I udkanten af en landsby langt inde i bjergene i det sydvestlige Kina kigger et enkelt overvågningskamera ned mod en nedlagt kobbermine dækket af tætvoksende bambus. Ved nattetide­­ kredser flagermusene over minen.

Dette er det underjordiske hjemsted for den virus på Jorden, der minder mest om virussen, som medfører covid-19. Nu er det også blevet fokuspunkt for voksende krav om grundigere undersøgelser af, om coronapandemien kan stamme fra et kinesisk laboratorium.  

I april 2012 blev seks minearbejdere ramt af en mystisk sygdom, efter at de havde fjernet flagermusafføring i minen. Tre af dem døde.

Kinesiske forskere fra Institut for Virologi i Wuhan, der blev tilkaldt for at undersøge sagen, identificerede efterfølgende flere nye typer coronavira i prøver taget fra flagermusene.

Nu har ubesvarede spørgsmål om minearbejdernes sygdom, de fundne vira og den efterfølgende forskning i dem gjort det, der tidligere blev afvist som en konspirationsteori, til en gængs hypotese: at virussen, der forårsager covid-19 – SARS-CoV-2 – kan være en lækage fra et laboratorium i Wuhan, hvor man så de første tilfælde i december 2019.  

Laboratoriets forskere har indtil videre ikke leveret hurtige og fyldestgørende svar, og dele af den frigivne information har indeholdt modstridende oplysninger. Det har ført til krav fra ledende forskere om en mere dybdegående undersøgelse af Wuhan-instituttet, og af, om pandemi-virussen kan stamme fra instituttets laboratorium.

Selv højtstående embedsmænd i sundhedsvæsenet, som ser lækage-teorien som usandsynlig, støtter nu forslaget om en grundig undersøgelse. De mener, at det WHO-team, der besøgte Wuhan og konkluderede, at en laboratorie-lækage var ”særdeles usandsynlig”, har haft utilstrækkelig adgang.

De fleste af dem, der nu opfordrer til en grundigere undersøgelse af lækage-teorien, understreger, at de ikke ser lækage-teorien som mere sandsynlig end den gængse teori – at virussen spredte sig fra dyr til mennesker uden for et laboratorium i et af de naturlige spring, som er blevet hyppigere de seneste årtier. Der er endnu ikke overbevisende beviser for nogen af teorierne, siger de, ligesom teorierne ikke udelukker hinanden. Virussen kan være opstået naturligt og – med eller uden overlæg – være blevet bragt til Wuhan-laboratoriet og derefter sluppet ud.  

Stadigt flere, heriblandt WHO’s generalsekretær og en fremtrædende amerikansk forsker, som har arbejdet sammen med Institut for Virologi i Wuhan, mener dog, at Wuhan-instituttet skal redegøre grundigere for, hvordan de kategorisk kan afvise en laboratorie-læk.

Ifølge en indtil for nylig hemmeligholdt amerikansk efterretningsrapport blev tre forskere på instituttet i november 2019 så syge, at de opsøgte det lokale hospital. Embedsmænd har dog sat spørgsmålstegn ved beviserne for det. Talskvinden for Det Hvide Hus, Jen Psaki, har efterfølgende sagt, at informationerne stammede fra en udenlandsk tjeneste, og at man har brug for yderligere oplysninger for at kunne bekræfte dem. I januar lød det fra det amerikanske udenrigsministerium, at flere forskere på Wuhan-instituttet blev syge i efteråret 2019 og havde symptomer, der ”stemte overens med såvel covid-19 som almindelig sæsonbestemt virussygdom”.

Biden-regeringen har anbefalet WHO at sætte sig i spidsen for en grundigere undersøgelse af muligheden for en lækage og bakker dermed op om WHO’s generalsekretær, Tedros Adhanom Ghebreyesus, som har tilbudt at stille specialister til rådighed. En undersøgelse skal også omfatte andre laboratorier i Wuhan, ikke kun Institut for Virologi, og gruppen, der udfører undersøgelsen, bør også tælle eksperter i laboratoriesikkerhed, siger en repræsentant for de amerikanske sundhedsmyndigheder. ”Vi skal have adgang til alle dokumenter om biosikkerhed og til at interviewe de ansatte,” siger repræsentanten.  

