Hvem skal Danmark leve af?

Danmarks første Eksportkanon fortæller en tankevækkende historie om dansk økonomi og om, hvad vi lever af. 30 af landets dominerende eksportvirksomheder omsætter sammenlagt for 868 milliarder kr., svarende til ca. 50 pct. af Danmarks bruttonationalprodukt.

Tallet beskriver ikke kun en økonomisk succes, men afdækker også en stor sårbarhed – et forhold, der i sidste uge blev understreget af eksportens betydning for den spinkle, men alligevel overraskende vækst i dansk økonomi. Vi er som nation dybt afhængige af få virksomheders præstationer uden for landets grænser.

Skal vi til fulde forstå afhængigheden, må vi nødvendigvis gå bag de udvalgte succeser og analysere, hvad der har skabt dem – hvad er deres fælles dna?

Den umiddelbare konklusion er entydig: Der kan sættes præcise navne og ansigter på de fleste af dem. Hvad ville ISS have været uden en Poul Andreassen? Arla Foods uden Peter Tuborgh? Novo Nordisk uden Mads Øvlisen og Lars Rebien Sørensen? Foss uden Nils Foss? Bestseller uden Holck Povlsen? Grundfos uden Due Jensen? Novozymes uden Steen Risgaard? Haldor Topsøe uden Haldor Topsøe? Lego uden familien Kirk Kristiansen og Jørgen Vig Knudstorp, Henning Larsen Architects uden Henning Larsen? Mærsk Line uden Mærsk McKinney Møller?

Blot for at nævne en række oplagte eksempler.

Det samme billede tegner sig, hvis listen udvides med andre danske erhvervssucceser. Nytænkende, fokuserede, risikovillige, ofte fandenivoldske ledere har drevet udviklingen frem – mennesker med en mission. Dette skal ikke forklejne den indsats, som deres kollegaer og hundredtusindvis af medarbejdere har ydet, og som er en betingelse for at udvikle og konsolidere succeserne. Men det ændrer ikke den kendsgerning, at starten, springbrættet og visionerne i de fleste tilfælde kan føres tilbage til enkeltpersoner.

Den innovative klasse

Selv om de er forskellige og repræsenterer forskellige sektorer, har de som fællestræk en udpræget stærk innovationsevne og tilhører, hvad man kan karakterisere som ”Den innovative klasse”. Se også tekstboks.

Det er den klasse, Danmark skal leve af.

Problemet er blot, at den er for lille – jævnfør hvor få der står bag 90 pct. af Danmarks eksport. Det skaber sårbarhed. Som en af verdens mindste nationer med et af verdens højeste omkostningsniveauer er størrelsen og kvaliteten af vores innovative klasse den vigtigste konkurrenceparatmeter. Uanset hvor mange vækstpakker vi gennemfører, og uanset om selskabsskatten reduceres, skaber det ikke varige gennembrud og tusinder af nye arbejdspladser. Udgangspunktet er, at de samlede vilkår næppe bliver bedre end netop nu. Nye lettelser vil altid blive opslugt af nye udfordringer.

Den innovative klasse

Den transformation, det danske samfund – på linje med andre vestlige nationer – skal gennemføre, bestemmes udelukkende af Danmarks evne til at mobilisere et innovativt lederskab, som på trods af udfordringerne kan sikre den nødvendige vækst og velstand. De største paradigmeskift i danmarkshistorien er drevet frem af stærke personligheder – fra etableringen af andelsbevægelsen og fagbevægelsen til skabelsen af det danske velfærdssamfund og udviklingen af de eksportlokomotiver, der i dag er rygraden i den danske økonomi.

Den omstilling, Danmark nu konfronteres med, har finansminister Bjarne Corydon – efter inspiration fra professor Ove Kaj Petersen – beskrevet som etableringen af konkurrencestaten. Om det er den mest præcise beskrivelse af fremtidens Danmark, skal ikke diskuteres her. Korrekt er det, at Danmark står foran et nyt skelsættende paradigmeskifte med krav om at udvikle en robust og fleksibel samfundsmodel, der på samme tid kan forbedre velfærden og styrke konkurrenceevnen.

Men det rejser uvilkårligt spørgsmålet, om Danmark på tværs i samfundet disponerer over de kompetencer og det lederskab, der kan sikre omstillingen?

Det handler ikke om de bedst mulige rammebetingelser, men dybest set om mindset og entreprenørskab – i såvel den private som den offentlige sektor. Analysen af den danske eksportsektor peger entydigt på, at erhvervslivets innovative klasse er for lille og for smal.

Problemet kan bl.a. aflæses på produktiviteten. Jo større den innovative klasse er, des stærkere er produktiviteten. Den uholdbart svage danske produktivitetsvækst bekræfter alt for tydeligt den danske innovationsklasses beskedne størrelse.

Den innovative udfordring

De toneangivende eksportvirksomheder er anskuelsesundervisning. Ifølge et omfattende forskningsprojekt fra Aarhus Universitet med titlen ”Made in Denmark 2050” er produktiviteten i eksportvirksomhederne 35 pct. højere end i hjemmemarkedserhvervene.

