Skolen er første stop i Vestagers tillidsreform

Lærerne er havnet i konflikt for at undgå mere kontrol med deres arbejdstid, men nu siger økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager, at regeringens folkeskolereform netop viser lærerne og skolelederne mere tillid på en række områder. Hun afviser kritikken af, at reformen trækker ud – tværtimod er den i fuld sving. Folkeskolen er det første store element i regeringens omfattende tillidsreform, der skal fjerne bureaukrati og kontrol fra de offentligt ansattes hverdag. Næste etape bliver lovgivningen om dagtilbud og ledige, der skal kulegraves før sommer.

Jens ReiermannTorben K. Andersen

Mens opmærksomheden har samlet sig om den aktuelle lærerlockout og slaget om, hvem der skal bestemme over lærernes arbejdstid, har debatten overset den del af regeringens folkeskolereform, der handler om at give skolelederne og lærerne ude på de enkelte skoler større frihed. Frihed til at tilrettelægge undervisningen i skolerne, så den lever op til et sæt af nationale målsætninger for skolen.

Det siger økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager i et interview med Mandag Morgen. Den radikale leder peger konkret på, at regeringens skolereform lægger op til at forenkle elevplaner, kvalitetsrapporter og afgangsprøver. Også reglerne om fritagelse af undervisning i kristendom og sammensætning af skolebestyrelser skal gøres mere enkle. Desuden skal loftet over daglig undervisningstid afskaffes. Regeringens folkeskolereform indeholder i alt 15 forslag til forenklinger, der er med til at gøre den til den første store test-case i regeringens bebudede tillidsreform af det offentlige. Se figur 1.

[graph title="Nye mål for en enklere folkeskole" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/af09e-jre_fig01_reform_af_folkeskole.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/f6682-jre_fig01_reform_af_folkeskole.png" text="Regeringens folkeskolereform indeholder en lang række forslag til regelforenklinger."]Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning. [/graph]

Margrethe Vestager erkender, at talrige regler og procedurekrav i dag hindrer skoleledere og lærere i at udnytte ressourcerne bedst muligt. Derfor skal folkeskolen fredes for nye politiske initiativer, når lockouten er slut, og når regeringen har landet skolereformen. Så skal de enkelte skoler have tid til at omstille sig og udnytte den større frihed.

”Det nytter ikke noget, at vi som politikere hele tiden løfter låget for at se, om der skal skrues op for varmen, hældes mere vand på eller puttes lidt flere krydderier i gryden. Vi skal beholde låget på og have hænderne på ryggen, så de nye rammer om en meget mere decentral skole med et større ledelsesrum kan blive gjort til virkelighed. Derfor skal der være en reformpause, når vi forhåbentlig snart får lavet en folkeskolereform,” siger Margrethe Vestager.

Opgøret med detailstyring er i gang

Rygterne om tillidsreformens død er i det hele taget stærkt overdrevne. Og Vestager afviser den seneste tids kritik af, at tillidsreformen trækker i langdrag.

Folkeskolen er blot første stop. Område for område er regeringen i gang med en kæmpe modernisering og forenkling af den offentlige sektor, som skal give ledere og medarbejdere i velfærdssamfundets frontlinje langt større frihed til selv at løse opgaverne.

Som med skolen er regeringen i fuld gang med at gennemgå andre af de store klassiske velfærdsområder, såsom børnepasning, beskæftigelsesindsatsen samt området for udsatte voksne og handicappede. Paragraf for paragraf skal der skrues ned for den statslige styring af detaljerne, luges ud i proceskrav og vises større tillid til ledere, pædagoger, lærere og andre af velfærdssamfundets kernetropper. 

Lykkes projektet, vil det i givet fald være første gang i 30 års politisk indsats. Skiftende regeringer – lige fra Schlüter og Nyrup til Fogh og Løkke – har siden 1980’erne lavet talrige initiativer i forsøg på at rydde op i bureaukratiet og luge ud i reglerne. Men hver gang uden den store succes. Derfor har den offentlige sektor aldrig haft flere regler end i dag, mener Margrethe Vestager, som står i spidsen for regeringens tillidsreform.

”Erfaringerne fra skiftende regeringer har vist, at når man har fundet en masse irriterende regler, så er der alligevel altid nogle, som lige præcis elsker de enkelte regler. Den er jo sød, og man kan aldrig vide, om man får brug for den. Det er ligesom mit skab derhjemme, der er fuld af vaser. Jeg smider heller aldrig vaser ud. For tænk nu, hvis jeg fik en buket, der lige præcis passede til en af vaserne. Men det er ikke noget godt princip. Og derfor bliver vi nødt til at gå anderledes til værks denne gang,” siger Vestager.

