Slå vækst-automatpiloten fra

4 ud af 5 i ny MM-undersøgelse sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt Danmark befinder sig i en vækstkrise. I stedet efterspørger de en mere nuanceret debat om, hvilken vækst det mere præcist er, samfundet skal stræbe efter.

Har Danmark en vækstkrise?

Afgjort ”ja”, hvis man med vækst mener BNP. Og afgort ”ja”, hvis væksten i Danmarks BNP i dag sammenlignes med væksten før den globale finanskrise i 2008 – samt med udviklingen i vores nabolandes BNP.

Det er den sammenligning, der, indtil videre, har præget den danske vækstdebat. Og det er den, som driver det politiske arbejde med at udvikle rammer for Danmarks fremadrettede vækst og velfærd.

Men debatten er alt for unuanceret. Det viser en rundspørge om vækst, Mandag Morgen har foretaget blandt knap 4.000 politikere, erhvervsledere, iværksættere og eksperter inden for økonomi og bæredygtighed. Se tekstboks.

Sådan har vi gjort

De peger på, at BNP er et ufuldstændigt sigtepunkt for erhvervs- og vækstpolitikken. Og de savner en debat om, hvad det mere præcist er, Danmark som samfund skal stræbe efter at få til at vokse.

Som direktør i Fonden Vita Bertil Michael Mahs konstaterer: ”Det er en vanskelig debat, da begrebet vækst trænger til en "rensning/vask", således at alle forstår, hvad begrebet egentlig betyder. Hvad er det for en vækst, vi taler om? Vækst for hvem og vækst med hvilket formål?”

Bertil Michael Mahs er en ud af i alt 3.738, der har svaret på rundspørgen. Og hans holdning til, at vækstbegrebet trænger til en ”rensning”, deles af mange.

Således er over 80 procent i Mandag Morgens rundspørge forbeholdne over for at tale ”vækstkrise”, selvom praktisk talt alle erkender, at Danmarks BNP i dag vokser mindre end før finanskrisen og mindre end vores nabolandes. Kun knap hver femte erklærer sig ”helt enige” i, at Danmark overvejende er i vækstkrise. Se figur 1.

Irene Greve, journalist og stifter og leder af enkeltmandsvirksomheden Current Productions er blandt de 45 procent, der kun erklærer sig ”delvist enig” i, at Danmark er i vækstkrise:

”Vi trænger til en ny definition af begrebet ’vækst’, der i min optik i dag anvendes med en gammeldags reference til industrisamfundet. Den reelle vækst, vi har brug for, er ikke nødvendigvis baseret på kvantitet, men kan i lige så høj grad være kvalitetsorienteret. Altså – en form for horisontal vækst i stedet for en vertikal. Derfor har vi behov for en diskussion om, hvad slags vækst vi ønsker – deraf følger hvor og hvordan den skal være,” forklarer hun.

Hvilken vækst er i krise?

Figur 1 | Forstør   Luk

Størstedelen af respondenterne i Mandag Morgens rundspørge er ikke ubetinget enige i, at Danmark er i ”vækstkrise”. Men de savner en mere nuanceret vækstdebat.

Note: Procent af 3.738 besvarelser. Kilde: Mandag Morgen.

Ifølge professor på CBS, Peer Hull Kristensen, der også kun erklærer sig ”delvist enig” i, at Danmark befinder sig i en vækstkrise, er netop kvalitet frem for kvantitet nøgleordet for at få vækstdebatten – og væksten – ind på rette spor:

”Danmark har i forhold til sin størrelse måske nogle af de bedste virksomheder til at lave kvalitativ i stedet for kvantitativ vækst gennem kontinuerlig forbedring af energieffektive produkter, serviceydelser, som forbedrer kvalitet hos kundevirksomheder og institutioner. De opererer internationalt, så Danmark har en stor vækst i bruttonationalindkomsten (BNI, red.). Desværre har vi en regering og stat, som tror, vækst bør bestå i stigende BNP – og derfor laver politik, der ikke understøtter virksomhedernes vækstform,” uddyber han.

Politikere er afkoblet fra befolkningen

Særligt tre begrundelser for, hvorfor Danmark mere eller mindre er i vækstkrise, går igen på tværs af den bredt sammensatte respondentgruppe. Det er mangel på investeringer i innovation, mangel på lederskab og mangel på risikovillighed. Se figur 2.