De er tvunget til at tilpasse sig internationale vilkår eller dø, og er med andre ord rollemodellerne for det øvrige erhvervsliv. Deres præstationer demonstrerer, hvor stort et produktivitetsspring (læs: innovationsspring) flertallet af danske virksomheder skal tage for at gøre sig gældende i en fremtid, hvor der ikke længere skelnes mellem hjemmemarkeder og internationale markeder. Alle markeder er pr. definition internationale, og alle virksomheder er tvunget til at efterleve samme krav som eksportens frontløbere.

Udgangspunktet illustreres af tidligere analyser, der viser, at kun 13 pct. af danske virksomheder føler et innovationspres, 33 pct. oplever kun et moderat innovationspres, og 52 pct. oplever overhovedet intet pres.

En rapport udarbejdet af Center for Economic and Business Research på CBS bekræfter problemet. Vi ligger på en beskeden 12.-plads i en oversigt over, hvilke lande der har de fleste innovative virksomheder. Under halvdelen af danske virksomheder har udviklet nye produkter de seneste tre år.

Problemstillingen er desværre ikke af ny dato. Den kan i disse dage fejre 20 års jubilæum. I august-september 1993 formulerede en kreds af fremtrædende nøglepersoner og Mandag Morgen for første gang spørgsmålet ”Hvad skal Danmark leve af?”.

Spørgsmålet var netop aktualiseret af en omfattende kortlægning af Danmarks muligheder for at omstille sig til nye globale vilkår gennem en fokuseret og bredt gennemført vækst- og velstandspolitik. Udgangspunktet var det samme: At Danmark som et veludviklet højomkostningsland ville blive hårdt truet på sin konkurrenceevne og økonomiske vækst.

I dag må vi konstatere, at det ikke er tilstrækkeligt at spørge, hvad Danmark skal leve af, hvis det ikke også følges op af et ”hvem?”. De muligheder, der blev formuleret for tyve år siden, ligner for de flestes vedkommende de forslag, der netop nu drøftes af regeringens vækstteams. Fællesnævneren mellem forslagene fra 1993 og 2013 handler om at opbygge klynger omkring løsningen af en række af samfundets store udfordringer. Det være sig energi, miljø, sundhed, velfærd, fødevarer eller turisme.

Ambitionerne er til at føle på: Danmark skal være Europas maritime centrum, et europæisk vækstcenter inden for udvikling og produktion af bioprodukter, et internatonalt vækstcenter for arkitektur, mode og design, et af de mest attraktive lande i verden for udvikling, test og produktion af velfærdsløsninger, internationalt anerkendt for at medvirke til at løse de store globale udfordringer – for blot at nævne et udvalg af de mål, som de forskellige vækstteams har sat sig. Flotte og rigtige. Der er næppe tvivl om at vi har potentialerne, men kan vi også forløse dem?

Hvem skal vi så leve af?

Hvis det ikke atter en gang skal blive ved planerne og de gode intentioner, skal fokus flyttes fra hvad til hvem: Hvem skal Danmark leve af?

Hvad – og især hvem – skal der til for at sikre, at de mange vækstteams fører til reel vækst?

Svaret ligger i at nytænke fremtidens vækstplaner og visioner. Det er karakteristisk og tankevækkende, at ingen af regeringens vækstteams beskæftiger sig konkret med de ledelses- og kompetencemæssige forudsætninger for at gennemføre ambitionerne. De tages for givet.

Alene af den grund kan det være svært at vurdere sandsynligheden for og troværdigheden af at blive verdens bedste på en række globale vækstmarkeder. Produktivitetskommissionen har omvendt i flere af sine rapporter klogeligt og naturligt beskæftiget sig med kravet til lederskab, hvis produktivitetsproblemerne skal løses.

Kravet må være, at ingen fremtidige planer om ny vækst, velfærd og velstand kan udarbejdes og tages seriøst, hvis ikke netop dette forhold er grundigt belyst. De skal langt mere præcist forholde sig til, hvilke personer og kompetencer der skal være til stede på hvilke tidspunkter.

Hvem skal skabe den forventede vækst? Hvordan sikrer vi, at den nødvendige talentmasse er til stede på det nødvendige tidspunkt? Er vores uddannelsessystem f.eks. gearet til, at vi på samme tid skal være i syv-otte forskellige verdensklasser?

Hvis ikke den form for spørgsmål kan besvares, risikerer visionerne at ende som illusioner. Omsat til dansk politik betyder det bl.a., at en høj innovationsevne er langt vigtigere end en lavere skat – uden at det ene dog udelukker det andet. Det er blot vigtigt at prioritere sine satsninger.

Arbejdet med den danske eksportkanon har afdækket, hvor mange potentielle store eksportvirksomheder der findes i Danmark. I alt 300 forslag blev indsendt, 50 nomineret og 30 udvalgt. Øvelsen afdækkede interessante dele af den innovative underskov, hvor potentialerne skjuler sig.

Men vi mangler den samlede kortlægning af, hvem der driver innovationen, hvilket mindset de repræsenterer – og dermed hvad der skal til for at stimulere det.

