Slå vækst-automatpiloten fra

4 ud af 5 i ny MM-undersøgelse sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt Danmark befinder sig i en vækstkrise. I stedet efterspørger de en mere nuanceret debat om, hvilken vækst det mere præcist er, samfundet skal stræbe efter.

Har Danmark en vækstkrise?

Afgjort ”ja”, hvis man med vækst mener BNP. Og afgort ”ja”, hvis væksten i Danmarks BNP i dag sammenlignes med væksten før den globale finanskrise i 2008 – samt med udviklingen i vores nabolandes BNP.

Det er den sammenligning, der, indtil videre, har præget den danske vækstdebat. Og det er den, som driver det politiske arbejde med at udvikle rammer for Danmarks fremadrettede vækst og velfærd.

Men debatten er alt for unuanceret. Det viser en rundspørge om vækst, Mandag Morgen har foretaget blandt knap 4.000 politikere, erhvervsledere, iværksættere og eksperter inden for økonomi og bæredygtighed. Se tekstboks.

Sådan har vi gjort

De peger på, at BNP er et ufuldstændigt sigtepunkt for erhvervs- og vækstpolitikken. Og de savner en debat om, hvad det mere præcist er, Danmark som samfund skal stræbe efter at få til at vokse.

Som direktør i Fonden Vita Bertil Michael Mahs konstaterer: ”Det er en vanskelig debat, da begrebet vækst trænger til en "rensning/vask", således at alle forstår, hvad begrebet egentlig betyder. Hvad er det for en vækst, vi taler om? Vækst for hvem og vækst med hvilket formål?”

Bertil Michael Mahs er en ud af i alt 3.738, der har svaret på rundspørgen. Og hans holdning til, at vækstbegrebet trænger til en ”rensning”, deles af mange.

Således er over 80 procent i Mandag Morgens rundspørge forbeholdne over for at tale ”vækstkrise”, selvom praktisk talt alle erkender, at Danmarks BNP i dag vokser mindre end før finanskrisen og mindre end vores nabolandes. Kun knap hver femte erklærer sig ”helt enige” i, at Danmark overvejende er i vækstkrise. Se figur 1.

Irene Greve, journalist og stifter og leder af enkeltmandsvirksomheden Current Productions er blandt de 45 procent, der kun erklærer sig ”delvist enig” i, at Danmark er i vækstkrise:

”Vi trænger til en ny definition af begrebet ’vækst’, der i min optik i dag anvendes med en gammeldags reference til industrisamfundet. Den reelle vækst, vi har brug for, er ikke nødvendigvis baseret på kvantitet, men kan i lige så høj grad være kvalitetsorienteret. Altså – en form for horisontal vækst i stedet for en vertikal. Derfor har vi behov for en diskussion om, hvad slags vækst vi ønsker – deraf følger hvor og hvordan den skal være,” forklarer hun.

Hvilken vækst er i krise?

Figur 1 | Forstør   Luk

Størstedelen af respondenterne i Mandag Morgens rundspørge er ikke ubetinget enige i, at Danmark er i ”vækstkrise”. Men de savner en mere nuanceret vækstdebat.

Note: Procent af 3.738 besvarelser. Kilde: Mandag Morgen.

Ifølge professor på CBS, Peer Hull Kristensen, der også kun erklærer sig ”delvist enig” i, at Danmark befinder sig i en vækstkrise, er netop kvalitet frem for kvantitet nøgleordet for at få vækstdebatten – og væksten – ind på rette spor:

”Danmark har i forhold til sin størrelse måske nogle af de bedste virksomheder til at lave kvalitativ i stedet for kvantitativ vækst gennem kontinuerlig forbedring af energieffektive produkter, serviceydelser, som forbedrer kvalitet hos kundevirksomheder og institutioner. De opererer internationalt, så Danmark har en stor vækst i bruttonationalindkomsten (BNI, red.). Desværre har vi en regering og stat, som tror, vækst bør bestå i stigende BNP – og derfor laver politik, der ikke understøtter virksomhedernes vækstform,” uddyber han.

Politikere er afkoblet fra befolkningen

Særligt tre begrundelser for, hvorfor Danmark mere eller mindre er i vækstkrise, går igen på tværs af den bredt sammensatte respondentgruppe. Det er mangel på investeringer i innovation, mangel på lederskab og mangel på risikovillighed. Se figur 2.

Der er dog en interessant forskel på, hvad de forskellige respondentgrupper fremhæver som de vigtigste årsager til ”vækstkrisen”. Mens de 225 erhvervsledere samt de 503 eksperter, der har besvaret spørgeskemaet, svarer helt på linje med de tværgående besvarelser, sætter de 112 ”nationalpolitikere”, der har deltaget, ”skatter og afgifter” efterfulgt af ”administrative byrder” højest på deres ”årsagsliste”. Det bemærkelsesværdige er, at disse to ”årsager” først optræder på hhv. en fjerde og en niendeplads på erhvervsledernes liste – al den stund, at der er dem, politikerne primært udvikler vækstrammebetingelser for.

Som Susi Hyldgaard, formand for interesseorganisationen for komponister og sangskrivere, DJBFA, meget sigende konstaterer i sin besvarelse af spørgeskemaet: ”Der er et missing link imellem befolkningen og dens politikere. Vi har brug for et stærkt politisk lederskab, som går hånd i hånd med befolkningens generelle ønsker.”

De største væksthæmmere

Figur 2 | Forstør   Luk

Mangel på investeringer i innovation topper listen over de væsentligste hindringer for vækst på tværs af alle repondentgrupper.

Note: Procent af 1.979 besvarelser. Kilde: Mandag Morgen.

Opfattelsen af et ”missink link” til politikere slår bredt igennem i det vækstlag, der, i praksis, er målgruppen for politikernes vækstpolitik: virksomhederne. Her efterspørges et stærkere politisk lederskab af såvel iværksætterlaget som af de store virksomheder.

”Jeg savner et klart politisk lederskab, der taler om vækst. En dagsorden præget af flygtning og de – efter regeringens opfattelse – alt for store omkostninger er med til at sløre billedet af, at vi er en velstående nation – oven i købet med en lav ledighed,” skriver således adm. direktør for Billund Lufthavn, Kjeld Zacho Jørgensen i sin besvarelse.

Stifter af den lille it-konsulentvirksomhed Asaconsult Asbjørn Andersen frygter, at det manglende lederskab er ved at sætte Danmarks traditionelle styrkepositioner over styr.

”Jeg synes, at der er en mangel på politisk/visionært lederskab, som er hæmmende for udvikling af internationalt orienterede virksomheder. Danmark har de sidste 50 år arbejdet sig frem til en unik placering som et land med gode rammebetingelser for erhvervslivet, en veluddannet befolkning og fokus på at samarbejde med konstruktive kræfter bl.a. i samarbejde med FN. Igennem de senere år har det politiske greb om krisen været overordentligt uheldigt, og det rammer Danmarks evne til at fortsætte med at være et af de lande, som er længst fremme inden for centrale områder, og dermed også Danmarks renommé.”

Erhvervslivet mangler fokus på innovation

Ifølge Mandag Morgens undersøgelse er det imidlertid ikke kun politikerne, der skal drages til ansvar for det mangelfulde vækstbegreb og den manglende fokus på innovation. Ifølge flere af de eksperter, der har besvaret spørgeskemaet, er der også brug for, at virksomhedslederne griber i egen barm.

”I løbet af krisen har man haft fokus på at skære til og omkostningsminimere. På topposterne i virksomhederne har man ledere med profiler, der passer til denne del af ledelsesopgaven. Der er ikke i tilstrækkeligt omfang fokus på, hvad virksomhederne skal leve af på langt sigt, og man mangler ledere, der tænker langsigtet og kan skabe fundament for innovation i virksomhederne,” konstaterer således chefrådgiver i Center for Ledelse Henrik Graungaard.

Også set fra teknisk chef på erhvervsskolen Hansenberg Bjarne Stolten Thomsens skrivebord er der behov for, at virksomhederne fokuserer mere på innovation. Men han fremhæver, at forudsætningen for, at det sker, bl.a. er en bedre sammenhæng i det danske uddannelsessystem:

”Innovationskraften er ikke tydelig i flere brancher. Afstanden mellem det akademiske/teoretiske lag og håndværksfagene øges. Der er et missing link, hvor der er et potentiale til udvikling og vækst, som ikke udfoldes tilstrækkeligt,” uddyber han.

Sats på ”scale-up” og OPP-samarbejde

Fremadrettet bør Danmark, ifølge de knap 4.000 respondenter, der har deltaget i Mandag Morgens rundspørge, satse på mere målrettet forskning, mere og bedre samarbejde mellem den offentlige og den private sektor samt på at skabe flere nye virksomheder, der vokser sig store. Særligt sidstnævnte – og herunder bedre iværksættervilkår – er det fokusområde, som flest peger på, som driver for Danmarks fremadrettede vækst. Se figur 3.

De største vækstskabere

Figur 3 | Forstør   Luk

Danmark bør i særlig grad satse på at få flere nye virksomheder, der vokser sig store.