Den internationale støtte til en undersøgelse er lille. Der er ikke mange regeringer, der har lyst til at støtte en undersøgelse, som Kina nemt kan nedlægge veto imod.

Styret i Beijing har indtil videre ført stram kontrol med adgangen til information, og vil utvivlsomt modsætte sig en undersøgelse. Det afviser, at SARS-CoV-2 kommer fra et af landets laboratorier eller fra smittede forskere på Wuhan-instituttet, og ønsker, at WHO i stedet undersøger, om pandemien begyndte uden for Kina.

“USA bliver ved med at opfinde usammenhængende påstande og holder krampagtigt fast i ønsket om at undersøge laboratorier i Wuhan,” lød det fra det kinesiske udenrigsministerium i en skriftlig udtalelse. ”Det viser tydeligt, at visse mennesker i USA er ligeglade med fakta og sandheden.” Ministeriet henviste til WHO-teamets konklusion om usandsynligheden af en laboratorie-læk og opfordrede regeringen i Washington til at inddrage WHO i en undersøgelse af USA’s første corona-tilfælde.

Hverken Kinas nationale sundhedskomité eller Wuhans Institut for Virologi har svaret på henvendelser.  

En skjult mine 

De kinesiske myndigheder har modarbejdet uafhængige forsøg på at undersøge minen. Der er opsat en kontrolpost i nærheden, hvor ukendte mænd har stoppet adskillige udenlandske journalister de seneste uger. Ved en enkelt lejlighed advarede de om, at der færdedes vilde elefanter i terrænet forude.   

En journalist fra Wall Street Journal nåede frem til minen på mountainbike, men blev senere anholdt og afhørt af politiet i fem timer. Politiet slettede et fotografi af minen fra journalistens mobiltelefon. Landsbybeboere fortalte journalisten, at lokale embedsmænd havde advaret dem mod at tale med udefrakommende om minen.

Der var ingen tegn på, at de omkringliggende landsbyer var blevet evakueret, eller at der havde været forskningsmæssig aktivitet ved minen for nylig. Minens indgang var så tilgroet, at det virkede umuligt at komme ind.

Imens kræver et stigende antal virologer, biologer og andre fremtrædende forskere en nærmere undersøgelse af lækage-teorien.

Da præsident Bidens toprådgiver om sundhed, Anthony Fauci, 11. maj blev spurgt, om han troede, at covid-19-virussen kunne være sluppet ud af et laboratorie i Wuhan, svarede han: “Den mulighed foreligger helt sikkert, og jeg støtter fuldt ud en grundig undersøgelse af, om det kan være sket.” Fauci er chef for National Institute of Allergy and Infectious Diseases (NIAID), som har ydet økonomisk støtte til forskning i coronavirus udført i samarbejde Institut for Virologi i Wuhan. Han har tidligere sagt, at det er mest sandsynligt, at covid-19-virussen udviklede sig og spredte sig til mennesker på naturlig vis. 

Nedlagt mine er helt central

Sidste år underskrev 27 forskere et åbent brev, hvori de fordømte de “konspirationsteorier”, der antyder, at covid-19 ikke opstod naturligt. Nu siger tre af dem, som Wall Street Journal har kontaktet, at de ved nærmere eftertanke mener, at teorien om et uheld i et laboratorie er plausibel nok til, at den bør efterprøves. Andre holder fast i, at teorien er for usandsynlig til, at den skal efterprøves.   

“Jeg er overbevist om, at der er sket det, at virussen blev bragt til et laboratorie, hvor de begyndte at arbejde med den … og så er der én, der har sjusket og fået taget virussen med ud,” siger Bernard Roizman, som er virolog på University of Chicago og en af underskriverne af brevet. ”De vil ikke indrømme, at de har gjort noget så dumt.”  

