Silicon Valley? Meh … I Kina er misundelsens tid forbi

For en ny generation af kinesiske iværksættere er det ikke længere drømmen om Silicon Valley, der trækker. De ser USA som den tunge gigant og Kina som den agile startup – og måske er der noget om snakken.

I mange år kiggede kineserne mod USA med en vis form for misundelse. Primært pga. den høje levestandard og muligheden for at ’make it big time’ og udleve den amerikanske drøm.

Specielt Silicon Valley tiltrak sig meget opmærksomhed og havde ry for at være det sted, hvor man var bedst stillet, hvis man skulle gøre drømmen til virkelighed og starte egen virksomhed.

Det samme gjaldt de amerikanske universiteter med Harvard, MIT og Berkeley i spidsen; de var adgangsbilletten til en lys fremtid.

Ovenstående er skrevet i datid, for der er faktisk tegn på, at kinesernes syn på USA er ved at ændre sig.

For nylig publicerede Wall Street Journal en artikel med titlen ’For these entrepreneurs, Silicon Valley is, like, lame’.

Journalisten havde fulgt en gruppe unge kinesiske entreprenører på et besøg i San Francisco. Og selv om entreprenørerne var imponerede over nogle af de forretningsideer, de blev præsenteret for, var det overordnede indtryk alligevel skuffende.

For de besøgende fremstod innovationsmekkaet i Californien udynamisk, og VC’erne virkede langt mindre investeringsvillige.

De sammenlignede med deres hjemmebaner i Beijing, Shanghai og Shenzhen og konkluderede, at USA er som en stor veletableret virksomhed, mens Kina minder mere om en agil startup, hvor beslutninger tages langt hurtigere, og der er kortere fra tanke til handling.

Lignende overvejelser finder man også andre steder i Kina.

I efteråret besøgte jeg en kinesisk professor, som i mange år har arbejdet både strategisk og politisk med udviklingen af kinesiske universiteter – ikke mindst ved at styrke det internationale samarbejde, som også har været en hjørnesten i hendes eget universitets udvikling.

Hun fortalte, at det var blevet nødvendigt at argumentere for vigtigheden af at samarbejde med selv prestigefyldte amerikanske universiteter, når hun diskuterede universitetsudvikling med sine kolleger.

Indtil for nylig, forklarede hun, havde det været utænkeligt. Men nu måtte hun i stigende grad lægge øre til synspunkter som ”vi kan jo selv” og ”vi er lige så gode som dem”.

Partistat og tech-innovation eksisterer side om side

Hvad er der sket i Kina, siden misundelsens tid er forbi, og den kinesiske drøm er ved at tage form som et både mere opnåeligt og mere efterstræbelsesværdigt alternativ end den amerikanske?

En afgørende faktor er uden tvivl Xi Jinping. Sammenlignet med den noget kaotiske Trump-administration fremstår Xi som både visionær og internationalt orienteret.

Han taler om en ny og fremtrædende rolle for Kina i verdenssamfundet, og det smitter helt sikkert af på alle niveauer af det kinesiske samfund.

Men et andet vigtigt element, tror jeg, relaterer sig til innovation. Som Harvard-professor Michael Szonyi sagde på en konference i New York i sidste måned, har mange i USA (og måske i Vesten generelt) ment, at Kina skulle blive som os for at kunne konkurrere med os.

Den overbevisning har kinesiske virksomheder og forskere imidlertid – specielt de sidste par år – arbejdet hårdt for at mane i jorden.

Kina er i dag en af verdens førende nationer inden for innovativ forskning i kvantefysik, kunstig intelligens og ansigtsgenkendelse, og dette spring fremad er sket, samtidig med at Xi Jinping har strammet sit tag om magten og øget propagandaen og censuren.

En buket af tech-stjerner

Ideen om det kinesiske systems potentiale og konkurrencedygtighed er for alvor ved at manifestere sig i Kina.

De nuværende bannerførere for ideen er, ud over Xi Jinping selv, en række kinesiske tech-virksomheders chefer. Vesten er allerede bekendt med Jack Ma, chefen for Alibaba, og vi er også ved at få øjnene op for Pony Ma, chefen for Tencent og Asiens næstrigeste mand.

Men de to er faktisk kun toppen af isbjerget. På niveauet under de to Ma’er (som ikke er i familie) er der en lang række iværksættere, der nyder stor bevågenhed og anerkendelse i Kina.  

I december sidste år var flere af Kinas tech-CEO’s samlet ved den årlige internetkonference i Wuzhen, hvor Apples Tim Cook og Googles Sundar Pichai også optrådte.

Under konferencen mødtes de kinesiske iværksættere til en middag, som blev foreviget på et billede, der gik viralt på de sociale medier i Kina (herover i en version fra China Channel med navne og virksomheder).

Der var både repræsentanter fra en ’gammel’ mastodont som Lenovo og startups som JD.com (kinesisk Amazon), Meituan-Dianping (leverandør af alt i convenience til det moderne storbymenneske), Didi-Chuxing (Kinas svar på Uber), Xiaomi (mobilproducent), Mobike (delecykler), Toutiao (AI-genereret og personaliseret indholdstjeneste) samt en masse VC’er og ’chefen for det hele’ aka. Tencents Pony Ma.

 

Specielt startup-virksomhederne repræsenterer en gruppe fremadstormende unge kinesiske entreprenører, som ikke lader til at se nogen modsætning mellem innovative økosystemer og et autoritært centralistisk styre.

Tværtimod er der uden tvivl nogle af dem, der ligesom Jack Ma mener, at det kinesiske system udgør en konkurrencefordel.

Langt de fleste af disse virksomheder er ikke ’born global’, men er Kina-centrerede. Det giver god mening, for det er her, væksten er, og det er det marked, de kender.

Men de lavthængende frugter er efterhånden snuppet i Kina, og flere kinesiske tech-virksomheder søger mod udlandet. Det varer nok lidt, før vi for alvor ser dem i Danmark, men i Indien sælger Xiaomis mobiltelefoner bedre end både Apples og Samsungs.

Imens er Tencent og Alibaba i gang med at udrulle deres mobilbaserede betalingsservices i Sydøstasien.

Danske kompetencer er stadig relevante

Tilsammen betyder udviklingen, at Kina anno 2018 i langt mindre grad end tidligere kigger mod USA med misundelse.

Selvfølgelig er der stadig områder, hvor der er forskel på udviklingsniveauet, og derfor områder, hvor Kina stadig kan hente stor inspiration i udlandet – også i Danmark.

Men helt grundlæggende oplever vi i disse år et skift i kinesernes selvopfattelse og en fornyet tro på det kinesiske systems levedygtighed og konkurrenceevne, både når det gælder forskning/uddannelse og innovation.

Det er endnu for tidligt at sige, hvilken betydning udviklingen vil få for ICDK Shanghais aktiviteter og de projekter, som vi er involveret i sammen med danske og kinesiske partnere.

Dog er der ikke noget, som p.t. tyder på, at vi får mindre at lave. Tværtimod. Danmark er ikke på samme måde som USA et land, Kina konkurrerer direkte med. Samtidig er vi førende på en lang række områder såsom grøn energi, fødevaresikkerhed og digitalisering, hvor kineserne har utroligt store udfordringer.

Derudover baserer vores omfattende strategiske partnerskabsaftale, som fejrer 10-årsjubilæum i 2018, sig grundlæggende på en ide om ligeværdigt samarbejde og respekt.

Og netop de værdier vil stå helt centralt i de kommende år, når Kina for alvor lægger misundelsens tid bag sig.

Forrige artikel TDC’s Pernille Erenbjerg satser alt på et bræt TDC’s Pernille Erenbjerg satser alt på et bræt Næste artikel Humanister er guld værd – de fatter det bare ikke selv Humanister er guld værd – de fatter det bare ikke selv

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

ANALYSE: Forhandlingerne om en ny klimalov går ind i sin afsluttende fase. Der er store principper på spil, for det er nu, politikerne for første gang skal vise, om de prioriterer klimamål eller vækstmål højest.  

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Alle virksomheder risikerer at nå et punkt, hvor hele den gamle forretningsmodel fundamentalt skal udskiftes – og det er ikke givet, at man er i stand til det. Vindmølleindustrien er aktuelt et skoleeksempel på, hvordan spillereglerne og logikken skifter.

Sådan leder du mod verdensmålene

Sådan leder du mod verdensmålene

Ledelse er komplekst og krævende, men også meningsfyldt og ubetinget nødvendigt. Det samme kan siges om FN’s verdensmål. Her er ti dogmer for verdensmålsledelse, der kan hjælpe dig med at komme i gang – og med ikke at blive knust under det svulmende ansvar.

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne  i amerikansk valgkamp

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne i amerikansk valgkamp

De færreste amerikanske vælgere ved, at apps på deres mobil sender geodata til firmaer, som bruger dem til at målrette politiske kampagner mod dem. Noget, der er ulovligt i EU. Lokalitetsdata kan for eksempel afsløre, om man ofte går i kirke, til lægen eller i skydeklub.

