Seniorer i sommerhus skævvrider velfærdspresset

Bare man altid kunne være i sommerhus.

 Mange kender nok den lidt vemodige fornemmelse, når man smider de sidste tasker i bilen og triller ned ad grusvejen med retning tilbage mod hverdagen.

Men et stigende antal danskere tager aldrig hjem. De flytter permanent ind i sommerhuset.

Det er især ældre, som skifter liguster og mursten ud med lyng og trævægge. Siden 2010 er antallet af danskere over 70 år med fast adresse i et sommerhus vokset fra 6.846 personer til 18.605 i 2024, viser en opgørelse, som Mandag Morgen har foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

Det er næsten en tredobling.

Udviklingen er med til at ændre det demografiske Danmarkskort, hvor velfærdspresset i forvejen fordeler sig skævt på tværs af kommunerne. Det vurderer Kurt Houlberg, der er professor på Vive og ekspert i kommunaløkonomi.

"Især mange yngre flytter væk fra yderområderne og til de større byer. Nu ser vi, at flere ældre flytter den modsatte vej. Det er en opsigtsvækkende udvikling, fordi det forstærker et pres på velfærdsydelserne, som i forvejen er skævt fordelt," siger han.

Nye regler for helårsbeboelse

Der er knap 250.000 sommerhuse i Danmark. Omkring hvert tiende er registreret som folkeregisteradresse for en eller flere personer.

Som udgangspunkt er det ikke lovligt at bo i sommerhus året rundt. Reglerne skal blandt andet sikre, at sommerhusområderne fastholdes som rekreative områder og ikke forvandles til parcelhuskvarterer. 

Er man pensionist, førtidspensionist, efterlønsmodtager eller modtager af fleksydelse, gælder andre regler dog. Tidligere måtte man, hvis man tilhørte en af de grupper af borgere, bo i sit sommerhus, hvis man havde ejet det i mindst otte år. I 2017 blev reglerne lempet, så nu kræver det kun et års ejerskab.

En del af forklaringen på, at så mange ældre flytter dynerne permanent i sommerhus, er altså, at det er blevet lettere for dem, der ikke allerede har ejet et sommerhus i mange år.

Derudover kan der være en økonomisk gevinst for mange seniorer, fordi sommerhuse er mindre og billigere at varme op – og har lavere ejendomsskatter sammenlignet med et helårshus. Stigende huspriser i byerne kan også gøre det attraktivt at sælge de dyre mursten og nyde livets efterår med ekstra luft i økonomien. 

Det er en opsigtsvækkende udvikling, fordi det forstærker et pres på velfærdsydelserne, som i forvejen er skævt fordelt

Kurt Houlberg
Professor, Vive

For de ældre selv kan der altså være mange gode grunde til at flytte fast i sommerhus. 

Spørgsmålet er, hvad det betyder for kommuner med mange sommerhuse?

Sommerhuse med fritidsbrugere vil typisk være en nettogevinst, fordi de smider grundskyld i kommunekassen, uden at der samtidig skal penge den anden vej.

Helårsbeboere skaber derimod et træk på kommunens velfærdsydelser. Især når det drejer sig om ældre, som i højere grad har brug for pleje og omsorgsydelser.

Kommer tilflytterne med store pensionsformuer, falder beskatningen af deres pensionsudbetalinger til gengæld i kommunekassen.

"Hvor meget pres det skaber, afhænger meget af, hvor ressourcestærke de ældre sommerhusbeboere er – både økonomisk og sundhedsmæssigt," siger Kurt Houlberg.

Forstærker demografisk udfordring

Det er især en håndfuld af de store sommerhuskommuner, der mærker det store rykind af ældre borgere med fast adresse i sommerhus (se figur 1).

Gribskov Kommune topper listen med 1.863 faste sommerhusbeboere over 70 år. Det er 961 flere end i 2010.

"Det er bestemt noget, vi mærker. Selvfølgelig er vi altid glade for nye borgere, men det skaber også udfordringer," siger Ida Kock Møller, der er centerchef i Sundhed og Omsorg i Gribskov.

Mange af tilflytterne bor i små sommerhuse. Nogle er i dårlig stand. Andre har meget lidt plads. Og nogle er slet ikke gearet til at være helårsboliger.

