Hvem skal Danmark leve af?

Danmarks første Eksportkanon fortæller en tankevækkende historie om dansk økonomi og om, hvad vi lever af. 30 af landets dominerende eksportvirksomheder omsætter sammenlagt for 868 milliarder kr., svarende til ca. 50 pct. af Danmarks bruttonationalprodukt.

Tallet beskriver ikke kun en økonomisk succes, men afdækker også en stor sårbarhed – et forhold, der i sidste uge blev understreget af eksportens betydning for den spinkle, men alligevel overraskende vækst i dansk økonomi. Vi er som nation dybt afhængige af få virksomheders præstationer uden for landets grænser.

Skal vi til fulde forstå afhængigheden, må vi nødvendigvis gå bag de udvalgte succeser og analysere, hvad der har skabt dem – hvad er deres fælles dna?

Den umiddelbare konklusion er entydig: Der kan sættes præcise navne og ansigter på de fleste af dem. Hvad ville ISS have været uden en Poul Andreassen? Arla Foods uden Peter Tuborgh? Novo Nordisk uden Mads Øvlisen og Lars Rebien Sørensen? Foss uden Nils Foss? Bestseller uden Holck Povlsen? Grundfos uden Due Jensen? Novozymes uden Steen Risgaard? Haldor Topsøe uden Haldor Topsøe? Lego uden familien Kirk Kristiansen og Jørgen Vig Knudstorp, Henning Larsen Architects uden Henning Larsen? Mærsk Line uden Mærsk McKinney Møller?

Blot for at nævne en række oplagte eksempler.

Det samme billede tegner sig, hvis listen udvides med andre danske erhvervssucceser. Nytænkende, fokuserede, risikovillige, ofte fandenivoldske ledere har drevet udviklingen frem – mennesker med en mission. Dette skal ikke forklejne den indsats, som deres kollegaer og hundredtusindvis af medarbejdere har ydet, og som er en betingelse for at udvikle og konsolidere succeserne. Men det ændrer ikke den kendsgerning, at starten, springbrættet og visionerne i de fleste tilfælde kan føres tilbage til enkeltpersoner.

Den innovative klasse

Selv om de er forskellige og repræsenterer forskellige sektorer, har de som fællestræk en udpræget stærk innovationsevne og tilhører, hvad man kan karakterisere som ”Den innovative klasse”. Se også tekstboks.

Det er den klasse, Danmark skal leve af.

Problemet er blot, at den er for lille – jævnfør hvor få der står bag 90 pct. af Danmarks eksport. Det skaber sårbarhed. Som en af verdens mindste nationer med et af verdens højeste omkostningsniveauer er størrelsen og kvaliteten af vores innovative klasse den vigtigste konkurrenceparatmeter. Uanset hvor mange vækstpakker vi gennemfører, og uanset om selskabsskatten reduceres, skaber det ikke varige gennembrud og tusinder af nye arbejdspladser. Udgangspunktet er, at de samlede vilkår næppe bliver bedre end netop nu. Nye lettelser vil altid blive opslugt af nye udfordringer.

Den innovative klasse

Den transformation, det danske samfund – på linje med andre vestlige nationer – skal gennemføre, bestemmes udelukkende af Danmarks evne til at mobilisere et innovativt lederskab, som på trods af udfordringerne kan sikre den nødvendige vækst og velstand. De største paradigmeskift i danmarkshistorien er drevet frem af stærke personligheder – fra etableringen af andelsbevægelsen og fagbevægelsen til skabelsen af det danske velfærdssamfund og udviklingen af de eksportlokomotiver, der i dag er rygraden i den danske økonomi.

Den omstilling, Danmark nu konfronteres med, har finansminister Bjarne Corydon – efter inspiration fra professor Ove Kaj Petersen – beskrevet som etableringen af konkurrencestaten. Om det er den mest præcise beskrivelse af fremtidens Danmark, skal ikke diskuteres her. Korrekt er det, at Danmark står foran et nyt skelsættende paradigmeskifte med krav om at udvikle en robust og fleksibel samfundsmodel, der på samme tid kan forbedre velfærden og styrke konkurrenceevnen.

Men det rejser uvilkårligt spørgsmålet, om Danmark på tværs i samfundet disponerer over de kompetencer og det lederskab, der kan sikre omstillingen?

Det handler ikke om de bedst mulige rammebetingelser, men dybest set om mindset og entreprenørskab – i såvel den private som den offentlige sektor. Analysen af den danske eksportsektor peger entydigt på, at erhvervslivets innovative klasse er for lille og for smal.

Problemet kan bl.a. aflæses på produktiviteten. Jo større den innovative klasse er, des stærkere er produktiviteten. Den uholdbart svage danske produktivitetsvækst bekræfter alt for tydeligt den danske innovationsklasses beskedne størrelse.

Den innovative udfordring

De toneangivende eksportvirksomheder er anskuelsesundervisning. Ifølge et omfattende forskningsprojekt fra Aarhus Universitet med titlen ”Made in Denmark 2050” er produktiviteten i eksportvirksomhederne 35 pct. højere end i hjemmemarkedserhvervene.

De er tvunget til at tilpasse sig internationale vilkår eller dø, og er med andre ord rollemodellerne for det øvrige erhvervsliv. Deres præstationer demonstrerer, hvor stort et produktivitetsspring (læs: innovationsspring) flertallet af danske virksomheder skal tage for at gøre sig gældende i en fremtid, hvor der ikke længere skelnes mellem hjemmemarkeder og internationale markeder. Alle markeder er pr. definition internationale, og alle virksomheder er tvunget til at efterleve samme krav som eksportens frontløbere.

Udgangspunktet illustreres af tidligere analyser, der viser, at kun 13 pct. af danske virksomheder føler et innovationspres, 33 pct. oplever kun et moderat innovationspres, og 52 pct. oplever overhovedet intet pres.

En rapport udarbejdet af Center for Economic and Business Research på CBS bekræfter problemet. Vi ligger på en beskeden 12.-plads i en oversigt over, hvilke lande der har de fleste innovative virksomheder. Under halvdelen af danske virksomheder har udviklet nye produkter de seneste tre år.

Problemstillingen er desværre ikke af ny dato. Den kan i disse dage fejre 20 års jubilæum. I august-september 1993 formulerede en kreds af fremtrædende nøglepersoner og Mandag Morgen for første gang spørgsmålet ”Hvad skal Danmark leve af?”.

Spørgsmålet var netop aktualiseret af en omfattende kortlægning af Danmarks muligheder for at omstille sig til nye globale vilkår gennem en fokuseret og bredt gennemført vækst- og velstandspolitik. Udgangspunktet var det samme: At Danmark som et veludviklet højomkostningsland ville blive hårdt truet på sin konkurrenceevne og økonomiske vækst.

I dag må vi konstatere, at det ikke er tilstrækkeligt at spørge, hvad Danmark skal leve af, hvis det ikke også følges op af et ”hvem?”. De muligheder, der blev formuleret for tyve år siden, ligner for de flestes vedkommende de forslag, der netop nu drøftes af regeringens vækstteams. Fællesnævneren mellem forslagene fra 1993 og 2013 handler om at opbygge klynger omkring løsningen af en række af samfundets store udfordringer. Det være sig energi, miljø, sundhed, velfærd, fødevarer eller turisme.

Ambitionerne er til at føle på: Danmark skal være Europas maritime centrum, et europæisk vækstcenter inden for udvikling og produktion af bioprodukter, et internatonalt vækstcenter for arkitektur, mode og design, et af de mest attraktive lande i verden for udvikling, test og produktion af velfærdsløsninger, internationalt anerkendt for at medvirke til at løse de store globale udfordringer – for blot at nævne et udvalg af de mål, som de forskellige vækstteams har sat sig. Flotte og rigtige. Der er næppe tvivl om at vi har potentialerne, men kan vi også forløse dem?

Hvem skal vi så leve af?

Hvis det ikke atter en gang skal blive ved planerne og de gode intentioner, skal fokus flyttes fra hvad til hvem: Hvem skal Danmark leve af?

Hvad – og især hvem – skal der til for at sikre, at de mange vækstteams fører til reel vækst?

Svaret ligger i at nytænke fremtidens vækstplaner og visioner. Det er karakteristisk og tankevækkende, at ingen af regeringens vækstteams beskæftiger sig konkret med de ledelses- og kompetencemæssige forudsætninger for at gennemføre ambitionerne. De tages for givet.

