Slå vækst-automatpiloten fra

4 ud af 5 i ny MM-undersøgelse sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt Danmark befinder sig i en vækstkrise. I stedet efterspørger de en mere nuanceret debat om, hvilken vækst det mere præcist er, samfundet skal stræbe efter.

Har Danmark en vækstkrise?

Afgjort ”ja”, hvis man med vækst mener BNP. Og afgort ”ja”, hvis væksten i Danmarks BNP i dag sammenlignes med væksten før den globale finanskrise i 2008 – samt med udviklingen i vores nabolandes BNP.

Det er den sammenligning, der, indtil videre, har præget den danske vækstdebat. Og det er den, som driver det politiske arbejde med at udvikle rammer for Danmarks fremadrettede vækst og velfærd.

Men debatten er alt for unuanceret. Det viser en rundspørge om vækst, Mandag Morgen har foretaget blandt knap 4.000 politikere, erhvervsledere, iværksættere og eksperter inden for økonomi og bæredygtighed. Se tekstboks.

Sådan har vi gjort

De peger på, at BNP er et ufuldstændigt sigtepunkt for erhvervs- og vækstpolitikken. Og de savner en debat om, hvad det mere præcist er, Danmark som samfund skal stræbe efter at få til at vokse.

Som direktør i Fonden Vita Bertil Michael Mahs konstaterer: ”Det er en vanskelig debat, da begrebet vækst trænger til en "rensning/vask", således at alle forstår, hvad begrebet egentlig betyder. Hvad er det for en vækst, vi taler om? Vækst for hvem og vækst med hvilket formål?”

Bertil Michael Mahs er en ud af i alt 3.738, der har svaret på rundspørgen. Og hans holdning til, at vækstbegrebet trænger til en ”rensning”, deles af mange.

Således er over 80 procent i Mandag Morgens rundspørge forbeholdne over for at tale ”vækstkrise”, selvom praktisk talt alle erkender, at Danmarks BNP i dag vokser mindre end før finanskrisen og mindre end vores nabolandes. Kun knap hver femte erklærer sig ”helt enige” i, at Danmark overvejende er i vækstkrise. Se figur 1.

Irene Greve, journalist og stifter og leder af enkeltmandsvirksomheden Current Productions er blandt de 45 procent, der kun erklærer sig ”delvist enig” i, at Danmark er i vækstkrise:

”Vi trænger til en ny definition af begrebet ’vækst’, der i min optik i dag anvendes med en gammeldags reference til industrisamfundet. Den reelle vækst, vi har brug for, er ikke nødvendigvis baseret på kvantitet, men kan i lige så høj grad være kvalitetsorienteret. Altså – en form for horisontal vækst i stedet for en vertikal. Derfor har vi behov for en diskussion om, hvad slags vækst vi ønsker – deraf følger hvor og hvordan den skal være,” forklarer hun.

Hvilken vækst er i krise?

Figur 1 | Forstør   Luk

Størstedelen af respondenterne i Mandag Morgens rundspørge er ikke ubetinget enige i, at Danmark er i ”vækstkrise”. Men de savner en mere nuanceret vækstdebat.

Note: Procent af 3.738 besvarelser. Kilde: Mandag Morgen.

Ifølge professor på CBS, Peer Hull Kristensen, der også kun erklærer sig ”delvist enig” i, at Danmark befinder sig i en vækstkrise, er netop kvalitet frem for kvantitet nøgleordet for at få vækstdebatten – og væksten – ind på rette spor:

”Danmark har i forhold til sin størrelse måske nogle af de bedste virksomheder til at lave kvalitativ i stedet for kvantitativ vækst gennem kontinuerlig forbedring af energieffektive produkter, serviceydelser, som forbedrer kvalitet hos kundevirksomheder og institutioner. De opererer internationalt, så Danmark har en stor vækst i bruttonationalindkomsten (BNI, red.). Desværre har vi en regering og stat, som tror, vækst bør bestå i stigende BNP – og derfor laver politik, der ikke understøtter virksomhedernes vækstform,” uddyber han.

Politikere er afkoblet fra befolkningen

Særligt tre begrundelser for, hvorfor Danmark mere eller mindre er i vækstkrise, går igen på tværs af den bredt sammensatte respondentgruppe. Det er mangel på investeringer i innovation, mangel på lederskab og mangel på risikovillighed. Se figur 2.

Der er dog en interessant forskel på, hvad de forskellige respondentgrupper fremhæver som de vigtigste årsager til ”vækstkrisen”. Mens de 225 erhvervsledere samt de 503 eksperter, der har besvaret spørgeskemaet, svarer helt på linje med de tværgående besvarelser, sætter de 112 ”nationalpolitikere”, der har deltaget, ”skatter og afgifter” efterfulgt af ”administrative byrder” højest på deres ”årsagsliste”. Det bemærkelsesværdige er, at disse to ”årsager” først optræder på hhv. en fjerde og en niendeplads på erhvervsledernes liste – al den stund, at der er dem, politikerne primært udvikler vækstrammebetingelser for.

Som Susi Hyldgaard, formand for interesseorganisationen for komponister og sangskrivere, DJBFA, meget sigende konstaterer i sin besvarelse af spørgeskemaet: ”Der er et missing link imellem befolkningen og dens politikere. Vi har brug for et stærkt politisk lederskab, som går hånd i hånd med befolkningens generelle ønsker.”

De største væksthæmmere

Figur 2 | Forstør   Luk

Mangel på investeringer i innovation topper listen over de væsentligste hindringer for vækst på tværs af alle repondentgrupper.

Note: Procent af 1.979 besvarelser. Kilde: Mandag Morgen.

Opfattelsen af et ”missink link” til politikere slår bredt igennem i det vækstlag, der, i praksis, er målgruppen for politikernes vækstpolitik: virksomhederne. Her efterspørges et stærkere politisk lederskab af såvel iværksætterlaget som af de store virksomheder.

”Jeg savner et klart politisk lederskab, der taler om vækst. En dagsorden præget af flygtning og de – efter regeringens opfattelse – alt for store omkostninger er med til at sløre billedet af, at vi er en velstående nation – oven i købet med en lav ledighed,” skriver således adm. direktør for Billund Lufthavn, Kjeld Zacho Jørgensen i sin besvarelse.

Stifter af den lille it-konsulentvirksomhed Asaconsult Asbjørn Andersen frygter, at det manglende lederskab er ved at sætte Danmarks traditionelle styrkepositioner over styr.

”Jeg synes, at der er en mangel på politisk/visionært lederskab, som er hæmmende for udvikling af internationalt orienterede virksomheder. Danmark har de sidste 50 år arbejdet sig frem til en unik placering som et land med gode rammebetingelser for erhvervslivet, en veluddannet befolkning og fokus på at samarbejde med konstruktive kræfter bl.a. i samarbejde med FN. Igennem de senere år har det politiske greb om krisen været overordentligt uheldigt, og det rammer Danmarks evne til at fortsætte med at være et af de lande, som er længst fremme inden for centrale områder, og dermed også Danmarks renommé.”

Erhvervslivet mangler fokus på innovation

Ifølge Mandag Morgens undersøgelse er det imidlertid ikke kun politikerne, der skal drages til ansvar for det mangelfulde vækstbegreb og den manglende fokus på innovation. Ifølge flere af de eksperter, der har besvaret spørgeskemaet, er der også brug for, at virksomhedslederne griber i egen barm.

”I løbet af krisen har man haft fokus på at skære til og omkostningsminimere. På topposterne i virksomhederne har man ledere med profiler, der passer til denne del af ledelsesopgaven. Der er ikke i tilstrækkeligt omfang fokus på, hvad virksomhederne skal leve af på langt sigt, og man mangler ledere, der tænker langsigtet og kan skabe fundament for innovation i virksomhederne,” konstaterer således chefrådgiver i Center for Ledelse Henrik Graungaard.

Også set fra teknisk chef på erhvervsskolen Hansenberg Bjarne Stolten Thomsens skrivebord er der behov for, at virksomhederne fokuserer mere på innovation. Men han fremhæver, at forudsætningen for, at det sker, bl.a. er en bedre sammenhæng i det danske uddannelsessystem:

”Innovationskraften er ikke tydelig i flere brancher. Afstanden mellem det akademiske/teoretiske lag og håndværksfagene øges. Der er et missing link, hvor der er et potentiale til udvikling og vækst, som ikke udfoldes tilstrækkeligt,” uddyber han.

Sats på ”scale-up” og OPP-samarbejde

Fremadrettet bør Danmark, ifølge de knap 4.000 respondenter, der har deltaget i Mandag Morgens rundspørge, satse på mere målrettet forskning, mere og bedre samarbejde mellem den offentlige og den private sektor samt på at skabe flere nye virksomheder, der vokser sig store. Særligt sidstnævnte – og herunder bedre iværksættervilkår – er det fokusområde, som flest peger på, som driver for Danmarks fremadrettede vækst. Se figur 3.

De største vækstskabere

Figur 3 | Forstør   Luk

Danmark bør i særlig grad satse på at få flere nye virksomheder, der vokser sig store.

Note: Procent af 1.868 besvarelser. Kilde: Mandag Morgen.

Det er også et af de områder, hvor Danmark i dag står svagt. Som Mandag Morgen har påpeget i flere analyser i bare de seneste to ugebreve, er kernen i Danmarks økonomiske vækstudfordring, at alt for få små og mellemstore virksomheder vokser sig store. Danmarks evne til at skabe såkaldte ”scale-up”-virksomheder er i dag ganske enkelt for svag.

Men det er naturligvis vigtigt, at den økonomiske vækst, som nye scale-up-virksomheder skaber, også er miljømæssigt og socialt bæredygtig. Her kan et bedre samarbejde mellem aktører i den offentlige og private sektor ifølge respondenterne i Mandag Morgens rundspørge bidrage til at udvikle bæredygtige løsninger, der kan skaleres op til det globale marked.

Som stifter og leder af CSR-bureauet Moow Monica Klepp Bjerrum argumenterer:

”Det globale samfund har brug for innovative løsninger, ikke mindst på bæredygtighedsområdet. Men danske virksomheder er for små og arbejder for fragmenteret med dette til at blive interessante i det globale billede. Vi har brug for at kunne samarbejde på tværs af sektorer for at skabe markante løsninger, der rykker noget.”

Borgmester på Bornholm Winni Grosbøll efterspørger i den forbindelse ”mere risikovillighed og mod til at lade kommunerne indgå i offentlige-private samarbejder”.

”Der ligger mange muligheder for produktudvikling og innovation, men rammerne og styringen er al for stram til, at det kan lade sig gøre,” uddyber hun.

Projektleder i Gladsaxe Kommune Martin Rasmussen ser store muligheder i, at den offentlige sektor påtager sig en mere offensiv rolle i fremtidens vækstskabelse.

”Vi har en stærk offentlig sektor, der kan spille en rolle, som aktiv og professionel aftager og medudvikler af ydelser sammen med både store og små virksomheder. Inden for f.eks. Smart City-løsninger bør kommunerne arbejde mere systematisk med at byde virksomhederne op til dans,” skriver han i sin besvarelse.

Også projektleder i verdens 28. største velgørende fond Realdania Kristian Sørensen peger på en bedre udnyttelse af synergieffekten mellem den offentlige og den private sektor som vækstskaber:

”Jeg mener helt generelt, at den offentlige sektors enorme bidrag til at sikre væksten er stærkt underbelyst,” understreger han.

Slå vækst-automatpiloten fra

Skåret ind til benet er det konkluderende budskab fra Mandag Morgens omfattende rundspørge, at det er på høje tid, at vi slår vækst-automatpiloten fra. Og det er et vink med en vognstand til politikerne om at lytte til vækstlaget i Danmark og nytænke den måde, vækstpolitiske rammevilkår fremadrettet udarbejdes på.

Som kreativ direktør i innovationsvirksomheden Playscapes Charlotte Prang udlægger det:

”Vi tænker meget traditionelt og gør det, vi gjorde i går. Vi skal simpelthen lære at tænke anderledes – og også se anderledes – på vækst. Vi er fortsat med at ville løse vores udfordringer på samme måde som før krisen. Vi har ikke grundlæggende ændret vores tilgang til de udfordringer, vi står midt i. Vi støtter erhverv, der ikke ville overleve uden støtte, og som samtidig producere på måder, der for de efterfølgende generationer kommer til at give store udfordringer og vanskeligheder.”

Mange øvrige af respondenterne udtrykker en tilsvarende pointe. Men få så tydeligt som Charlotte Prang. Det skulle da lige være adm. direktør i den almennyttige andelskasse Merkur Lars Pehrson:

”Vi er ikke fokuserede nok på det nye, vi skal leve af i fremtiden, og hænger for meget fast i ting, vi har været vant til. Skrækeksemplet er landbruget. Men også på andre områder hænger vi i bremsen i stedet for at tage fat på fremtiden. Det er ikke så meget væksten som kvantitativ størrelse – vi kan jo alligevel ikke vokse 2-3 procent om året i al evighed – men mere det kvalitative.”

Hvad er god vækst for dig? Deltag i debatten i vores Facebook-gruppe, "Danmarks nye vækstplan".

Forrige artikel Flere kvinder i it vil give mere vækst Flere kvinder i it vil give mere vækst Næste artikel Økologi er Danmarks nye vindmølleeventyr Økologi er Danmarks nye vindmølleeventyr
Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.