"Under de forhold kan det være svært at give den pleje, som vi er sat i verden for. Det kan være superfint, når man flytter herop, men på få år kan tingene forandre sig, og der kan opstå behov for kørestol, lift, sygeplejeseng eller andre hjælpemidler, som ikke altid passer ind i et sommerhus," siger Ida Kock Møller.

Gribskov er i forvejen blandt de kommuner, som vil have den største andel af ældre, når man ser nogle år ud i fremtiden. Det stigende indryk af seniorer i sommerhuse forstærker tendensen.

"Vi har en stejl kurve for antallet af ældre, og det vil selvfølgelig kunne mærkes på vores økonomi i kommunen," siger Ida Kock Møller. 

Nabokommunen Halsnæs kæmper også med en stor demografisk udfordring.

"Når vi skuer ud over de næste ti år, stiger antallet af borgere over 70 år med mere end 50 procent, mens vores erhvervsaktive aldersgrupper falder markant," siger kommunaldirektør Niels Milo Poulsen.

Det er ikke sommerhusene, der vælter os, men det bidrager til en i forvejen problematisk demografisk forskydning.

Niels Milo Poulsen
Kommunaldirektør, Halsnæs

Ud af knap 33.000 indbyggere i Halsnæs Kommune er 1.156 ældre med fast adresse i sommerhuse.

"Det er ikke sommerhusene, der vælter os, men det bidrager til en i forvejen problematisk demografisk forskydning," siger Niels Milo Poulsen.

I Syddjurs Kommune er antallet af fastboende seniorer i sommerhuse steget fra 324 i 2010 til 936 i 2024. Det er en udvikling, der kan mærkes.

"Det er jo positivt, at så mange seniorer synes, det er dejligt at bo i Syddjurs. Men det er klart, at det skubber yderligere på en udvikling, hvor vi i forvejen kommer til at have væsentligt flere ældre," siger direktør for Sundhed og Dannelse Anders Blæsbjerg Baun.

Med næsten 24.000 sommerhuse er Odsherred Danmarks største sommerhuskommune. Siden 2010 er antallet af fastboende 70+-årige vokset med over 900 personer, så 1.759 ældre i dag har fast adresse i et sommerhus i kommunen.

Ifølge kommunaldirektør Claus Steen Madsen er det hovedsageligt ressourcestærke seniorer, som vælger naturen, vandet og kulturen i Odsherred til.

"Mange kommer med en indkomst, som tilnærmelsesvis modsvarer den, de havde på arbejdsmarkedet. Det afspejler sig jo positivt på skattesiden. Det betyder også, at de som tilflyttere bidrager til fællesskaberne i kommunen og understøtter et rigtig godt udvalg af kunst og kultur og servicetilbud hele året," siger han.

Underudligning

De fire kommunale ledere, som Mandag Morgen har talt med til denne artikel, hæfter sig alle ved, at ældreområdet vægtes for lidt i det kommunale udligningssystem. 

Udligningssystemet er den mekanisme, der skal omfordele økonomiske midler fra rige kommuner til fattigere kommuner, så alle kommuner får mulighed for at levere en nogenlunde ensartet service til borgerne.

Men der sker en underudligning på ældreområdet, som forstærkes af den stigende tilflytning til de store sommerhuskommuner, mener kommunaldirektør i Halsnæs Kommune Niels Milo Poulsen. 

"Vi kan såmænd nok finde personale, der kan servicere vores ældre borgere, men vi bliver underudlignet i forhold til ældretallet," siger han.

Derfor er kommuner som Halsnæs meget optaget af, om plejekrævende ældre tillægges større betydning i den kommende reform af udligningssystemet, som regeringen har annonceret.

"Vores store udfordring er, at vi ikke får økonomi svarende til vores demografi i de kommende ti år," siger Niels Milo Poulsen.

Vive-professor Kurt Houlberg påpeger, at det stigende antal ældre, som flytter i sommerhus, udgør en blind vinkel i udligningssystemet.

"Det er et underbelyst fænomen. Det kalder på opmærksomhed på, om det i tilstrækkelig grad bliver fanget i de kriterier, der ligger i det nuværende udligningssystem," siger han. 

Regeringen har varslet et kommissorium for det analysearbejde, som skal danne grundlag for den kommende reform, "medio 2025”. Reformen forventes at skulle træde i kraft med virkning fra 2029.