Hvem skal Danmark leve af?

Danmarks første Eksportkanon fortæller en tankevækkende historie om dansk økonomi og om, hvad vi lever af. 30 af landets dominerende eksportvirksomheder omsætter sammenlagt for 868 milliarder kr., svarende til ca. 50 pct. af Danmarks bruttonationalprodukt.

Tallet beskriver ikke kun en økonomisk succes, men afdækker også en stor sårbarhed – et forhold, der i sidste uge blev understreget af eksportens betydning for den spinkle, men alligevel overraskende vækst i dansk økonomi. Vi er som nation dybt afhængige af få virksomheders præstationer uden for landets grænser.

Skal vi til fulde forstå afhængigheden, må vi nødvendigvis gå bag de udvalgte succeser og analysere, hvad der har skabt dem – hvad er deres fælles dna?

Den umiddelbare konklusion er entydig: Der kan sættes præcise navne og ansigter på de fleste af dem. Hvad ville ISS have været uden en Poul Andreassen? Arla Foods uden Peter Tuborgh? Novo Nordisk uden Mads Øvlisen og Lars Rebien Sørensen? Foss uden Nils Foss? Bestseller uden Holck Povlsen? Grundfos uden Due Jensen? Novozymes uden Steen Risgaard? Haldor Topsøe uden Haldor Topsøe? Lego uden familien Kirk Kristiansen og Jørgen Vig Knudstorp, Henning Larsen Architects uden Henning Larsen? Mærsk Line uden Mærsk McKinney Møller?

Blot for at nævne en række oplagte eksempler.

Det samme billede tegner sig, hvis listen udvides med andre danske erhvervssucceser. Nytænkende, fokuserede, risikovillige, ofte fandenivoldske ledere har drevet udviklingen frem – mennesker med en mission. Dette skal ikke forklejne den indsats, som deres kollegaer og hundredtusindvis af medarbejdere har ydet, og som er en betingelse for at udvikle og konsolidere succeserne. Men det ændrer ikke den kendsgerning, at starten, springbrættet og visionerne i de fleste tilfælde kan føres tilbage til enkeltpersoner.

Den innovative klasse

Selv om de er forskellige og repræsenterer forskellige sektorer, har de som fællestræk en udpræget stærk innovationsevne og tilhører, hvad man kan karakterisere som ”Den innovative klasse”. Se også tekstboks.

Det er den klasse, Danmark skal leve af.

Problemet er blot, at den er for lille – jævnfør hvor få der står bag 90 pct. af Danmarks eksport. Det skaber sårbarhed. Som en af verdens mindste nationer med et af verdens højeste omkostningsniveauer er størrelsen og kvaliteten af vores innovative klasse den vigtigste konkurrenceparatmeter. Uanset hvor mange vækstpakker vi gennemfører, og uanset om selskabsskatten reduceres, skaber det ikke varige gennembrud og tusinder af nye arbejdspladser. Udgangspunktet er, at de samlede vilkår næppe bliver bedre end netop nu. Nye lettelser vil altid blive opslugt af nye udfordringer.

Den innovative klasse

Den transformation, det danske samfund – på linje med andre vestlige nationer – skal gennemføre, bestemmes udelukkende af Danmarks evne til at mobilisere et innovativt lederskab, som på trods af udfordringerne kan sikre den nødvendige vækst og velstand. De største paradigmeskift i danmarkshistorien er drevet frem af stærke personligheder – fra etableringen af andelsbevægelsen og fagbevægelsen til skabelsen af det danske velfærdssamfund og udviklingen af de eksportlokomotiver, der i dag er rygraden i den danske økonomi.

Den omstilling, Danmark nu konfronteres med, har finansminister Bjarne Corydon – efter inspiration fra professor Ove Kaj Petersen – beskrevet som etableringen af konkurrencestaten. Om det er den mest præcise beskrivelse af fremtidens Danmark, skal ikke diskuteres her. Korrekt er det, at Danmark står foran et nyt skelsættende paradigmeskifte med krav om at udvikle en robust og fleksibel samfundsmodel, der på samme tid kan forbedre velfærden og styrke konkurrenceevnen.

Men det rejser uvilkårligt spørgsmålet, om Danmark på tværs i samfundet disponerer over de kompetencer og det lederskab, der kan sikre omstillingen?

Det handler ikke om de bedst mulige rammebetingelser, men dybest set om mindset og entreprenørskab – i såvel den private som den offentlige sektor. Analysen af den danske eksportsektor peger entydigt på, at erhvervslivets innovative klasse er for lille og for smal.

Problemet kan bl.a. aflæses på produktiviteten. Jo større den innovative klasse er, des stærkere er produktiviteten. Den uholdbart svage danske produktivitetsvækst bekræfter alt for tydeligt den danske innovationsklasses beskedne størrelse.

Den innovative udfordring

De toneangivende eksportvirksomheder er anskuelsesundervisning. Ifølge et omfattende forskningsprojekt fra Aarhus Universitet med titlen ”Made in Denmark 2050” er produktiviteten i eksportvirksomhederne 35 pct. højere end i hjemmemarkedserhvervene.