En lille gruppe akademikere og amatørdetektiver på internettet har samarbejdet i månedsvis via sociale medier på at indsamle og offentliggøre beviser på Institut for Virologis aktiviteter, især i forhold til minen. Siden marts har de i tre åbne breve opfordret til en grundigere undersøgelse af lækage-teorien.

Den 13. maj offentliggjorde 18 forskere fra universiteter som Harvard, Stanford og Yale et åbent brev i det videnskabelige tidsskrift Science, hvori de opfordrede til, at laboratorie-teorien bliver taget alvorligt, og at laboratorierne stiller deres optegnelser til rådighed.

Blandt underskriverne er Ralph Baric, som er mikrobiolog ved University of North Carolina, og som har samarbejdet med Institut for Virologi i Wuhan om udviklingen af en kunstig coronavirus, som smittede menneskeceller i laboratoriet.

I en mail skriver Baric, at SARS-CoV-2’s genetiske struktur tyder på, at den opstod i vilde dyr og naturligt udviklede sig til at smitte mennesker, og at han mener, at det er det mest sandsynlige scenarie, men at ”flere undersøgelser og større transparens er nødvendigt for at finde pandemiens udspring”.  

“En grundig undersøgelse ville have vurderet, hvilket niveau af sikkerhed, som forskningen i coronavirus i flagermus blev foretaget under på Institut for Virologi i Wuhan,” siger Baric. ”Den ville have indeholdt detaljeret information om træningsprocedurerne med relevante optegnelser, om sikkerhedsproducerne med relevante optegnelser, og information om hvilke strategier, der skulle forhindre et utilsigtet udslip.”

Holdningsændringen blandt førende videnskabsfolk skyldes til dels modstridende udtalelser fra kinesiske forskere. Nogle forskere mener, at en bidragende faktor også har været, at den amerikanske regering har nedtonet sin retorik om emnet de seneste måneder.

Det WHO-ledede team, som besøgte Wuhan først på året, konkluderede i marts i en fælles rapport med kinesiske eksperter, at covid-19 med størst sandsynlighed sprang fra flagermus til mennesker via et andet pattedyr. En laboratorium-læk rangerede de som mindst sandsynlig.

Gruppen, der tilbragte tre timer på instituttet, havde ikke ret meget andet end forsikringer fra instituttets egne ansatte at gå efter, fortæller medlemmer af gruppen. Samme dag, som rapporten blev frigivet, udtalte WHO’s generalsekretær, Tedros, at teamet ikke i tilstrækkelig grad havde undersøgt, hvorvidt virussen kunne stamme fra et laboratorie.

USA’s, EU’s og flere andre landes regeringers reaktion på rapporten var at udbede sig en mere omfattende og transparent efterforskning af pandemiens oprindelse, uden at de offentligt krævede en total efterprøvning af laboratoriehypotesen.  

Nogle forskere undrer sig over, at WHO’s team, som har undersøgt pandemiens mulige oprindelse i andre lande, såsom Italien, ikke har kunne gennemføre antistoftests og undersøgelser af mennesker og dyr i nærheden af den forladte mine, der indeholdt den virus, der minder mest om SARS-CoV-2.

Undersøgelsesgruppen har anbefalet, at de undersøgelser bliver gennemført, men “det er stadig ikke blevet besluttet hvornår”, siger gruppens leder og specialist i fødevaresikkerhed, Peter Ben Embarek. ”Ideelt set meget snart.”

Mystisk virus

Den mest detaljerede beskrivelse af minearbejdernes sygdom står i et speciale skrevet af Li Xu fra Kinas førende uddannelse i klinisk medicin på Kunming Medical University i det sydvestlige Kina. Han har ikke svaret på vores henvendelser.

Li Xus speciale, som blev superviseret af hospitalets daværende øverste akutlæge, beskriver, hvordan en 42-årig mand med efternavnet Lü blev indlagt den 25. april 2012.

