Partido Social-Liberale (PSL) Jair Bolsonaro sænke skuldrene og sige goddag til valgsejren.

Med cirka 55 procent af stemmerne sikret, takkede den tidligere militærkaptajn Gud i en videostreaming fra sit hjem i Rio de Janeiro og lovede, at han nu ville gå i gang med at bekæmpe ”korruptionen, kriminaliteten og kommunismen.”

Men hvad har fået Latinamerikas største demokrati til at stemme på en højrenationalistisk kandidat, der åbent har hyldet det tidligere brasilianske militærdiktaturs torturbødler, opfordret til at skyde politiske modstandere, er kendt som mandschauvinist og homofob, og som har sagt, at han ikke vil anerkende valgresultatet, hvis han taber?

I Danmark har journalister mest fortalt om, hvordan hans løfter om at bekæmpe kriminalitet og ”få styr på tingene” tiltaler mange brasilianere.

Ganske få medier virker til at interessere sig for, hvordan Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget.

Bolsonaro er af flere blevet kaldt ”tropernes Trump,” og det er nok desværre meget rammende.

En eksplosion af falske nyheder

Ganske overraskende købte Jair Bolsonaro kun otte sekunders TV-tid op til første valgrunde – i et land, hvor fjernsynsreklamer traditionelt har haft stor indflydelse på valgets udfald. Alligevel virker Brasiliens nyvalgte præsident til bedre end nogen anden at have forstået den nye medievirkelighed.

På valgdagen gik en video viralt på Facebook og WhatsApp, der påstod at vise, at flere elektroniske valgurner afviste at kunne stemme på Jair Bolsonaro og kun kunne stemme på arbejderpartiets kandidat Fernando Herdad. Videoen blev påvist falsk, men det stoppede den ikke.

Et andet rygte spredte sig på WhatsApp om, at Jair Bolsonaros vælgere ikke skulle møde op på valgstederne iført Bolsonaro-merchandise, fordi valgstederne kunne finde på ikke at lade hans vælgere stemme.

Der skulle ifølge advarslen være tale om et kup organiseret af Brasiliens valgkomité, der ikke ville have Jair Bolsonaro valgt. Forskellige versioner af rygtet var blandt de top fem mest delte historier på tværs af 350 offentlige WhatsApp-grupper.

I august delte Jair Bolsonaro selv et billede af bevæbnede mænd bag ved et skilt med dødstrusler mod ham. Billedet viste sig hurtigt at være en redigeret udgave af et billede fra 2016, der ikke havde noget med Jair Bolsonaro at gøre. Den slags manipulerende billeder er langt fra ualmindelige i Brasilien.

Ifølge Fabrício Benevenuto, forsker i computer science på Universidade Federal de Minas Gerais, var 56 procent af de mest delte billeder op til valget misinformerende, enten ved at være decideret fake eller ved at være brugt i en hel anden kontekst, end de oprindelig var taget i.

Et af de mest delte billeder var et foto i sort-hvid af den cubanske leder Fidel Castro ved siden en ung kvinde, som beskrivelsen hævdede var Brasiliens tidligere præsident, Arbejderpartiets Dilma Roussef, og som blev beskrevet som Fidel Castros elev. Kvinden på fotoet var dog ikke Dilma Roussef, og billedet var fra 1959, hvor hun ikke var ældre end 11 år.

Med andre ord brugte Brasiliens nye stærke mand effektivt de sociale medier til at skabe et narrativ om sig selv som den svage i kamp mod det store, korrupte, socialdemokratiske/kommunistiske, etablerede system i Brasilien, der med alle midler kæmpede for at holde ham nede.

Godt hjulpet på vej af Arbejderpartiets korruptionsskandaler og kniv-attentatet imod ham (der også blev spredt vidt og diskuteret på de sociale medier) byggede Jair Bolsonaro en konspirationsteori med ham som den gode og systemet som den onde. Lyder det bekendt?