Note: Procent af 1.868 besvarelser. Kilde: Mandag Morgen.

Det er også et af de områder, hvor Danmark i dag står svagt. Som Mandag Morgen har påpeget i flere analyser i bare de seneste to ugebreve, er kernen i Danmarks økonomiske vækstudfordring, at alt for få små og mellemstore virksomheder vokser sig store. Danmarks evne til at skabe såkaldte ”scale-up”-virksomheder er i dag ganske enkelt for svag.

Men det er naturligvis vigtigt, at den økonomiske vækst, som nye scale-up-virksomheder skaber, også er miljømæssigt og socialt bæredygtig. Her kan et bedre samarbejde mellem aktører i den offentlige og private sektor ifølge respondenterne i Mandag Morgens rundspørge bidrage til at udvikle bæredygtige løsninger, der kan skaleres op til det globale marked.

Som stifter og leder af CSR-bureauet Moow Monica Klepp Bjerrum argumenterer:

”Det globale samfund har brug for innovative løsninger, ikke mindst på bæredygtighedsområdet. Men danske virksomheder er for små og arbejder for fragmenteret med dette til at blive interessante i det globale billede. Vi har brug for at kunne samarbejde på tværs af sektorer for at skabe markante løsninger, der rykker noget.”

Borgmester på Bornholm Winni Grosbøll efterspørger i den forbindelse ”mere risikovillighed og mod til at lade kommunerne indgå i offentlige-private samarbejder”.

”Der ligger mange muligheder for produktudvikling og innovation, men rammerne og styringen er al for stram til, at det kan lade sig gøre,” uddyber hun.

Projektleder i Gladsaxe Kommune Martin Rasmussen ser store muligheder i, at den offentlige sektor påtager sig en mere offensiv rolle i fremtidens vækstskabelse.

”Vi har en stærk offentlig sektor, der kan spille en rolle, som aktiv og professionel aftager og medudvikler af ydelser sammen med både store og små virksomheder. Inden for f.eks. Smart City-løsninger bør kommunerne arbejde mere systematisk med at byde virksomhederne op til dans,” skriver han i sin besvarelse.

Også projektleder i verdens 28. største velgørende fond Realdania Kristian Sørensen peger på en bedre udnyttelse af synergieffekten mellem den offentlige og den private sektor som vækstskaber:

”Jeg mener helt generelt, at den offentlige sektors enorme bidrag til at sikre væksten er stærkt underbelyst,” understreger han.

Slå vækst-automatpiloten fra

Skåret ind til benet er det konkluderende budskab fra Mandag Morgens omfattende rundspørge, at det er på høje tid, at vi slår vækst-automatpiloten fra. Og det er et vink med en vognstand til politikerne om at lytte til vækstlaget i Danmark og nytænke den måde, vækstpolitiske rammevilkår fremadrettet udarbejdes på.

Som kreativ direktør i innovationsvirksomheden Playscapes Charlotte Prang udlægger det:

”Vi tænker meget traditionelt og gør det, vi gjorde i går. Vi skal simpelthen lære at tænke anderledes – og også se anderledes – på vækst. Vi er fortsat med at ville løse vores udfordringer på samme måde som før krisen. Vi har ikke grundlæggende ændret vores tilgang til de udfordringer, vi står midt i. Vi støtter erhverv, der ikke ville overleve uden støtte, og som samtidig producere på måder, der for de efterfølgende generationer kommer til at give store udfordringer og vanskeligheder.”

Mange øvrige af respondenterne udtrykker en tilsvarende pointe. Men få så tydeligt som Charlotte Prang. Det skulle da lige være adm. direktør i den almennyttige andelskasse Merkur Lars Pehrson:

”Vi er ikke fokuserede nok på det nye, vi skal leve af i fremtiden, og hænger for meget fast i ting, vi har været vant til. Skrækeksemplet er landbruget. Men også på andre områder hænger vi i bremsen i stedet for at tage fat på fremtiden. Det er ikke så meget væksten som kvantitativ størrelse – vi kan jo alligevel ikke vokse 2-3 procent om året i al evighed – men mere det kvalitative.”

Hvad er god vækst for dig? Deltag i debatten i vores Facebook-gruppe, "Danmarks nye vækstplan".

, ,

Forrige artikel Flere kvinder i it vil give mere vækst Flere kvinder i it vil give mere vækst Næste artikel Økologi er Danmarks nye vindmølleeventyr Økologi er Danmarks nye vindmølleeventyr

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

2019 har været et år med store følelser og mange ord om klimaet, men uden meget handling. Det samme gælder FN’s klimakonference COP25 i Madrid. Virksomheder ser dog i stigende grad økonomiske gevinster i grønne tiltag. FLSmidth og Landbrug & Fødevarer bruger topmødet til at spotte nye forretningsmuligheder.