Lü havde arbejdet med at rense minen i Mojiang-regionen for flagermusafføring siden den 2. april og havde haft feber og hoste i to uger. I dagene før indlæggelsen havde han vejrtrækningsproblemer og var begyndt at hoste rustfarvet slim med blodpletter op.

En CT-scanning afslørede alvorlig lungebetændelse med de samme pletter på lungerne, som nu ses hos mange covid-19-patienter. Alligevel kunne blodprøver og andre prøver ikke fastslå årsagen til infektionen.

Den følgende uge blev yderligere fem arbejdere fra Mojiang-minen i alderen 30 til 63 år indlagt på det samme hospital. Alle med lignende symptomer.

Lægerne på hospitalet konsulterede med eksperter i lungesygdomme, heriblandt Zhong Nanshan, der ledede indsatsen mod de SARS-udbrud, Kina oplevede i 2002 og 2003.

Zhong stillede diagnosen lungebetændelse, sandsynligvis forårsaget af en virus, og anbefalede test for SARS-antistoffer, samt at man undersøgte typen af flagermus i minen. Zhong Nanshan har ikke svaret på vores henvendelser.

Af en ph.d.-afhandling, som blev superviseret af den nuværende chef for Kinas seruminstitut, fremgår det, at fire af minearbejderne testede positiv for SARS-antistoffer. Hospitalet kontaktede adskillige andre enheder, heriblandt Wuhan-instituttet, men ingen kunne fastslå årsagen til minearbejdernes sygdom.

I midten af august 2012 var tre af dem døde. Ifølge Li Xus specialeafhandling mistænkte man, at årsagen var en SARS-lignende coronavirus, der stammede fra flagermus. Kinesiske forskere, som stadig ledte efter kilden til SARS, vidste at flagermusene i minerne i området var en potentiel kilde og havde indsamlet prøver fra dem.

I løbet af det næste års tid besøgte forskere fra Wuhan-instituttet minen i Mojiang flere gange og indsamlede afføringsprøver fra 276 flagermus. De identificerede seks forskellige slags flagermus i minen, ifølge en senere udgivet forskningsrapport

De trak genetisk materiale ud af prøverne og DNA-sekventerede dele af det. Halvdelen af prøverne testede positive for coronavira, herunder en uidentificeret SARS-lignende virus. Forskerne døbte denne virus RaBtCoV/4991.

Væsentligt var, at alle seks flagermusarter udviste tegn på infektion med flere coronavira. Virussen kunne med andre ord nemt udveksle genetisk materiale med lignende vira og skabe en helt ny coronavirus – et ideelt miljø for dannelsen af nye vira, der kunne inficere mennesker.  

I spidsen for undersøgelserne stod Shi Zhengli, der er Wuhan-instituttets førende ekspert i coronavira i flagermus. Da resultaterne blev offentliggjort i tidsskriftet Virologica Sinica i 2016, var der ikke mange forskere, der hæftede sig ved RaBtCoV/4991. Den virkede ikke nært beslægtet med SARS. Den kom fra en forladt mineskakt, stod der i artiklen, der ikke nævnte de syge minearbejdere.

Det var først, da covid-19-pandemien brød ud, at det fik større betydning. I februar 2020 offentliggjorde dr. Shi og hendes kolleger en artikel i det videnskabelige tidsskrift Nature, hvor de afslørede, at der fandtes en virus ved navn RaTG13. DNA-sekventering havde vist 96,2 procent genetisk lighed med SARS-CoV-2, hvilket gjorde det til den tætteste kendte slægtning til pandemivirussen.

Forskerne omtalte virussen som fundet i en flagermus i Yunnan, den kinesiske provins, hvor Mojiang-minen ligger, men skrev ikke hvornår eller hvor.

Den afsløring blev betragtet som et gennembrud i jagten på kilden til covid-19, og var en kraftig indikation på, at den kom fra flagermus.

Slående ligheder

Men i de kommende uger bemærkede forskere uden for Kina en række slående ligheder mellem indsamlingsdatoer og delvise genetiske sekventeringer af virussen RaTG13 og den RaBtCoV/4991-virus, som dr. Shis team havde fundet i Mojiang-minen.

Efter flere forespørgsler fra videnskabsfolk om opklarende information, sagde dr. Shi, at de to vira var ens. Hun opdaterede artiklen i Nature i november for at få dette resultat med og for at tilføje oplysninger om de syge minearbejdere.

Virussen havde fået et andet navn, så det passede med flagermusarterne, stedet hvor de levede og året, hvor prøverne var indsamlet, sagde Shi.

Hun afslørede også, at Institut for Virologi havde testet prøverne fra minearbejderne igen og fastslået, at de ikke var smittet med SARS-CoV-2. Og hun røbede, at hendes team efterfølgende havde fundet otte andre SARS-lignende coronavira i minen.

For nylig, efter adskillige anmodninger fra forskere om at se de genetiske sekvenser af viraene, offentliggjorde dr. Shi og hendes kolleger en forskningsrapport på en preprint-server, hvilket betyder, at rapporten endnu ikke er fagfællebedømt. Ifølge rapporten var de otte typer vira stort set identiske, men havde kun 77,6 procent lighed med SARS-CoV-2, selv om en del af deres genetiske kode matchede 97,2 procent. ”Selv om der spekuleres i, at en mulig lækage af RaTG13 fra et laboratorium skabte SARS-CoV-2, understøtter evidensen det ikke,” lød det i analysen.

Mange forskere undrer sig over, at Institut for Virologi ikke langt tidligere oplyste om disse viras eksistens og forbindelse til minen, og hvorfor de ventede så længe med at give andre forskere adgang til deres prøveresultater. Den slags information om, hvilke typer af coronavira, som florerede, er afgørende i jagten på pandemiens oprindelse, siger de.  

Nogle har hæftet sig ved, at dr. Shi igen og igen understregede, at der var mistanke om, at minearbejderne i Mojiang havde en svampeinfektion og ikke en virussygdom, hvilket modsiger tidligere undersøgelser og dr. Shis egen opdatering i Nature, hvori der stod, at man formodede, at minearbejderne havde en virusinfektion.  

Dr. Shi har ikke svaret på vores henvendelser.

Mange videnskabsfolk er ivrige efter at gennemgå Wuhan-instituttets database med omkring 22.000 prøver og virussekventeringer, heriblandt 15.000 fra flagermus. Databasen blev fjernet fra internettet i september 2019. Dr. Shi oplyste i februar over for WHO, at adgangen blevet fjernet efter mere end 3.000 cyberangreb.

WHO’s team, der rejste til Kina, bad ikke om at se dataene, siger Peter Daszak, som er formand for NGO’en EcoHealth Alliance i New Yor, og en del af teamet. Databasen indeholdt information, som Wuhan-instituttet havde indsamlet i samarbejde med EcoHealth Alliance, som var finansieret af NIAID og havde samarbejdet med Wuhan-instituttet om at studere coronavira i flagermus. Peter Daszak sagde tidligere i år, at han på grund af sin organisations samarbejde med Institut for Virologi “grundlæggende ved”, hvilke vira, der var registreret i databasen, og at ingen var tættere på SARS-CoV-2 end RaTG13.

Desuden lå RaTG13 genetisk set meget langt fra SARS-CoV-2 og var aldrig med held blevet dyrket i laboratoriet, lød meldingen fra Daszak og andre medlemmer af teamet fra WHO. ”Selvfølgelig drøftede vi det,” siger lederen af WHO-gruppen, Ben Embarek. ”Så vidt vi ved, eksisterer der kun en sekventering. Ikke nogen virus. Det lykkedes dem aldrig at dyrke en virus ud fra prøven med flagermusafføring.”

Hvis Institut for Virologi i Wuhan kun havde den genetiske sekvens, kan de aldrig have været i besiddelse af den smitsomme RaTg13-virus, som kunne være lækket fra laboratoriet. Når der kun fandtes en genetisk sekvens, rejser det også spørgsmål om i hvor høj grad denne har kunnet bruges som basis for eksperimenter med menneskeskabte vira.  