Hun har derfor i et omfattende styringseftersyn sat embedsfolk i gang med at se de store velfærdsområder i helikopterperspektiv for at finde ud af, hvorvidt de enkelte regler på området understøtter de politiske mål. Her er der tale om en form for omvendt bevisbyrde, hvor de regler, der ikke kan forklares, heller ikke skal bevares.

”Vi stiller det ret banale spørgsmål: Hvad er målet med at løse det her? Og hvad er det, vi gerne vil opnå? Når vi ved, hvad vi gerne vil opnå, kan vi også blive mere skarpe på, om den styring, vi har for at opnå målet, er tilstrækkelig, for lille eller for stor. En af grundene til, at vores samfund fungerer så godt, som det gør, er, at vi har en meget høj grad af tillid til hinanden. Derfor vil vi – lovforslag efter lovforslag – tage procesregler væk for at give plads og vise tillid til ledelse. Og derfor ruller vi også de mange frikommuneforsøg ud i så stor skala som muligt,” siger Margrethe Vestager.

Leret ud af loven

Dagpasning er det første konkrete område, som er blevet gennemgået paragraf for paragraf i regeringens styringseftersyn. Det er sket i et tæt samarbejde mellem ministerier og repræsentanter for både KL og de enkelte kommuner, der i praksis løfter opgaven med børnepasningen. 

Parterne har først udpeget særligt byrdefulde dele af lovgivningen, og dernæst har de udarbejdet forslag til ny og mere enkel lovgivning. Målene skal tydeliggøres, så sammenhængen mellem børnehave og skole styrkes, ligesom der skal luges ud i de konkrete krav. Også de mange vejledninger på området gennemgås og vejes på en guldvægt.

”Tag nu bare den daginstitution, mine børn går i. Den blev oprettet for over 100 år siden af en dame, som ikke kunne holde ud at se på, at ungerne stod fastspændte i deres tremmesenge, mens deres mødre gik på arbejde på Sojakagefabrikken. Dengang talte man ikke om normeringer. Nu har vi så en lovgivning, hvor man f.eks. kan læse i bemærkningerne, at ler skal indgå som en del af planen om læringsudvikling. Måske vi burde besinde os en smule mere på, hvad formålet egentlig er med at passe børnene i dagtimerne,” lyder Vestagers opfordring.

Forårets anden store "operation regeloprydning" sætter lovgivningen for forsikrede ledige under lup. Også her er de mest byrdefulde dele af lovgivningen blevet udpeget, mens arbejdet med at tydeliggøre mål og luge ud i de mere detaljerede krav er i fuld gang.

På de to meget forskellige områder – dagpasning og indsatsen over for forsikrede ledige – håber regeringen at kunne præsentere en slags minireformer op til forhandlingerne med kommunerne om økonomien for næste år, som finder sted i næste måned.

Det tredje område i regeringens afbureaukratisering bliver lovgivningen om udsatte voksne og voksne med handicap. På lidt længere sigt er det planen at udbrede indsatsen til alle velfærdsområder. Det kan bl.a. betyde, at lovgivning på fødevare- eller miljøområdet bliver kulegravet efter sommerferien.

”Der er lagt en plan for, hvordan vi kommer igennem alle områder,” siger Vestager.

Mere tillid i folkeskolen

Folkeskolereformen er et eksempel på denne nye form for tillidsstrategi, hvor ledere og medarbejdere får større frihed til at styre efter nogle konkrete mål.

Regeringen har i sit reformudspil opstillet tre nationale mål for folkeskolens udvikling og en række konkrete måltal, som skoleledere og lærere skal styre efter, samtidig med at de får større frihed til at løse opgaverne.

For det første skal folkeskolen udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. For det andet skal folkeskolen mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Og for det tredje skal tilliden og trivslen i folkeskolen styrkes, bl.a. gennem respekt for professionel viden og praksis.

De enkelte nationale mål har samtidig en række konkrete måltal – eksempelvis at mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test, at andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år, og at elevernes trivsel skal øges.

Tanken er, at de lokale politikere, skolelederne og de enkelte lærere ude i klasselokalerne fremover skal styre mere efter mål og resultater og mindre efter proceskrav og detailregulering.

Det er den samme filosofi, der bliver lagt til grund for regeringens styringseftersyn af de øvrige velfærdsområder.