Der er dog en interessant forskel på, hvad de forskellige respondentgrupper fremhæver som de vigtigste årsager til ”vækstkrisen”. Mens de 225 erhvervsledere samt de 503 eksperter, der har besvaret spørgeskemaet, svarer helt på linje med de tværgående besvarelser, sætter de 112 ”nationalpolitikere”, der har deltaget, ”skatter og afgifter” efterfulgt af ”administrative byrder” højest på deres ”årsagsliste”. Det bemærkelsesværdige er, at disse to ”årsager” først optræder på hhv. en fjerde og en niendeplads på erhvervsledernes liste – al den stund, at der er dem, politikerne primært udvikler vækstrammebetingelser for.

Som Susi Hyldgaard, formand for interesseorganisationen for komponister og sangskrivere, DJBFA, meget sigende konstaterer i sin besvarelse af spørgeskemaet: ”Der er et missing link imellem befolkningen og dens politikere. Vi har brug for et stærkt politisk lederskab, som går hånd i hånd med befolkningens generelle ønsker.”

De største væksthæmmere

Figur 2 | Forstør   Luk

Mangel på investeringer i innovation topper listen over de væsentligste hindringer for vækst på tværs af alle repondentgrupper.

Note: Procent af 1.979 besvarelser. Kilde: Mandag Morgen.

Opfattelsen af et ”missink link” til politikere slår bredt igennem i det vækstlag, der, i praksis, er målgruppen for politikernes vækstpolitik: virksomhederne. Her efterspørges et stærkere politisk lederskab af såvel iværksætterlaget som af de store virksomheder.

”Jeg savner et klart politisk lederskab, der taler om vækst. En dagsorden præget af flygtning og de – efter regeringens opfattelse – alt for store omkostninger er med til at sløre billedet af, at vi er en velstående nation – oven i købet med en lav ledighed,” skriver således adm. direktør for Billund Lufthavn, Kjeld Zacho Jørgensen i sin besvarelse.

Stifter af den lille it-konsulentvirksomhed Asaconsult Asbjørn Andersen frygter, at det manglende lederskab er ved at sætte Danmarks traditionelle styrkepositioner over styr.

”Jeg synes, at der er en mangel på politisk/visionært lederskab, som er hæmmende for udvikling af internationalt orienterede virksomheder. Danmark har de sidste 50 år arbejdet sig frem til en unik placering som et land med gode rammebetingelser for erhvervslivet, en veluddannet befolkning og fokus på at samarbejde med konstruktive kræfter bl.a. i samarbejde med FN. Igennem de senere år har det politiske greb om krisen været overordentligt uheldigt, og det rammer Danmarks evne til at fortsætte med at være et af de lande, som er længst fremme inden for centrale områder, og dermed også Danmarks renommé.”

Erhvervslivet mangler fokus på innovation

Ifølge Mandag Morgens undersøgelse er det imidlertid ikke kun politikerne, der skal drages til ansvar for det mangelfulde vækstbegreb og den manglende fokus på innovation. Ifølge flere af de eksperter, der har besvaret spørgeskemaet, er der også brug for, at virksomhedslederne griber i egen barm.

”I løbet af krisen har man haft fokus på at skære til og omkostningsminimere. På topposterne i virksomhederne har man ledere med profiler, der passer til denne del af ledelsesopgaven. Der er ikke i tilstrækkeligt omfang fokus på, hvad virksomhederne skal leve af på langt sigt, og man mangler ledere, der tænker langsigtet og kan skabe fundament for innovation i virksomhederne,” konstaterer således chefrådgiver i Center for Ledelse Henrik Graungaard.

Også set fra teknisk chef på erhvervsskolen Hansenberg Bjarne Stolten Thomsens skrivebord er der behov for, at virksomhederne fokuserer mere på innovation. Men han fremhæver, at forudsætningen for, at det sker, bl.a. er en bedre sammenhæng i det danske uddannelsessystem:

”Innovationskraften er ikke tydelig i flere brancher. Afstanden mellem det akademiske/teoretiske lag og håndværksfagene øges. Der er et missing link, hvor der er et potentiale til udvikling og vækst, som ikke udfoldes tilstrækkeligt,” uddyber han.

Sats på ”scale-up” og OPP-samarbejde

Fremadrettet bør Danmark, ifølge de knap 4.000 respondenter, der har deltaget i Mandag Morgens rundspørge, satse på mere målrettet forskning, mere og bedre samarbejde mellem den offentlige og den private sektor samt på at skabe flere nye virksomheder, der vokser sig store. Særligt sidstnævnte – og herunder bedre iværksættervilkår – er det fokusområde, som flest peger på, som driver for Danmarks fremadrettede vækst. Se figur 3.

De største vækstskabere

Figur 3 | Forstør   Luk

Danmark bør i særlig grad satse på at få flere nye virksomheder, der vokser sig store.

Note: Procent af 1.868 besvarelser. Kilde: Mandag Morgen.

Det er også et af de områder, hvor Danmark i dag står svagt. Som Mandag Morgen har påpeget i flere analyser i bare de seneste to ugebreve, er kernen i Danmarks økonomiske vækstudfordring, at alt for få små og mellemstore virksomheder vokser sig store. Danmarks evne til at skabe såkaldte ”scale-up”-virksomheder er i dag ganske enkelt for svag.

Men det er naturligvis vigtigt, at den økonomiske vækst, som nye scale-up-virksomheder skaber, også er miljømæssigt og socialt bæredygtig. Her kan et bedre samarbejde mellem aktører i den offentlige og private sektor ifølge respondenterne i Mandag Morgens rundspørge bidrage til at udvikle bæredygtige løsninger, der kan skaleres op til det globale marked.

Som stifter og leder af CSR-bureauet Moow Monica Klepp Bjerrum argumenterer:

”Det globale samfund har brug for innovative løsninger, ikke mindst på bæredygtighedsområdet. Men danske virksomheder er for små og arbejder for fragmenteret med dette til at blive interessante i det globale billede. Vi har brug for at kunne samarbejde på tværs af sektorer for at skabe markante løsninger, der rykker noget.”

Borgmester på Bornholm Winni Grosbøll efterspørger i den forbindelse ”mere risikovillighed og mod til at lade kommunerne indgå i offentlige-private samarbejder”.

”Der ligger mange muligheder for produktudvikling og innovation, men rammerne og styringen er al for stram til, at det kan lade sig gøre,” uddyber hun.

Projektleder i Gladsaxe Kommune Martin Rasmussen ser store muligheder i, at den offentlige sektor påtager sig en mere offensiv rolle i fremtidens vækstskabelse.

”Vi har en stærk offentlig sektor, der kan spille en rolle, som aktiv og professionel aftager og medudvikler af ydelser sammen med både store og små virksomheder. Inden for f.eks. Smart City-løsninger bør kommunerne arbejde mere systematisk med at byde virksomhederne op til dans,” skriver han i sin besvarelse.

Også projektleder i verdens 28. største velgørende fond Realdania Kristian Sørensen peger på en bedre udnyttelse af synergieffekten mellem den offentlige og den private sektor som vækstskaber:

”Jeg mener helt generelt, at den offentlige sektors enorme bidrag til at sikre væksten er stærkt underbelyst,” understreger han.

Slå vækst-automatpiloten fra

Skåret ind til benet er det konkluderende budskab fra Mandag Morgens omfattende rundspørge, at det er på høje tid, at vi slår vækst-automatpiloten fra. Og det er et vink med en vognstand til politikerne om at lytte til vækstlaget i Danmark og nytænke den måde, vækstpolitiske rammevilkår fremadrettet udarbejdes på.

Som kreativ direktør i innovationsvirksomheden Playscapes Charlotte Prang udlægger det:

”Vi tænker meget traditionelt og gør det, vi gjorde i går. Vi skal simpelthen lære at tænke anderledes – og også se anderledes – på vækst. Vi er fortsat med at ville løse vores udfordringer på samme måde som før krisen. Vi har ikke grundlæggende ændret vores tilgang til de udfordringer, vi står midt i. Vi støtter erhverv, der ikke ville overleve uden støtte, og som samtidig producere på måder, der for de efterfølgende generationer kommer til at give store udfordringer og vanskeligheder.”

Mange øvrige af respondenterne udtrykker en tilsvarende pointe. Men få så tydeligt som Charlotte Prang. Det skulle da lige være adm. direktør i den almennyttige andelskasse Merkur Lars Pehrson:

”Vi er ikke fokuserede nok på det nye, vi skal leve af i fremtiden, og hænger for meget fast i ting, vi har været vant til. Skrækeksemplet er landbruget. Men også på andre områder hænger vi i bremsen i stedet for at tage fat på fremtiden. Det er ikke så meget væksten som kvantitativ størrelse – vi kan jo alligevel ikke vokse 2-3 procent om året i al evighed – men mere det kvalitative.”