Jeg tror, at det er vigtigt at kigge nærmere på forholdene på laboratoriet og undersøge, hvad der blev gjort hvor, og gennemføre en seriøs efterforskning

James Le Duc
Pensioneret chef for Galveston National Laboratory – et af USA’s førende faciliteter for biosikkerhed

Andre forskere siger dog, at dette ikke kan verificeres af uafhængige kilder, uden at man ser instituttets optegnelser fra laboratoriet og dets optegnelser over prøverne og virusdatabasen, og at forskningsartikler viser, at de ansatte kombinerede coronavira fra flagermus, som de havde dyrket sammen med genetisk materiale fra andre vira.

Nogle forskere er utrygge ved Daszaks rolle i WHO-teamet set i lyset af hans tætte forhold til Wuhan-instituttet og hans erklærede afvisning af teorien om en lækage siden starten af 2020. Daszak har oplyst, at han redegjorde for eventuelle interessekonflikter, da han søgte om at blive en del af WHO-teamet. WHO har meddelt, at de vurderede, at der ikke var tale om en interessekonflikt.

Laboratorieeksperimenter

Et af stridspunkterne er de eksperimenter, som Institut for Virologi udførte for at konstruere nye vira ved at kombinere elementer fra eksisterende flagermusvira for at undersøge, om de ville blive mere smitsomme for mennesker.

Sådanne eksperimenter – nogle gange beskrevet som gain-of-function-forskning – har længe været kontroversielle blandt videnskabsfolk. Tilhængerne siger, at det er den bedste måde at identificere potentielle kilder til fremtidige pandemier og udvikle vacciner. Kritikerne siger, at risikoen for udslip af skadelige, genmodificerede vira er for stor. Forskere diskuterer også internt, hvilke typer af eksperimenter, der udgør gain-of-function-forskning.

Det nationale amerikanske institut for sundhedsforskning (NIH) satte den økonomiske støtte til gain-of-function-forskning på pause i 2014, og indførte i 2017 et system, der kræver, at et panel af eksperter gennemgår alle ansøgninger om midler til forskning, der involverer gain-of-function-experimenter. De kinesiske restriktioner var mindre omfattende.

Nogle forskere siger, at den type arbejde, som dr. Shi har beskrevet, passer ind i en bred definition af gain-of-function-forskning. Men der er meget forskellige opfattelser af, hvor grænserne går.

Dr. Shi har offentligt beskrevet egne eksperimenter, herunder i 2018 og 2019, som har undersøgt, om forskellige coronavira i flagermus kunne anvende et bestemt spike-protein på deres overflade til at forbinde til et enzym i menneskelige celler kendt som ACE2. Det er sådan, SARS-virus som SARS-CoV-2 smitter mennesker.

Disse eksperimenter indebar, at man satte coronavirus fra flagermus sammen med spike-protein fra andre vira og derefter smittede mus, som var genmodificeret til at indeholde det menneskelige enzym ACE2, fortalte dr. Shi WHO-holdet i februar.

Peter Daszak beskrev i en podcast kort før pandemiens udbrud lignende eksperimenter udført af Ralph Baric på UNC og forklarede, at formålet med eksperimenterne var at opfinde en vaccine mod SARS. Ifølge EcoHealth Alliance var den slags eksperimenter et af formålene med forskningsmidler fra NIAID i 2019. Men non-profit-organisationen har i overensstemmelse med NIH’s gældende regler for forskning på området “ikke deltaget i eller finansieret gain-of-function-forskning”, ligesom der ikke er foretaget nogen form for “in vivo”-forskning – forskning med levende dyr – for midlerne, oplyser en talsmand for EcoHealth Alliance. NIH indstillede uddelingen af midlerne i 2020.

