Slå vækst-automatpiloten fra

4 ud af 5 i ny MM-undersøgelse sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt Danmark befinder sig i en vækstkrise. I stedet efterspørger de en mere nuanceret debat om, hvilken vækst det mere præcist er, samfundet skal stræbe efter.
Bjarke Wiegand

Har Danmark en vækstkrise?

Afgjort ”ja”, hvis man med vækst mener BNP. Og afgort ”ja”, hvis væksten i Danmarks BNP i dag sammenlignes med væksten før den globale finanskrise i 2008 – samt med udviklingen i vores nabolandes BNP.

Det er den sammenligning, der, indtil videre, har præget den danske vækstdebat. Og det er den, som driver det politiske arbejde med at udvikle rammer for Danmarks fremadrettede vækst og velfærd.

Men debatten er alt for unuanceret. Det viser en rundspørge om vækst, Mandag Morgen har foretaget blandt knap 4.000 politikere, erhvervsledere, iværksættere og eksperter inden for økonomi og bæredygtighed. Se tekstboks.

Sådan har vi gjort

  • Mandag Morgen har i perioden 2.-11. maj 2016 gennemført en rundspørge for at nuancere vækstdebatten og give inspiration til udformning af Danmarks fremadrettede vækstpolitik.

  • Rundspørgen er udsendt som et online-spørgeskema til 26.000 udvalgte danskere inden for såvel den private som den offentlige sektor. Her har vi bl.a. bedt dem tage stilling til, hvorvidt Danmark er i en vækstkrise. Vi har også bedt dem udpege, hvad de mener, der er de vigtigste hindringer for vækst, og hvad de mener, der er de vigtigste vækstskabende initiativer og fokusområder fremadrettet.

  • Respondentgruppen omfatter både erhvervsledere, offentlige ledere, folketingspolingspolitikere og -kandidater.

  • I alt har 3.738 danskere responderet på rundspørgen.

De peger på, at BNP er et ufuldstændigt sigtepunkt for erhvervs- og vækstpolitikken. Og de savner en debat om, hvad det mere præcist er, Danmark som samfund skal stræbe efter at få til at vokse.

Som direktør i Fonden Vita Bertil Michael Mahs konstaterer: ”Det er en vanskelig debat, da begrebet vækst trænger til en "rensning/vask", således at alle forstår, hvad begrebet egentlig betyder. Hvad er det for en vækst, vi taler om? Vækst for hvem og vækst med hvilket formål?”

Bertil Michael Mahs er en ud af i alt 3.738, der har svaret på rundspørgen. Og hans holdning til, at vækstbegrebet trænger til en ”rensning”, deles af mange.

Således er over 80 procent i Mandag Morgens rundspørge forbeholdne over for at tale ”vækstkrise”, selvom praktisk talt alle erkender, at Danmarks BNP i dag vokser mindre end før finanskrisen og mindre end vores nabolandes. Kun knap hver femte erklærer sig ”helt enige” i, at Danmark overvejende er i vækstkrise. Se figur 1.

Irene Greve, journalist og stifter og leder af enkeltmandsvirksomheden Current Productions er blandt de 45 procent, der kun erklærer sig ”delvist enig” i, at Danmark er i vækstkrise:

”Vi trænger til en ny definition af begrebet ’vækst’, der i min optik i dag anvendes med en gammeldags reference til industrisamfundet. Den reelle vækst, vi har brug for, er ikke nødvendigvis baseret på kvantitet, men kan i lige så høj grad være kvalitetsorienteret. Altså – en form for horisontal vækst i stedet for en vertikal. Derfor har vi behov for en diskussion om, hvad slags vækst vi ønsker – deraf følger hvor og hvordan den skal være,” forklarer hun.

Hvilken vækst er i krise?

Figur 1 | Forstør   Luk

Størstedelen af respondenterne i Mandag Morgens rundspørge er ikke ubetinget enige i, at Danmark er i ”vækstkrise”. Men de savner en mere nuanceret vækstdebat.

Note: Procent af 3.738 besvarelser. Kilde: Mandag Morgen.

Ifølge professor på CBS, Peer Hull Kristensen, der også kun erklærer sig ”delvist enig” i, at Danmark befinder sig i en vækstkrise, er netop kvalitet frem for kvantitet nøgleordet for at få vækstdebatten – og væksten – ind på rette spor:

”Danmark har i forhold til sin størrelse måske nogle af de bedste virksomheder til at lave kvalitativ i stedet for kvantitativ vækst gennem kontinuerlig forbedring af energieffektive produkter, serviceydelser, som forbedrer kvalitet hos kundevirksomheder og institutioner. De opererer internationalt, så Danmark har en stor vækst i bruttonationalindkomsten (BNI, red.). Desværre har vi en regering og stat, som tror, vækst bør bestå i stigende BNP – og derfor laver politik, der ikke understøtter virksomhedernes vækstform,” uddyber han.

