Slaget om produktiviteten

Sidste mandag præsenterede regeringens produktivitetskommission sit første debatoplæg, og det har for alvor bragt produktiviteten på den politiske dagsorden. Det er der rigtig god grund til. 

Siden midten af 1990’erne er produktiviteten stagneret i Danmark, og som kommissionens formand, Peter Birch Sørensen, påpegede forleden, ville gennemsnitslønnen i Danmark være 20 pct. højere i 2013, hvis vi siden midten af 1990’erne havde kunnet følge med svenskerne i produktivitetskapløbet. 

På samme måde fremgår det af debatoplægget, at hvis produktiviteten blev hævet med bare 10 pct. i den offentlige sektor, så kunne hver dansker få sænket den årlige skattebetaling med 10.500 kr.

Abonner på analyser om lederskab og vækst

Statsminister Helle Thorning-Schmidt kaldte på sit ugentlige pressemøde i tirsdags kommissionens første debatoplæg for tankevækkende. “Det borger godt for, at vi kan få noget rigtig spændende ud af denne her produktivitetskommission,” sagde statsministeren. Hun benyttede samtidig lejligheden til at understrege, hvor vigtigt det er, at der sikres en “skarp konkurrence” i Danmark, og at der bl.a. indføres skrappere fængselsstraffe i kartelsager og højere bødestraffe for overtrædelse af konkurrenceloven.

I fredags fremlagde erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen så regeringens forslag til en ny konkurrencelov med i alt 25 initiativer, der skal bidrage til at styrke konkurrencen i Danmark. “En styrket konkurrence vil også være vigtig for at imødegå monopoler og styrke den danske produktivitetsudvikling, der især har været svag inden for store dele af de private serviceerhverv og byggeriet siden midten af 1990’erne,” hedder det i udspillet.

Det er meget positivt, at Thornings regering er optaget af at løfte produktiviteten i det danske samfund. Faktisk er det nu mere end tre år siden, at Mandag Morgen i en større leder opfordrede den daværende VK-regering til at nedsætte en produktivitetskommission. 

“Mandag Morgen vil gerne opfordre regeringen til at tage initiativ til en ny national produktivitetskommission, der undersøger de dybereliggende årsager til krisen og finder nye, innovative løsninger til at hæve produktiviteten i den offentlige sektor og i serviceerhvervene. Den må munde ud i en langsigtet strategi, der peger ud af krisen. Danmark har ikke brug for nye bankpakker eller offentlige vækstpakker for at bringe os ud af den økonomiske krise. Vi har brug for en produktivitetspakke,” skrev vi i en leder 18. maj 2009.

Siden har det ganske rigtigt vist sig, at hverken bankpakkerne eller de lunkne kickstartpakker har løftet Danmark ud af krisen. 

Mandag Morgen var i al beskedenhed blandt de første til at bringe produktiviteten ind i debatten om løsninger på den økonomiske krise.  Siden kom både de økonomiske vismænd, Nationalbanken og flere andre aktører på banen, og det er glædeligt, at S-R-SF-regeringens produktivitetskommission nu er med til at rykke sagen højere op på den politiske dagsorden. 

En vigtig dagsorden

Inden udgangen af 2013 skal kommissionen komme med samlede anbefalinger til, hvordan Danmarks produktivitet kan løftes. At bedømme ud fra sidste uges debatoplæg er det mange af de rigtige spørgsmål, den stiller. 

Ny teknologi og bedre arbejdsgange kan løfte produktiviteten. Det er en klassiker. Men der skal meget mere end øget arbejdsproduktivitet til for at knække de dybereliggende årsager til den danske vækstkrise. Kommissionen har bl.a.  sat øget ressourceeffektivitet – evnen til at anvende ressourcerne smartere – på dagsordenen. Det er klogt, for i de kommende årtier vil det netop blive helt afgørende for velstandsudviklingen, at samfundet optimerer sin ressourceøkonomi. 