“Hvis verden ønsker at lukke ned for arbejde, der ikke var gain-of-function, på grund af en konspirationsteori, er det en kæmpe fejltagelse,” sagde Peter Daszak tidligere på året. “Det er ekstremt usandsynligt, at denne virus kom fra et laboratorium. Hvis vi bliver ved med at fokusere på laboratorie-teorien og ignorerer, hvad der faktisk skete, kan det blive værst for os selv.”

Et spørgsmål, der nu deler forskerne, er, hvorvidt denne type eksperimenter kan have skabt SARS-CoV-2 – enten ved et uheld eller gennem forsøg på at finde ud af, hvilke vira, der kan udvikle sig til at være farlige for mennesker.

En lang række fremtrædende forskere siger, at det ville være umuligt med RaTG13, og at SARS-CoV-2 kun kan være skabt fra en virus, der genetisk var tættere beslægtet. Mens Institut for Virologi i Wuhan har sagt, at RaTG13 er den tætteste slægtning til pandemivirussen, de havde, kræver de forskere, som ønsker laboratorieteorien undersøgt, adgang til laboratoriets optegnelser for at verificere det.

Ifølge mange molekylærbiologer ville gain-of-function-eksperimenter have efterladt tydelige genetiske signaturer i sekvenser af virussen, som ville vise, at de var indsat i et laboratorium. Andre siger, at mere moderne teknikker ikke nødvendigvis ville efterlade spor.

Ian Lipkin, som er specialist i infektionssygdomme på Columbia University og har arbejdet tæt sammen med kinesiske forskere, var blandt de fem forskere, som sidste år skrev en fælles forskningsartikel, hvori de afviste, at virussen var fremstillet i et laboratorium. Nu siger Lipkin, at han er bekymret for, at Wuhan-instituttet har udført laboratorieeksperimenter på coronavira under væsentligt lavere sikkerhedskrav end de amerikanske.

Dr. Shi fortalte WHO-teamet, at der ikke var forekommet nogen former for lækage, og at ingen i hendes team var testet positive for covid-19. 

Flere af dr. Shis udenlandske samarbejdspartnere siger, at de opfattede hendes laboratorier og hendes arbejdsmetoder som sikre. “Shi Zhengli har styr på tropperne,” siger Maureen Miller, som er epidemiolog på Columbia University. “Det er skarpe, begavede mennesker. Hun arbejdede netop på at forhindre en pandemi, som den vi har oplevet. Hun forstår alvoren ved at arbejde med coronavira.”

Politisk interesse

Præsident Trump begyndte at fremhæve laboratorieteorien sidste år, men hans regering fremlagde ingen beviser.

Andre regeringer, som kunne have været med til at støtte kravet om en undersøgelse af laboratorieteorien, tog afstand fra teorien, da Trump begyndte at tale om den, siger Andrew Bremberg, som var USA’s WHO-ambassadør på daværende tidspunkt. ”Det ændrede sig fra den ene dag til den anden,” siger Bremberg. ”Da først præsidenten gik ind i det, lukkede de helt ned.”

En lille sammenslutning af videnskabsfolk, som fandt sammen på Twitter, begyndte at udveksle forskning fra åbne kilder, der pegede i retning af laboratoriet. Uden direkte at støtte teorien talte de australske myndigheder for, at WHO skulle samle et hold forskere til at undersøge virussens oprindelse i Kina.  

Biden-regeringen har ikke direkte sagt, at den tror, at der har fundet en lækage sted – kun at muligheden skal undersøges nærmere.

Blandt dem, der nu kræver en grundigere undersøgelse, er James Le Duc, som er den nu pensionerede chef for Galveston National Laboratory – et af USA’s førende faciliteter for biosikkerhed – som har været med til at uddanne flere af Wuhan-instituttets øverste sikkerhedseksperter og bygningsingeniører.

“Jeg tror, at det er vigtigt at kigge nærmere på forholdene på laboratoriet og undersøge, hvad der blev gjort hvor, og gennemføre en seriøs efterforskning,” siger James Le Duc. Han ser ikke en lækage fra et laboratorium som særlig sandsynlig, men ”formålet med det hele er at følge videnskaben”.