I skyggen af skolereformen: It ind i alle folkeskolens fag

Ud med blyanten og ind med computeren. It og digitale løsninger skal tænkes ind i alle fag i folkeskolen. Den normale klasseundervisning skal kombineres med onlineundervisning, afgangsprøver skal fremover foregå digitalt i langt større omfang end i dag, og lærere skal efteruddannes for at blive bedre til at undervise digitalt. Den nye folkeskolereform og forskellige initiativer kan sikre et gennembrud for it i skolen. DI vil starte en folkebevægelse for at gøre it til den fjerde færdighed, på linje med at læse, skrive og regne.

Torben K. Andersen

Mens politikere og medier har haft stort fokus på aktivitetstimer, heldagsskole og lærernes arbejdstid i forhandlingerne om den nye folkeskolereform, har it i folkeskolen nærmest ikke været nævnt med et ord. Men sagen er, at de danske skoleelever skal indstille sig på i højere grad at skifte blyanten ud med computere, tablets og smartphones.

Efter mange års debat ser det nemlig endelig ud til, at it og digitale læremidler vil få en langt mere central rolle i fremtidens folkeskole. Den kommende skolereform, samt en række forskellige initiativer, som børne- og undervisningsminister Christine Antorini sideløbende har sat i søen, vil betyde, at it og digitale løsninger skal tænkes ind i alle fag i folkeskolen.

Afgangsprøver skal fremover foregå digitalt i langt større omfang end i dag. Flere lærere skal efteruddannes for at blive bedre til at undervise digitalt. It-didaktikken på læreruddannelserne skal styrkes. Den normale undervisning og gruppearbejde skal kombineres med onlineundervisning. Og de dygtigste it-brugere i skolerne skal i højere grad hjælpe lærerne med at undervise, da mange af dem reelt er på et højere niveau end de voksne undervisere.

[quote align="right" author="Børne- og undervisningsminister Christine Antorini"]Vi har et klart mål om, at it skal være en integreret del af undervisningen i alle fag[/quote]

Både skoleledere og lærere skal blive bedre til at netværke for at få de gode eksempler på it i undervisningen til at brede sig. De nye digitale muligheder skal også give lærerne bedre mulighed for at differentiere undervisningen, så de stærkeste elever kan blive mere udfordret, mens elever med særlige behov kan blive mere inspireret til nye måder at lære på.

Penge bliver ikke brugt

Desuden har regeringen afsat en pulje på 500 millioner kr. frem mod 2015 til at styrke børn og unges it-kompetencer. Hovedparten af pengene skal bruges til indkøb af digitale læremidler, og kommunerne har forpligtet sig til at medfinansiere et tilsvarende beløb, så det samlede beløb når op på 1 milliard kr. Derudover skal kommunerne foretage betydelige investeringer af tilsvarende størrelse frem mod 2015 for at sikre den nødvendige it-infrastruktur med tilstrækkelig kapacitet og adgang til en computer for de elever, der ikke selv kan medbringe en.

Umiddelbart kan den ene milliard kroner fra stat og kommuner synes at være et beskedent beløb, i betragtning af at der er 700.000 elever i folkeskolen og ca. 42.000 undervisere. Men sidste år formåede kommunerne ikke at bruge årets pulje på 50 millioner kr. Derfor er op imod 20 millioner kr. overført til dette års pulje, som i forvejen var på 80 millioner kr. og dermed løber op i knap 100 millioner kr.

Og børne- og undervisningsminister Christine Antorini mener, at de mange forskellige initiativer vil løfte it i folkeskolen betydeligt de kommende år.

”Vi har et klart mål om, at it skal være en integreret del af undervisningen i alle fag. Der skal samtidig ske et it-kompetenceløft af ledere, lærere og pædagogisk personale. Vi har sammen med KL og Skolelederforeningen etableret et netværk for digital forandringsledelse i folkeskolen, som jeg har store forventninger til, og hvor rigtig mange kommuner og skoleledere deltager. Og vi er desuden i gang med at undersøge, hvordan vi kan klæde lærerne bedre på til at arbejde pædagogisk og didaktisk med it,” siger ministeren.

Stort potentiale

Mens politikernes fokus har rettet sig mod aktivitetstimer, heldagsskole og lærernes arbejdstid i den nye folkeskolereform, har der ikke været særlig meget opmærksomhed om it og digitale læremidler i folkeskolen. Og det på trods af, at den øgede anvendelse af it i folkeskolen rummer et enormt økonomisk og fagligt potentiale, der for alvor kan klæde danske børn og unge på til den globale virkelighed.

[quote align="left" author="Lars Monrad-Gylling, adm. direktør i KMD"]Skal vi gå fra pilotprojekter til fuld skala, er der behov for nogle klare mål for udbredelsen og anvendelsen af digitale læremidler[/quote]

Førende globale tænkere, konsulentfirmaer og investeringsbanker forudser, at det globale marked for e-learning vil eksplodere de kommende år, og at de nye digitale muligheder vil komme til at ændre vores opfattelse af undervisning på en måde, som er svær at overdrive.