[quote align="right" author=""]Der skal meget mere end øget arbejdsproduktivitet til for at knække de dybereliggende årsager til den danske vækstkrise.[/quote]

Kommissionen vil desuden kigge på potentialerne i den offentlige sektor, og borgerlige medier som Børsen og Berlingske forudser, at det kan blive “en trojansk hest”, der sniger en effektiviseringsdagsorden ind i den socialdemokratisk ledede regering. Realiteten er dog nok snarere, at S-R-SF-regeringen med kyshånd vil gribe ethvert forslag, der vil gøre det muligt at levere mere og bedre velfærd for færre penge. Forslag til forenkling af organisering, regler og ressourcer vil muligvis dukke op på kommissionens bord, men den erkender også, at det er svært at måle produktivitetsstigninger i den offentlige sektor. 

Danmarks Statistik arbejder – i overensstemmelse med nye EU-retningslinjer – på at udvikle en ny målemetode for produktiviteten i den offentlige sektor, så den ikke bare måler input (dvs. udgifter pr. arbejdstime), men også kigger på den egentlige værditilvækst på outputsiden. Det er meget vigtigt for den videre debat at få alle tallene ordentlig på plads.

I torsdags kunne Danmarks Statistik berette, at den offentlige sektors produktivitet, målt med den nye metode, faktisk er steget med gennemsnitligt 0,4 procentpoint om året de seneste otte år. Den gamle inputbaserede metode viste, at den var faldet med 0,1 procentpoint. 

Det er positive nyheder for de offentlige ansatte og ledere, der ikke føler, at værdien af deres arbejde er tilstrækkeligt anerkendt. Men der er stadig en række metodiske problemer og uklarheder, som gør, at man skal være forsigtig med at drage forhastede konklusioner på baggrund af den seneste meddelelse. 

I det hele taget er det meget omdiskuteret, hvad der mest effektivt og direkte bidrager til at forbedre et samfunds produktivitet. Viden, teknologi, gode rammevilkår, velfungerende infrastruktur, samfundets indretning som sådan, medarbejdernes innovationsevner, iværksætteri og meget mere kan være med til at forbedre produktivitetsudviklingen i samfundet. Det er svært at sætte på en enkel formel.

Mandag Morgens mange løsningsforslag

I de sidste tre år har Mandag Morgen offentliggjort en stribe analyser, som rummer løsningsforslag til, hvordan man kan forbedre produktiviteten i det danske samfund. Måske vil det være givtigt for kommissionen – og regeringen – at studere forslagene nøjere. 

  • Serviceinnovation skal lukke det danske produktivitetsgabMandag Morgen anbefaler øget satsning på innovation, it og uddannelse (15. juni 2009).
  • Lean er en af metoderne til produktivitetsforbedringer i virksomhederne og den offentlige sektor (30. november 2009).
  • Informationsteknologi og radikal omlægning af organisationen kan fordoble produktivitetsvæksten forklarer MIT-professor Erik Brynjolfsson i Mandag Morgen (18. januar 2010). 
  • Folkeskolen kan løse den danske vækstkriseHvis danske skoleelever får lige så gode faglige kundskaber som de finske elever, vil det bane vej for store produktivitetsforbedringer og en enorm forbedring af den økonomiske velstand på langt sigt (22. februar 2010).
  • Højtuddannede giver dansk erhvervsliv ekstra store produktivitetsgevinsterØges antallet af højtuddannede med 1 pct., kan produktiviteten ventes at stige med 1 procentpoint (22. marts 2010). 
  • IT i den offentlige sektor kan også gøres til en stærk motor for markante produktivitetsforbedringer, skriver Mandag Morgen i analysen af “Den digitale velfærdsrevolution” (7. februar 2011). 
  • Digitaliseringen af danske virksomheder rummer en kæmpegevinst. En undersøgelse viser, at digitaliserede virksomheder kan opnå en gennemsnitlig værditilvækst, der er hele 39 pct. højere end i andre virksomheder (21. august 2011).  
  • Organisationsændringer kan udløse produktivitetsstigninger på op til 20 pct. gennem en målrettet indsats (28. februar 2011). 
  • Færre regler og hurtigere eksekvering kan være en kilde til produktivitetsstigninger. Det fremgik af Mandag Morgen i to større analyser i efteråret 2011: Regelfnidder og opfindersyge svækker dansk konkurrenceevne, konkluderede den ene analyse. Den anden beskrev, hvordan Danmark er blevet lavhastighedssamfund, hvor beslutningerne træffes og eksekveres for langsomt (19. september og 3. oktober 2011). 
  • Kompleksitetsfælden koster på bundlinjenErhvervslivet går hvert år glip af milliarder, fordi virksomhederne ikke kan tøjle kompleksiteten i deres egen organisation, og et stort britisk forskningsprojekt dokumenterer, at mindre kompleksitet kan stimulere produktiviteten (28. november 2011). 
  • Murstensøkonomien og de skattemæssige favoriseringer af boligmarkedet har i en årrække været med til at binde mange milliarder i boliger og tilsidesætte investeringer i mere produktive erhverv. Det fremgik af Mandag Morgens analyse, at man kan styrke produktiviteten i samfundet ved at fjerne statens subsidier til boligmarkedet (29. august 2011). 
  • Innovationstørke bidrager til den danske produktivitetskrise. Ny forskning afdækker tæt sammenhæng mellem innovation og en nations produktivitetsvækst, men i Danmark har vækstbidraget fra innovation været stort set ikke-eksisterende i de sidste ti år (21. februar 2011). 
  • Medarbejdernes kompetencer skal slippes fri. Rigide faggrænser og organisatoriske siloer hæmmer medarbejdernes udfoldelsesmuligheder. ISS har bl.a. haft stor succes med at løfte produktiviteten ved at øge medarbejderansvaret. (6. februar 2012).
  • Høje priser og dyre leveomkostninger lægger et voldsomt pres på dansk konkurrenceevne. På grund af manglende konkurrence i detailhandlen har Danmark f.eks. ikke fået så store produktivitetsforbedringer som Sverige, viser Mandag Morgens strategiske analyse. Den omtaler også europæisk forskning, der viser, at fængselsstraffe for karteldannelse kan løfte produktiviteten (13. februar 2012). 
  • Den nye ressourceeffektivitet. En kombination af stigende råvarepriser, strammere miljølovgivning og innovationspres får virksomheder til at jage forretningsmodeller, der reducerer ressourceforbruget og øger ressourceproduktiviteten. Ellen MacArthur Foundation har beregnet, at en mere intelligent omgang med ressourcerne kan udløse årlige besparelser i materialeforbruget på 12-23 pct. i EU alene. “Den cirkulære økonomi” bliver mainstream inden 2025, vurderer en international rapport, der spår besparelser i den firecifrede milliardklasse. Det kan også skabe enorme vækstmuligheder og produktivitetsforbedringer i Danmark (20. juni 2012).  

Produktivitetsgåden er en ganske velbeskrevet historie, som har udløst masser af forskning og analyser. På mm.dk kan interesserede læsere, virksomhedsledere og politikere læse en lang række analyser af udfordringen, og der er også mange forslag til, hvordan produktiviteten kan løftes overalt i det danske samfund. Det er ikke en udtømmende liste, men det er i alt fald et sted at starte, hvis man ikke vil vente helt til udgangen af 2013 på at få produktivitetskommissionens bud på, hvad der bør gøres.

Forrige artikel Kina kickstarter skifergasudvinding Næste artikel Hvad med de andre 800.000? Hvad med de andre 800.000?
Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er ikke noget nyt fænomen i Danmark. Alligevel aner ingen, hvor udbredte de er. Ny tænketank skal afdække omfanget af virksomhedsformen, der ifølge forskningen er mere stabil og kan skabe højere produktivitet.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.