Slå vækst-automatpiloten fra

4 ud af 5 i ny MM-undersøgelse sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt Danmark befinder sig i en vækstkrise. I stedet efterspørger de en mere nuanceret debat om, hvilken vækst det mere præcist er, samfundet skal stræbe efter.

Har Danmark en vækstkrise?

Afgjort ”ja”, hvis man med vækst mener BNP. Og afgort ”ja”, hvis væksten i Danmarks BNP i dag sammenlignes med væksten før den globale finanskrise i 2008 – samt med udviklingen i vores nabolandes BNP.

Det er den sammenligning, der, indtil videre, har præget den danske vækstdebat. Og det er den, som driver det politiske arbejde med at udvikle rammer for Danmarks fremadrettede vækst og velfærd.

Men debatten er alt for unuanceret. Det viser en rundspørge om vækst, Mandag Morgen har foretaget blandt knap 4.000 politikere, erhvervsledere, iværksættere og eksperter inden for økonomi og bæredygtighed. Se tekstboks.

Sådan har vi gjort

De peger på, at BNP er et ufuldstændigt sigtepunkt for erhvervs- og vækstpolitikken. Og de savner en debat om, hvad det mere præcist er, Danmark som samfund skal stræbe efter at få til at vokse.

Som direktør i Fonden Vita Bertil Michael Mahs konstaterer: ”Det er en vanskelig debat, da begrebet vækst trænger til en "rensning/vask", således at alle forstår, hvad begrebet egentlig betyder. Hvad er det for en vækst, vi taler om? Vækst for hvem og vækst med hvilket formål?”

Bertil Michael Mahs er en ud af i alt 3.738, der har svaret på rundspørgen. Og hans holdning til, at vækstbegrebet trænger til en ”rensning”, deles af mange.

Således er over 80 procent i Mandag Morgens rundspørge forbeholdne over for at tale ”vækstkrise”, selvom praktisk talt alle erkender, at Danmarks BNP i dag vokser mindre end før finanskrisen og mindre end vores nabolandes. Kun knap hver femte erklærer sig ”helt enige” i, at Danmark overvejende er i vækstkrise. Se figur 1.

Irene Greve, journalist og stifter og leder af enkeltmandsvirksomheden Current Productions er blandt de 45 procent, der kun erklærer sig ”delvist enig” i, at Danmark er i vækstkrise:

”Vi trænger til en ny definition af begrebet ’vækst’, der i min optik i dag anvendes med en gammeldags reference til industrisamfundet. Den reelle vækst, vi har brug for, er ikke nødvendigvis baseret på kvantitet, men kan i lige så høj grad være kvalitetsorienteret. Altså – en form for horisontal vækst i stedet for en vertikal. Derfor har vi behov for en diskussion om, hvad slags vækst vi ønsker – deraf følger hvor og hvordan den skal være,” forklarer hun.

Hvilken vækst er i krise?

Figur 1 | Forstør   Luk

Størstedelen af respondenterne i Mandag Morgens rundspørge er ikke ubetinget enige i, at Danmark er i ”vækstkrise”. Men de savner en mere nuanceret vækstdebat.

Note: Procent af 3.738 besvarelser. Kilde: Mandag Morgen.

Ifølge professor på CBS, Peer Hull Kristensen, der også kun erklærer sig ”delvist enig” i, at Danmark befinder sig i en vækstkrise, er netop kvalitet frem for kvantitet nøgleordet for at få vækstdebatten – og væksten – ind på rette spor:

”Danmark har i forhold til sin størrelse måske nogle af de bedste virksomheder til at lave kvalitativ i stedet for kvantitativ vækst gennem kontinuerlig forbedring af energieffektive produkter, serviceydelser, som forbedrer kvalitet hos kundevirksomheder og institutioner. De opererer internationalt, så Danmark har en stor vækst i bruttonationalindkomsten (BNI, red.). Desværre har vi en regering og stat, som tror, vækst bør bestå i stigende BNP – og derfor laver politik, der ikke understøtter virksomhedernes vækstform,” uddyber han.

Politikere er afkoblet fra befolkningen

Særligt tre begrundelser for, hvorfor Danmark mere eller mindre er i vækstkrise, går igen på tværs af den bredt sammensatte respondentgruppe. Det er mangel på investeringer i innovation, mangel på lederskab og mangel på risikovillighed. Se figur 2.

Der er dog en interessant forskel på, hvad de forskellige respondentgrupper fremhæver som de vigtigste årsager til ”vækstkrisen”. Mens de 225 erhvervsledere samt de 503 eksperter, der har besvaret spørgeskemaet, svarer helt på linje med de tværgående besvarelser, sætter de 112 ”nationalpolitikere”, der har deltaget, ”skatter og afgifter” efterfulgt af ”administrative byrder” højest på deres ”årsagsliste”. Det bemærkelsesværdige er, at disse to ”årsager” først optræder på hhv. en fjerde og en niendeplads på erhvervsledernes liste – al den stund, at der er dem, politikerne primært udvikler vækstrammebetingelser for.

Som Susi Hyldgaard, formand for interesseorganisationen for komponister og sangskrivere, DJBFA, meget sigende konstaterer i sin besvarelse af spørgeskemaet: ”Der er et missing link imellem befolkningen og dens politikere. Vi har brug for et stærkt politisk lederskab, som går hånd i hånd med befolkningens generelle ønsker.”

De største væksthæmmere

Figur 2 | Forstør   Luk

Mangel på investeringer i innovation topper listen over de væsentligste hindringer for vækst på tværs af alle repondentgrupper.

Note: Procent af 1.979 besvarelser. Kilde: Mandag Morgen.

Opfattelsen af et ”missink link” til politikere slår bredt igennem i det vækstlag, der, i praksis, er målgruppen for politikernes vækstpolitik: virksomhederne. Her efterspørges et stærkere politisk lederskab af såvel iværksætterlaget som af de store virksomheder.

”Jeg savner et klart politisk lederskab, der taler om vækst. En dagsorden præget af flygtning og de – efter regeringens opfattelse – alt for store omkostninger er med til at sløre billedet af, at vi er en velstående nation – oven i købet med en lav ledighed,” skriver således adm. direktør for Billund Lufthavn, Kjeld Zacho Jørgensen i sin besvarelse.

Stifter af den lille it-konsulentvirksomhed Asaconsult Asbjørn Andersen frygter, at det manglende lederskab er ved at sætte Danmarks traditionelle styrkepositioner over styr.

”Jeg synes, at der er en mangel på politisk/visionært lederskab, som er hæmmende for udvikling af internationalt orienterede virksomheder. Danmark har de sidste 50 år arbejdet sig frem til en unik placering som et land med gode rammebetingelser for erhvervslivet, en veluddannet befolkning og fokus på at samarbejde med konstruktive kræfter bl.a. i samarbejde med FN. Igennem de senere år har det politiske greb om krisen været overordentligt uheldigt, og det rammer Danmarks evne til at fortsætte med at være et af de lande, som er længst fremme inden for centrale områder, og dermed også Danmarks renommé.”

Erhvervslivet mangler fokus på innovation

Ifølge Mandag Morgens undersøgelse er det imidlertid ikke kun politikerne, der skal drages til ansvar for det mangelfulde vækstbegreb og den manglende fokus på innovation. Ifølge flere af de eksperter, der har besvaret spørgeskemaet, er der også brug for, at virksomhedslederne griber i egen barm.

”I løbet af krisen har man haft fokus på at skære til og omkostningsminimere. På topposterne i virksomhederne har man ledere med profiler, der passer til denne del af ledelsesopgaven. Der er ikke i tilstrækkeligt omfang fokus på, hvad virksomhederne skal leve af på langt sigt, og man mangler ledere, der tænker langsigtet og kan skabe fundament for innovation i virksomhederne,” konstaterer således chefrådgiver i Center for Ledelse Henrik Graungaard.

Også set fra teknisk chef på erhvervsskolen Hansenberg Bjarne Stolten Thomsens skrivebord er der behov for, at virksomhederne fokuserer mere på innovation. Men han fremhæver, at forudsætningen for, at det sker, bl.a. er en bedre sammenhæng i det danske uddannelsessystem:

”Innovationskraften er ikke tydelig i flere brancher. Afstanden mellem det akademiske/teoretiske lag og håndværksfagene øges. Der er et missing link, hvor der er et potentiale til udvikling og vækst, som ikke udfoldes tilstrækkeligt,” uddyber han.

Sats på ”scale-up” og OPP-samarbejde

Fremadrettet bør Danmark, ifølge de knap 4.000 respondenter, der har deltaget i Mandag Morgens rundspørge, satse på mere målrettet forskning, mere og bedre samarbejde mellem den offentlige og den private sektor samt på at skabe flere nye virksomheder, der vokser sig store. Særligt sidstnævnte – og herunder bedre iværksættervilkår – er det fokusområde, som flest peger på, som driver for Danmarks fremadrettede vækst. Se figur 3.

De største vækstskabere

Figur 3 | Forstør   Luk

Danmark bør i særlig grad satse på at få flere nye virksomheder, der vokser sig store.

Note: Procent af 1.868 besvarelser. Kilde: Mandag Morgen.

Det er også et af de områder, hvor Danmark i dag står svagt. Som Mandag Morgen har påpeget i flere analyser i bare de seneste to ugebreve, er kernen i Danmarks økonomiske vækstudfordring, at alt for få små og mellemstore virksomheder vokser sig store. Danmarks evne til at skabe såkaldte ”scale-up”-virksomheder er i dag ganske enkelt for svag.

Men det er naturligvis vigtigt, at den økonomiske vækst, som nye scale-up-virksomheder skaber, også er miljømæssigt og socialt bæredygtig. Her kan et bedre samarbejde mellem aktører i den offentlige og private sektor ifølge respondenterne i Mandag Morgens rundspørge bidrage til at udvikle bæredygtige løsninger, der kan skaleres op til det globale marked.

Som stifter og leder af CSR-bureauet Moow Monica Klepp Bjerrum argumenterer:

”Det globale samfund har brug for innovative løsninger, ikke mindst på bæredygtighedsområdet. Men danske virksomheder er for små og arbejder for fragmenteret med dette til at blive interessante i det globale billede. Vi har brug for at kunne samarbejde på tværs af sektorer for at skabe markante løsninger, der rykker noget.”

Borgmester på Bornholm Winni Grosbøll efterspørger i den forbindelse ”mere risikovillighed og mod til at lade kommunerne indgå i offentlige-private samarbejder”.

”Der ligger mange muligheder for produktudvikling og innovation, men rammerne og styringen er al for stram til, at det kan lade sig gøre,” uddyber hun.

Projektleder i Gladsaxe Kommune Martin Rasmussen ser store muligheder i, at den offentlige sektor påtager sig en mere offensiv rolle i fremtidens vækstskabelse.

”Vi har en stærk offentlig sektor, der kan spille en rolle, som aktiv og professionel aftager og medudvikler af ydelser sammen med både store og små virksomheder. Inden for f.eks. Smart City-løsninger bør kommunerne arbejde mere systematisk med at byde virksomhederne op til dans,” skriver han i sin besvarelse.

Også projektleder i verdens 28. største velgørende fond Realdania Kristian Sørensen peger på en bedre udnyttelse af synergieffekten mellem den offentlige og den private sektor som vækstskaber:

”Jeg mener helt generelt, at den offentlige sektors enorme bidrag til at sikre væksten er stærkt underbelyst,” understreger han.

Slå vækst-automatpiloten fra

Skåret ind til benet er det konkluderende budskab fra Mandag Morgens omfattende rundspørge, at det er på høje tid, at vi slår vækst-automatpiloten fra. Og det er et vink med en vognstand til politikerne om at lytte til vækstlaget i Danmark og nytænke den måde, vækstpolitiske rammevilkår fremadrettet udarbejdes på.

Som kreativ direktør i innovationsvirksomheden Playscapes Charlotte Prang udlægger det:

”Vi tænker meget traditionelt og gør det, vi gjorde i går. Vi skal simpelthen lære at tænke anderledes – og også se anderledes – på vækst. Vi er fortsat med at ville løse vores udfordringer på samme måde som før krisen. Vi har ikke grundlæggende ændret vores tilgang til de udfordringer, vi står midt i. Vi støtter erhverv, der ikke ville overleve uden støtte, og som samtidig producere på måder, der for de efterfølgende generationer kommer til at give store udfordringer og vanskeligheder.”

Mange øvrige af respondenterne udtrykker en tilsvarende pointe. Men få så tydeligt som Charlotte Prang. Det skulle da lige være adm. direktør i den almennyttige andelskasse Merkur Lars Pehrson:

”Vi er ikke fokuserede nok på det nye, vi skal leve af i fremtiden, og hænger for meget fast i ting, vi har været vant til. Skrækeksemplet er landbruget. Men også på andre områder hænger vi i bremsen i stedet for at tage fat på fremtiden. Det er ikke så meget væksten som kvantitativ størrelse – vi kan jo alligevel ikke vokse 2-3 procent om året i al evighed – men mere det kvalitative.”

Hvad er god vækst for dig? Deltag i debatten i vores Facebook-gruppe, "Danmarks nye vækstplan".

Forrige artikel Flere kvinder i it vil give mere vækst Flere kvinder i it vil give mere vækst Næste artikel Økologi er Danmarks nye vindmølleeventyr Økologi er Danmarks nye vindmølleeventyr

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.