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

ANALYSE: En stribe store udfordringer venter statsminister Mette Frederiksen i det nye år. På hendes to-do-liste står blandt andet fleksibel pension, ydelser til udlændinge, 2030-plan, kommunal udligningsreform og sundhedsreform. De vil for alvor teste, hvor stærkt sammenholdet er i rød blok.

Wammen blev den rødgrønne julemand

Wammen blev den rødgrønne julemand

KOMMENTAR: Statsministeren svinger godt med Trump, og finansministeren svinger godt med støttepartierne. Oppositionen leverer resten af Fredriksens første succesfulde måneder ved at køre ukoordineret rundt på flade batterier.

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Steen Thomsen har lyttet til sigøjnerjazz og opera, set efterkrigstidsfilm og læst science fiction om en fremtid med kunstig intelligens.

Beklager, men data har også et klimaaftryk

Beklager, men data har også et klimaaftryk

TECHTENDENSER: Vi står i et digitalt dilemma. Digitaliseringen kan gøre vores byer, vores industri og landbrug langt mere effektivt og bæredygtigt. Men klimapåvirkningen fra alle de data, vi sender rundt på kloden, er et hastigt voksende problem.

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

KOMMENTAR: Der er desværre mange beslutningstagere, som ikke forstår eller anerkender den allervigtigste parameter, når der skal bygges ekstraordinært gode og nyskabende organisationer: tålmodighed.

For en leder skal alderen være usynlig

For en leder skal alderen være usynlig

Da Casper Frost Thorhauge som den yngste nogensinde blev leder af Dongs havvindmølleprojekt i Nordsøen, blev han påduttet en mentor af den øverste ledelse. Og han hadede det. Lige indtil han indså værdien i at have et ekstra ledelseshoved tæt på sig. Som ung leder har han lært at sætte sig i respekt ved at være grundigt inde i stoffet fra start.

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

KOMMENTAR: I debatten om bæredygtighed og FN’s verdensmål overser vi ofte, at det handler om meget andet og mere end klimaet. Vi skal forstå, at bæredygtighed er nødt til at være en styrende værdi på mange områder – også når det gælder politisk ømme områder som velfærdssamfundet, skriver Steen Hildebrandt.

Fremtidens design skabes af kreative computere

Fremtidens design skabes af kreative computere

Computational design ser ud til at være den næste store udvikling i design. Ved at bruge computerne som medskaber i designprocessen kan man udvikle løsninger med helt nye funktioner og en ny æstetik, der afspejler behovene og mulighederne i en intenst digital og højteknologisk tidsalder.

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

Når computerne bliver medskabere af fysiske genstande, er resultatet ofte ting, der har en meget speciel æstetik. Moderne og urgammel. High tech og organisk. Milevidt fra den stramme og forenklede geometriske stil, de klassiske danske designere som Arne Jacobsen brugte.

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

KOMMENTAR: Vi er ramt af en kollektiv apokalyptisk apati. Derfor kan klimaforskerne igen og igen ringe højere og højere med alarmklokkerne, mens livet i det store og hele går sin vante gang.

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

INTERVIEW: Ghettoplanens krav om færre almene familielejligheder kan få de mest ressourcestærke beboere til at flytte, advarer Søren Dalsgaard. Han må selv forlade sin bolig i Mjølnerparken, stik imod sit ønske. Hvis han genhuses udenfor ’ghettoen’, tager han en lang uddannelse og et job med sig. Alligevel er han langt hen ad vejen enig i de fleste af planens intentioner.

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Over hele den vestlige verden væltes boligblokke i udsatte boligområder, og beboere genhuses. Ingen ved med sikkerhed, om det virker efter hensigten. Men en ting er der dog evidens for, forklarer professor i økonomi ved Aarhus Universitet Anna Piil Damm: Børn, der er opvokset i ghettoer, kan få et bedre liv, hvis de tidligt i barndommen flytter til et mindre belastet boligområde.

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Over 180 familier fra Taastrupgaard måtte flytte ud af deres boliger, da lejlighederne skulle jævnes med jorden. Genhusningen har været mere langsommelig og dyrere end forventet og kunne kun lade sig gøre, fordi andre boligselskaber hjalp til. Erfaringerne kan komme andre boligselskaber til gode.

Højteknologisk design efter naturens principper

Højteknologisk design efter naturens principper

TECHTENDENSER: Måske vil den mest avancerede teknologi begynde at minde mere om de systemer, vi ser i naturen. Hvordan ville det se ud, hvis fremtidens smarte byer, intelligente netværker og autonome biler og apparater var designet til at være naturlige medspillere i klodens økosystemer?

