Slaget om produktiviteten

Sidste mandag præsenterede regeringens produktivitetskommission sit første debatoplæg, og det har for alvor bragt produktiviteten på den politiske dagsorden. Det er der rigtig god grund til. 

Siden midten af 1990’erne er produktiviteten stagneret i Danmark, og som kommissionens formand, Peter Birch Sørensen, påpegede forleden, ville gennemsnitslønnen i Danmark være 20 pct. højere i 2013, hvis vi siden midten af 1990’erne havde kunnet følge med svenskerne i produktivitetskapløbet. 

På samme måde fremgår det af debatoplægget, at hvis produktiviteten blev hævet med bare 10 pct. i den offentlige sektor, så kunne hver dansker få sænket den årlige skattebetaling med 10.500 kr.

Abonner på analyser om lederskab og vækst

Statsminister Helle Thorning-Schmidt kaldte på sit ugentlige pressemøde i tirsdags kommissionens første debatoplæg for tankevækkende. “Det borger godt for, at vi kan få noget rigtig spændende ud af denne her produktivitetskommission,” sagde statsministeren. Hun benyttede samtidig lejligheden til at understrege, hvor vigtigt det er, at der sikres en “skarp konkurrence” i Danmark, og at der bl.a. indføres skrappere fængselsstraffe i kartelsager og højere bødestraffe for overtrædelse af konkurrenceloven.

I fredags fremlagde erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen så regeringens forslag til en ny konkurrencelov med i alt 25 initiativer, der skal bidrage til at styrke konkurrencen i Danmark. “En styrket konkurrence vil også være vigtig for at imødegå monopoler og styrke den danske produktivitetsudvikling, der især har været svag inden for store dele af de private serviceerhverv og byggeriet siden midten af 1990’erne,” hedder det i udspillet.

Det er meget positivt, at Thornings regering er optaget af at løfte produktiviteten i det danske samfund. Faktisk er det nu mere end tre år siden, at Mandag Morgen i en større leder opfordrede den daværende VK-regering til at nedsætte en produktivitetskommission. 

“Mandag Morgen vil gerne opfordre regeringen til at tage initiativ til en ny national produktivitetskommission, der undersøger de dybereliggende årsager til krisen og finder nye, innovative løsninger til at hæve produktiviteten i den offentlige sektor og i serviceerhvervene. Den må munde ud i en langsigtet strategi, der peger ud af krisen. Danmark har ikke brug for nye bankpakker eller offentlige vækstpakker for at bringe os ud af den økonomiske krise. Vi har brug for en produktivitetspakke,” skrev vi i en leder 18. maj 2009.

Siden har det ganske rigtigt vist sig, at hverken bankpakkerne eller de lunkne kickstartpakker har løftet Danmark ud af krisen. 

Mandag Morgen var i al beskedenhed blandt de første til at bringe produktiviteten ind i debatten om løsninger på den økonomiske krise.  Siden kom både de økonomiske vismænd, Nationalbanken og flere andre aktører på banen, og det er glædeligt, at S-R-SF-regeringens produktivitetskommission nu er med til at rykke sagen højere op på den politiske dagsorden. 

En vigtig dagsorden

Inden udgangen af 2013 skal kommissionen komme med samlede anbefalinger til, hvordan Danmarks produktivitet kan løftes. At bedømme ud fra sidste uges debatoplæg er det mange af de rigtige spørgsmål, den stiller. 

Ny teknologi og bedre arbejdsgange kan løfte produktiviteten. Det er en klassiker. Men der skal meget mere end øget arbejdsproduktivitet til for at knække de dybereliggende årsager til den danske vækstkrise. Kommissionen har bl.a.  sat øget ressourceeffektivitet – evnen til at anvende ressourcerne smartere – på dagsordenen. Det er klogt, for i de kommende årtier vil det netop blive helt afgørende for velstandsudviklingen, at samfundet optimerer sin ressourceøkonomi. 