De er tvunget til at tilpasse sig internationale vilkår eller dø, og er med andre ord rollemodellerne for det øvrige erhvervsliv. Deres præstationer demonstrerer, hvor stort et produktivitetsspring (læs: innovationsspring) flertallet af danske virksomheder skal tage for at gøre sig gældende i en fremtid, hvor der ikke længere skelnes mellem hjemmemarkeder og internationale markeder. Alle markeder er pr. definition internationale, og alle virksomheder er tvunget til at efterleve samme krav som eksportens frontløbere.

Udgangspunktet illustreres af tidligere analyser, der viser, at kun 13 pct. af danske virksomheder føler et innovationspres, 33 pct. oplever kun et moderat innovationspres, og 52 pct. oplever overhovedet intet pres.

En rapport udarbejdet af Center for Economic and Business Research på CBS bekræfter problemet. Vi ligger på en beskeden 12.-plads i en oversigt over, hvilke lande der har de fleste innovative virksomheder. Under halvdelen af danske virksomheder har udviklet nye produkter de seneste tre år.

Problemstillingen er desværre ikke af ny dato. Den kan i disse dage fejre 20 års jubilæum. I august-september 1993 formulerede en kreds af fremtrædende nøglepersoner og Mandag Morgen for første gang spørgsmålet ”Hvad skal Danmark leve af?”.

Spørgsmålet var netop aktualiseret af en omfattende kortlægning af Danmarks muligheder for at omstille sig til nye globale vilkår gennem en fokuseret og bredt gennemført vækst- og velstandspolitik. Udgangspunktet var det samme: At Danmark som et veludviklet højomkostningsland ville blive hårdt truet på sin konkurrenceevne og økonomiske vækst.

I dag må vi konstatere, at det ikke er tilstrækkeligt at spørge, hvad Danmark skal leve af, hvis det ikke også følges op af et ”hvem?”. De muligheder, der blev formuleret for tyve år siden, ligner for de flestes vedkommende de forslag, der netop nu drøftes af regeringens vækstteams. Fællesnævneren mellem forslagene fra 1993 og 2013 handler om at opbygge klynger omkring løsningen af en række af samfundets store udfordringer. Det være sig energi, miljø, sundhed, velfærd, fødevarer eller turisme.

Ambitionerne er til at føle på: Danmark skal være Europas maritime centrum, et europæisk vækstcenter inden for udvikling og produktion af bioprodukter, et internatonalt vækstcenter for arkitektur, mode og design, et af de mest attraktive lande i verden for udvikling, test og produktion af velfærdsløsninger, internationalt anerkendt for at medvirke til at løse de store globale udfordringer – for blot at nævne et udvalg af de mål, som de forskellige vækstteams har sat sig. Flotte og rigtige. Der er næppe tvivl om at vi har potentialerne, men kan vi også forløse dem?

Hvem skal vi så leve af?

Hvis det ikke atter en gang skal blive ved planerne og de gode intentioner, skal fokus flyttes fra hvad til hvem: Hvem skal Danmark leve af?

Hvad – og især hvem – skal der til for at sikre, at de mange vækstteams fører til reel vækst?

Svaret ligger i at nytænke fremtidens vækstplaner og visioner. Det er karakteristisk og tankevækkende, at ingen af regeringens vækstteams beskæftiger sig konkret med de ledelses- og kompetencemæssige forudsætninger for at gennemføre ambitionerne. De tages for givet.

Alene af den grund kan det være svært at vurdere sandsynligheden for og troværdigheden af at blive verdens bedste på en række globale vækstmarkeder. Produktivitetskommissionen har omvendt i flere af sine rapporter klogeligt og naturligt beskæftiget sig med kravet til lederskab, hvis produktivitetsproblemerne skal løses.

Kravet må være, at ingen fremtidige planer om ny vækst, velfærd og velstand kan udarbejdes og tages seriøst, hvis ikke netop dette forhold er grundigt belyst. De skal langt mere præcist forholde sig til, hvilke personer og kompetencer der skal være til stede på hvilke tidspunkter.

Hvem skal skabe den forventede vækst? Hvordan sikrer vi, at den nødvendige talentmasse er til stede på det nødvendige tidspunkt? Er vores uddannelsessystem f.eks. gearet til, at vi på samme tid skal være i syv-otte forskellige verdensklasser?

Hvis ikke den form for spørgsmål kan besvares, risikerer visionerne at ende som illusioner. Omsat til dansk politik betyder det bl.a., at en høj innovationsevne er langt vigtigere end en lavere skat – uden at det ene dog udelukker det andet. Det er blot vigtigt at prioritere sine satsninger.

Arbejdet med den danske eksportkanon har afdækket, hvor mange potentielle store eksportvirksomheder der findes i Danmark. I alt 300 forslag blev indsendt, 50 nomineret og 30 udvalgt. Øvelsen afdækkede interessante dele af den innovative underskov, hvor potentialerne skjuler sig.

Men vi mangler den samlede kortlægning af, hvem der driver innovationen, hvilket mindset de repræsenterer – og dermed hvad der skal til for at stimulere det.

