SF på vej ud af regeringen

Det mest positive, man kan sige om de seneste udmeldelser af SF, er, at partiet nu bliver et mere entydigt traditionelt venstrefløjsparti, som baglandet på lidt længere sigt vil have nemmere ved at holde af. Skal det for alvor blive tilfældet, forudsætter det dog nok, at partiet trækker sig ud af regeringen. Og det kan meget vel blive næste stop på partiets lange nedtur, som i realiteten har stået på, siden dannelsen af S-R-SF-regeringen for halvandet år siden.

Afvandringen af de tre prominente SF’ere til Socialdemokraterne er et usædvanlig hårdt slag mod et parti, der i forvejen har ryggen mod muren. Man skal tilbage til Naser Khader og Anders Samuelsens exit fra De Radikale og dannelsen af Ny Alliance i 2007 for at finde noget, der ligner. Den splittelse tog det De Radikale rigtig mange år at overvinde, og også SF bør regne med, at den slags interne stridigheder vil få endnu flere vælgere til at vende partiet ryggen. Og skulle det ikke være nok, venter der forude både en SU- og en kontanthjælpsreform, der i et klassisk venstrefløjsperspektiv er mere blå end røde. For slet ikke at tale om den vækstplan, der allerede er blevet tiljublet af det etablerede erhvervsliv, som den traditionelle SF-vælger ikke har meget tilovers for. Bedre bliver det formentlig ikke af de fingeraftryk på regeringens udspil, som Venstre og De Konservative må forventes at afsætte i løbet af de igangværende forhandlinger.

Kursen er således klar nok. Med under 5 pct. af stemmerne i de seneste meningsmålinger – og en vælgertilslutning på under halvdelen af Enhedslistens – ligger SF’s vej mod spærregrænsen åben. Det er muligt, at partiets formand, Annette Vilhelmsen, har svoret regeringen troskab, men målingerne skal ikke blive meget dårligere, før der ikke er anden udvej end at forlade regeringen, hvis partiet da ønsker at overleve.

Holder fast i regeringsprojektet

Bliver nedsmeltningen total, vil de tre overløbere – politisk ordfører Jesper Petersen, EU-parlamentariker Emilie Turunen og medlem af landsledelsen Nanna Westerby – sikkert få en god del af skylden. Det vil dog ikke være helt retfærdigt, for selv om de forlader en synkende skude, og deres udmeldelse er pludselig, kan man næppe kalde den overraskende. De tilhører alle taberfløjen ved formandsvalget i efteråret og har oven i købet en lang fælleshistorie i den gruppering, der internt i partiet gik under navnet ”Børnebanden”, som har hørt til de ivrigste støtter bag det ønske om regeringsdeltagelse, som Villy Søvndal stillede sig i spidsen for i 2008.

De tre tager sådan set blot konsekvensen af deres politiske nederlag og melder sig ind i det parti, som ifølge deres vurdering er den stærkeste garant, når det gælder om at holde liv i en centrum-venstre-regering. Det er ikke faneflugt, men en erkendelse af, at SF allerede har fraskrevet sig den rolle, og at Socialdemokraterne er deres eneste håb. 

Man kan i hvert fald ikke mistænke dem for at gøre det for personlig vindings skyld, for nogen stor karriere ligger ikke om hjørnet. Med udsigt til socialdemokratisk tilbagegang ved det kommende valg, vil de nuværende folketingsmedlemmer have travlt med at sikre sig selv, og derfor skal ingen af de tre regne med at blive placeret i en sikker valgkreds.

Krag truer med at blive

Hvorfor det lige sker nu, er et godt spørgsmål. Svaret er formentlig, at de interne diskussioner, som partiets top for nylig har haft om den fremtidige strategi, ikke flugter med det fokus på den såkaldt arbejdende befolkning, som de tre har stået for. At det formentlig er denne diskussion, der er årsagen, gør det også sandsynligt, at det ikke er en optakt til en større udvandring fra folketingsgruppen. Det eneste tilbageblevne medlem af Børnebanden, der også talte den forsmåede tidligere skatteminister, Thor Möger Pedersen – er sundhedsminister Astrid Krag. Og hun er så glad for sit nuværende job, at hun straks efter Jesper Petersens exit meddelte, at hun bliver.