Hvad er god vækst for dig? Deltag i debatten i vores Facebook-gruppe, "Danmarks nye vækstplan".

, ,

Forrige artikel Flere kvinder i it vil give mere vækst Flere kvinder i it vil give mere vækst Næste artikel Økologi er Danmarks nye vindmølleeventyr Økologi er Danmarks nye vindmølleeventyr
Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

GRØN OMSTILLING Der er et evindeligt dilemma: Hvis man skal producere grøn brint i stor skala, kræver det, at der er et marked og en bekostelig infrastruktur. I Neom, en fremtidig megaby i Saudi-Arabien, tror investorer, at de kan levere både hønen og ægget med et projekt, der minder meget om de danske power-to-x-planer. 

Direktør for patienternes gode liv

Direktør for patienternes gode liv

POLITIK OG VELFÆRD Godt 36.000 medarbejdere i Region H har på 11 sygehuse sat lighedstegn mellemsundhed og behandling. Det har reduceret dødeligheden efter kræft og hjertesygdomme. Nu skal de også hjælpe patienterne tilat leve gode liv - nogle endda med kroniske sygdomme. Den kulturændring skal regionens nye direktørstå i spidsen for.

Nu skal teknikken designes modulært

Nu skal teknikken designes modulært

DIGITAL OMSTILLING B&O har netop lanceret en ny mobil højttaler, der er designet til at holde mange år – selvom den teknologiske udvikling løber hastigt videre. Apparatet er modulært opbygget, så delene let kan repareres eller udskiftes i takt med, at nye digitale formater og software stiller andre krav til elektronikken.

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

I Kina er det gode børneliv kommet på dagsordenen. Det giver forretningsmuligheder for en bred vifte af danske virksomheder – fra legetøjsproducenter over arkitekter til spiludviklere. Danske forskere kan være med til at åbne dørene, da der trækkes på en solid tradition for at undersøge tingene i børnehøjde, skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

LEDELSE Corona har naturligt nok farvet lederes syn på verden det sidste år. Men hvis man vil fremtidssikre virksomheden, må klimaet nu udgøre en fremtrædende del af lederens mindset, skriver Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund.

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

LEDELSE Virksomheder skal vænne sig til at udarbejde samfundsregnskaber, hvor virksomheden nøje vurderer og redegør for, hvordan den bidrager positivt, og hvordan den belaster samfundet. Det bliver et krav fra myndigheder, investorer, långivere, partnere og kunder, skriver Steen Hildebrandt.

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

DIGITAL OMSTILLING Siger man ”grøn og digital omstilling”, så har man dækket de to måske væsentligste dagsordener de kommende ti år. Digitaliseringen og en bæredygtig økonomi kan støtte hinanden – men det er ikke sikkert, at de gør det. Vi ser på, hvad der skal til for at få de to udviklinger til at trække i samme retning.

Grøn + Digital = Danmarks store chance

Grøn + Digital = Danmarks store chance

DIGITAL OMSTILLING Grøn teknologi og digitale offentlige tjenester er begge danske styrkeområder. Men der er brug for koordinering og samarbejde på tværs af det offentlige og det private, hvis Danmark skal udnytte mulighederne for at bruge digital teknologi til at nå klimamålene. KMD’s direktør, Eva Berneke, opfordrer regeringen til at bringe parterne sammen. 

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

POLITIK OG VELFÆRD Fundamentet under den berømmede danske model på arbejdsmarkedet slår dybe revner. Medlemsflugten fra fagbevægelsen er langt større og mere dramatisk end hidtil antaget, viser ny opsigtsvækkende forskning. Fagbevægelsens topfolk ser dybt alvorligt på udviklingen og arbejdsmarkedsforsker opfordrer til politisk handling.

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

POLITIK OG VELFÆRD De klassiske fagforbund forhandler overenskomster på stribe men organiserer en stadig mindre del af de danske lønmodtagere. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, vil finde nye måder at organisere lønmodtagerne på for at vende udviklingen.

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

POLITIK OG VELFÆRD Den kendte økonom Branko Milanovic har sammenlignet landenes vurderede pandemiparathed i rapporten ‘Global Health Security Index’ fra 2019 med de faktiske corona-dødstal. GHS-indekset var ikke bare ude af stand til at forudsige udfaldet – tendensen har nærmest været det modsatte af det forventede.