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Anne-Marie Levy Rasmussen skal som ny direktør i Innovationsfonden lede 60 medarbejdere, der er splittet op på fire forskellige lokaliteter, samtidig med at fondens internationale udsyn og europæiske forankring skal styrkes.

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ghettopakken griber drastisk ind i mange menneskers liv, erkender boligminister Kaare Dybvad Bek i dette interview med Mandag Morgen. Målet er at sikre, at børn i Vollsmose, Gellerup og andre af landets hårde ghettoer ikke starter et liv bag ved startblokken, men har samme muligheder som alle andre unge.

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken lægger beslag på så mange penge, at nødvendige renoveringer i helt almindelige boligområder risikerer at blive udskudt på ubestemt tid. Det frygter boligselskaberne. Bunken af ansøgninger fra de almene boliger omfatter 60.000 boliger og løber op i over 17 milliarder kroner. 

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Danmarks 15 hårde ghettoområder kan snart blive til 19, når boligminister Kaare Dybvad om få dage offentliggør den nye ghettoliste. Fire boligområder er i farezonen. Lige nu gør de alt, hvad de kan, for at vende udviklingen.

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

Den omstridte ghettopakke betyder, at over 11.000 mennesker skal forlade deres bolig de kommende år, og yderligere 5.500 lejere skal genhuses midlertidigt, viser Mandag Morgens kortlægning. Blandt boligselskaberne er der meget delte meninger om, hvorvidt ghettopakken kan knuse de massive problemer, som det efter årtier stadig ikke er lykkedes at få bugt med.

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Trods vidt forskellige vilkår stiller ghettoplanen krav til de samme indsatser i alle landets hårde ghettoer. I Aarhus og København tror man på planen, i Vejle er man skeptisk. Forskere efterlyser systematisk viden om ghettoplanen og dens virkemidler.

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

ANALYSE: Forhandlingerne om en ny klimalov går ind i sin afsluttende fase. Der er store principper på spil, for det er nu, politikerne for første gang skal vise, om de prioriterer klimamål eller vækstmål højest.  

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Alle virksomheder risikerer at nå et punkt, hvor hele den gamle forretningsmodel fundamentalt skal udskiftes – og det er ikke givet, at man er i stand til det. Vindmølleindustrien er aktuelt et skoleeksempel på, hvordan spillereglerne og logikken skifter.

Sådan leder du mod verdensmålene

Sådan leder du mod verdensmålene

Ledelse er komplekst og krævende, men også meningsfyldt og ubetinget nødvendigt. Det samme kan siges om FN’s verdensmål. Her er ti dogmer for verdensmålsledelse, der kan hjælpe dig med at komme i gang – og med ikke at blive knust under det svulmende ansvar.

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne  i amerikansk valgkamp

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne i amerikansk valgkamp

De færreste amerikanske vælgere ved, at apps på deres mobil sender geodata til firmaer, som bruger dem til at målrette politiske kampagner mod dem. Noget, der er ulovligt i EU. Lokalitetsdata kan for eksempel afsløre, om man ofte går i kirke, til lægen eller i skydeklub.

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Arbejdsgangene og jobbeskrivelserne i retsvæsenet står over for en gennemgribende forandring, når kunstig intelligens og automatisering i de kommende år rykker ind. I første omgang vil det effektivisere sagsbehandlingen i retssystemet, der i dag er notorisk langsom og kostbar. På længere sigt vil computerne sidde med, når der skal afsiges domme.

Velkommen til den digitale advokatur

Velkommen til den digitale advokatur

Legaltech – digitale løsninger til retsvæsenet – er i hastig udvikling, og en hel lille industri af nye digitale forretningsmodeller er blomstret op de seneste to-tre år. Det åbner for et væld af nye muligheder for privatpersoner og små virksomheder. Og skaber en række nye udfordringer.

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

En informationskrig om klimaet udspiller sig på de sociale medier og i åbne breve til FN. I sidste uge trak det overskrifter verden over, da FN modtog et opråb fra 11.000 klimaeksperter. Men kort forinden landede et andet brev underskrevet af 700 mennesker, der også kalder sig klimaforskere og fagfolk med budskabet: Der er ingen klimakrise. Her får de klimaskeptiske budskaber et grundigt eftersyn.

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

KOMMENTAR: Udlændingeområdet er ved at udvikle sig til et mareridt for Venstre, og den nye formand kan ikke i længden spille på to heste, skriver Mandag Morgens chefredaktør.