”Jeg forsøger ikke at give nogen den illusion, at der fremover ikke længere vil være et element af styring og kontrol. Men vi tager overstyringen væk. Og jeg tror, der kan brede sig en større erkendelse af, at kontrol er godt, men tillid er billig. Kontrol koster masser af penge og især masser af tid. Man skulle næsten tro, at kontrol var noget, som ringbindsfabrikanterne havde sat i verden, da der gennem årene er blevet produceret hyldemeter af rapporter, som ikke har haft konkret indflydelse på det, som rent faktisk er foregået,” siger ministeren.

Afviser kritik fra Carl Holst

Mange politikere har haft et indtryk af, at regeringens tillidsreform var en slags Big Bang, der én gang for alle skulle rydde op i bøvl og bureaukrati. Men det er ikke tilfældet. Tillidsreformen er en løbende proces.

”Vi vil aldrig komme til at se tillidsreformen som noget konkret, ligesom en skål med frugt på bordet eller to skefulde sukker på en portion havregryn om morgenen. Det karakteristiske ved reformen er måden, vi gerne vil modernisere den offentlige sektor på i form af tillid, faglighed, ledelse og fokus på de resultater, vi gerne vil opnå,” siger ministeren.

Senest har næstformanden i Danske Regioner, regionsrådsformand Carl Holst, efterlyst et svar på, hvad der er blevet af regeringens visioner om en tillidsreform. Han har selv stillet sig i spidsen for en kampagne mod unødvendige regler i Region Syddanmark sidste efterår for at bakke op om regeringens planer om at luge ud i regeltyranniet. Regionens kampagne ”Stop regelrytteriet” resulterede i 190 forslag, som regionen nu arbejder videre med at føre ud i livet.

”Men hvad blev der af selve tillidsreformen og hele afbureaukratiseringsøvelsen? Jeg har forgæves surfet rundt på siden (Modernisering.nu, red.) uden at finde et eneste eksempel, der vil give mere ansvar til de faglige medarbejdere i den offentlige sektor. Alle de fine ord om at give sygeplejersker og læger mindre dokumentation, færre regler og mere tillid er som forsvundet i den blå luft,” konkluderede Carl Holst for nylig i et blogindlæg i Børsen.

Margrethe Vestager afviser dog kritikken.

”Jeg er sikker på, at Carl Holst kan lave en tillidsreform i sin egen region. For selv om der er en sundhedsopgave, vi har en Sundhedsstyrelse og et regelværk, så er der stadig et rum, hvor regionen har et ansvar for at tilrettelægge opgaven, evalueringen, ledelsesrummet og kvalitetskontrollen,” siger hun.

Antorini er et dårligt eksempel

Margrethe Vestager erkender dog, at hun gennem årene selv har været med til at indføre detaljeret lovregulering, og at hun selv og andre ministerkolleger skal blive bedre til at holde igen på lovmøllen og ikke indføre nye regler, så snart et problem bliver taget op i medierne.

”Det er politikere på alle niveauer, som kan holde spejlet op for sig selv, og måske kan vi også starte her hos os selv,” som Vestager udtrykker det. Hun fremhæver socialminister Karen Hækkerup som et eksempel på, hvordan en minister har haft succes med at tackle meget vanskelige og dybt tragiske sager om bl.a. overgreb på børn.

”I stedet for straks at hoppe op på Folketingets talerstol og true med indgribende procesregler, når hun skal håndtere meget vanskelige og komplicerede sager om børn, så beder hun i stedet om at få en redegørelse for, hvad der er sket. De mennesker, som har ansvaret, må jo kunne fortælle, hvad der er sket. Og hvis det så rejser yderligere spørgsmål, kan hun bede nogle uafhængige folk om at se på området,” siger Vestager.

Et andet eksempel er børne- og undervisningsminister Christine Antorini. Hun blev tidligere på ugen spurgt af MetroXpress, hvad hun ville gøre for at komme det store fravær blandt HF-studerende til livs. Avisen kunne dokumentere, at det gennemsnitlige fravær blandt HF-studerende ligger på mellem 10 og 27 pct.

Antorini kaldte tallene for ”foruroligende” og mente, at de enkelte ledere skal tage fat om problemet. Men samtidig tilføjede hun, at hun vil drøfte med lederforeningen, om fravær skal indberettes til ministeriet.

Det er lige præcis den form for øget kontrol og detailregulering, som Margrethe Vestager vil til livs.

”Det er netop den slags, vi forsøger at bekæmpe. En af vores primære opgaver som politikere er jo at lave regler. Det er ikke at undgå at lave regler. Derfor handler det også om at forandre den politiske kultur,” siger Vestager.

Omtalte personer

Manu Sareen

Forfatter, fhv. minister & MF (R)
socialpædagog (1997), konfliktmægler (2003)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu