Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Af Silas L. Marker, kandidatstuderende, forsker ved Center for Information og Boblestudier (CIBS), Københavns Universitet

Mandag morgen den 29. oktober dansk tid kunne den 63-årige leder af det brasilianske nationalkonservative parti Partido Social-Liberale (PSL) Jair Bolsonaro sænke skuldrene og sige goddag til valgsejren.

Med cirka 55 procent af stemmerne sikret, takkede den tidligere militærkaptajn Gud i en videostreaming fra sit hjem i Rio de Janeiro og lovede, at han nu ville gå i gang med at bekæmpe ”korruptionen, kriminaliteten og kommunismen.”

Men hvad har fået Latinamerikas største demokrati til at stemme på en højrenationalistisk kandidat, der åbent har hyldet det tidligere brasilianske militærdiktaturs torturbødler, opfordret til at skyde politiske modstandere, er kendt som mandschauvinist og homofob, og som har sagt, at han ikke vil anerkende valgresultatet, hvis han taber?

I Danmark har journalister mest fortalt om, hvordan hans løfter om at bekæmpe kriminalitet og ”få styr på tingene” tiltaler mange brasilianere.

Ganske få medier virker til at interessere sig for, hvordan Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget.

Bolsonaro er af flere blevet kaldt ”tropernes Trump,” og det er nok desværre meget rammende.

En eksplosion af falske nyheder

Ganske overraskende købte Jair Bolsonaro kun otte sekunders TV-tid op til første valgrunde – i et land, hvor fjernsynsreklamer traditionelt har haft stor indflydelse på valgets udfald. Alligevel virker Brasiliens nyvalgte præsident til bedre end nogen anden at have forstået den nye medievirkelighed.

På valgdagen gik en video viralt på Facebook og WhatsApp, der påstod at vise, at flere elektroniske valgurner afviste at kunne stemme på Jair Bolsonaro og kun kunne stemme på arbejderpartiets kandidat Fernando Herdad. Videoen blev påvist falsk, men det stoppede den ikke.

Et andet rygte spredte sig på WhatsApp om, at Jair Bolsonaros vælgere ikke skulle møde op på valgstederne iført Bolsonaro-merchandise, fordi valgstederne kunne finde på ikke at lade hans vælgere stemme.

Der skulle ifølge advarslen være tale om et kup organiseret af Brasiliens valgkomité, der ikke ville have Jair Bolsonaro valgt. Forskellige versioner af rygtet var blandt de top fem mest delte historier på tværs af 350 offentlige WhatsApp-grupper.

I august delte Jair Bolsonaro selv et billede af bevæbnede mænd bag ved et skilt med dødstrusler mod ham. Billedet viste sig hurtigt at være en redigeret udgave af et billede fra 2016, der ikke havde noget med Jair Bolsonaro at gøre. Den slags manipulerende billeder er langt fra ualmindelige i Brasilien.

Ifølge Fabrício Benevenuto, forsker i computer science på Universidade Federal de Minas Gerais, var 56 procent af de mest delte billeder op til valget misinformerende, enten ved at være decideret fake eller ved at være brugt i en hel anden kontekst, end de oprindelig var taget i.

Et af de mest delte billeder var et foto i sort-hvid af den cubanske leder Fidel Castro ved siden en ung kvinde, som beskrivelsen hævdede var Brasiliens tidligere præsident, Arbejderpartiets Dilma Roussef, og som blev beskrevet som Fidel Castros elev. Kvinden på fotoet var dog ikke Dilma Roussef, og billedet var fra 1959, hvor hun ikke var ældre end 11 år.

Med andre ord brugte Brasiliens nye stærke mand effektivt de sociale medier til at skabe et narrativ om sig selv som den svage i kamp mod det store, korrupte, socialdemokratiske/kommunistiske, etablerede system i Brasilien, der med alle midler kæmpede for at holde ham nede.

Godt hjulpet på vej af Arbejderpartiets korruptionsskandaler og kniv-attentatet imod ham (der også blev spredt vidt og diskuteret på de sociale medier) byggede Jair Bolsonaro en konspirationsteori med ham som den gode og systemet som den onde. Lyder det bekendt?

WhatsApp – et post-faktuelt drivhus

Så vidt Jair Bolsonaros narrativ. Ser man på de medier, han brugte, springer to ting i øjnene: For det første nedprioriterede han som sagt TV og derudover også offentlige optrædener generelt. Til gengæld fokuserede han på den facebookejede tjeneste WhatsApp.

Hvor WhatsApp ikke har så mange kunder i Danmark, er billedet et helt andet i Brasilien. Et studie viser, at næsten 100 procent af de brasilianske internetbrugere er på WhatsApp, hvilket vil sige 40 procent af landets 207 millioner indbyggere.

På grund af sit lave dataforbrug, og fordi den udbydes gratis i en begrænset udgave af flere teleselskaber, er tjenesten et yndet kommunikationsmiddel blandt især middel- og lavindkomsterne. Ifølge en undersøgelse fra analyseinstituttet Datavolha får 60 procent af de brasilianske vælgere de fleste af deres nyheder fra WhatsApp.

Ifølge Aimee Rinehart fra First Draft, en international organisation, der bekæmper misinformation, tror folk i overvejende grad på den information, de læser via WhatsApp og er mere tilbøjelige til at læse alle beskeder her frem for på Facebook, hvor man ofte skipper en masse af den information, der er i ens newsfeed.

Vi har altså at gøre med et socialt medie med en tårnhøj penetrationsgrad og ditto troværdighed blandt brasilianerne. Samtidig er det et arnested for fake news og misinformation: en optælling viser, at ni ud af 10 af de mest delte historier på WhatsApp på valgdagen i første valgrunde var fake, og Harvard-baserede NiemanLab har kaldt tjenesten en ”black box of viral misinformation”.

På den måde er WhatsApp et gunstigt miljø for både polarisering, filterbobler og ekkokamre, hvor ”sandheder” kan fabrikeres, og hvor man gør hinanden mere og mere ekstreme – for eksempel så ekstreme, at man tager skydevåben med til valgstederne, som flere Bolsonaro-støtter delte på de sociale medier, at de gjorde.

Når Bolso-sværmen slår til

Der virker ikke til at være nogen tvivl om, at der er tale om en ganske velkoordineret indsats fra Bolsonaro-kampagnens side.

I en dokumentar lavet af VICE Brazil i august fortæller en administrator for adskillige Bolsonaro-støttegrupper på WhatApp om, hvordan de fleste indlæg og kommentarer, Jair Bolsonaros støtter deler, kommer direkte fra Jair Bolsonaros kampagnekontorer.

Og som forsker ved University of Kentucky David Nemer har skrevet om, bruges de lukkede WhatsApp-grupper flittigt til at planlægge Bolso-sværmens fælles trolling-angreb i kommentarsporet under videoer, der udfordrer Jair Bolsonaro. 

Brasiliens største avis Folha kunne den 18. oktober afsløre, at lokale pro-Bolsonaro marketingfirmaer storindkøbte telefonnumre for at bruge dem til at bombardere WhatsApp med anti-venstreorienteret propaganda og misinformation.

Flere af firmaerne købte telefonnumre for op imod 12 millioner real (cirka 21 millioner kroner). Derefter brugte de Jair Bolsonaros database over registrerede støtter samt tredjeparts-databaser over telefonnumre, hvoraf nogen også indekserede folk efter bopæl og indkomstniveau, så de kunne målrette den rigtige misinformation mod de målgrupper, der ville reagere stærkest.

Det er bestemt ikke ufarligt at dække den slags i Brasilien. Ifølge Reporters Without Borders modtog Patrícia Campos Mello, Folha-journalisten bag afsløringen af Jair Bolsonaros brug af telefonnumre, et hav af trusselsbeskeder efter afsløringen og fik hacket sin WhatsApp-konto.

Ifølge avisen selv blev dens WhatsApp-konto spammet med 220.000 beskeder på fire dage, hvilket gjorde det umuligt for den at svare på beskeder fra dens læsere. Abraij, en brasiliansk organisation for undersøgende journalistik, har dokumenteret 141 sager om vold og trusler mod journalister, der dækkede valget, hvoraf langt de fleste gerningsmænd var Bolsonaro-støtter.