Andre udmeldelser kunne i teorien tænkes blandt medlemmerne af den grønne fløj i partiet, som bl.a. tæller miljøminister Ida Auken, handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr og tidligere gruppeformand Steen Gade. Gruppen er dog efterhånden så lille, at den ikke spiller nogen større rolle i det interne magtspil. Dertil kommer, at den også under Annette Vilhelmsen og traditionalisternes ledelse er udset til at spille en fremtrædende rolle, for uden en stærk grøn profil er det svært at se, hvad et fremtidigt SF skulle have at byde på.

Selvforskyldte ulykker

Når de tre udbrydere i eftertiden kun bør tilkendes minimal skyld i SF’s yderligere deroute, skyldes det, at der stort set ikke er et fremtrædende medlem af partiet, som ikke har et medansvar. Sjældent har et parti opført sig mere usammenhængende, end SF’erne har gjort i de seneste par år. Først hyldede man Villy Søvndal som ”den store rorgænger” og talte begejstret om muligheden for at komme i regering. Allerede efter de første spæde skridt mod at danne en samlet front med Socialdemokraterne blev minerne lidt mere alvorlige, fordi samarbejdet – naturligt nok – krævede, at der blev indgået kompromiser om f.eks. udlændingepolitikken. Men det var trods alt til at bære, hvis det var den vej, der var nødvendig for at bryde ti års borgerligt styre.

Egentlig burde det ikke være kommet som nogen overraskelse, men meget tyder på, at det kom fuldstændig bag på både landsledelse og partimedlemmer, at De Radikale skulle med i regeringen for at sikre flertallet.
Det var formentlig i den forbindelse, at det grundlæggende gik galt for SF – fordi man på den ene side oversolgte valgsejren, men på den anden side blev tvunget til at indgå endnu flere kompromiser, som førte til, at baglandet fik stadig vanskeligere ved at genkende sit parti. For det første kom det tilsyneladende helt bag på medlemmerne, at politikken blev mere topstyret, når man skulle enes med de to andre regeringspartier. For det andet var det en oplagt fejl, at Søvndal valgte udenrigsministerposten, selv om han – belært af bl.a. Lene Espersen – burde have været klar over, at det tilhørende rejseri er en sikker vej til at miste kontakten med baglandet. Og for det tredje var det ikke gennemtænkt, at det blev den unge Thor Möger Pedersen, der i stedet for Søvndal skulle håndhæve partidisciplinen. Han nåede trods sin indlysende politiske begavelse aldrig at blive accepteret i et parti, hvor anciennitet og beskedenhed spiller store roller. 

En bitter sejr

Mistilliden blomstrede og kulminerede, da Villy Søvndal trak sig tilbage i utide, for – troede han – i god ro og orden at give depechen videre til Astrid Krag. Det lykkedes som bekendt ikke, og fra at have en partiledelse, der havde regeringsprojektet som sit store mål, fik man en partiledelse, der i realiteten helst ville være fri. Hvor SF’s medlemmer af regeringens centrale koordinationsudvalg forud for formandsskiftet bestod af Villy Søvndal og Thor Möger Pedersen, består det i dag af Annette Vilhelmsen og Holger K. Nielsen.

Det forekommer ikke holdbart – heller ikke for partiet, som de to endnu ikke har været i stand til at samle. Derfor er det mest logiske, at SF trækker sig fra regeringen og bliver støtteparti på linje med Enhedslisten, hvis voldsomme vælgertilslutning i dag bl.a. bygger på SF-vælgernes følelse af svigt.

At de tre udbrydere har valgt Socialdemokraterne som deres nye parti, kan selvfølgelig ses som en sejr for Helle Thorning-Schmidt. Det er imidlertid nok en sejr, som hun gerne ville have været foruden, for den fortsatte uro i SF er med til at tegne billedet af en usikker og vaklende regering. Derfor vil både Socialdemokraterne og De Radikale formentlig græde helt tørre tårer, hvis SF’erne når til den eneste rigtigt holdbare konklusion: at de må forlade regeringen. Alternativet er en massakre ved et kommende valg.

Forrige artikel Aarhus Kommune flytter i glashus Næste artikel Små virksomheder overhøres i politisk vækstdebat

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.