Bare i løbet af de sidste to år er der sket en dramatisk eksplosion i omfanget af gratis onlinekurser med professorer fra nogle af verdens mest prestigefyldte elite-universiteter, såsom Harvard, Stanford og Princeton. Nogle onlinekurser har over 100.000 studerende, som det ville tage en professor flere hundrede år at undervise, hvis det skulle ske i auditoriet.

Alene i Europa skønnes der i dag at være mindst 3.000 e-learningselskaber, og Danmark anses i international sammenhæng for at være langt fremme på området. Det globale marked nåede sidste år en omsætning på 91 milliarder dollar – svarende til næsten 520 milliarder kr. – og det vil ifølge Ibis Capital, der er en London-baseret investeringsbank, vokse med 23 pct. om året frem til 2017, mens udgifterne til uddannelse generelt kun stiger med 7 pct.

Lande som USA, Storbritannien, Indien, Sydkorea og Estland er blandt de frontløbernationer, der på forskellige måder eksperimenterer med at lære folkeskoleelever noget så nørdet som at programmere, i håb om at skabe fremtidens digitale innovatører.

Elever skal hjælpe lærerne

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini nedsatte allerede sidste år en særlig it-rådgivningsgruppe, der skulle guide hende om, hvordan langt flere børn og unge samt lærere og pædagoger kan blive bedre til at udnytte de mange nye digitale læringsmuligheder.

Men anbefalingerne fra Antorinis ekspertgruppe druknede nærmest i medietornadoen, der hvirvlede omkring forårets lockout på skolerne.

En stor del af rådgivningsgruppens anbefalinger sigter på at løfte lærernes it-kompetencer. Gruppen foreslår bl.a. at bruge penge på efteruddannelse til at opkvalificere undervisere på alle niveauer både i grundskolen og på læreruddannelsen. Lærerne skal på kursus – også onlinekurser – for at sikre en større grad af videndeling om digitaliseret undervisning. Et korps af læringskonsulenter skal ud på de enkelte skoler for at hjælpe lærere i gang med it-baserede undervisningsforløb. It-didaktikken på læreruddannelsernes forskellige fag og tværfaglige projekter skal også styrkes. Og der skal etableres netværk – både blandt skoleledere og lærere – for at klæde dem bedre på til fremtidens it-læring, og så de kan fungere som en slags ambassadører, der kan formidle ideer og best practice ud til alle skoler. Se tekstboks.

Eksperternes anbefalinger

Sidste år nedsatte børne- og undervisningsminister Christine Antorini en it-rådgivningsgruppe, der skulle inspirere og rådgive hende om, hvordan børn og unge samt lærere og pædagoger kan drage større nytte af de muligheder, som it og digitale læremidler giver.

Rådgivningsgruppen, med rektor for IT-Universitetet i København Mads Tofte i spidsen, anbefalede bl.a:

Kompetenceløft og netværk

  • Efteruddannelsesmidler til opkvalificering af undervisere på alle niveauer både i grundskolen og på læreruddannelsen.
  • En styrkelse af it didaktisk i læreruddannelsens fag og tværfaglige projekter og udvikling af nye design for praksisnær kompetenceudvikling.
  • Etablering af et skoleledernetværk med fokus på digital forandringsledelse.
  • Dannelse af nationale/regionale netværk, så lærere med gode faglige kompetencer kan bringe deres viden mere i spil.
  • Et korps af konsulenter, der skal hjælpe med bl.a. at udvikle og afprøve it-baserede undervisningsforløb.

It i undervisningen

  • Den digitale adgang til læringsmål, læringsressourcer og opfølgning bør være tilgængelig alle steder.
  • Inden 2014 skal der udvikles mindst én digital platform, hvor alle kvalificerede digitale og tilgængelige læremidler og læringsressourcer er til rådighed.
  • Teknologiske støtteværktøjer i form af bl.a. læse- og skriveteknologi såsom oplæsning og ordforslag bør være til rådighed for alle elever og lærere i alle fag.
  • På baggrund af den eksisterende viden om it og undervisningsdifferentiering bør der ske en udvikling på langt sigt af responsive og dialogskabende læremidler.

Folkeskolens afsluttende prøver og nationale test

  • Folkeskolens afsluttende prøver bør afspejle intentionerne i Fælles Mål og Faghæfte 48 om it-integration i faget, og it-krav samt it- og mediekompetencemål bør være synlige i prøverne og i prøveforlæggene.
  • De nationale test bør helt fra 3. klasse vise intentionerne om it-integration i Fælles Mål og Faghæfte 48.


Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning.

Flere af gruppens anbefalinger er ved at blive ført ud i livet i den nye folkeskolereform eller som selvstændige initiativer, der kører parallelt med reformen.