Alene af den grund kan det være svært at vurdere sandsynligheden for og troværdigheden af at blive verdens bedste på en række globale vækstmarkeder. Produktivitetskommissionen har omvendt i flere af sine rapporter klogeligt og naturligt beskæftiget sig med kravet til lederskab, hvis produktivitetsproblemerne skal løses.

Kravet må være, at ingen fremtidige planer om ny vækst, velfærd og velstand kan udarbejdes og tages seriøst, hvis ikke netop dette forhold er grundigt belyst. De skal langt mere præcist forholde sig til, hvilke personer og kompetencer der skal være til stede på hvilke tidspunkter.

Hvem skal skabe den forventede vækst? Hvordan sikrer vi, at den nødvendige talentmasse er til stede på det nødvendige tidspunkt? Er vores uddannelsessystem f.eks. gearet til, at vi på samme tid skal være i syv-otte forskellige verdensklasser?

Hvis ikke den form for spørgsmål kan besvares, risikerer visionerne at ende som illusioner. Omsat til dansk politik betyder det bl.a., at en høj innovationsevne er langt vigtigere end en lavere skat – uden at det ene dog udelukker det andet. Det er blot vigtigt at prioritere sine satsninger.

Arbejdet med den danske eksportkanon har afdækket, hvor mange potentielle store eksportvirksomheder der findes i Danmark. I alt 300 forslag blev indsendt, 50 nomineret og 30 udvalgt. Øvelsen afdækkede interessante dele af den innovative underskov, hvor potentialerne skjuler sig.

Men vi mangler den samlede kortlægning af, hvem der driver innovationen, hvilket mindset de repræsenterer – og dermed hvad der skal til for at stimulere det.

De uforløste gevinster

Det er selvsagt svært at sætte tal på størrelsen af erhvervslivets innovative klasse. Den findes ikke kun i store velkendte eksportvirksomheder, men også i små og mellemstore firmaer, ofte med unge iværksættende ildsjæle i spidsen.

Den innovative klasse kan spores i alle dele af samfundet og på alle niveauer, også i den offentlige sektor – det være sig i kommuner, regioner, statsadministrationen og selv blandt politikere. Det kan f.eks. være kommunaldirektøren eller borgmesteren, der har udviklet nye løsninger på sociale udfordringer og skabt øget velfærd for færre penge. Det kan være sygehusledelsen, der med ændrede arbejdsrutiner har halveret antallet af infektioner. Det kan være skolelederen, der ved at indføre nye undervisningsmetoder har opnået større disciplin og højere karaktergennemsnit.

Går vi længere tilbage i historien, var det netop innovative embedsmænd som f.eks. Erik Ib Schmidt og fremsynede politikere som Jens Otto Krag, der efter Anden Verdenskrig opbyggede den moderne velfærdsstat og dermed lagde grunden til det Danmark, vi kender i dag – en præstation, som senere blev rangeret som en af efterkrigstidens største ledelsesbedrifter.

Historierne er mange og præsenteres løbende som tankevækkende fritstående anekdoter i dagspresse og tv, men tilsammen repræsenterer de en uvurderlig viden og ressource – forudsat at eksemplerne på best practice omsættes til fremtidens normal practice.

Produktivitetskommissionen har sat runde tal på det enorme økonomiske potentiale, der skjuler sig bare i den offentlige sektor, hvis den innovative klasses erfaringer blev generel praksis.

Kommissionen skønner i sit sidste arbejdsnotat om produktiviteten i den offentlige sektor, at hvis f.eks. alle kommuner lå på niveau med de bedste i landet, ville det udløse en samlet gevinst på 23 milliarder kr. Alene inden for folkeskolen findes et uudnyttet potentiale på 5,4 milliarder kr., såfremt erfaringerne fra frontløberskolerne gennemføres i alle skoler.

Selv om det er et regneeksempel, viser tallene de store uforløste potentialer. Kommissionen har generelt identificeret mulige produktivitetsgevinster på godt 10 pct. inden for den kommunale og regionale velfærdsservice.

Opskriften er eksemplificeret i række konkrete eksempler, som Mandag Morgen har indsamlet for Produktivitetskommissionen, og som netop viser, at der bag produktivitetsgevinsterne findes en stor gruppe velfærdsledere, som har haft mod og evne til at udfordre de vedtagne regelsæt, brænde igennem bureaukratierne og gå nye veje – til gavn for såvel kvalitet, velfærd som medarbejdere.