[quote align="right" author=""]Der skal meget mere end øget arbejdsproduktivitet til for at knække de dybereliggende årsager til den danske vækstkrise.[/quote]

Kommissionen vil desuden kigge på potentialerne i den offentlige sektor, og borgerlige medier som Børsen og Berlingske forudser, at det kan blive “en trojansk hest”, der sniger en effektiviseringsdagsorden ind i den socialdemokratisk ledede regering. Realiteten er dog nok snarere, at S-R-SF-regeringen med kyshånd vil gribe ethvert forslag, der vil gøre det muligt at levere mere og bedre velfærd for færre penge. Forslag til forenkling af organisering, regler og ressourcer vil muligvis dukke op på kommissionens bord, men den erkender også, at det er svært at måle produktivitetsstigninger i den offentlige sektor. 

Danmarks Statistik arbejder – i overensstemmelse med nye EU-retningslinjer – på at udvikle en ny målemetode for produktiviteten i den offentlige sektor, så den ikke bare måler input (dvs. udgifter pr. arbejdstime), men også kigger på den egentlige værditilvækst på outputsiden. Det er meget vigtigt for den videre debat at få alle tallene ordentlig på plads.

I torsdags kunne Danmarks Statistik berette, at den offentlige sektors produktivitet, målt med den nye metode, faktisk er steget med gennemsnitligt 0,4 procentpoint om året de seneste otte år. Den gamle inputbaserede metode viste, at den var faldet med 0,1 procentpoint. 

Det er positive nyheder for de offentlige ansatte og ledere, der ikke føler, at værdien af deres arbejde er tilstrækkeligt anerkendt. Men der er stadig en række metodiske problemer og uklarheder, som gør, at man skal være forsigtig med at drage forhastede konklusioner på baggrund af den seneste meddelelse. 

I det hele taget er det meget omdiskuteret, hvad der mest effektivt og direkte bidrager til at forbedre et samfunds produktivitet. Viden, teknologi, gode rammevilkår, velfungerende infrastruktur, samfundets indretning som sådan, medarbejdernes innovationsevner, iværksætteri og meget mere kan være med til at forbedre produktivitetsudviklingen i samfundet. Det er svært at sætte på en enkel formel.

Mandag Morgens mange løsningsforslag

I de sidste tre år har Mandag Morgen offentliggjort en stribe analyser, som rummer løsningsforslag til, hvordan man kan forbedre produktiviteten i det danske samfund. Måske vil det være givtigt for kommissionen – og regeringen – at studere forslagene nøjere. 

  • Serviceinnovation skal lukke det danske produktivitetsgabMandag Morgen anbefaler øget satsning på innovation, it og uddannelse (15. juni 2009).
  • Lean er en af metoderne til produktivitetsforbedringer i virksomhederne og den offentlige sektor (30. november 2009).
  • Informationsteknologi og radikal omlægning af organisationen kan fordoble produktivitetsvæksten forklarer MIT-professor Erik Brynjolfsson i Mandag Morgen (18. januar 2010). 
  • Folkeskolen kan løse den danske vækstkriseHvis danske skoleelever får lige så gode faglige kundskaber som de finske elever, vil det bane vej for store produktivitetsforbedringer og en enorm forbedring af den økonomiske velstand på langt sigt (22. februar 2010).
  • Højtuddannede giver dansk erhvervsliv ekstra store produktivitetsgevinsterØges antallet af højtuddannede med 1 pct., kan produktiviteten ventes at stige med 1 procentpoint (22. marts 2010). 
  • IT i den offentlige sektor kan også gøres til en stærk motor for markante produktivitetsforbedringer, skriver Mandag Morgen i analysen af “Den digitale velfærdsrevolution” (7. februar 2011). 
  • Digitaliseringen af danske virksomheder rummer en kæmpegevinst. En undersøgelse viser, at digitaliserede virksomheder kan opnå en gennemsnitlig værditilvækst, der er hele 39 pct. højere end i andre virksomheder (21. august 2011).  
  • Organisationsændringer kan udløse produktivitetsstigninger på op til 20 pct. gennem en målrettet indsats (28. februar 2011). 
  • Færre regler og hurtigere eksekvering kan være en kilde til produktivitetsstigninger. Det fremgik af Mandag Morgen i to større analyser i efteråret 2011: Regelfnidder og opfindersyge svækker dansk konkurrenceevne, konkluderede den ene analyse. Den anden beskrev, hvordan Danmark er blevet lavhastighedssamfund, hvor beslutningerne træffes og eksekveres for langsomt (19. september og 3. oktober 2011). 
  • Kompleksitetsfælden koster på bundlinjenErhvervslivet går hvert år glip af milliarder, fordi virksomhederne ikke kan tøjle kompleksiteten i deres egen organisation, og et stort britisk forskningsprojekt dokumenterer, at mindre kompleksitet kan stimulere produktiviteten (28. november 2011). 
  • Murstensøkonomien og de skattemæssige favoriseringer af boligmarkedet har i en årrække været med til at binde mange milliarder i boliger og tilsidesætte investeringer i mere produktive erhverv. Det fremgik af Mandag Morgens analyse, at man kan styrke produktiviteten i samfundet ved at fjerne statens subsidier til boligmarkedet (29. august 2011). 
  • Innovationstørke bidrager til den danske produktivitetskrise. Ny forskning afdækker tæt sammenhæng mellem innovation og en nations produktivitetsvækst, men i Danmark har vækstbidraget fra innovation været stort set ikke-eksisterende i de sidste ti år (21. februar 2011). 
  • Medarbejdernes kompetencer skal slippes fri. Rigide faggrænser og organisatoriske siloer hæmmer medarbejdernes udfoldelsesmuligheder. ISS har bl.a. haft stor succes med at løfte produktiviteten ved at øge medarbejderansvaret. (6. februar 2012).
  • Høje priser og dyre leveomkostninger lægger et voldsomt pres på dansk konkurrenceevne. På grund af manglende konkurrence i detailhandlen har Danmark f.eks. ikke fået så store produktivitetsforbedringer som Sverige, viser Mandag Morgens strategiske analyse. Den omtaler også europæisk forskning, der viser, at fængselsstraffe for karteldannelse kan løfte produktiviteten (13. februar 2012). 
  • Den nye ressourceeffektivitet. En kombination af stigende råvarepriser, strammere miljølovgivning og innovationspres får virksomheder til at jage forretningsmodeller, der reducerer ressourceforbruget og øger ressourceproduktiviteten. Ellen MacArthur Foundation har beregnet, at en mere intelligent omgang med ressourcerne kan udløse årlige besparelser i materialeforbruget på 12-23 pct. i EU alene. “Den cirkulære økonomi” bliver mainstream inden 2025, vurderer en international rapport, der spår besparelser i den firecifrede milliardklasse. Det kan også skabe enorme vækstmuligheder og produktivitetsforbedringer i Danmark (20. juni 2012).  

Produktivitetsgåden er en ganske velbeskrevet historie, som har udløst masser af forskning og analyser. På mm.dk kan interesserede læsere, virksomhedsledere og politikere læse en lang række analyser af udfordringen, og der er også mange forslag til, hvordan produktiviteten kan løftes overalt i det danske samfund. Det er ikke en udtømmende liste, men det er i alt fald et sted at starte, hvis man ikke vil vente helt til udgangen af 2013 på at få produktivitetskommissionens bud på, hvad der bør gøres.

Forrige artikel Kina kickstarter skifergasudvinding Næste artikel Hvad med de andre 800.000? Hvad med de andre 800.000?

AI-laboratoriet Tel Aviv

AI-laboratoriet Tel Aviv

Strandpromenaden og plateauskoene er shinet op til det forestående Eurovision melodi grandprix i Tel Aviv, men det virkelig banebrydende i byen sker ikke på musikscenen, men snarere blandt de mange high-tech startups i små gyder og støvede computer-rum andet steds i byen

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.