10 trends for sociale investeringer i 2021

10 trends for sociale investeringer i 2021

KOMMENTAR Det er svært at spå, især om en fremtid præget af coronakrisens uforudsigelige dønninger. Den Sociale Kapitalfond vover alligevel pelsen og giver her 10 uvidenskabelige men dog kvalificerede bud på trends, der vil kendetegne markedet for sociale impact-investeringer i 2021.

Anders Dybdal anbefaler

Anders Dybdal anbefaler

KULTURANBEFALING CEO i konsulentbureauet Operate, Anders Dybdal, dykker ned i systemisk tænkning og holder sig opdateret med Altingets nyhedspodcast, Altinget Ajour.

Støtten til systemet vakler

Støtten til systemet vakler

VINTERLÆSNING: Støtten til systemet vakler.

Mistroen og frustrationerne bobler frem fra neden.

Vi ser det i form af romerlys og sortklædte demonstranter i danske byer. Eller som et stormløb på Kongressen i Washington. Og som en endeløs strøm af vrede på sociale medier.

Vi har samlet artikler fra Mandag Morgens arkiv, der ser nærmere på den udfordring, vores demokrati står overfor.

Bliver økonomien ramt af senfølger?

Bliver økonomien ramt af senfølger?

VINTERLÆSNING: Økonomien får lige nu en ordentlig rusketur af coronakrisen.

Vil den være alvorligt forslået, når pandemien gradvist slipper sit tag i vores samfund?

Vi har samlet en række af Mandag Morgens artikler fra det seneste halvår, der ser på, hvilken vej de økonomiske tendenser peger.

Vær en ny leder efter krisen

Vær en ny leder efter krisen

VINTERLÆSNING: På mange arbejdspladser har coronakrisen på rekordtid knust vaner og principper, der ellers virkede som støbt i beton.

Meget er nyt, og vi famler os frem. Vi er i færd med at genskrive manualen.

I den forstand er coronakrisen også en invitation til fornyelse af ledelsesgerningen.

Det er ikke en nem proces. Her finder du fire ledelsesindlæg med hjælp og inspiration til opgaven.

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

VINTERLÆSNING: Algoritmer er ved at indtage den offentlige forvaltning.

På Mandag Morgen har vi gennem længere tid undersøgt, hvad der sker, når big data og kunstig intelligens kan blive hverdag i socialarbejdet, ved domstolene og fastsættelsen af vores ejendomsskat.

Det kan betyde bedre service til den enkelte og bedre udnyttelse af offentligt ansattes tid.

Men det kan også resultere i et koldt og kafkask system, hvor algoritmens uperfekte data vinder over det menneskelige skøn.

Så hvordan sikrer man, at den nye teknologi bruges til borgerne – og ikke blot til systemets – fordel?

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

POLITIK OG VELFÆRD Danmark er blevet et mindre omfordelende land, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Uligheden er voksende, men der er lange udsigter til en ny politisk kurs. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard maner til tålmodighed. 

2021 kan blive vendepunktet

2021 kan blive vendepunktet

POLITIK OG VELFÆRD Vi har alt for længe stået handlingslammede overfor globale kriser, som vi ved, kræver handling. Klimakrise. Mistillid til demokratiet. Global ulighed. Erfaringerne med at tackle pandemien har skabt et unikt momentum. Måske er 2021 det vindue for forandring, vi har ventet på.

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

DIGITAL OMSTILLING Blockchain, virtual reality og DNA-baseret hukommelse er blandt de stadig noget eksotiske teknologier, som vil brede sig i de kommende år, og som udmærker sig ved at være langt bedre redskaber til at gøre økonomien mere effektiv og mindre ressourcekrævende. 

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

DIGITAL OMSTILLING Med en stigende mangel på praktiserende læger kan nye teknologiske løsninger være med til at afhjælpe situationen i Danmark. Der er meget inspiration at hente i Silicon Valley, hvor konsultation via nettet, og selvbetjeningsløsninger til måling af helbredet, er blevet en del af hverdagen for mange. Det skriver Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Gør klar til de arbejdende seniorer

Gør klar til de arbejdende seniorer

LEDELSE Den aldrende arbejdsstyrke betyder, at ledere vil skulle håndtere en voksende gruppe af aktive seniorer, og det stiller nye krav. Den klassiske aldersbaserede formular for afslutning af arbejdslivet kan ikke længere bruges, skriver Jesper Brask Fischer.

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

ØKONOMI Coronakrisen har forværret vilkårene for økonomisk pressede folk, der havde nok at slås med i forvejen. Højlydt utilfredshed og massedemonstrationer mod systemet er brudt ud og eskaleret i årets første uger. For at stoppe vredens vækstvilkår er politikerne nødt til at bevæge sig mentalt ud af 1980’erne og vende sig mod en ny økonomisk virkelighed, mener den britisk-amerikanske økonomiprofessor Mark Blyth.

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

KULTURANBEFALING Fra historiepodcast om mongolernes hærgen i Østeuropa til fantastiske fortællinger fra det enorme russiske grænseland. Ung frontperson bag nyt ukrainsk-dansk ungdomshus giver et indblik i hendes kulturelle forberedelser til jobbet.

Krisestyring for 31 milliarder:  Historisk mange trepartsaftaler under corona

Krisestyring for 31 milliarder: Historisk mange trepartsaftaler under corona

POLITIK OG VELFÆRD Det seneste år har budt på hele 15 trepartsaftaler, som har kostet milliarder af kroner og har reddet tusindvis af arbejdspladser. Coronakrisen har pustet nyt liv i selve hjertet af den berømmede danske model, treparts-institutionen. Førende forskere forudser, at trepartsfesten vil forsætte med aftaler om blandt andet grøn omstilling og de såkaldte andengenerationsreformer.

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

POLITIK OG VELFÆRD Efter 15 trepartsaftaler på et år har lønmodtagernes og arbejdsgivernes topfolk fået sult på mere. De er klar til at hjælpe regeringen med nye type af reformer. Lizette Risgaard og Jacob Holbraad har også andre ting på ønskesedlen til nye aftaler.

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

DIGITAL OMSTILLING Brug af algoritmer og prædiktive data i det borgernære velfærdsarbejde kræver, at vi overvejer nøje, hvordan det forandrer samarbejdet med de berørte familier. Faren er, at vi sætter systemet over borgerne, hvilket er det, vi netop prøver at komme væk fra, skriver Robin Vickery.

S fører klimakamp med skarp gul profil

S fører klimakamp med skarp gul profil

POLITIK Regeringen har gjort sin håndtering af den grønne omstilling til et centralt element i en værdipolitik, der handler om at være tæt på produktions- og provins-Danmark og at lægge afstand til det radikale storby-Danmark.

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

NYT JOB Både i Udlændinge- og Integrationsministeriet og i Finansministeriet har man ansat folk, der for ganske nyligt har været særlige rådgivere for blå toppolitikere.

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

DIGITAL OMSTILLING Den grønne omstilling og den gennemgribende digitalisering hænger uløseligt sammen. Risikoen er, at digitaliseringen fører til et fremmedgjort, overvåget forbrugersamfund. Muligheden er, at detaljerede data, kunstig intelligens og tæt digital sammenkobling skaber en cirkulær og energieffektiv økonomi til gavn for mennesker og natur.

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

KOMMENTAR Sydkorea har med en blanding af skrap lovgivning og avanceret digital teknologi reduceret madspild til nogle få procent. De koreanske løsninger kunne med fordel inspirere både fødevareindustrien og husholdningerne i Danmark, skriver det danske innovationscenter i Seoul. 

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

LEDELSE Vi skal tage de følelsesmæssige reaktioner efter mange måneders nedlukning alvorligt. Med inspiration fra parforholdet er der en række erkendelser og øvelser, som kan gøre en forskel, skriver erhvervs- og krisepsykolog Louise Dinesen.

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

POLITIK OG VELFÆRD På paradoksal vis er Storbritannien havnet forrest på den globale scene, netop som landet træder endeligt ud af EU. Som vært for klimakonferencen COP26 og årets G7-topmøde kommer premierminister Boris Johnsons ’Global Britain’-vision på omgående prøve. Men hvordan kan det globale Storbritannien gøre sig gældende i 2021? 

Danske virksomheder forsømmer den sociale bæredygtighed

GRØN OMSTIlLLING Danske virksomheder har på tværs af alle sektorer haft et stort fokus på de grønne verdensmål, men billedet er mere broget, når det gælder de sociale mål, viser ny rapport fra Danmarks Statistik.

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

POLITIK OG VELFÆRD For de i forvejen velbjergede danskere var 2020 et lidt begivenhedsløst år fyldt med hjemmearbejde, boomende aktieporteføljer og ekstra værdi på villaen. Andre vil huske året som et trist deja-vu – ufaglærte og udsatte blev endnu en gang ramt hårdest, også selv om politikernes krisehjælp afværgede de største katastrofer.