Ergo har "tropernes Trump" samme mantra som den amerikanske Trump: Analysér vælgerne og ram dem via targeting på de sociale medier med dét, de har brug for at høre for at stemme på dig – uanset om det er sandt eller ej. Hvis journalister formaster sig til at faktatjekke dig, ’beviser’ det bare, at de er en del af det korrupte system, og så skal de ned med nakken.

Når sandheden ikke betyder noget

Man skal ikke negligere, at Jair Bolsonaros løfter om at bekæmpe korruption og sikre ro i gaderne tiltaler mange brasilianere. Men med til historien hører også en massiv og velkoordineret brug af de sociale medier til at manipulere sig til sejren gennem spredning af had og misinformation.

Det er et politisk værktøj, vi kender til ukendelighed fra eksempelvis det amerikanske valg, og som bliver en stadig større del af den politiske virkelighed i Latinamerika, men også i Afrika og Asien.

Der har altid eksisteret propaganda og manipulation. Men når man kan vinde en overbevisende valgsejr, selvom man bliver taget i at lyve og manipulere, vidner det om en politisk kultur, hvor fakta betyder stadig mindre.

Ikke fordi folk er ligeglade med fakta, men fordi følelser som had, vrede og frygt har markant større effekt, og fordi sociale medier som Facebook og WhatsApp er perfekte teknologier til at fremprovokere og styrke netop disse følelser.

Valget af Jair Bolsonaro er et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet. Men hvad der er viralt, er ikke altid sandt, og det sande er ikke altid viralt.

Ud over Arbejderpartiet virker sandheden til at være den store taber i det brasilianske præsidentvalg.

---

Silas Marker er Kandidatstuderende i filosofi, forsker ved Center for Information og Boblestudier på Københavns Universitet og underviser i filosofi på Niels Brock, Copenhagen Business College. Han forsker i sociale medier, data, algoritmer og de store tech-firmaers magt, særligt med fokus på deres fremfærd i det globale syd.

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Forrige artikel Finanstilsynet foretager kun skrivebordsvurderinger af bankledelser Finanstilsynet foretager kun skrivebordsvurderinger af bankledelser Næste artikel Vi skal have en bedre diskussion om velfærden Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Verdens rigeste må finansiere opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål gennem ekstra beskatning, mener dansk-iranske Djaffar Shalchi. Han er vokset op på bunden af det danske velfærdsamfund, men er i dag mangemillionær. ”Filantropien kan ikke redde vores verden. Det kan beskatningen.”

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Valget til Europa-Parlamentet 26. maj er det vigtigste nogensinde, fordi EU er under pres både internt og eksternt. Mens Brexit-processen har ført til voldsom kritik af Underhuset i London, har Europa-Parlamentet forvandlet sig fra et Mickey Mouse-Parlament til en central aktør i europæisk politik og en lovgivende forsamling med global rækkevidde.

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Fløjpartierne med EU-skepsis på plakaten bliver stærkere i Europa-Parlamentet ved det kommende valg. Det kan i yderste konsekvens ramme centrale EU-politikker. Men også den liberale midte kommer til at stå stærkere.

EU er afgørende for danske klimaambitioner

EU er afgørende for danske klimaambitioner

Europa-Parlamentet spiller i en nøglerolle i EU’s kollektive klimapolitik – som også fastlægger Danmarks nationale klimamål. Derfor er grøn omstilling et kerneområde for alle danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Udlændingepolitikken har siden 2015 været det mest eksplosive tema i europæisk politik. EU har gennem aftaler med tredjelande og oprustet grænsekontrol reduceret antallet af illegale indvandrere, men der er fortsat ikke enighed om en fælles asyl- og indvandringspolitik.

Skat får central rolle i EP-valg

Skat får central rolle i EP-valg

Skattepolitikken er det sidste politikområde, hvor medlemslandene har fuld vetoret. Men Europa-Parlamentet har fået en vigtig skattepolitisk rolle – ikke mindst i kraft af konkurrencekommissær Margrethe Vestagers fokus på, hvordan national skattepolitik forvrider konkurrencen i EU.

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Mandag Morgen har bedt Knud Aarup om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet 'Parasitterne' på Aarhus Teater og en bog om en kærlighedshistorie fra Auschwitz.

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Statsminister Lars Løkke Rasmussen lover i et stort interview med Mandag Morgen om sundhedsreformen flere penge til sundhed, øget inddragelse af patienter i beslutningerne og flere hårde prioriteringer med oprettelsen af nyt behandlingsråd. Han freder de 21 akutsygehuse og ændrer sin fortælling af reformens konsekvenser. 

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

KOMMENTAR: Danmarks rolle som grøn frontløber er alvorlig truet. Men løsningen ligger måske i et potentielt parløb mellem erhvervslivet og Socialdemokratiet, vurderer Erik Rasmussen på baggrund af en konference, hvor Mette Frederiksen og virksomhederne fandt sammen om klimaet.

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

ANALYSE: Det britiske parlaments beslutning om at bede om en udskydelse af landets exit fra EU giver startskuddet til en ny nervekrig, både i Westminster og på et EU-topmøde 21. marts. Trods det ene nederlag efter det andet har Theresa May stadig ikke opgivet at skræmme modstanderne i sit eget parti til at stemme for sin Brexit-aftale.

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Virksomheder og myndigheder i Storbritannien og resten af Europa er i fuld gang med at forberede sig på scenariet uden en Brexit-aftale den 29. marts. Et ’no deal’-scenarie byder især på nye toldafgifter, administrative byrder og tvivl om godkendelser.

Nej tak til konkurrerende e-bokse

Nej tak til konkurrerende e-bokse

KOMMENTAR: Staten risikerer at ramme sig selv i nakken på flere måder ved udbud af en digital postløsning. Det er vigtig og velfungerende fælles infrastruktur, der nu sættes i udbud. Og fordi vi alle er medejere af e-Boks gennem statens ejerskab af Post Nord, så vil tab af indtægter til det fælles system i sidste ende koste staten – og dermed skatteyderne – dyrt.

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

KOMMENTAR: Det er aldrig nemt at vende sin organisations tænkning på hovedet. I Aarhus Kommune arbejder vi på at vende det hele fra en indefra-og-ud-tankegang til en udefra-og-ind-tankegang. Det kræver tydelige værdier, nye begreber og – naturligvis – reformer.

Bare gå efter manden

Bare gå efter manden

KOMMENTAR: Det personlige og det forretningsmæssige kan ikke skilles ad. For hvem vil følge en retning, der ikke er sat af et rigtigt menneske, en, der både kan tage ansvar for succes og fejltagelser? Dagens ledelsesskribent giver sit bud på, hvordan personligt lederskab kan leves i praksis.

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Med bred opbakning fra Folketinget skal Den Sociale Investeringsfond fremme investeringer for at undgå anbringelser af børn, forebygge livsstilssygdomme, undgå langtidssygemeldinger og hjælpe børn i familier med misbrug. "Kan ekstern kapital løfte velfærden, vil det være fantastisk," siger fondens formand, den tidligere S-minister, Karen Hækkerup.

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Forestillingen om den rationelle borger er på vej ud hos offentlige myndigheder, som i stigende grad anvender adfærdsdesign, også kaldet nudging, til at påvirke vores valg i retning af vores eget eller samfundets bedste. Men grænsen mellem et kærligt puf og manipulation kan være hårfin.

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Adfærdspsykologerne har samlet en værktøjskasse med psykologiske mekanismer, som kan anvendes til at påvirke folks handlinger. Det er virkemidler, der kan have stor indflydelse på, hvilke beslutninger vi tager, uden at vi er klar over det.

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

En gren af adfærdsdesign handler om at skabe vaner hos brugeren. Når det virker, kan det skabe en langt stærkere forbindelse mellem virksomhed og kunde. Men effekten kan også være så stærk, at det nærmer sig afhængighed.