De uforløste gevinster

Det er selvsagt svært at sætte tal på størrelsen af erhvervslivets innovative klasse. Den findes ikke kun i store velkendte eksportvirksomheder, men også i små og mellemstore firmaer, ofte med unge iværksættende ildsjæle i spidsen.

Den innovative klasse kan spores i alle dele af samfundet og på alle niveauer, også i den offentlige sektor – det være sig i kommuner, regioner, statsadministrationen og selv blandt politikere. Det kan f.eks. være kommunaldirektøren eller borgmesteren, der har udviklet nye løsninger på sociale udfordringer og skabt øget velfærd for færre penge. Det kan være sygehusledelsen, der med ændrede arbejdsrutiner har halveret antallet af infektioner. Det kan være skolelederen, der ved at indføre nye undervisningsmetoder har opnået større disciplin og højere karaktergennemsnit.

Går vi længere tilbage i historien, var det netop innovative embedsmænd som f.eks. Erik Ib Schmidt og fremsynede politikere som Jens Otto Krag, der efter Anden Verdenskrig opbyggede den moderne velfærdsstat og dermed lagde grunden til det Danmark, vi kender i dag – en præstation, som senere blev rangeret som en af efterkrigstidens største ledelsesbedrifter.

Historierne er mange og præsenteres løbende som tankevækkende fritstående anekdoter i dagspresse og tv, men tilsammen repræsenterer de en uvurderlig viden og ressource – forudsat at eksemplerne på best practice omsættes til fremtidens normal practice.

Produktivitetskommissionen har sat runde tal på det enorme økonomiske potentiale, der skjuler sig bare i den offentlige sektor, hvis den innovative klasses erfaringer blev generel praksis.

Kommissionen skønner i sit sidste arbejdsnotat om produktiviteten i den offentlige sektor, at hvis f.eks. alle kommuner lå på niveau med de bedste i landet, ville det udløse en samlet gevinst på 23 milliarder kr. Alene inden for folkeskolen findes et uudnyttet potentiale på 5,4 milliarder kr., såfremt erfaringerne fra frontløberskolerne gennemføres i alle skoler.

Selv om det er et regneeksempel, viser tallene de store uforløste potentialer. Kommissionen har generelt identificeret mulige produktivitetsgevinster på godt 10 pct. inden for den kommunale og regionale velfærdsservice.

Opskriften er eksemplificeret i række konkrete eksempler, som Mandag Morgen har indsamlet for Produktivitetskommissionen, og som netop viser, at der bag produktivitetsgevinsterne findes en stor gruppe velfærdsledere, som har haft mod og evne til at udfordre de vedtagne regelsæt, brænde igennem bureaukratierne og gå nye veje – til gavn for såvel kvalitet, velfærd som medarbejdere.

I hvilket omfang samme gevinster kan indhøstes i hele den offentlige sektor, er ikke afdækket, men intet taler imod, at der her findes et tilsvarende potentiale. Og det handler ikke om at spare, men om at innovere – om at udvikle nye processer, nye organisations- og ledelsesformer. Alt sammen med det formål at øge kvaliteten for færre midler.

Det nye klassesamfund

Eksemplerne fra såvel det toneangivende eksporterende erhvervsliv som Produktivitetskommissionens rapporter og casesamlinger tegner et billede af et klassedelt dansk samfund.

Klasseskellene handler ikke om sociale forskelle, men evnen til at innovere. Desværre er de innovative klasseskel meget store, og den innovative overklasse meget lille. Den består ikke af de traditionelle og velkendte magthavere, som via deres offentlige positioner som ministre, embedsmænd, direktører i store erhvervsorganisationer, ledere af toneangivende institutioner og medier etc. repræsenterer den traditionelle magtelite, men af et bredt spektrum af de nøglepersoner, der i alle sektorer skaber de resultater, Danmark skal leve af.

Det er dem, der f.eks. har grundlagt en dansk eksport for 1.000 milliarder kr., eller på de indre offentlige linjer har udviklet nye standarder og normer for bedre og billigere velfærd. Det er dem, der forandrer samfundet og er med til at forsikre fremtiden. Det er de reelle magthavere.

Tilbage står at indkredse omfanget og profilen af den innovative klasse i Danmark. Det er indlysende svært. Men et generelt skøn siger, at den øverste innovationsklasse – på niveau med de personligheder, der har skabt og drevet de store eksportsucceser, samt de fremmeste nytænkere i den offentlige sektor – næppe overstiger 1.000 personer. Skønnet skal tages med alle mulige forbehold. Men om det er et eller flere tusinde, er ikke afgørende. Det afgørende er, at deres resultater og erfaringer udbredes hurtigt og præcist til det øvrige samfund.

Den opgave vil Mandag Morgen engagere sig i. Det er baggrunden for, at Mandag Morgen fra i dag indleder jagten på den innovative klasse. Alt sammen for at give svaret på det centrale spørgsmål: Hvem skal Danmark leve af?

Forrige artikel Vær med i jagten på den innovative klasse Næste artikel Ledere har knækket vækstkoden
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.