SF på vej ud af regeringen

Det mest positive, man kan sige om de seneste udmeldelser af SF, er, at partiet nu bliver et mere entydigt traditionelt venstrefløjsparti, som baglandet på lidt længere sigt vil have nemmere ved at holde af. Skal det for alvor blive tilfældet, forudsætter det dog nok, at partiet trækker sig ud af regeringen. Og det kan meget vel blive næste stop på partiets lange nedtur, som i realiteten har stået på, siden dannelsen af S-R-SF-regeringen for halvandet år siden.

Afvandringen af de tre prominente SF’ere til Socialdemokraterne er et usædvanlig hårdt slag mod et parti, der i forvejen har ryggen mod muren. Man skal tilbage til Naser Khader og Anders Samuelsens exit fra De Radikale og dannelsen af Ny Alliance i 2007 for at finde noget, der ligner. Den splittelse tog det De Radikale rigtig mange år at overvinde, og også SF bør regne med, at den slags interne stridigheder vil få endnu flere vælgere til at vende partiet ryggen. Og skulle det ikke være nok, venter der forude både en SU- og en kontanthjælpsreform, der i et klassisk venstrefløjsperspektiv er mere blå end røde. For slet ikke at tale om den vækstplan, der allerede er blevet tiljublet af det etablerede erhvervsliv, som den traditionelle SF-vælger ikke har meget tilovers for. Bedre bliver det formentlig ikke af de fingeraftryk på regeringens udspil, som Venstre og De Konservative må forventes at afsætte i løbet af de igangværende forhandlinger.

Kursen er således klar nok. Med under 5 pct. af stemmerne i de seneste meningsmålinger – og en vælgertilslutning på under halvdelen af Enhedslistens – ligger SF’s vej mod spærregrænsen åben. Det er muligt, at partiets formand, Annette Vilhelmsen, har svoret regeringen troskab, men målingerne skal ikke blive meget dårligere, før der ikke er anden udvej end at forlade regeringen, hvis partiet da ønsker at overleve.

Holder fast i regeringsprojektet

Bliver nedsmeltningen total, vil de tre overløbere – politisk ordfører Jesper Petersen, EU-parlamentariker Emilie Turunen og medlem af landsledelsen Nanna Westerby – sikkert få en god del af skylden. Det vil dog ikke være helt retfærdigt, for selv om de forlader en synkende skude, og deres udmeldelse er pludselig, kan man næppe kalde den overraskende. De tilhører alle taberfløjen ved formandsvalget i efteråret og har oven i købet en lang fælleshistorie i den gruppering, der internt i partiet gik under navnet ”Børnebanden”, som har hørt til de ivrigste støtter bag det ønske om regeringsdeltagelse, som Villy Søvndal stillede sig i spidsen for i 2008.

De tre tager sådan set blot konsekvensen af deres politiske nederlag og melder sig ind i det parti, som ifølge deres vurdering er den stærkeste garant, når det gælder om at holde liv i en centrum-venstre-regering. Det er ikke faneflugt, men en erkendelse af, at SF allerede har fraskrevet sig den rolle, og at Socialdemokraterne er deres eneste håb. 

Man kan i hvert fald ikke mistænke dem for at gøre det for personlig vindings skyld, for nogen stor karriere ligger ikke om hjørnet. Med udsigt til socialdemokratisk tilbagegang ved det kommende valg, vil de nuværende folketingsmedlemmer have travlt med at sikre sig selv, og derfor skal ingen af de tre regne med at blive placeret i en sikker valgkreds.

Krag truer med at blive

Hvorfor det lige sker nu, er et godt spørgsmål. Svaret er formentlig, at de interne diskussioner, som partiets top for nylig har haft om den fremtidige strategi, ikke flugter med det fokus på den såkaldt arbejdende befolkning, som de tre har stået for. At det formentlig er denne diskussion, der er årsagen, gør det også sandsynligt, at det ikke er en optakt til en større udvandring fra folketingsgruppen. Det eneste tilbageblevne medlem af Børnebanden, der også talte den forsmåede tidligere skatteminister, Thor Möger Pedersen – er sundhedsminister Astrid Krag. Og hun er så glad for sit nuværende job, at hun straks efter Jesper Petersens exit meddelte, at hun bliver.