I hvilket omfang samme gevinster kan indhøstes i hele den offentlige sektor, er ikke afdækket, men intet taler imod, at der her findes et tilsvarende potentiale. Og det handler ikke om at spare, men om at innovere – om at udvikle nye processer, nye organisations- og ledelsesformer. Alt sammen med det formål at øge kvaliteten for færre midler.

Det nye klassesamfund

Eksemplerne fra såvel det toneangivende eksporterende erhvervsliv som Produktivitetskommissionens rapporter og casesamlinger tegner et billede af et klassedelt dansk samfund.

Klasseskellene handler ikke om sociale forskelle, men evnen til at innovere. Desværre er de innovative klasseskel meget store, og den innovative overklasse meget lille. Den består ikke af de traditionelle og velkendte magthavere, som via deres offentlige positioner som ministre, embedsmænd, direktører i store erhvervsorganisationer, ledere af toneangivende institutioner og medier etc. repræsenterer den traditionelle magtelite, men af et bredt spektrum af de nøglepersoner, der i alle sektorer skaber de resultater, Danmark skal leve af.

Det er dem, der f.eks. har grundlagt en dansk eksport for 1.000 milliarder kr., eller på de indre offentlige linjer har udviklet nye standarder og normer for bedre og billigere velfærd. Det er dem, der forandrer samfundet og er med til at forsikre fremtiden. Det er de reelle magthavere.

Tilbage står at indkredse omfanget og profilen af den innovative klasse i Danmark. Det er indlysende svært. Men et generelt skøn siger, at den øverste innovationsklasse – på niveau med de personligheder, der har skabt og drevet de store eksportsucceser, samt de fremmeste nytænkere i den offentlige sektor – næppe overstiger 1.000 personer. Skønnet skal tages med alle mulige forbehold. Men om det er et eller flere tusinde, er ikke afgørende. Det afgørende er, at deres resultater og erfaringer udbredes hurtigt og præcist til det øvrige samfund.

Den opgave vil Mandag Morgen engagere sig i. Det er baggrunden for, at Mandag Morgen fra i dag indleder jagten på den innovative klasse. Alt sammen for at give svaret på det centrale spørgsmål: Hvem skal Danmark leve af?

Forrige artikel Vær med i jagten på den innovative klasse Næste artikel Ledere har knækket vækstkoden

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.

Ældres ensomhed kan også bygges væk

Ældres ensomhed kan også bygges væk

KOMMENTAR: Hvordan kan velfærdssamfundet bruge filantropiske fonde som en del af løsningen på presserende problemer? Udviklingen af seniorbofællesskaber er et godt eksempel på en opgave, hvor det giver god mening, og på en helt ny form for filantropi.

Et lille job har også ret

Et lille job har også ret

REPORTAGE: Aalborg Kommune inviterede sammen med Fokus Folkeoplysning lokale virksomheder og en håndfuld kontanthjælpsmodtagere på middag hos den socialøkonomiske restaurant Kaffefair. ’Et måltid med mening’ hed aftenen, der gik ud på at finde små deltidsjob til kommunens borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Margrethe Vestager serverer tre kulturanbefalinger til Mandag Morgens læsere. Hun kommer blandt andet omkring en oldgræsk tragedie, som hun har genlæst for første gang siden gymnasiet, og en illusionskunstner på Netflix.

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Christian Harsløf havner i et af de største og mest betændte politiske brændpunkter, når han tiltræder som direktør for digitalisering og teknologi samt sundheds- og ældreområdet i KL.

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

KOMMENTAR: En læge i Grenaa og en læge i Århus midtby får den samme betaling for at tage sig godt af deres patienter. Men hvis de skal have lige god behandling, kræver det en meget forskellig indsats. Et lægefællesskab i Grenaa har taget konsekvensen og lavet deres egen udligningsordning mellem de stærkeste og de svageste patienter.

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

KOMMENTAR: Kommunernes Landsforening er blevet så stor en organisation, at den er mere slagkraftig end de fleste politiske partier. Det er ikke nødvendigvis sundt for den demokratiske samtale. 

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Verdens rigeste må finansiere opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål gennem ekstra beskatning, mener dansk-iranske Djaffar Shalchi. Han er vokset op på bunden af det danske velfærdsamfund, men er i dag mangemillionær. ”Filantropien kan ikke redde vores verden. Det kan beskatningen.”