Christine Antorini forventer, at de nye digitale muligheder skaber helt nye rollefordelinger mellem lærere og elever, da mange unge er superbrugere og kan hjælpe lærerne med at bruge it i undervisningen.

”Vi ser i dag en udvikling, hvor alle børn og unge bruger it som en naturlig del af deres hverdag. Den udvikling skal vi styrke i folkeskolen. Et godt eksempel er de digitale patruljer, som Danske Skoleelever har været med til at oprette på nu 93 skoler. De digitale patruljer viser, at børn og unges it-kompetencer kan bruges konstruktivt i skolen og i nye roller mellem elever og lærere,” siger Antorini.

Industrien presser på

Mens politikerne i Folketinget i disse dage er ved at samle de sidste brikker til den store folkeskolereform, presser industrien på for at få børn og unge i skolen til at blive superbrugere af it.

KMD’s administrerende direktør, Lars Monrad-Gylling, mener, at danske børn og unge har gode forudsætninger for at blive en slags it-pionerer. Men han efterlyser mere forpligtende målsætninger for udbredelse af it i folkeskolen.

”Teknologien er langt fremme, og der også rigtig mange gode pilotprojekter rundt omkring på danske skoler. Men skal vi gå fra pilotprojekter til fuld skala, er der behov for nogle klare mål for udbredelsen og anvendelsen af digitale læremidler og digitale læringsplatforme. Der kan f.eks. laves et bindende mål om, at senest i skoleåret 2015/16 skal undervisningen i udskolingen i fag som dansk, matematik, engelsk og naturfag være baseret på digitale læremidler og læringsplatforme. Det vil også være et klart signal til alle os aktører i sektoren om at investere i området, da der nu bliver et marked,” siger Lars Monrad-Gylling.

Han forestiller sig, at disse bindende mål kan blive en del af de årlige økonomiaftaler mellem regeringen og kommunerne.

DI: Så vigtigt som at læse og regne

Dansk Industri går et skridt videre og vil starte en ”folkebevægelse” blandt lærere og skoleledere for at få it langt mere udbredt i skolen.

Målet er ifølge branchedirektør Tom Togsverd fra ITEK, der er et branchefællesskab i DI for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation, at digital dannelse og it-tænkning skal gennemsyre alle fag i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne.

”Vi skal have tænkt digitalisering ind som en fjerde færdighed, på samme måde som at læse, skrive og regne. Vi skal have fokus på digital dannelse og ikke bare it-tekniske kompetencer, som hurtigt kan blive forældede. Det vil være en helt ny måde at se verden på,” siger Tom Togsverd.

Han er stærkt inspireret af den britiske professor Simon Peyton Jones, der er forskningsleder ved Microsoft Research Cambridge. Professoren startede en folkebevægelse i Storbritannien for tre år siden under navnet Computing at School (CAS) for at få digital dannelse bragt ind i grundskolen.

[quote align="left" author="Tom Togsverd, direktør i ITEK"]Det kan godt være, at vi skal op på nogle ølkasser rundt omkring i landet for sammen med lærere og skoleledere på de enkelte skoler at få det til at brede sig som ringe i vandet[/quote]

Første trin bestod i at formulere en slags white-paper om det digitale læringsindhold – digital literacy. Næste trin bestod i at involvere lærere, skoleledere og politikere. Det har nu betydet, at der er skabt 61 såkaldte CAS-hubs over hele Storbritannien, hvor lærere og undervisere mødes for at dele ideer og udvikle den digitale undervisning. Og nu har den britiske regering indarbejdet digital dannelse som national politik for den offentlige grundskole.

”Jeg foreslår, at vi starter en tilsvarende folkebevægelse i Danmark, hvor vi formulerer en dansk udgave af det digitale dannelsesindhold. Det kan godt være, at vi skal op på nogle ølkasser rundt omkring i landet for sammen med lærere og skoleledere på de enkelte skoler at få det til at brede sig som ringe i vandet. Men nu har vi brugt meget energi gennem årene på at tale med undervisningsministeren, borgmestre og skoleledere for at fremme it i folkeskolen – altså top-down. Det er måske meget vigtigere at køre det som en bottom-up. For hvis de kan gøre det i England, kan vi også gøre det i Danmark,” siger Tom Togsverd.

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini roser det nye forslag fra DI.

”Det er en spændende tanke med en folkebevægelse for digital dannelse. Det lyder lidt som den ide, it-rådgivningsgruppen har foreslået, og som jeg støtter, om at der skal laves regionale og nationalt netværk, der kan udbrede de gode erfaringer, man har ude på skolerne. Men der er ingen tvivl om, at vi skal have lærerne og eleverne mere på banen i denne proces,” siger Christine Antorini.

Omtalte personer

Christine Antorini

Sygeplejerske-studerende, fhv. adm. direktør, Life Fonden
cand.comm. i offentlig forvaltning (Roskilde Uni. 1994)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu