Skriften på væggen
Valgkampen synes nærmest afgjort på forhånd. Oppositionen har et stort forspring i meningsmålingerne, og statsminister Lars Løkke Rasmussen har ikke en klar vinderstrategi eller masterplan, der kunne give blå blok nyt momentum.
Det står næsten malet i Løkkes ansigt, at han har set skriften på væggen. Det Konservative Folkeparti står til et historisk dårligt resultat på under 5 pct. og lider under Liberal Alliances annonce-bombardement i medierne. Imens kan S-SF og ikke mindst Helle Thorning-Schmidt sole sig i succes. Heller ikke den påtvungne regeringsrokade, der sendte Birthe Rønn Hornbech og Tina Nedergaard ud i kulissen, har vendt den lange trend i meningsmålingerne. De mange borgerlige tvivlere bliver svære at få til at stemme, for de synes grebet af samme metaltræthed som regeringen selv.
Vil du have adgang til Mandag Morgen?
Analytisk journalistik om samfundets omstillinger – og hvordan de former fremtiden.