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Arbejdsgangene og jobbeskrivelserne i retsvæsenet står over for en gennemgribende forandring, når kunstig intelligens og automatisering i de kommende år rykker ind. I første omgang vil det effektivisere sagsbehandlingen i retssystemet, der i dag er notorisk langsom og kostbar. På længere sigt vil computerne sidde med, når der skal afsiges domme.

Velkommen til den digitale advokatur

Velkommen til den digitale advokatur

Legaltech – digitale løsninger til retsvæsenet – er i hastig udvikling, og en hel lille industri af nye digitale forretningsmodeller er blomstret op de seneste to-tre år. Det åbner for et væld af nye muligheder for privatpersoner og små virksomheder. Og skaber en række nye udfordringer.

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

En informationskrig om klimaet udspiller sig på de sociale medier og i åbne breve til FN. I sidste uge trak det overskrifter verden over, da FN modtog et opråb fra 11.000 klimaeksperter. Men kort forinden landede et andet brev underskrevet af 700 mennesker, der også kalder sig klimaforskere og fagfolk med budskabet: Der er ingen klimakrise. Her får de klimaskeptiske budskaber et grundigt eftersyn.

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

KOMMENTAR: Udlændingeområdet er ved at udvikle sig til et mareridt for Venstre, og den nye formand kan ikke i længden spille på to heste, skriver Mandag Morgens chefredaktør.

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Hvis en komponent i en maskine går i stykker, er det dumt at erstatte den med en reservedel, der er magen til. I stedet burde man lave en ny del, der er designet, så den ikke går i stykker igen.

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens tre globale giganter, Uber, Airbnb og WeWork, er alle voldsomt udfordrede, præcis fordi deres forretningsmodel bygger på, at de kan sætte sig ud over de begrænsninger og regler, som deres traditionelle konkurrenter må leve med.

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Klima og bæredygtighed er også blevet et nøgleord i den maritime industri, og det præger i høj grad det voksende samarbejde mellem de maritime virksomheder i Danmark og Korea – to af verdens førende søfartsnationer.

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Samarbejde på tværs af nationale og kulturelle grænser er i dag en realitet for stadigt flere ledere. Håndteret forkert kan det resultere i dyre misforståelser, lav produktivitet og afbrudte samarbejder. Men de kulturelle forskelle kan også skabe drive, innovation og nye perspektiver. Her får du seks tips til at håndtere udfordringerne og udnytte mulighederne.

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Anne Lawaetz Arhnung har læst om Poul Schlüters kloge betragtninger, set en udstilling om Andy Warhol i San Francisco og ville gerne have hørt John Mayer i Royal Arena.

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Udenlandske selskaber som danske Ørsted skal ikke løbe med hele det overskud, der opstår, når Storbritannien investerer milliarder i havvindmøller, mener den britiske Labour-leder, Jeremy Corbyn. Derfor lover han de britiske vælgere, at det offentlige fremover skal eje 51 procent af de 37 havvindmølleparker, han vil bygge inden 2030.

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Grøn omstilling kræver offentlig-privat samarbejde i milliardklassen. Det vil derfor være i god tråd med rød politik, hvis regeringen tager den blå Brian Mikkelsen på ordet og etablerer en grøn statsfond med de 120 milliarder, der kan tjenes på at sælge aktiemajoriteten i Ørsted.

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU ser ud til at nå sine 2020-mål om at forbedre beskæftigelsen og skabe smart, bæredygtig og inkluderende vækst. Til gengæld kniber det med socialområdet, energiforbruget og forskningen.

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge og migranter har skabt grobund for et nyt europæisk marked for multinationale virksomheder, kapitalfonde og private investorer, der omsætter milliarder på alt fra sikkerhed og drift af asylcentre til social- og sundhedsydelser.

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

De sociale tilbud og strukturer i samfundet skal konstant nytænkes for at følge med den teknologiske udvikling. Britiske Geoff Mulgan, der har et enestående indblik i, hvordan man skaber den nødvendige forandring, deler sine erfaringer i bogen ’Social innovation’.

Innovationens mentor

Innovationens mentor

Britiske Geoff Mulgan har i snart 20 år drevet arbejdet med offentlig innovation i Storbritannien. Han har ofte besøgt Danmark og også her skubbet til innovationsarbejdet. Det giver direktør for Dansk Design Center Christian Bason tre eksempler på.

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

INTERVIEW: Da Marie Stærke første gang blev borgmester, var hun blot 27 år gammel og den yngste kvindelige borgmester nogensinde. Nu er hun 40 år og en helt anden type leder. Fire år i opposition gav hende tid til at se indad, tænke sig om og til at øve sig i at være leder for den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Danmark får sit første behandlingsråd, som skal prioritere nye behandlinger. Resultatet kan blive et ja til nogle behandlinger og et nej til andre. Regionerne er snart klar med et nyt udspil og overhaler dermed S-regeringen. Det nye råd kommer til at få mindst lige så svære prioriteringsopgaver som Medicinrådet og kan måske danne international skole.

Klimadebat med flere nuancer af grøn

Klimadebat med flere nuancer af grøn

KOMMENTAR: Klimamål og handlingsplaner skal på plads på en afbalanceret og realistisk måde med respekt for vores danske samfundsmodel. Klogt af statsministeren og erhvervslivet at finde sammen om løsningerne.

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Hele Danmark er klar til den grønne omstilling, men det kommer til at koste penge og kræve store omlægninger af de incitamentsstrukturer, der får egeninteresse til at falde sammen med samfundets interesser. Det centrale spørgsmål er: Hvordan får Danmark sat mere fart på den grønne omstilling?

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods økonomisk fremgang i samfundet har udsatte unge sværere ved at klare sig. Mange kæmper med misbrug eller psykiske lidelser, og færre får en ungdomsuddannelse. Det har enorme menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger. Derfor er et af de helt centrale politiske spørgsmål lige nu: Hvordan får man udsatte unge i job eller uddannelse?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Ti år efter finanskrisen er det, som om en række traditionelle økonomiske sammenhænge er sat ud af kraft. Lav vækst ser ud til at blive den nye normal. Men hvad betyder det for udviklingen i vores samfund? Og for de liv, vi lever? Mandag Morgen har talt med en række økonomer om udsigten til et lavvækstsamfund.

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

KOMMENTAR: I tre årtier har Mandag Morgen levet af at fortælle andre, hvordan de skulle omstille sig. Nu står vi selv midt i en stor omstilling, der skal sikre os 30 år mere som uundværligt værktøj for dem, der ikke møder op på arbejde for at passe et job, men som går forrest og arbejder for at forme fremtiden.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Han startede Mandag Morgen 6. november 1989, få dage før Muren faldt, og Europa forandrede sig. Erik Rasmussen mener stadig, at Mandag Morgen har en vigtig berettigelse som et begavet korrektiv til en mainstream nyhedsstrøm. Som det medie, der konstant overrasker og udfordrer og forbereder sine læsere bedst på forandringer. Og læsere hedder i øvrigt kunder i Erik Rasmussens univers.

Kommer du over eller under algoritmen?

Kommer du over eller under algoritmen?

Skal vi bestemme over maskinerne, eller kommer de til at bestemme over os? Fremtiden vil blive præget af stadig stærkere og mere intelligente computere. De vil aflaste og understøtte os, og de vil komme med gode råd og anbefalinger – men de vil også kunne styre og kontrollere os.

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

ANALYSE: Danmark og de øvrige nordiske lande er dygtige til at skabe gode rammer for det gode liv. Det inspirerer resten af verden, der nu måler på lykkeniveau fremfor udelukkende at se på økonomiske nøgletal. Men der er en risiko for, at vi i lykkerusen glemmer dem, der føler sig hægtet af, skriver Meik Wiking, direktør i Institut for Lykkeforskning.

De politiske brudflader rykker sig

De politiske brudflader rykker sig

ANALYSE: Det seneste folketingsvalg gav ganske vist fremgang til de etablerede partier. Men politikerne skal navigere i en politisk virkelighed, der er under hastig forandring, vurderer politisk kommentator og journalist Noa Redington.

Den sunde forvandling af dansk økonomi

Den sunde forvandling af dansk økonomi

ANALYSE: I løbet af tre årtier har dansk økonomi lagt systemfejl, arbejdsløshed og udlandsgæld bag sig, så den i dag fremstår sund og robust. Det er Danmarks evne til at vedtage større økonomiske reformer, der har gjort forskellen – og som forhåbentlig kan sikre en fornuftig kurs gennem de udfordringer, der viser sig forude, skriver økonom og professor Torben M. Andersen.

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

ANALYSE: I 1970'erne skabte oliekriserne grundlaget for en gennemgribende forandring, der skubbede olien ud af energiforsyningen. I dag bliver ambitionen om markante reduktioner af C02-udledningerne mødt med en lignende beslutsomhed og målrettethed, vurderer tidligere direktør i Dong Energy Anders Eldrup. 

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

KOMMENTAR: Toplederens betydning for virksomhedernes brand er stigende, og ledelsesopgaven meget mere sensitiv både indadtil og udadtil. Finansielle resultater er ikke længere nok.