WhatsApp – et post-faktuelt drivhus

Så vidt Jair Bolsonaros narrativ. Ser man på de medier, han brugte, springer to ting i øjnene: For det første nedprioriterede han som sagt TV og derudover også offentlige optrædener generelt. Til gengæld fokuserede han på den facebookejede tjeneste WhatsApp.

Hvor WhatsApp ikke har så mange kunder i Danmark, er billedet et helt andet i Brasilien. Et studie viser, at næsten 100 procent af de brasilianske internetbrugere er på WhatsApp, hvilket vil sige 40 procent af landets 207 millioner indbyggere.

På grund af sit lave dataforbrug, og fordi den udbydes gratis i en begrænset udgave af flere teleselskaber, er tjenesten et yndet kommunikationsmiddel blandt især middel- og lavindkomsterne. Ifølge en undersøgelse fra analyseinstituttet Datavolha får 60 procent af de brasilianske vælgere de fleste af deres nyheder fra WhatsApp.

Ifølge Aimee Rinehart fra First Draft, en international organisation, der bekæmper misinformation, tror folk i overvejende grad på den information, de læser via WhatsApp og er mere tilbøjelige til at læse alle beskeder her frem for på Facebook, hvor man ofte skipper en masse af den information, der er i ens newsfeed.

Vi har altså at gøre med et socialt medie med en tårnhøj penetrationsgrad og ditto troværdighed blandt brasilianerne. Samtidig er det et arnested for fake news og misinformation: en optælling viser, at ni ud af 10 af de mest delte historier på WhatsApp på valgdagen i første valgrunde var fake, og Harvard-baserede NiemanLab har kaldt tjenesten en ”black box of viral misinformation”.

På den måde er WhatsApp et gunstigt miljø for både polarisering, filterbobler og ekkokamre, hvor ”sandheder” kan fabrikeres, og hvor man gør hinanden mere og mere ekstreme – for eksempel så ekstreme, at man tager skydevåben med til valgstederne, som flere Bolsonaro-støtter delte på de sociale medier, at de gjorde.

Når Bolso-sværmen slår til

Der virker ikke til at være nogen tvivl om, at der er tale om en ganske velkoordineret indsats fra Bolsonaro-kampagnens side.

I en dokumentar lavet af VICE Brazil i august fortæller en administrator for adskillige Bolsonaro-støttegrupper på WhatApp om, hvordan de fleste indlæg og kommentarer, Jair Bolsonaros støtter deler, kommer direkte fra Jair Bolsonaros kampagnekontorer.

Og som forsker ved University of Kentucky David Nemer har skrevet om, bruges de lukkede WhatsApp-grupper flittigt til at planlægge Bolso-sværmens fælles trolling-angreb i kommentarsporet under videoer, der udfordrer Jair Bolsonaro. 

Brasiliens største avis Folha kunne den 18. oktober afsløre, at lokale pro-Bolsonaro marketingfirmaer storindkøbte telefonnumre for at bruge dem til at bombardere WhatsApp med anti-venstreorienteret propaganda og misinformation.

Flere af firmaerne købte telefonnumre for op imod 12 millioner real (cirka 21 millioner kroner). Derefter brugte de Jair Bolsonaros database over registrerede støtter samt tredjeparts-databaser over telefonnumre, hvoraf nogen også indekserede folk efter bopæl og indkomstniveau, så de kunne målrette den rigtige misinformation mod de målgrupper, der ville reagere stærkest.

Det er bestemt ikke ufarligt at dække den slags i Brasilien. Ifølge Reporters Without Borders modtog Patrícia Campos Mello, Folha-journalisten bag afsløringen af Jair Bolsonaros brug af telefonnumre, et hav af trusselsbeskeder efter afsløringen og fik hacket sin WhatsApp-konto.