Politikere er afkoblet fra befolkningen

Særligt tre begrundelser for, hvorfor Danmark mere eller mindre er i vækstkrise, går igen på tværs af den bredt sammensatte respondentgruppe. Det er mangel på investeringer i innovation, mangel på lederskab og mangel på risikovillighed. Se figur 2.

Der er dog en interessant forskel på, hvad de forskellige respondentgrupper fremhæver som de vigtigste årsager til ”vækstkrisen”. Mens de 225 erhvervsledere samt de 503 eksperter, der har besvaret spørgeskemaet, svarer helt på linje med de tværgående besvarelser, sætter de 112 ”nationalpolitikere”, der har deltaget, ”skatter og afgifter” efterfulgt af ”administrative byrder” højest på deres ”årsagsliste”. Det bemærkelsesværdige er, at disse to ”årsager” først optræder på hhv. en fjerde og en niendeplads på erhvervsledernes liste – al den stund, at der er dem, politikerne primært udvikler vækstrammebetingelser for.

Som Susi Hyldgaard, formand for interesseorganisationen for komponister og sangskrivere, DJBFA, meget sigende konstaterer i sin besvarelse af spørgeskemaet: ”Der er et missing link imellem befolkningen og dens politikere. Vi har brug for et stærkt politisk lederskab, som går hånd i hånd med befolkningens generelle ønsker.”

De største væksthæmmere

Figur 2 | Forstør   Luk

Mangel på investeringer i innovation topper listen over de væsentligste hindringer for vækst på tværs af alle repondentgrupper.

Note: Procent af 1.979 besvarelser. Kilde: Mandag Morgen.

Opfattelsen af et ”missink link” til politikere slår bredt igennem i det vækstlag, der, i praksis, er målgruppen for politikernes vækstpolitik: virksomhederne. Her efterspørges et stærkere politisk lederskab af såvel iværksætterlaget som af de store virksomheder.

”Jeg savner et klart politisk lederskab, der taler om vækst. En dagsorden præget af flygtning og de – efter regeringens opfattelse – alt for store omkostninger er med til at sløre billedet af, at vi er en velstående nation – oven i købet med en lav ledighed,” skriver således adm. direktør for Billund Lufthavn, Kjeld Zacho Jørgensen i sin besvarelse.

Stifter af den lille it-konsulentvirksomhed Asaconsult Asbjørn Andersen frygter, at det manglende lederskab er ved at sætte Danmarks traditionelle styrkepositioner over styr.

”Jeg synes, at der er en mangel på politisk/visionært lederskab, som er hæmmende for udvikling af internationalt orienterede virksomheder. Danmark har de sidste 50 år arbejdet sig frem til en unik placering som et land med gode rammebetingelser for erhvervslivet, en veluddannet befolkning og fokus på at samarbejde med konstruktive kræfter bl.a. i samarbejde med FN. Igennem de senere år har det politiske greb om krisen været overordentligt uheldigt, og det rammer Danmarks evne til at fortsætte med at være et af de lande, som er længst fremme inden for centrale områder, og dermed også Danmarks renommé.”

Erhvervslivet mangler fokus på innovation

Ifølge Mandag Morgens undersøgelse er det imidlertid ikke kun politikerne, der skal drages til ansvar for det mangelfulde vækstbegreb og den manglende fokus på innovation. Ifølge flere af de eksperter, der har besvaret spørgeskemaet, er der også brug for, at virksomhedslederne griber i egen barm.

”I løbet af krisen har man haft fokus på at skære til og omkostningsminimere. På topposterne i virksomhederne har man ledere med profiler, der passer til denne del af ledelsesopgaven. Der er ikke i tilstrækkeligt omfang fokus på, hvad virksomhederne skal leve af på langt sigt, og man mangler ledere, der tænker langsigtet og kan skabe fundament for innovation i virksomhederne,” konstaterer således chefrådgiver i Center for Ledelse Henrik Graungaard.

Også set fra teknisk chef på erhvervsskolen Hansenberg Bjarne Stolten Thomsens skrivebord er der behov for, at virksomhederne fokuserer mere på innovation. Men han fremhæver, at forudsætningen for, at det sker, bl.a. er en bedre sammenhæng i det danske uddannelsessystem:

”Innovationskraften er ikke tydelig i flere brancher. Afstanden mellem det akademiske/teoretiske lag og håndværksfagene øges. Der er et missing link, hvor der er et potentiale til udvikling og vækst, som ikke udfoldes tilstrækkeligt,” uddyber han.

Sats på ”scale-up” og OPP-samarbejde

Fremadrettet bør Danmark, ifølge de knap 4.000 respondenter, der har deltaget i Mandag Morgens rundspørge, satse på mere målrettet forskning, mere og bedre samarbejde mellem den offentlige og den private sektor samt på at skabe flere nye virksomheder, der vokser sig store. Særligt sidstnævnte – og herunder bedre iværksættervilkår – er det fokusområde, som flest peger på, som driver for Danmarks fremadrettede vækst. Se figur 3.

De største vækstskabere

Figur 3 | Forstør   Luk

Danmark bør i særlig grad satse på at få flere nye virksomheder, der vokser sig store.

Note: Procent af 1.868 besvarelser. Kilde: Mandag Morgen.

Det er også et af de områder, hvor Danmark i dag står svagt. Som Mandag Morgen har påpeget i flere analyser i bare de seneste to ugebreve, er kernen i Danmarks økonomiske vækstudfordring, at alt for få små og mellemstore virksomheder vokser sig store. Danmarks evne til at skabe såkaldte ”scale-up”-virksomheder er i dag ganske enkelt for svag.

Men det er naturligvis vigtigt, at den økonomiske vækst, som nye scale-up-virksomheder skaber, også er miljømæssigt og socialt bæredygtig. Her kan et bedre samarbejde mellem aktører i den offentlige og private sektor ifølge respondenterne i Mandag Morgens rundspørge bidrage til at udvikle bæredygtige løsninger, der kan skaleres op til det globale marked.

Som stifter og leder af CSR-bureauet Moow Monica Klepp Bjerrum argumenterer:

”Det globale samfund har brug for innovative løsninger, ikke mindst på bæredygtighedsområdet. Men danske virksomheder er for små og arbejder for fragmenteret med dette til at blive interessante i det globale billede. Vi har brug for at kunne samarbejde på tværs af sektorer for at skabe markante løsninger, der rykker noget.”

Borgmester på Bornholm Winni Grosbøll efterspørger i den forbindelse ”mere risikovillighed og mod til at lade kommunerne indgå i offentlige-private samarbejder”.

”Der ligger mange muligheder for produktudvikling og innovation, men rammerne og styringen er al for stram til, at det kan lade sig gøre,” uddyber hun.

Projektleder i Gladsaxe Kommune Martin Rasmussen ser store muligheder i, at den offentlige sektor påtager sig en mere offensiv rolle i fremtidens vækstskabelse.

”Vi har en stærk offentlig sektor, der kan spille en rolle, som aktiv og professionel aftager og medudvikler af ydelser sammen med både store og små virksomheder. Inden for f.eks. Smart City-løsninger bør kommunerne arbejde mere systematisk med at byde virksomhederne op til dans,” skriver han i sin besvarelse.

Også projektleder i verdens 28. største velgørende fond Realdania Kristian Sørensen peger på en bedre udnyttelse af synergieffekten mellem den offentlige og den private sektor som vækstskaber:

”Jeg mener helt generelt, at den offentlige sektors enorme bidrag til at sikre væksten er stærkt underbelyst,” understreger han.

Slå vækst-automatpiloten fra

Skåret ind til benet er det konkluderende budskab fra Mandag Morgens omfattende rundspørge, at det er på høje tid, at vi slår vækst-automatpiloten fra. Og det er et vink med en vognstand til politikerne om at lytte til vækstlaget i Danmark og nytænke den måde, vækstpolitiske rammevilkår fremadrettet udarbejdes på.

Som kreativ direktør i innovationsvirksomheden Playscapes Charlotte Prang udlægger det:

”Vi tænker meget traditionelt og gør det, vi gjorde i går. Vi skal simpelthen lære at tænke anderledes – og også se anderledes – på vækst. Vi er fortsat med at ville løse vores udfordringer på samme måde som før krisen. Vi har ikke grundlæggende ændret vores tilgang til de udfordringer, vi står midt i. Vi støtter erhverv, der ikke ville overleve uden støtte, og som samtidig producere på måder, der for de efterfølgende generationer kommer til at give store udfordringer og vanskeligheder.”

Mange øvrige af respondenterne udtrykker en tilsvarende pointe. Men få så tydeligt som Charlotte Prang. Det skulle da lige være adm. direktør i den almennyttige andelskasse Merkur Lars Pehrson:

”Vi er ikke fokuserede nok på det nye, vi skal leve af i fremtiden, og hænger for meget fast i ting, vi har været vant til. Skrækeksemplet er landbruget. Men også på andre områder hænger vi i bremsen i stedet for at tage fat på fremtiden. Det er ikke så meget væksten som kvantitativ størrelse – vi kan jo alligevel ikke vokse 2-3 procent om året i al evighed – men mere det kvalitative.”

Hvad er god vækst for dig? Deltag i debatten i vores Facebook-gruppe, "Danmarks nye vækstplan".


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu