Skarpt højresving i Holland

Hollænderne drejede skarpt til højre ved valget i sidste uge, hvor den liberale partileder Mark Rutte og Frihedspartiets Geert Wilders blev de store sejrherrer.

Højredrejningen var ventet, omend  meningsmålingerne undervurderede Wilders og gav Rutte for lang snor. Forklaringen er formentlig, at mange vælgere har været tilbageholdende med at fortælle meningsmålingsinstitutterne, at de ville stemme på den anti-islamiske Wilders – noget, man også kunne iagttage med Dansk Folkeparti herhjemme.

Det er første gang i hollandsk historie, at det liberale parti er blevet det største. Det bliver nu op til den borgerlig-liberale Rutte, der er gået til valg på en skrap økonomisk hestekur kombineret med skattelettelser, at danne en koalitionsregering. Det kan blive vanskeligt. Mest taler for en ren højreregering med Frihedspartiet og valgets store taber, de kristelige demokrater, men de tre partier fik kun lige akkurat flertal i parlamentet. Se figur.  Det er et betydeligt risikomoment i betragtning af, at Frihedspartiets nye gruppe stort set består af ubeskrevne folk.

Økonomi har været et hovedemne under valgkampen, hvor en række partier bl.a. er blevet enige om at hæve pensionsalderen fra 65 til 67 år. Det har fået mange iagttagere til at dømme værdipolitikken ude – og Wilders stjerne som faldende. Når det ikke holdt stik, kan det ses som tegn på, at den fordelingspolitiske og den værdipolitiske dagsorden ikke er et enten-eller, men et både-og. Selvom de to dagsordener kan dominere skiftevis, er begge permanente faktorer i den politiske holdningsdannelse.