Ifølge avisen selv blev dens WhatsApp-konto spammet med 220.000 beskeder på fire dage, hvilket gjorde det umuligt for den at svare på beskeder fra dens læsere. Abraij, en brasiliansk organisation for undersøgende journalistik, har dokumenteret 141 sager om vold og trusler mod journalister, der dækkede valget, hvoraf langt de fleste gerningsmænd var Bolsonaro-støtter.

Ergo har "tropernes Trump" samme mantra som den amerikanske Trump: Analysér vælgerne og ram dem via targeting på de sociale medier med dét, de har brug for at høre for at stemme på dig – uanset om det er sandt eller ej. Hvis journalister formaster sig til at faktatjekke dig, ’beviser’ det bare, at de er en del af det korrupte system, og så skal de ned med nakken.

Når sandheden ikke betyder noget

Man skal ikke negligere, at Jair Bolsonaros løfter om at bekæmpe korruption og sikre ro i gaderne tiltaler mange brasilianere. Men med til historien hører også en massiv og velkoordineret brug af de sociale medier til at manipulere sig til sejren gennem spredning af had og misinformation.

Det er et politisk værktøj, vi kender til ukendelighed fra eksempelvis det amerikanske valg, og som bliver en stadig større del af den politiske virkelighed i Latinamerika, men også i Afrika og Asien.

Der har altid eksisteret propaganda og manipulation. Men når man kan vinde en overbevisende valgsejr, selvom man bliver taget i at lyve og manipulere, vidner det om en politisk kultur, hvor fakta betyder stadig mindre.

Ikke fordi folk er ligeglade med fakta, men fordi følelser som had, vrede og frygt har markant større effekt, og fordi sociale medier som Facebook og WhatsApp er perfekte teknologier til at fremprovokere og styrke netop disse følelser.

Valget af Jair Bolsonaro er et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet. Men hvad der er viralt, er ikke altid sandt, og det sande er ikke altid viralt.

Ud over Arbejderpartiet virker sandheden til at være den store taber i det brasilianske præsidentvalg.

---

Silas Marker er Kandidatstuderende i filosofi, forsker ved Center for Information og Boblestudier på Københavns Universitet og underviser i filosofi på Niels Brock, Copenhagen Business College. Han forsker i sociale medier, data, algoritmer og de store tech-firmaers magt, særligt med fokus på deres fremfærd i det globale syd.

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Forrige artikel Finanstilsynet foretager kun skrivebordsvurderinger af bankledelser Finanstilsynet foretager kun skrivebordsvurderinger af bankledelser Næste artikel Vi skal have en bedre diskussion om velfærden Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Er du agil nok til agil ledelse?

Er du agil nok til agil ledelse?

Samarbejde i højt tempo kan øge produktiviteten, men risikerer også at skade karrieren for de mennesker, der er generte eller mangler selvtillid.

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Der er efterhånden så meget ’ledelsesbullshit’ i omløb, at vi fuldstændig glemmer, at der foreligger grundig videnskabelig viden om, hvad der virker, og omvendt. Det er tid til en oprydning i junglen og ikke mindst til, at evidensbaseret ledelse bliver forankret i virksomheder og organisationer, mener forskere.

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om en ureguleret og forurenende modeindustri, som står for ikke mindre end ti procent af verdens udledning af drivhusgasser. Mens det lykkes andre brancher at begrænse udledningen af drivhusgasser, så stiger udledningen fra tøjindustrien år for år. FN forventer, at modeindustriens udledninger stiger med over 60 procent frem mod 2030. En regulær bombe under verdens anstrengelser for at få klimaet under kontrol.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

SOMMERLÆSNING: Kun Finland har i dag en mere ambitiøs klimapolitik end Danmarks 70 procent reduktion i 2030. Det kommer til at gribe ind i alle områder af samfundet – og dybt ind i vores hverdag. Og det kan skabe mere ulighed i samfundet. Det skrev vi om i januar.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør