Slaget om produktiviteten

Sidste mandag præsenterede regeringens produktivitetskommission sit første debatoplæg, og det har for alvor bragt produktiviteten på den politiske dagsorden. Det er der rigtig god grund til. 

Siden midten af 1990’erne er produktiviteten stagneret i Danmark, og som kommissionens formand, Peter Birch Sørensen, påpegede forleden, ville gennemsnitslønnen i Danmark være 20 pct. højere i 2013, hvis vi siden midten af 1990’erne havde kunnet følge med svenskerne i produktivitetskapløbet. 

På samme måde fremgår det af debatoplægget, at hvis produktiviteten blev hævet med bare 10 pct. i den offentlige sektor, så kunne hver dansker få sænket den årlige skattebetaling med 10.500 kr.

Abonner på analyser om lederskab og vækst

Statsminister Helle Thorning-Schmidt kaldte på sit ugentlige pressemøde i tirsdags kommissionens første debatoplæg for tankevækkende. “Det borger godt for, at vi kan få noget rigtig spændende ud af denne her produktivitetskommission,” sagde statsministeren. Hun benyttede samtidig lejligheden til at understrege, hvor vigtigt det er, at der sikres en “skarp konkurrence” i Danmark, og at der bl.a. indføres skrappere fængselsstraffe i kartelsager og højere bødestraffe for overtrædelse af konkurrenceloven.

I fredags fremlagde erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen så regeringens forslag til en ny konkurrencelov med i alt 25 initiativer, der skal bidrage til at styrke konkurrencen i Danmark. “En styrket konkurrence vil også være vigtig for at imødegå monopoler og styrke den danske produktivitetsudvikling, der især har været svag inden for store dele af de private serviceerhverv og byggeriet siden midten af 1990’erne,” hedder det i udspillet.

Det er meget positivt, at Thornings regering er optaget af at løfte produktiviteten i det danske samfund. Faktisk er det nu mere end tre år siden, at Mandag Morgen i en større leder opfordrede den daværende VK-regering til at nedsætte en produktivitetskommission. 

“Mandag Morgen vil gerne opfordre regeringen til at tage initiativ til en ny national produktivitetskommission, der undersøger de dybereliggende årsager til krisen og finder nye, innovative løsninger til at hæve produktiviteten i den offentlige sektor og i serviceerhvervene. Den må munde ud i en langsigtet strategi, der peger ud af krisen. Danmark har ikke brug for nye bankpakker eller offentlige vækstpakker for at bringe os ud af den økonomiske krise. Vi har brug for en produktivitetspakke,” skrev vi i en leder 18. maj 2009.

Siden har det ganske rigtigt vist sig, at hverken bankpakkerne eller de lunkne kickstartpakker har løftet Danmark ud af krisen. 

Mandag Morgen var i al beskedenhed blandt de første til at bringe produktiviteten ind i debatten om løsninger på den økonomiske krise.  Siden kom både de økonomiske vismænd, Nationalbanken og flere andre aktører på banen, og det er glædeligt, at S-R-SF-regeringens produktivitetskommission nu er med til at rykke sagen højere op på den politiske dagsorden. 

En vigtig dagsorden

Inden udgangen af 2013 skal kommissionen komme med samlede anbefalinger til, hvordan Danmarks produktivitet kan løftes. At bedømme ud fra sidste uges debatoplæg er det mange af de rigtige spørgsmål, den stiller. 

Ny teknologi og bedre arbejdsgange kan løfte produktiviteten. Det er en klassiker. Men der skal meget mere end øget arbejdsproduktivitet til for at knække de dybereliggende årsager til den danske vækstkrise. Kommissionen har bl.a.  sat øget ressourceeffektivitet – evnen til at anvende ressourcerne smartere – på dagsordenen. Det er klogt, for i de kommende årtier vil det netop blive helt afgørende for velstandsudviklingen, at samfundet optimerer sin ressourceøkonomi. 

[quote align="right" author=""]Der skal meget mere end øget arbejdsproduktivitet til for at knække de dybereliggende årsager til den danske vækstkrise.[/quote]

Kommissionen vil desuden kigge på potentialerne i den offentlige sektor, og borgerlige medier som Børsen og Berlingske forudser, at det kan blive “en trojansk hest”, der sniger en effektiviseringsdagsorden ind i den socialdemokratisk ledede regering. Realiteten er dog nok snarere, at S-R-SF-regeringen med kyshånd vil gribe ethvert forslag, der vil gøre det muligt at levere mere og bedre velfærd for færre penge. Forslag til forenkling af organisering, regler og ressourcer vil muligvis dukke op på kommissionens bord, men den erkender også, at det er svært at måle produktivitetsstigninger i den offentlige sektor. 

Danmarks Statistik arbejder – i overensstemmelse med nye EU-retningslinjer – på at udvikle en ny målemetode for produktiviteten i den offentlige sektor, så den ikke bare måler input (dvs. udgifter pr. arbejdstime), men også kigger på den egentlige værditilvækst på outputsiden. Det er meget vigtigt for den videre debat at få alle tallene ordentlig på plads.

I torsdags kunne Danmarks Statistik berette, at den offentlige sektors produktivitet, målt med den nye metode, faktisk er steget med gennemsnitligt 0,4 procentpoint om året de seneste otte år. Den gamle inputbaserede metode viste, at den var faldet med 0,1 procentpoint. 

Det er positive nyheder for de offentlige ansatte og ledere, der ikke føler, at værdien af deres arbejde er tilstrækkeligt anerkendt. Men der er stadig en række metodiske problemer og uklarheder, som gør, at man skal være forsigtig med at drage forhastede konklusioner på baggrund af den seneste meddelelse. 

I det hele taget er det meget omdiskuteret, hvad der mest effektivt og direkte bidrager til at forbedre et samfunds produktivitet. Viden, teknologi, gode rammevilkår, velfungerende infrastruktur, samfundets indretning som sådan, medarbejdernes innovationsevner, iværksætteri og meget mere kan være med til at forbedre produktivitetsudviklingen i samfundet. Det er svært at sætte på en enkel formel.

Mandag Morgens mange løsningsforslag

I de sidste tre år har Mandag Morgen offentliggjort en stribe analyser, som rummer løsningsforslag til, hvordan man kan forbedre produktiviteten i det danske samfund. Måske vil det være givtigt for kommissionen – og regeringen – at studere forslagene nøjere. 

  • Serviceinnovation skal lukke det danske produktivitetsgabMandag Morgen anbefaler øget satsning på innovation, it og uddannelse (15. juni 2009).
  • Lean er en af metoderne til produktivitetsforbedringer i virksomhederne og den offentlige sektor (30. november 2009).
  • Informationsteknologi og radikal omlægning af organisationen kan fordoble produktivitetsvæksten forklarer MIT-professor Erik Brynjolfsson i Mandag Morgen (18. januar 2010). 
  • Folkeskolen kan løse den danske vækstkriseHvis danske skoleelever får lige så gode faglige kundskaber som de finske elever, vil det bane vej for store produktivitetsforbedringer og en enorm forbedring af den økonomiske velstand på langt sigt (22. februar 2010).
  • Højtuddannede giver dansk erhvervsliv ekstra store produktivitetsgevinsterØges antallet af højtuddannede med 1 pct., kan produktiviteten ventes at stige med 1 procentpoint (22. marts 2010). 
  • IT i den offentlige sektor kan også gøres til en stærk motor for markante produktivitetsforbedringer, skriver Mandag Morgen i analysen af “Den digitale velfærdsrevolution” (7. februar 2011). 
  • Digitaliseringen af danske virksomheder rummer en kæmpegevinst. En undersøgelse viser, at digitaliserede virksomheder kan opnå en gennemsnitlig værditilvækst, der er hele 39 pct. højere end i andre virksomheder (21. august 2011).  
  • Organisationsændringer kan udløse produktivitetsstigninger på op til 20 pct. gennem en målrettet indsats (28. februar 2011). 
  • Færre regler og hurtigere eksekvering kan være en kilde til produktivitetsstigninger. Det fremgik af Mandag Morgen i to større analyser i efteråret 2011: Regelfnidder og opfindersyge svækker dansk konkurrenceevne, konkluderede den ene analyse. Den anden beskrev, hvordan Danmark er blevet lavhastighedssamfund, hvor beslutningerne træffes og eksekveres for langsomt (19. september og 3. oktober 2011). 
  • Kompleksitetsfælden koster på bundlinjenErhvervslivet går hvert år glip af milliarder, fordi virksomhederne ikke kan tøjle kompleksiteten i deres egen organisation, og et stort britisk forskningsprojekt dokumenterer, at mindre kompleksitet kan stimulere produktiviteten (28. november 2011). 
  • Murstensøkonomien og de skattemæssige favoriseringer af boligmarkedet har i en årrække været med til at binde mange milliarder i boliger og tilsidesætte investeringer i mere produktive erhverv. Det fremgik af Mandag Morgens analyse, at man kan styrke produktiviteten i samfundet ved at fjerne statens subsidier til boligmarkedet (29. august 2011). 
  • Innovationstørke bidrager til den danske produktivitetskrise. Ny forskning afdækker tæt sammenhæng mellem innovation og en nations produktivitetsvækst, men i Danmark har vækstbidraget fra innovation været stort set ikke-eksisterende i de sidste ti år (21. februar 2011). 
  • Medarbejdernes kompetencer skal slippes fri. Rigide faggrænser og organisatoriske siloer hæmmer medarbejdernes udfoldelsesmuligheder. ISS har bl.a. haft stor succes med at løfte produktiviteten ved at øge medarbejderansvaret. (6. februar 2012).
  • Høje priser og dyre leveomkostninger lægger et voldsomt pres på dansk konkurrenceevne. På grund af manglende konkurrence i detailhandlen har Danmark f.eks. ikke fået så store produktivitetsforbedringer som Sverige, viser Mandag Morgens strategiske analyse. Den omtaler også europæisk forskning, der viser, at fængselsstraffe for karteldannelse kan løfte produktiviteten (13. februar 2012). 
  • Den nye ressourceeffektivitet. En kombination af stigende råvarepriser, strammere miljølovgivning og innovationspres får virksomheder til at jage forretningsmodeller, der reducerer ressourceforbruget og øger ressourceproduktiviteten. Ellen MacArthur Foundation har beregnet, at en mere intelligent omgang med ressourcerne kan udløse årlige besparelser i materialeforbruget på 12-23 pct. i EU alene. “Den cirkulære økonomi” bliver mainstream inden 2025, vurderer en international rapport, der spår besparelser i den firecifrede milliardklasse. Det kan også skabe enorme vækstmuligheder og produktivitetsforbedringer i Danmark (20. juni 2012).  

Produktivitetsgåden er en ganske velbeskrevet historie, som har udløst masser af forskning og analyser. På mm.dk kan interesserede læsere, virksomhedsledere og politikere læse en lang række analyser af udfordringen, og der er også mange forslag til, hvordan produktiviteten kan løftes overalt i det danske samfund. Det er ikke en udtømmende liste, men det er i alt fald et sted at starte, hvis man ikke vil vente helt til udgangen af 2013 på at få produktivitetskommissionens bud på, hvad der bør gøres.

Forrige artikel Kina kickstarter skifergasudvinding Næste artikel Hvad med de andre 800.000? Hvad med de andre 800.000?

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.