Andre udmeldelser kunne i teorien tænkes blandt medlemmerne af den grønne fløj i partiet, som bl.a. tæller miljøminister Ida Auken, handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr og tidligere gruppeformand Steen Gade. Gruppen er dog efterhånden så lille, at den ikke spiller nogen større rolle i det interne magtspil. Dertil kommer, at den også under Annette Vilhelmsen og traditionalisternes ledelse er udset til at spille en fremtrædende rolle, for uden en stærk grøn profil er det svært at se, hvad et fremtidigt SF skulle have at byde på.

Selvforskyldte ulykker

Når de tre udbrydere i eftertiden kun bør tilkendes minimal skyld i SF’s yderligere deroute, skyldes det, at der stort set ikke er et fremtrædende medlem af partiet, som ikke har et medansvar. Sjældent har et parti opført sig mere usammenhængende, end SF’erne har gjort i de seneste par år. Først hyldede man Villy Søvndal som ”den store rorgænger” og talte begejstret om muligheden for at komme i regering. Allerede efter de første spæde skridt mod at danne en samlet front med Socialdemokraterne blev minerne lidt mere alvorlige, fordi samarbejdet – naturligt nok – krævede, at der blev indgået kompromiser om f.eks. udlændingepolitikken. Men det var trods alt til at bære, hvis det var den vej, der var nødvendig for at bryde ti års borgerligt styre.

Egentlig burde det ikke være kommet som nogen overraskelse, men meget tyder på, at det kom fuldstændig bag på både landsledelse og partimedlemmer, at De Radikale skulle med i regeringen for at sikre flertallet.
Det var formentlig i den forbindelse, at det grundlæggende gik galt for SF – fordi man på den ene side oversolgte valgsejren, men på den anden side blev tvunget til at indgå endnu flere kompromiser, som førte til, at baglandet fik stadig vanskeligere ved at genkende sit parti. For det første kom det tilsyneladende helt bag på medlemmerne, at politikken blev mere topstyret, når man skulle enes med de to andre regeringspartier. For det andet var det en oplagt fejl, at Søvndal valgte udenrigsministerposten, selv om han – belært af bl.a. Lene Espersen – burde have været klar over, at det tilhørende rejseri er en sikker vej til at miste kontakten med baglandet. Og for det tredje var det ikke gennemtænkt, at det blev den unge Thor Möger Pedersen, der i stedet for Søvndal skulle håndhæve partidisciplinen. Han nåede trods sin indlysende politiske begavelse aldrig at blive accepteret i et parti, hvor anciennitet og beskedenhed spiller store roller. 

En bitter sejr

Mistilliden blomstrede og kulminerede, da Villy Søvndal trak sig tilbage i utide, for – troede han – i god ro og orden at give depechen videre til Astrid Krag. Det lykkedes som bekendt ikke, og fra at have en partiledelse, der havde regeringsprojektet som sit store mål, fik man en partiledelse, der i realiteten helst ville være fri. Hvor SF’s medlemmer af regeringens centrale koordinationsudvalg forud for formandsskiftet bestod af Villy Søvndal og Thor Möger Pedersen, består det i dag af Annette Vilhelmsen og Holger K. Nielsen.

Det forekommer ikke holdbart – heller ikke for partiet, som de to endnu ikke har været i stand til at samle. Derfor er det mest logiske, at SF trækker sig fra regeringen og bliver støtteparti på linje med Enhedslisten, hvis voldsomme vælgertilslutning i dag bl.a. bygger på SF-vælgernes følelse af svigt.

At de tre udbrydere har valgt Socialdemokraterne som deres nye parti, kan selvfølgelig ses som en sejr for Helle Thorning-Schmidt. Det er imidlertid nok en sejr, som hun gerne ville have været foruden, for den fortsatte uro i SF er med til at tegne billedet af en usikker og vaklende regering. Derfor vil både Socialdemokraterne og De Radikale formentlig græde helt tørre tårer, hvis SF’erne når til den eneste rigtigt holdbare konklusion: at de må forlade regeringen. Alternativet er en massakre ved et kommende valg.

Forrige artikel Aarhus Kommune flytter i glashus Næste artikel Små virksomheder overhøres i politisk vækstdebat

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

2019 har været et år med store følelser og mange ord om klimaet, men uden meget handling. Det samme gælder FN’s klimakonference COP25 i Madrid. Virksomheder ser dog i stigende grad økonomiske gevinster i grønne tiltag. FLSmidth og Landbrug & Fødevarer bruger topmødet til at spotte nye forretningsmuligheder.

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

ANALYSE: En stribe store udfordringer venter statsminister Mette Frederiksen i det nye år. På hendes to-do-liste står blandt andet fleksibel pension, ydelser til udlændinge, 2030-plan, kommunal udligningsreform og sundhedsreform. De vil for alvor teste, hvor stærkt sammenholdet er i rød blok.

Wammen blev den rødgrønne julemand

Wammen blev den rødgrønne julemand

KOMMENTAR: Statsministeren svinger godt med Trump, og finansministeren svinger godt med støttepartierne. Oppositionen leverer resten af Fredriksens første succesfulde måneder ved at køre ukoordineret rundt på flade batterier.

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Steen Thomsen har lyttet til sigøjnerjazz og opera, set efterkrigstidsfilm og læst science fiction om en fremtid med kunstig intelligens.

Beklager, men data har også et klimaaftryk

Beklager, men data har også et klimaaftryk

TECHTENDENSER: Vi står i et digitalt dilemma. Digitaliseringen kan gøre vores byer, vores industri og landbrug langt mere effektivt og bæredygtigt. Men klimapåvirkningen fra alle de data, vi sender rundt på kloden, er et hastigt voksende problem.

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

KOMMENTAR: Der er desværre mange beslutningstagere, som ikke forstår eller anerkender den allervigtigste parameter, når der skal bygges ekstraordinært gode og nyskabende organisationer: tålmodighed.

For en leder skal alderen være usynlig

For en leder skal alderen være usynlig

Da Casper Frost Thorhauge som den yngste nogensinde blev leder af Dongs havvindmølleprojekt i Nordsøen, blev han påduttet en mentor af den øverste ledelse. Og han hadede det. Lige indtil han indså værdien i at have et ekstra ledelseshoved tæt på sig. Som ung leder har han lært at sætte sig i respekt ved at være grundigt inde i stoffet fra start.

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

KOMMENTAR: I debatten om bæredygtighed og FN’s verdensmål overser vi ofte, at det handler om meget andet og mere end klimaet. Vi skal forstå, at bæredygtighed er nødt til at være en styrende værdi på mange områder – også når det gælder politisk ømme områder som velfærdssamfundet, skriver Steen Hildebrandt.

Fremtidens design skabes af kreative computere

Fremtidens design skabes af kreative computere

Computational design ser ud til at være den næste store udvikling i design. Ved at bruge computerne som medskaber i designprocessen kan man udvikle løsninger med helt nye funktioner og en ny æstetik, der afspejler behovene og mulighederne i en intenst digital og højteknologisk tidsalder.

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

Når computerne bliver medskabere af fysiske genstande, er resultatet ofte ting, der har en meget speciel æstetik. Moderne og urgammel. High tech og organisk. Milevidt fra den stramme og forenklede geometriske stil, de klassiske danske designere som Arne Jacobsen brugte.

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

KOMMENTAR: Vi er ramt af en kollektiv apokalyptisk apati. Derfor kan klimaforskerne igen og igen ringe højere og højere med alarmklokkerne, mens livet i det store og hele går sin vante gang.

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

INTERVIEW: Ghettoplanens krav om færre almene familielejligheder kan få de mest ressourcestærke beboere til at flytte, advarer Søren Dalsgaard. Han må selv forlade sin bolig i Mjølnerparken, stik imod sit ønske. Hvis han genhuses udenfor ’ghettoen’, tager han en lang uddannelse og et job med sig. Alligevel er han langt hen ad vejen enig i de fleste af planens intentioner.

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Over hele den vestlige verden væltes boligblokke i udsatte boligområder, og beboere genhuses. Ingen ved med sikkerhed, om det virker efter hensigten. Men en ting er der dog evidens for, forklarer professor i økonomi ved Aarhus Universitet Anna Piil Damm: Børn, der er opvokset i ghettoer, kan få et bedre liv, hvis de tidligt i barndommen flytter til et mindre belastet boligområde.

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Over 180 familier fra Taastrupgaard måtte flytte ud af deres boliger, da lejlighederne skulle jævnes med jorden. Genhusningen har været mere langsommelig og dyrere end forventet og kunne kun lade sig gøre, fordi andre boligselskaber hjalp til. Erfaringerne kan komme andre boligselskaber til gode.

Højteknologisk design efter naturens principper

Højteknologisk design efter naturens principper

TECHTENDENSER: Måske vil den mest avancerede teknologi begynde at minde mere om de systemer, vi ser i naturen. Hvordan ville det se ud, hvis fremtidens smarte byer, intelligente netværker og autonome biler og apparater var designet til at være naturlige medspillere i klodens økosystemer?

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Anne-Marie Levy Rasmussen skal som ny direktør i Innovationsfonden lede 60 medarbejdere, der er splittet op på fire forskellige lokaliteter, samtidig med at fondens internationale udsyn og europæiske forankring skal styrkes.

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ghettopakken griber drastisk ind i mange menneskers liv, erkender boligminister Kaare Dybvad Bek i dette interview med Mandag Morgen. Målet er at sikre, at børn i Vollsmose, Gellerup og andre af landets hårde ghettoer ikke starter et liv bag ved startblokken, men har samme muligheder som alle andre unge.

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken lægger beslag på så mange penge, at nødvendige renoveringer i helt almindelige boligområder risikerer at blive udskudt på ubestemt tid. Det frygter boligselskaberne. Bunken af ansøgninger fra de almene boliger omfatter 60.000 boliger og løber op i over 17 milliarder kroner. 

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Danmarks 15 hårde ghettoområder kan snart blive til 19, når boligminister Kaare Dybvad om få dage offentliggør den nye ghettoliste. Fire boligområder er i farezonen. Lige nu gør de alt, hvad de kan, for at vende udviklingen.

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

Den omstridte ghettopakke betyder, at over 11.000 mennesker skal forlade deres bolig de kommende år, og yderligere 5.500 lejere skal genhuses midlertidigt, viser Mandag Morgens kortlægning. Blandt boligselskaberne er der meget delte meninger om, hvorvidt ghettopakken kan knuse de massive problemer, som det efter årtier stadig ikke er lykkedes at få bugt med.

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Trods vidt forskellige vilkår stiller ghettoplanen krav til de samme indsatser i alle landets hårde ghettoer. I Aarhus og København tror man på planen, i Vejle er man skeptisk. Forskere efterlyser systematisk viden om ghettoplanen og dens virkemidler.

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

ANALYSE: Forhandlingerne om en ny klimalov går ind i sin afsluttende fase. Der er store principper på spil, for det er nu, politikerne for første gang skal vise, om de prioriterer klimamål eller vækstmål højest.  

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Alle virksomheder risikerer at nå et punkt, hvor hele den gamle forretningsmodel fundamentalt skal udskiftes – og det er ikke givet, at man er i stand til det. Vindmølleindustrien er aktuelt et skoleeksempel på, hvordan spillereglerne og logikken skifter.

Sådan leder du mod verdensmålene

Sådan leder du mod verdensmålene

Ledelse er komplekst og krævende, men også meningsfyldt og ubetinget nødvendigt. Det samme kan siges om FN’s verdensmål. Her er ti dogmer for verdensmålsledelse, der kan hjælpe dig med at komme i gang – og med ikke at blive knust under det svulmende ansvar.

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne  i amerikansk valgkamp

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne i amerikansk valgkamp

De færreste amerikanske vælgere ved, at apps på deres mobil sender geodata til firmaer, som bruger dem til at målrette politiske kampagner mod dem. Noget, der er ulovligt i EU. Lokalitetsdata kan for eksempel afsløre, om man ofte går i kirke, til lægen eller i skydeklub.

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Arbejdsgangene og jobbeskrivelserne i retsvæsenet står over for en gennemgribende forandring, når kunstig intelligens og automatisering i de kommende år rykker ind. I første omgang vil det effektivisere sagsbehandlingen i retssystemet, der i dag er notorisk langsom og kostbar. På længere sigt vil computerne sidde med, når der skal afsiges domme.

Velkommen til den digitale advokatur

Velkommen til den digitale advokatur

Legaltech – digitale løsninger til retsvæsenet – er i hastig udvikling, og en hel lille industri af nye digitale forretningsmodeller er blomstret op de seneste to-tre år. Det åbner for et væld af nye muligheder for privatpersoner og små virksomheder. Og skaber en række nye udfordringer.

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

En informationskrig om klimaet udspiller sig på de sociale medier og i åbne breve til FN. I sidste uge trak det overskrifter verden over, da FN modtog et opråb fra 11.000 klimaeksperter. Men kort forinden landede et andet brev underskrevet af 700 mennesker, der også kalder sig klimaforskere og fagfolk med budskabet: Der er ingen klimakrise. Her får de klimaskeptiske budskaber et grundigt eftersyn.

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

KOMMENTAR: Udlændingeområdet er ved at udvikle sig til et mareridt for Venstre, og den nye formand kan ikke i længden spille på to heste, skriver Mandag Morgens chefredaktør.