De uforløste gevinster

Det er selvsagt svært at sætte tal på størrelsen af erhvervslivets innovative klasse. Den findes ikke kun i store velkendte eksportvirksomheder, men også i små og mellemstore firmaer, ofte med unge iværksættende ildsjæle i spidsen.

Den innovative klasse kan spores i alle dele af samfundet og på alle niveauer, også i den offentlige sektor – det være sig i kommuner, regioner, statsadministrationen og selv blandt politikere. Det kan f.eks. være kommunaldirektøren eller borgmesteren, der har udviklet nye løsninger på sociale udfordringer og skabt øget velfærd for færre penge. Det kan være sygehusledelsen, der med ændrede arbejdsrutiner har halveret antallet af infektioner. Det kan være skolelederen, der ved at indføre nye undervisningsmetoder har opnået større disciplin og højere karaktergennemsnit.

Går vi længere tilbage i historien, var det netop innovative embedsmænd som f.eks. Erik Ib Schmidt og fremsynede politikere som Jens Otto Krag, der efter Anden Verdenskrig opbyggede den moderne velfærdsstat og dermed lagde grunden til det Danmark, vi kender i dag – en præstation, som senere blev rangeret som en af efterkrigstidens største ledelsesbedrifter.

Historierne er mange og præsenteres løbende som tankevækkende fritstående anekdoter i dagspresse og tv, men tilsammen repræsenterer de en uvurderlig viden og ressource – forudsat at eksemplerne på best practice omsættes til fremtidens normal practice.

Produktivitetskommissionen har sat runde tal på det enorme økonomiske potentiale, der skjuler sig bare i den offentlige sektor, hvis den innovative klasses erfaringer blev generel praksis.

Kommissionen skønner i sit sidste arbejdsnotat om produktiviteten i den offentlige sektor, at hvis f.eks. alle kommuner lå på niveau med de bedste i landet, ville det udløse en samlet gevinst på 23 milliarder kr. Alene inden for folkeskolen findes et uudnyttet potentiale på 5,4 milliarder kr., såfremt erfaringerne fra frontløberskolerne gennemføres i alle skoler.

Selv om det er et regneeksempel, viser tallene de store uforløste potentialer. Kommissionen har generelt identificeret mulige produktivitetsgevinster på godt 10 pct. inden for den kommunale og regionale velfærdsservice.

Opskriften er eksemplificeret i række konkrete eksempler, som Mandag Morgen har indsamlet for Produktivitetskommissionen, og som netop viser, at der bag produktivitetsgevinsterne findes en stor gruppe velfærdsledere, som har haft mod og evne til at udfordre de vedtagne regelsæt, brænde igennem bureaukratierne og gå nye veje – til gavn for såvel kvalitet, velfærd som medarbejdere.

I hvilket omfang samme gevinster kan indhøstes i hele den offentlige sektor, er ikke afdækket, men intet taler imod, at der her findes et tilsvarende potentiale. Og det handler ikke om at spare, men om at innovere – om at udvikle nye processer, nye organisations- og ledelsesformer. Alt sammen med det formål at øge kvaliteten for færre midler.

Det nye klassesamfund

Eksemplerne fra såvel det toneangivende eksporterende erhvervsliv som Produktivitetskommissionens rapporter og casesamlinger tegner et billede af et klassedelt dansk samfund.

Klasseskellene handler ikke om sociale forskelle, men evnen til at innovere. Desværre er de innovative klasseskel meget store, og den innovative overklasse meget lille. Den består ikke af de traditionelle og velkendte magthavere, som via deres offentlige positioner som ministre, embedsmænd, direktører i store erhvervsorganisationer, ledere af toneangivende institutioner og medier etc. repræsenterer den traditionelle magtelite, men af et bredt spektrum af de nøglepersoner, der i alle sektorer skaber de resultater, Danmark skal leve af.

Det er dem, der f.eks. har grundlagt en dansk eksport for 1.000 milliarder kr., eller på de indre offentlige linjer har udviklet nye standarder og normer for bedre og billigere velfærd. Det er dem, der forandrer samfundet og er med til at forsikre fremtiden. Det er de reelle magthavere.

Tilbage står at indkredse omfanget og profilen af den innovative klasse i Danmark. Det er indlysende svært. Men et generelt skøn siger, at den øverste innovationsklasse – på niveau med de personligheder, der har skabt og drevet de store eksportsucceser, samt de fremmeste nytænkere i den offentlige sektor – næppe overstiger 1.000 personer. Skønnet skal tages med alle mulige forbehold. Men om det er et eller flere tusinde, er ikke afgørende. Det afgørende er, at deres resultater og erfaringer udbredes hurtigt og præcist til det øvrige samfund.

Den opgave vil Mandag Morgen engagere sig i. Det er baggrunden for, at Mandag Morgen fra i dag indleder jagten på den innovative klasse. Alt sammen for at give svaret på det centrale spørgsmål: Hvem skal Danmark leve af?

Forrige artikel Vær med i jagten på den innovative klasse Næste artikel Ledere har knækket vækstkoden

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.