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Mandag Morgen har spurgt GoMore-stifter Matias Møl Dalsgaard om, hvad han har set, læst og hørt for nylig. Han anbefaler den afdøde musiker Jeff Buckley og en bog, der får ham til at mindes en tid, hvor hans liv drejede sig mere om kunst end om business.

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Da stemmeslugeren Jørgen Gaarde pludselig har valgt at trække sig fra borgmesterposten i Skanderborg, overtager socialdemokraten Frands Fischer snart kæderne. Frands Fischers største udfordring bliver at sikre fortsat vækst i en af landets mest fremgangsrige kommuner.

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Mandag Morgen er i forårshumør og deler denne uges nummer med alle, der er nysgerrige efter at se, hvad ugebrevet har at byde på. Du er også velkommen til at dele med dit netværk. Hent ugebrevet som PDF her. 

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP-formand erkender udfordringer med fair fordeling af pensionspenge. Pensionsgigantens modeller tilgodeser nemlig de længstlevende, og det har de svageste grupper ikke nødvendigvis så megen gavn af, bekræfter Torben M. Andersen. At opdele pensionssparerne i risikogrupper kunne være en løsning, mener eksperter.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

KOMMENTAR: Konkurrencen med Nye Borgerlige om en endnu strammere udlændingepolitik trækker DF væk fra positionen på midten af dansk politik. Duellen mellem Vermund og Thulesen Dahl torsdag syntes at foregå i sin helt egen politiske parallelverden. En verden langt fra kongemagerpositionen og regeringsmagten.  

Macron træder frem som Europas politiske leder

Macron træder frem som Europas politiske leder

ANALYSE: Statsministeriet var orienteret i forvejen, da Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, mandag aften fremlagde sine ambitiøse visioner for EU-samarbejdet. Udspillet er først og fremmest et oplæg til europaparlamentsvalget 26. maj, hvor Macron vil samarbejde med den liberale gruppe, hvor både Lars Løkke Rasmussen og Margrethe Vestager er forankret.

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

Ved de sidste ti valg i Estland har det været muligt at afgive sin stemme elektronisk fra sin computer. Ved valget i søndags benyttede næsten halvdelen af vælgerne sig af muligheden.

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

KOMMENTAR: Med inspiration fra den såkaldte Heckman-kurve er der bred enighed om, at jo tidligere i livet sociale indsatser sker, jo bedre. Det har haft stor indflydelse på dansk velfærdspolitik. Men resultaterne af en empirisk efterprøvning foretaget af to newzealandske forskere stemmer ikke overens med Heckman-kurven. Langtfra.

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

Moderate miljøorganisationer og demokratiske seniorpolitikere lægger luft til den plan for USA's grønne omstilling, The Green New Deal, som den nye unge stjerne i amerikansk politik, demokraten Alexandria Ocasio-Cortez, netop har fremlagt.

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Med syv partiledere i blå blok og fem i rød har danskerne udsigt til en af de mest kaotiske valgkampe i nyere tid. Det gør det svært for Lars Løkke og Mette Frederiksen at udstede konkrete løfter. Mandag Morgens analyse baseret på samtaler med centrale politikere og embedsfolk viser store forskelle mellem S og V på otte konkrete områder. Et centralt spørgsmål kan afgøre valget.

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

Det kan nogle gange virke, som om man skal have luppen frem for at se forskellen på Socialdemokratiets og Venstres politik. Men Mandag Morgens gennemgang viser, at Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen på otte afgørende politikområder anviser to meget forskellige veje for Danmark. Se forskellene her.

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Mandag Morgen har bedt Årets Leder 2018 Lasse Rich Henningsen om tre kulturanbefalinger. Han nævner blandt andet en fem år gammel Oscartale, der har gjort stort indtryk på ham.

Pas på den neutrale embedsmand

Pas på den neutrale embedsmand

KOMMENTAR: Forundersøgelser før en undersøgelseskommission kan være en god ting. Vel at mærke med en neutral, ekstern udspørger. Vi skal holde fast i, at ansvaret er ministerens og den neutrale embedsmand handler på ministerens ansvar.